The secret Princess - Justin Bieber (AU)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2016
  • Opdateret: 5 maj 2017
  • Status: Igang
Angel lever et almindelig liv, indtil der en dag kommer en dreng ind i hendes liv. Drengen vender op og ned på hendes liv. Angel finder ud af sandheden om hendes rigtige forældre. Hun er en prinsessen fra England. Manden der overtog deres slot(England) har ledt efter Angel lige siden hun var et år. Drengen der kommer ind i hendes liv, viser sig at være søn af ham der overtog England. Angel bliver udsat for fare, den fare hendes forældre ville have hende væk fra. Men som den eneste arving af tronen vil der medføre farer. Kan hun klarer det? Og redde hendes rigtige forældre? Eller vil hun bukke under?
*Justin hedder ikke Justin i min historie, men går under navnet Silas*

18Likes
10Kommentarer
23405Visninger
AA

12. Kapitel 9 - Roses ekskæreste og afsløringen?

I dag er det Mandag, og jeg magter det ikke. Jeg vil endelig bare gerne have weekend igen, men der er hele 5 dage. Hele 5 skoledage igen, og jeg magter det virkelig ikke. Men jeg bliver nød til det. Desværre. Jeg sukker, og Ella, Isa, Rose og Lilys hoved bliver vendt mod mig.

”Det lød hårdt,” griner Isa, i mens vi står ved vores skabe for, at finde bøgerne frem til næste time. Eller Isa, Lily og Rose er ved, at finde deres bøger, Ella og jeg har fundet vores. Jeg kigger opgivende hen på hende.

”Det er det også, det er Mandag, det siger sig selv, hvorfor det er hårdt,” siger jeg med en opgivende og træt stemme. Pigerne griner bare af mig, selvom jeg ikke kan se hvorfor det er sjovt. Okay måske lidt, men det er altså hårdt. Siger det bare.

”Hvad? Det er hårdt,” mumler jeg, mens jeg gnider mig i øjnene. De smiler bare til mig, og ryster på hovedet af mig.

”Du siger noget,” siger Ella, mens hun smiler til mig. Jeg skubber blidt til hende, og ryster på hovedet af hende.

”Jeg magter bare ikke i dag, jeg vil have weekend, nu.”

”Angel skat, det vil vi alle,” siger Lily mens hun smiler sødt til mig. Jeg sukker endnu engang. Jeg magter det virkelig ikke, ikke at det hjælper uanset hvor mange gange jeg siger det, men jeg mener det. Uanset hvor mange gange det bliver sagt.

”Jeg vil bare gerne hjem til min seng, min dyne og min netflix,” mumler jeg træt. De andre griner bare af mig, og ryster på hovedet af mig.

”Det vil du altid Angel,” siger Rose, mens hun smiler flabet til mig. Jeg griner af hende.

”Ja, er der et problem med det?” griner jeg af hende.

”Næ, for det vil jeg også,” griner Rose. Vi begynder alle at grine, og så bliver mavemusklerne også lige trænet den dag. Så behøver jeg hellere ikke at tænke på det længere. Jeps, for jeg skal træne mine mavemuskler, når jeg jo træner kampsport. Ikke fordi jeg klager, jeg elsker kampsport, jeg kan beskytte mig, hvis det bliver nødvendigt, og det er jeg glad for. Jeg bruger det ikke så tit, da jeg er bange for, at nogle kommer og anholder mig eller sådan noget. Så jeg bruger det kun i nødsituationer. Det hjælper heller ikke, hvis man går i panik, som jeg gjorde dengang ved natklubben med Jack. Men heldigvis reddede Silas mig, hvilket var heldigt. Det er jeg glad for. Jeg er ikke så god til at tænke hurtigt i situationer hvor jeg panikker. Klokken ringer, og vi siger hurtigt farvel.

”Ella, jeg smutter lige på toilettet, vil du ikke sige det til vores lærer?”

”Jo selvfølgelig, bare du skynder dig,” siger Ella med et smil. Jeg nikker til hende med et smil. Ella tager min bog, så jeg ikke skal have den med på toilettet, hvilket er meget dejligt. Det vil nu også være lidt ulækkert, hvis jeg tog bogen med.

Ella går videre ned af gangen, mens jeg går hen til væggen på min venstre side for, at komme hen til døren til toilettet. Jeg åbner døren til toilettet, går ind og lukker døren efter mig. Jeg går hen til den ene bås, lukker op og smutter på toilettet. Jeg går det man nu gør, mens man er på toilettet. Jeg bliver færdig, skyller ud og låser op. Mine hænder bliver vasket under vandhanen. Jeg kigger mig selv i spejlet og sukker. Jeg slukker vandhanen, og går hen til en af de der smarte maskiner, man bare skal vifte hånden foran og så kommer papiret ud. Jeg vifter min hånd foran den, og et stykke papir kommer ud. Jeg tager papiret og tørrer mine hænder. Papiret bliver smidt i skraldespanden. Jeg smiler stille for mig selv, mens jeg lige retter det sidste på tøjet. Jeg smutter ud af toilettet, og lukker døren efter mig. Den skal nødig stå åben.

