The secret Princess - Justin Bieber (AU)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2016
  • Opdateret: 5 maj 2017
  • Status: Igang
Angel lever et almindelig liv, indtil der en dag kommer en dreng ind i hendes liv. Drengen vender op og ned på hendes liv. Angel finder ud af sandheden om hendes rigtige forældre. Hun er en prinsessen fra England. Manden der overtog deres slot(England) har ledt efter Angel lige siden hun var et år. Drengen der kommer ind i hendes liv, viser sig at være søn af ham der overtog England. Angel bliver udsat for fare, den fare hendes forældre ville have hende væk fra. Men som den eneste arving af tronen vil der medføre farer. Kan hun klarer det? Og redde hendes rigtige forældre? Eller vil hun bukke under?
*Justin hedder ikke Justin i min historie, men går under navnet Silas*

18Likes
10Kommentarer
22862Visninger
AA

11. Kapitel 8 - parken

I morgen starter skolen, det er nemlig Søndag i dag. Pigerne valgte at blive her og sove, da de ikke synes jeg skulle være alene. Mine forældre kom hjem i går, og de ved stadigvæk ikke noget om det med Jack. De tror endelig bare, at det var fordi vi gerne ville have en hygge weekend, hvilket de gav lov til. Vi har da også haft en hyggelig weekend, jeg har virkelig nydt at de er her.

Jeg kigger ud af mit vindue, og ser op på himlen med et suk. Himlen er grå og overskyet. Lidt lige som mit humør. Jeg trækker min mobil frem fra min bagerste bukselomme, og låser den op. Hurtigt kommer jeg ind på messager, og trykker på Silas’ og mine sidste beskeder. Jeg vil gerne skrive tak til ham, men jeg ved ikke hvordan jeg skal omformulere det. Jeg trykker på tasterne, og får skrevet nogle ord. Jeg sletter nogle af ordene igen, hvor jeg skriver nye ord. Sådan foregår det cirka i 20 minutter før, jeg endelig er færdig med min besked. Mit blik læser hurtigt beskeden igennem en gang til.

Hej Silas..
Jeg vil bare gerne sige tak for hjælpen i Fredags. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle have gjort, hvis du nu ikke var kommet. Jeg ved endelig ikke rigtig hvad jeg skal skrive, da jeg vel stadigvæk er i choktilstand, men derfor føler jeg stadigvæk, at jeg skal takke dig. Jeg er utrolig taknemlig for det du gjorde. Personen der gjorde det ved mig, eller prøvede, hedder Jack. Han er en gammel bekendt, som ikke forstår et nej. Endnu en gang tak for din hjælp, jeg håber ikke jeg ødelagde din aften.
- Angel xx

Med et lille nik fra min side af vælger jeg, at trykke på send. Et suk kommer hurtigt ud af mine læber, og jeg låser min mobil igen. Mit blik lander igen ud af vinduet. Jeg lukker kort mine øjne, hvor jeg åbner dem igen. Mine fødder lander på jorden, da jeg sætter den på jorden, sjovt nok. Jeg går hen til min seng, og sætter mig i den. Min computer tager jeg op fra gulvet, og tænder den. Der går noget tid før den starter, men da den endelig starter lukker jeg hurtigt på nettet. Jeg kommer hurtigt ind på facebook, og kigger ned gennem min startside. Det er ikke fordi, at der endelig er noget spænende, i hvert fald ikke endnu. Jeg stopper dog hurtigt mine tanker, da en artikel trækker min opmærksomhed. Det er noget om prinsessen.

Angel Maria Eliza Anastasia, ting at vide.

Angel Maria Eliza Anastasia ville i den dag i dag være omkring 17½. Angel Maria Eliza Anastasia, er den eneste arving til tronen i England. Det siges, at hun er blevet fundet af James søn, Mason. Hvor ved man ikke, og hvad der kommer til at ske ved man endnu ikke. Man ved dog ikke hvordan hun ser ud, men som 1 årige havde hun brunt hår og brune øjne. En rigtig charmetrold.

Angel Maria Eliza Anastasia var ikke ældre end 1 år, da hun blev sendt væk med en helikopter. Det siges at en af vagterne var med hende, dette udtaler en anonym.

”Angel Maria Eliza Anastasia var jo ikke ældre end 1 år. Hendes forældre havde sagt, at de ville sende en valgt med, for at hun var mere sikker. En som skulle være en nær ven af den familie som havde sagt, at de gerne ville tage sig af hende.”

Ved du noget om den halskæde som hendes mor Annabell Rose Jessica Melisa har?

”Ja det gør jeg. Den halskæde gav hun til sin datter, Angel Maria Eliza Anastasia. Hun gav den for at symbolerne, sin kærlighed til sin datter, hvilket jeg synes er meget sødt. Dette beskriver også meget om hvordan kærligheden er mellem en mor og en datter.”

Mit ansigt vender jeg hurtigt væk fra min mobil og op til min dør, da det banker på min dør. Jeg låser hurtigt min mobil, hvorefter jeg smider den på min seng. En dyb indånding bliver hurtigt taget.

 ”Kom ind,” siger jeg mens mit blik er mod døren. Døren bliver åben, og Ella stikker hovedet ind.

”Må vi godt komme ind?”

”Selvfølgelig må I det,” svarer jeg Ella, og hurtigt åbnes døren helt. Ind kommer Ella, Isa, Lily og Rose. De kommer ind af døren, hvor de lukker den efter sig. De sætter sig hen til mig på sengen, og kigger på mig.

