Dismissed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2013
  • Opdateret: 21 sep. 2013
  • Status: Igang
Lad mig præsentere Maria. En syttenårig helt almindelig dansker. Hun bor i en lille by udenfor Aalborg, hvor hun glæder sig til at komme væk fra. Hun har store fremtidsplaner, og de synes alle at skulle lykkes en dag. Dog vender den nytilflyttede Mathias om på hele hendes verden, da han efter megen tøven fortæller om sin største hemmelighed.

Maria ender med at blive hovedkulds forelsket i den tre år ældre Mathias til trods for, hendes verden i realiteten bryder sammen. Kan deres kommende forhold holde til presset fra omverdenen, og hvad skal der ske, når Mathias pludselig forsvinder?

Dismissed er en historie om kærlighed, fratagelse og håbet om det bedre, som ingen ende vil tage.

1Likes
1Kommentarer
87Visninger

1. Morgenritual

Marias søvnige skridt kunne høres på gangen i det store hus. Klokken slog 06:32, da hun nåede køkkenet. Morgenritualerne var der nok af, dog blev de altid fulgt nøjsomt. Da hun nåede køkkenet, kiggede hun ud af den store rude, mens hun tog et glas vand og slugte de fornødne vitaminpiller. 

Et gammelt birketræ skyggede for det meste af udsigten til den nye villavej, hun boede på. Hun var flyttet til den lille by udenfor Aalborg som treårig. Hendes overbeskyttende forældre mente, at bylivet ville være farligere for en mindreårig end landet ville være. Én ting var anderledes denne morgen. Der holdt en flyttebil foran det hus, der havde stået tomt i flere år. Efter deres gamle nabo, Svend, var død, havde der gået rygter om, at huset var hjemsøgt. 

Maria vidste ikke, hvad hun skulle tro om denne sag. En del af det paranormale fandt hun interessant, dog var hun ikke så sikker på, at et helt hus kunne være hjemsøgt af en gammel tilforladelig mand, der ikke var udenfor på andre tidspunkter, end når avisbuddet kom med morgenavisen. 

 

Maria tændte for det lille fjernsyn, der han på væggen overfor spisebordet af mahogni. Hendes forældre elskede at kæle for hjemmets detaljer. Med en moder som arkitekt og en fader som direktør kunne indretningen ikke være forkastet. Mens Maria tilberedte hendes morgenmad hørte hun nyhederne i baggrunden. "Et lig fundet i havnen...", "Billetter til Louvre forfalsket..." og noget omkring skoleelevers søvnrytme. Der var intet interessant. Det var der aldrig. Hun kunne dog godt lide at følge med i det, der skete udenfor hjemmets fire massive vægge. 

 

Efter den rituelle portion havregryn, påklædning og pakning af skoledagens taske, da var hun klar til at gå ud af døren. Hun skulle tage bussen, da gymnasiet, hvorpå hun gik, lå længere væk end muligheden for at cykle, og som syttenårig uden kørekort ville en bil heller ikke være mulig.      Maria hadede offentlige transportmidler. De gjorde hende utilpas, da hun var overbevist om, at de andre passagere brugte deres stille tænkepause på at analysere hende og hendes bevægelser. Generelt var hun meget stille som person, dog skilte hun sig ud på få punkter. Ikke at det var noget dårligt, hun ønskede dog ikke at være i centrum.

 

På vej mod busstoppestedet så hun sin kommende nabo. Hun fandt hans udseende spændende. Markerede kindben, markeret og bred kæbe. Kæbelangt mørkt uredt hår og dybe øjne. En slank og slentrende kropsbygning. Som Maria ikke ønsket at blive analyseret, så var hun en af dem, der overanalyserede alting. Alt og alle var under hendes konstante udsyn, hvilket gav hende en ubeskrivelig følelse af magt. 

 

Da hun passerede den mørkhårede fremmede, da gav hun ham et kort smil, før hun begav sig videre mod busstoppestedet. Han gengældte det ikke. Han så på hende. Så efter hende. Han smilte blot ikke. Han stod med hænderne omkring flyttekasserne, som der var mange af. Maria proppede diskret hænderne i lommen, hvorefter hun fortsatte sin stille tur.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...