Jeg sukker kort, og går ned af gangen for at komme ned til min klasse. Jeg stopper op, da jeg hører nogle fodtrin bag mig. Jeg vender mit hoved så jeg kigger bagud, men jeg kan ikke se noget. Jeg ryster kort på hovedet af mig selv, jeg er sikker bare nervøs efter i weekenden. Det ville alle nok være. Jeg sukker for mig selv, og begynder at gå frem af igen.

Da lyden rammer mine ører igen, begynder mit hjerte at banke der ud af. Jeg synker den klump som har formet sig i min hals, mens mine ben bevæger sig hurtigere og hurtigere. Jeg kan ned i klassen hvor jeg er i sikkerhed. Jeg kigger bagud, men kan ikke se noget, hvilket gør mig mere bange. Hvad sker der?

Et par hænder tager fat om mine skuldre, og skubber mig ind i skabet i den højre side af gangen. Et lavt skrig forlader mine læber, da jeg rammer skabet ret hårdt. Hænderne tager fat i mig igen, og vender mig om så jeg står ansigt til ansigt med personen. Mine øjne bliver store, mine vejrtrækninger hurtigere, mit bankene hjerte banker pludseligt hurtigere. Roses ekskæreste. Elliot. Mine øjne flakker forsigtigt rundt, men jeg kan ikke se nogle på gangen.

”Elliot,” siger jeg med en svag og forsigtig stemme. Ja jeg er bange, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg vil endelig gerne bare væk. Elliot tager sin hånd og ligger den på min kind, mens han stiller nusser min kind. Jeg rykker mit hoved væk fra hans hånd, men han flytter sin hånd med. Han smiler skævt til mig.

”Åh Angel, åh min søde Ange, hvor har jeg dog savnet dig,” siger han med en lav og kærlig stemme.

”Elliot, jeg skal til time,” siger jeg. Jeg prøver at skubbe ham væk fra mig, men han skubber mig ind i skabet hårdt.

”Åh min lille prinsesse, der er så meget du ikke ved,” siger han mens han kærtegner min kind. Han ligger hovedet på skråt.

”Der er så meget du burde vide, men som du ikke ved, ting du ikke vil kunne forestille dig var sande.” Jeg synker den klump jeg har i min hals, og mit hjerte begynder at banke hurtigere.

”Hvad mener du?” spørger jeg med en svag stemme. Elliot griner af mig, mens han kigger mig direkte i øjnene.

”Du er så sød Angel, men der må være noget du undre dig over, er der ikke?” spørger han om. Jeg rynker brynene.

”Helt ærligt Elliot, slip mig fri, du er skør,” siger jeg hårdt. Jeg skubber til ham igen, men bliver skubbet ind i skabet igen.

”Jeg siger, når vi er færdig Angel.” Jeg nikker kort, da jeg ikke ved hvad jeg skal gøre eller sige. Jeg er bange for, hvad der vil ske næste gang, jeg prøver at komme fri.

”Dette er ikke sidste gang vi ses Angel, men jeg har noget til dig. Jeg vil have du kigger godt og grundigt på det, og så ring eller skriv til mig bagefter. Hvis ikke du gør det, finder jeg dig om tre dage,” siger han. Han stikker et papir i min hånd.

”Jeg ved, hvis du smider det ud eller ikke kigger på det,” siger han med en hård stemme. Jeg nikker svagt, og han smiler stort.

”Dygtig pige,” siger han. Han kysser min kind, klapper den hurtigt et par gange med hånden, og forsvinder så ned af gangen. Da Elliot er ude af syne, kan jeg endelig ånde lettet ud. Jeg glider ned langs skabene, og sætter mig på gulvet. Jeg stirrer på papiret i min hånd, og tager en dyb indånding og puster ud igen. Jeg folder papiret op, og kigger på det. Jeg rynker brynene, men kigger ordentligt på det.

Der vises et billede af Englands prinsesse som lille hvor hendes mor, dronningen giver hende en halskæde. På det andet billede vises jeg med den samme halskæde. Hvad tror Elliot lige han gør? Dette er jo ikke mig, sikke noget. Der er sikkert blevet lavet mange af dem.

Jeg kigger videre på billedet, og ser at der står prinsessens navn over hendes billede, og dato hun blev født og hvad dato hun blev sendt væk. Jeg sank en klump, og jeg begyndte at ryste, hvorfor ved jeg endelig ikke. Jeg flytter mit blik hen til billedet af mig. Dato jeg blev født, er den samme som prinsessen. Men der er mange der også er født den dag. Datoen hvor folk åbenbart for første gang så mine forældre med mig, er dagen efter prinsessen blev sendt væk. Jeg kigger på papiret med store øjne, og ved ikke hvad jeg skal tro. 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld dette sene kapitel, men som skrevet før arbejder jeg på en julehistorie, som også handler om Justin :) 

Og idag er det min fødselsdag! 18 år, wow jeg føler mig gammel :o 

Men nok om det, nu begynder det spænende! Hvad tror I der kommer til at ske, skriv gerne jeres bud ;) 

*IKKE RETTET IGENNEM*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...