What I did for love

Spencer møder en dag selveste One Direction! en vær piges drøm, hun hænger meget ud med dem, og udvikler noget med en af drengene som vist er mere end bare et venskab. Men hvad sker der når spencers jalouxe bedsteven bliver sindssyg? Og hun bliver tvunget ud i en forlovelse med en hun ikke elsker? og hendes helt store kærlighed Zayn får sig en kæreste som ikke kan lide Spencer. vil det lykkes hende at komme igennem et voldigt forhold og en bortførelse?
(det skal siges at den originale ikke tilhører mig, og er på engelsk. Jeg kan klart anbefale den originale som hedder det samme og kan findes på google)

10Likes
10Kommentarer
1088Visninger
AA

1. kapitel 1

          

"Drengene vil komme hjem i morgen! Men I Directioners vidste det sikkert allerede …" Så snart jeg hører disse ord fra radioen, bliver mit hjerte knust. Jeg sætter kniven ned på skærebrættet, og vasker hurtigt mine hænder. Tårer bliver formet i mine øjne, og jeg går lige mod mit soveværelse, i min lejlighed. Jeg trækker dynen op til mit bryst, og omfavner puden. Tårerne strømmer ned over mit ansigt, og jeg tager min højre hånd frem. Jeg ser på min forlovelsesring med had og beklagelse. Men jeg ved, at jeg var nødt til at gøre det for ham. Et par minutter senere, beroliger jeg mig selv og går ud i køkkenet for at genoptage min madlavning.

Efter at have spist middag går jeg til sofaen og begynder at se fjernsyn. Det er helt afslappende, indtil jeg hører døren åbnes. Min krop stivner, og jeg vender langsomt rundt med et lille smil. Der står min forlovede, Luke. Han har et lykkelig smil på hans ansigt, og går hen til mig. Luke giver mig et kram og kigger ind i mine øjne.

"Hey smukke," siger han

"Hej Luke," svarer jeg, "Hvordan har du det?"

"Fint", svarer Luke, " har du hørt, at One Direction kommer hjem i morgen."

Jeg stivner og siger, "Ja, det har jeg hørt."

"Vil du fortælle dem, at du er forlovet?" Siger han på en måde, han vil have mig til at fortælle dem

"Jeg troede, du ville have mig til at blive væk fra dem?" mumler jeg stille, "Du truede mig, ikke? Det er derfor, vi er i denne situation." Luke griber mit håndled stramt, så jeg bliver tvunget til at se på ham.

"Der er ikke noget at bekymre sig om, vel?" Han ser på mig med et glimt i hans øjne, "Du er enig om at gøre dette, og du ved hvorfor. Ring til drengene i morgen, og fortæl dem om vores forlovelse, mens jeg er på min forretningsrejse. "

"Okay," siger jeg modvilligt.

Luke kysser mig derefter voldsomt, mens jeg går hjælpeløst med til det. Han tør ikke gøre andet end at kysse mig, fordi han ved, at jeg stadig er uskyldig. Et par minutter senere, rejser han sig og går hen til døren, så smiler han og tager hjem. Så snart Luke lukker døren, ligger jeg mig i fosterstilling og græder igen. Jeg har aldrig troet, at han vil tvinge mig til at se drengene efter hvad jeg har gjort. Drengende hader mig nok nu, så de vil måske ikke engang se mig. Hvilket er en god ting. Det har kun været omkring tre måneder siden, at jeg forlod dem, men det føltes som et år. Jeg ved ikke, engang hvordan Luke blev sådan. Han var min bedsteven, men nu er han ingenting for mig længere. Jeg frygter at se ham hver eneste dag. Efter at berolige mig selv for anden gang i dag, tænker jeg på alle de ting, der er sket lige siden jeg mødte drengene.

 

Flashback ...

"Åh Luke," sagde jeg og gav ham en varm omfavnelse, "Tak så meget for at bringe mig her!"

