DNA - "Teenage Dream" (One Direction) #2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2014
  • Status: Færdig
I burde nok læse Teenage Dream (One Direction) inden i læser den her... Ellers giver den måske ikke så meget mening...

28Likes
142Kommentarer
9894Visninger
AA

22. "Det gør DU aldrig igen!" (Liam's synsvinkel)

Harry og Zayn var gået i panik og sad nu og græd. Niall og Louis prøvede at trøste dem, men det gik ikke så godt for de var selv tæt på at græde. Jeg prøvede at finde ud af hvilken vej de var gået. Jeg var selv ved at græde, men jeg prøvede at holde hovedet koldt.

 

"Den vej. Jeg tror de er gået den vej." sagde jeg og pegede. Drengene rejste sig op, og fulgte med mig. Vi maste os igennem buske og fulgte nogle fodspor samme størrelse som os. "Der er en af deres hårelastikker!" udbrød Niall, og samlede en op der lå i den anden retning. Vi gik der hen af og fandt en masse andre af deres ting.

 

Til sidst var vi ved en hytte. Der var helt mørk i hytten ingen lys eller noget. Vi listede os ind og endte i noget der nok har været en stue. Der var ikke nogen. Der var en dør i den anden ende af rummet. Vi åbnede døren og så 4 skikkelser i mørket. "Aaaaargh!" skreg de alle fire. De sprang op, og holdt et eller andet frem. Vi tændte lyset og så at de fire skræmte mennesker var Myles, Mathias, Carla og Natasja, der alle stod med en pude i hånden. Jeg hørte nogle hulk, og kiggede bag ud. Harry sad nede på jorden og vuggede frem og tilbage. Han var brudt sammen, Zayn stod og prøvede at trøste ham, men han var utrøstelig. "Harry! SKAT! Undskyld vi ville bare lave lidt sjov med jer, det var ikke menningen i skulle blive så bekymrede for os." sagde Natasja, og krammede ham. Han stoppede med at græde, og kiggede hende seriøst i øjnene. "Det gør DU aldrig igen!" sagde han. "Jeg var så bange for at jeg aldrig skulle se dig igen." de krammede hinanden, i meget lang tid. Carla løb over til Zayn og krammede ham. "Undskyld vi gør det aldrig igen." sagde hun. Zayn nikkede og sådan stod vi i lang tid.

 

Der var en dør der smækkede. "Hvem er det?" hviskede jeg grinene. "Det ved vi ikke." hviskede de, og skyndte sig at slukke alt og gemme sig under sofaer og senge. Vi gemte os også under et bord alle fem. "Hallo er her nogen." lød en stemme. 

 

______________________________________________

Hej igen. Så skrev jeg igen. :-D

Håber i kan lide det.

Hvem mon der kommer der?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...