DNA - "Teenage Dream" (One Direction) #2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2014
  • Status: Færdig
I burde nok læse Teenage Dream (One Direction) inden i læser den her... Ellers giver den måske ikke så meget mening...

28Likes
142Kommentarer
9859Visninger
AA

30. Hospitalet (Carla's synsvinkel)

I går havde været rigtig hyggelig. Vi havde hygget hele dagen, og jeg tror faktisk at Noah fik overtalt Hazza og Tazze til at de skal have en teenager. Jeg går faktisk selv ind for adoption og jeg ved at Tazze også går ind for det. Der er jo heller ikke noget bedre end at se et barns ansigt der bare stråler af glæde. Jeg skal bare ikke have flere, jeg har jo allerede 3 skønne børn.

I dag skal vi passe Liva og Jasmin, for de andre skal hygge sig i byen. 

 

"Tak fordi i gider at passe dem." sagde Natasja, og krammede mig. Hun havde lige kysset Liva og Jasmin. "Vi ses i morgen." råbte Niall, og vinkede til os da de gik. "Nå skal vi ikke lave noget virkelig sjovt i mens de andre er i byen?" spurgte Zayn, han blev også hjemme han følte ikke lige for at gå i byen 1 dag efter nytår. "Jaaaa!" grinte Jasmin, og klappede i hænderne. "Skal vi så tage i legeland?" spurgte jeg. De nikkede alle sammen, og skyndte sig at tage deres tøj på. 

Oscar og Isabella:


Liva:


Jasmin:


Noah:


"Skal vi se at komme afsted." sagde Zayn. Vi smuttede ud i bilen, og kørte så mod legelandet. 

 

"Så er vi her." sagde jeg, og pegede på en stor bygning. Børnene hoppede ivrigt i sæderne. Vi standsede bilen, og skyndte os hen til døren. "Lukket." læste Noah. "Ja, men vi lovede jeg at vi skulle have det sjovt. Er der nogen der vil med os hen og have en is?" grinte jeg. 

 

"Uhm. Tak for isen moster Carla og onkel Zayn." sagde Liva, og krammede os. Hende og Noah havde delt en is i bægre. Både fordi at de ikke kunne spise en hel og alligevel kunne lide det samme, men også fordi at de vidst godt kunne lide hinanden. "Klokken er mange lad os se at komme hjem." mumlede Zayn. Vi gik hen til bilen igen, og kørte hjem af.

 

"Jeg fryser. Må jeg ikke låne nøglen når i har låst bilen." hvinede Liva. Zayn nikkede, og rakte hende nøglerne da vi havde låst. Hun løb hen til døren, og åbnede den. Hun løb så hurtigt hun kunne op af trapperne. 

 

"Moar! Far!" råbte Noah, og kom løbende med tåre ned af kinderne. "Hvad er der sket?" spurgte jeg, og kiggede spørgende på ham. "Liva faldt ned af trapperne. Hun græder helt vildt. Det er vidst hendes højre arm der gør ondt." sagde han. Vi fulgte med ham hen til der hvor Liva lå og græd. "Lille Liva dog. Hvad skete der?" udbrød jeg, da jeg så at hendes arm var helt blå og hævet. "Der kom en eller anden dame råbende ud af den lejlighed der over. Hun gav mig sådan et chok at jeg faldt ned af trappen igen." hun snøftede, og pegede på den lejlighed damen var kommet ud af. "Jeg går over og taler med frøken Fields." sagde Zayn, og gik op til lejligheden. Da der blev åbnet kunne man se at han var så gal at han råbte, men vi kunne ikke høre hvad han råbte. Frøken Fields så helt rystet, næsten bange ud. Zayn kom ned til os igen efter at have talt færdig og være faldet ned igen. "Noah ringer efter en ambulance, som kommer her hen og henter os. Carla tager med i ambulancen, så kommer vi lige efter i bilen. Okay?" sagde Zayn. Liva nikkede, og så sig om.

 

Vi kunne hører sirenen. Zayn var gået ud så han kunne vise ambulancen hvor de skulle gå hen. "Hun ligger lige derover." hørte jeg ham sige. Lidt efter kom der tog ambulance folk. "Hej jeg hedder Jasper og det er min makker Adam. Hvad hedder du?" sagde Jasper. "Jeg hedder Liva." mumlede hun, og kigged over mod Noah som sendte hende et op bakkende smil. "Hvor gammel er du?" spurgte Jasper, i mens de fik hende op og sidde på en bårer. "Jeg er 7 år." svarede hun glad. "Skal Liva væk, som i væk væk?" hørte jeg en nervøs stemme spørge om. Vi vendte os om og så Jasmin kigge på os. "Hun skal på hospitalet, i kommer med bare ikke i ambulancen." svarede jeg, og sendte hende et smil. Jasmin åndede lettet op, og gik over til os. "I ligner hinanden rigtig meget, er i tvillinger." udbrød Adam, og kiggede på de to piger. "Ja vi er tvillinger. Hun hedder Jasmin." svarede Liva. "Skal hun med dig og din mor i ambulancen?" spurgte Adam. "Er mor her? Jeg troede hun festede med far, onkel Niall, onkel Louis, onkel Liam og moster Eleanor." Liva kiggede sig forvirret omkring. "Jeg er hendes moster." grinte jeg. "Skal Jasmin så med dig og din moster i ambulance?" spurgte Adam, og grinte lidt af sig selv. "Kun hvis hun vil altså." svarede Liva og kiggede på Jasmin. "Nej jeg synes faktisk Noah skal med." sagde Jasmin, og kiggede på Noah. "Okay så. Jeg tager da gerne med." svarede Noah, og rødmede. "Har vi et par her, eller?" grinte Adam og Jasper. 

 

Vi sad på hospitalet nu. Liva var lige kommet tilbage fra røgnetfotografering, hun havde brækket armen. Vi ventede på at de andre ville komme og at hun skulle få gibs på. "Hej. Hvad er der dog sket!" udbrød Natasja, og løb hen mod os. Da hun tog afsted havde Eleanor fået hende i høje stilleter, nu havde hun sine reebok på. "Jeg fik et chok af frøken Fields der kom råbende ud af sin lejlighed, så jeg faldt ned af trappen." forklarede Liva. "Jeg tror vi skal have en snak med frøken Fields." mumlede Harry. "Jeg har talt med hende." sagde Zayn. "Så Liva kom med. Du skal have gibsen på nu." sagde lægen. Liva fulgte glad med ham ind i et lokale. 

 

"Se min gibs. Vil du ikke skrive på den Noah." sagde Liva, da hun kom ud igen. "Mor og de andre er gået igen." sagde Jasmin. Liva nikkede, og stak sin hånd hen til Noah. Han tog en tusch frem, og begyndte at skrive. "Du er den sejeste pige jeg kender. Knus Noah." læste Liva. Hun krammede ham, og gav ham et lille kys på kinden. Vi skrev alle sammen på hendes arm. Så nu stod der: #Du er den sejeste pige jeg kender. Knus Noah.# #Elsker dig min seje pige. Kys Carla.# #Jeg tror du skal til at passe lidt mere på hende der frøken Fields. Jasmin :-)# #Loves in the air! Noah + Liva! Haha. Zayn# ;-) du sej. Isabella# #Nogen gange er du en klovn, men en sød klovn. Oscar.# "Hvor er i søde." grinte Liva, og læste sin arm.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...