”Du bliver nød til, at fortælle dine forældre det,” jeg kigger op på Lily som snakker, men ryster hurtigt og kraftigt på hovedet.

”Det kan jeg ikke.”

”Hvorfor?” spørger Isa.

”Det kan jeg bare ikke. De ved ikke hvad der skete den gang. Jeg fortalte dem, at vi var vokset fra hinanden. Jeg kan ikke bare fortælle det der skete, for så ved de at jeg løj overfor dem, og det kan jeg ikke bærer at de skal vide.”

”Men-”

”Nej Lily, jeg kan bare ikke. Det kan jeg virkelig ikke..”

”Men Angel-”

”Ella, jeg har for resten fundet noget vi kan skrive til vores artikel, hvis det er,” afbryder jeg Lily hårdt. De kan bare ikke forstå hvordan det er. Jeg kan ikke fortælle mine forældre, at jeg har løjet overfor dem. De vil aldrig tilgive mig, og det kan jeg ikke gå igennem. Jeg kan heller ikke gå igennem smerten ved, at fortælle dem hvad der skete.

”Super, kan du ikke tage et screenshot af det, så kan vi skrive det ned i morgen eller senere,” siger Ella med et smil. Jeg smiler igen og nikker.

”God ide.”

”Nå piger, vi skal ikke hænge med næbbet længere! Lad os lave et eller andet,” Rose afbryder hurtigt den akavet stemning, og det er jeg virkelig taknemlig for. Jeg smiler til hende, og vi går os alle sammen hurtig enig.

”Men hvad skal vi lave?” spørger jeg undrende om.

”Jeg synes vi skal gå en tur i parken,” siger Lily med et stort smil på læberne. Jeg kigger på den, mens jeg sukker.

”Okay så.” De andre jubler og jeg smiler bare, mens jeg ryster på hovedet af dem. De rejser sig op, men kigger mærkeligt på mig, da jeg bare bliver siddende.

”Jeg vil gerne lige have noget andet tøj på,” griner jeg af dem. De griner hurtigt med, og jeg rejser mig op for at gå hen til mit skab. Jeg åbner hurtigt mit skab, og finder en rød t-shirt frem med skriften ’Better Late Than Never’, et par sorte shorts og et sæt ankel strømper. Jeg skifter hurtig, og går hen til spejlet. Jeg gipser da jeg ser hvordan jeg ser ud, og pigerne griner bare af mig. Jeg redder hurtigt mit hår igennem med min børste, fjerner min makeup og ligger lige kort noget mascara. Jeg skynder mig ud på badeværelset for, at børste mine tænder. Jeg går det jeg nu skal på badeværelset, og smutter så ind til pigerne igen.

”Skal vi gå?” spørger jeg pigerne om, som hurtigt nikker. Vi smutter alle sammen ud på gangen, og hurtigt ned af trappen. Vi kommer nedenunder og jeg får hurtigt mine sorte vans på, mens pigerne får deres sko på. Vi smutter ud af døren og ud til parken. Turen er kort, hvilket er lækkert da vi så bare kan gå der hen uden, at det også tager for lang tid.

Lyden af glade børn og snakkende mennesker, når vores ører i det at vi er tæt på parken. Jeg har altid elsket at komme i parken. Jeg kan ikke sætter finger på hvorfor, det er bare et af mine yndlingssteder og har været det så længe jeg kan huske det. Smilet på mine læber er ikke til at skjule, i det vi træder ind i parken. Parken gør bare et eller andet ved mit humør.

”Skal vi ikke sætte os hen på bænken ved søen, som vi plejer?” mit hoved bliver vendt mod Rose som snakker. Jeg smiler til hende, og vi gør os alle sammen enige om, at det gør vi. Hver gang vi er her, har vi et bestemt sted vi sætter os hen. Især hvis en af os er i dårlig humør. Det hjælper for det meste altid på ens humør.

Jeg kigger rundt og smiler stille for mig selv. Børn løber efter hinanden, forelsket par der går med hånd i hånd, forældre der snakker og veninder som har det sjovt ligesom os. Parken er et sted for alle personer, og det elsker jeg virkelig.

”Vent.” Alle mine venindes blik lander på mig og udstråler af forvirring. Jeg smiler dog hurtigt stort.

”Vi skal da købe en is, inden vi tager hen til bænken,” siger jeg som om det er indlysende, hvilket det endelig også er. De begynder bare at grine, men gør sig dog hurtigt enig. Det er nu endelig også mere eller mindre en tradition, at vi skal have en is når vi er her, i hvert fald når det er godt vejr. Vi går hen til isboden, og får os hver i sær en is. Vi betaler hver for sig, og bevæger os hen til bænken, som vi plejer at sidde på, mens vi spiser vores lækre is. Isen smelter på min mund, når jeg har taget noget. Bare smagen af is, kan gøre mig så meget gladere. Jeg smiler.

Vi kommer hen til bænken, og vi slår alle røven i stedet. Altså der er nu flere bænke vi kan sidde på ved siden af hinanden, men vi kalder dem bare for bænken. Lidt mærkeligt, men nu er vi hellere ikke helt normale. 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ikke rettet igennem. 

Jeg ved ikke hvor tit jeg opdaterer her i December, da jeg for det første har meget at se til + skolen fylder hele min hverdag. For det andet er min veninde og jeg ved at skrive en julehistorie :) 

Men jeg vil opdaterer så godt jeg kan og så meget jeg kan nå :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...