Luke smilede til mig, og sagde: "Det er ikke noget problem, jeg vil gøre alt for min bedsteven."

Jeg smilede tilbage til ham, og vi gik ind i One Directions musik studie. Luke og jeg havde været bedstevenner siden vi var små. Vores forældre havde aldrig været der for os, da de havde travlt med deres job, så vi havde altid været afhængelig af hinanden. Gennem årene har Luke udviklet følelser for mig, mens jeg kun så ham som en bror. Vi voksede op med at forsvare hinanden hele skoletiden. Efter gymnasiet blev Luke en del af hans fars virksomhed. Anyways, jeg kunne ikke tro, at jeg skulle se One Direction den dag.

"Hallo der!" Sagde Louis, da vi kom ind i studiet.

"Vas happenin!?" Skreg Zayn.

"Hallo!" Sagde Niall.

"Uhm, hej!" mumlede Harry med sin langsomme stemme.

"Hej babe, er du okay?" Spurgte Liam.

"Fint tak," svarede jeg, "Jeg er Spencer, og dette er min bedste ven Luke."

Han smilede til dem, og de gjorde det samme. I det øjeblik drengene og jeg sagde hej til hinanden, var vi som perlevenner. De er det bedste, der er sket for mig i mit liv, tænkte jeg. Vi havde alle udvekslede numre, så vi kunne hænge ud en dag. Mens vi var at komme til at kende hinanden. Forblev Luke bare helt stille, som sædvanligt, da det er hvordan han reagerer, når han møder nye mennesker.

Den næste dag måtte Luke forlade mig igen, for en forretningsrejse. Det var trist at se ham gå. Da han gik, brugte jeg min dag alene i min lejlighed. Jeg modtog en sms fra drengene som spurgte, om jeg ville med ud og spise den aften. Jeg spurgte, hvor vi skulle mødes. De svarede ved at bede om min adresse, så de kunne samle mig op. Jeg gav dem min adresse, og så begyndte jeg at forberede mig til middag. Timer senere, fik jeg en sms som fortæller, at de ikke kunne nå det. Det gjorde mig ked af det. Jeg skiftede til min pyjamas og satte mig til at se film. Jeg troede kort min dør ville falde af, så mange bankede på min dør. jeg vidste ikke, hvem det kunne være. Jeg åbnede den, og jeg så drengene stod der i deres pyjamas.

"Um,"  Sagde Liam: "Vi troede, det ville være kedeligt, hvis vi gik ud til middag, så vi troede, det ville være rart at overraske dig. Surprise! Er det i orden, at vi kommer?"

Jeg smilede til drengene og bød dem velkommen i min lejlighed. De satte sig alle afslappede på sofaen, og jeg sad i mellem Liam og Zayn. Vi så nogle film, og spillede nogle brætspil. I løbet af den aften, kunne jeg ikke lade være med at kigger over på Zayn. Han var bare så sød, og attraktiv. Hvad gjorde mig mest flov, var, at Liam opfangede det. Jeg gik mod køkkenet for at forberede nogle snacks til mig og drengene, og Liam tilbød at hjælpe mig.

Da vi var i køkkenet, kiggede han på mig med et smil og spurgte: "Så uh Spencer, hvor mange gange har du lige kigget på Zayn?"

Jeg rødmede af hans spørgsmål, og sagde, "Er det så tydeligt?"

"Ja til mig, drengene er lidt for optaget af alt det sjov de har." svarede han

"Åh," var alt, jeg kunne have at sige.

"Hvis du gerne vil vide det," sagde Liam informerende "har Zayn sagt, at han synes du virker ret sød."

Jeg smilede skævt og rødmede endnu mere. Liam lo ved synet af mig, og jeg fniste lidt. Vi vendte tilbage til drengene med chips og is. Vi faldt alle i søvn på sofaen, og jeg faldt i søvn i Zayn muskuløse arme. Jeg vidste på det tidspunkt noget ville ske, men jeg vidste ikke, det ville blive så slemt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...