The secret Princess - Justin Bieber (AU)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2016
  • Opdateret: 5 maj 2017
  • Status: Igang
Angel lever et almindelig liv, indtil der en dag kommer en dreng ind i hendes liv. Drengen vender op og ned på hendes liv. Angel finder ud af sandheden om hendes rigtige forældre. Hun er en prinsessen fra England. Manden der overtog deres slot(England) har ledt efter Angel lige siden hun var et år. Drengen der kommer ind i hendes liv, viser sig at være søn af ham der overtog England. Angel bliver udsat for fare, den fare hendes forældre ville have hende væk fra. Men som den eneste arving af tronen vil der medføre farer. Kan hun klarer det? Og redde hendes rigtige forældre? Eller vil hun bukke under?
*Justin hedder ikke Justin i min historie, men går under navnet Silas*

18Likes
10Kommentarer
22852Visninger
AA

10. Kapitel 7 - Pigerne og Jack.

Solens stråler rammer mit ansigt, og jeg vender mig derefter frustreret rundt i min seng. Mine øjne er stadigvæk lukket. Billederne fra i går begynder at komme frem i min nethinde, og hurtigt åbner jeg øjne. Mine vejrtrækninger bliver hurtigere og hurtigere for hvert sekund der går. Jeg sætter mig med en hurtig bevægelse op i sengen, og kigger lige ud, hvilket vil sige ud af mit vindue. Der er ikke blevet rullet for i går, det er nok også derfor, at solen skinner ind. Jeg kigger ned på gulvet, og ser at der ligger madrasser, men de er tomme. Der lyder en banken på døren, og den bliver åbent lige så stille og Ellas hoved stikker ind.

”Er du oppe?” jeg nikker til hendes ord, da min hals er helt tør. Det føles som om, at hvis jeg vil prøve at sige noget, så kan jeg ikke få et ord ud. Oplevelsen i går sidder stadigvæk i mig, og det er ubehageligt. Hvad ville der havde været sket, hvis ikke Silas var kommet og reddet mig? Hvor er han endelig henne? Er han her? Er han hjemme? Ella kommer ind og sætter sig ned på sengen ved siden af mig. Hun trak mig ind til sig, men det er som om, at de tårer der presser på ikke vil ud. Det er som om, at jeg græd for meget i går. Jeg aner slet ikke hvordan jeg kom hjem i går, og det er forfærdeligt ikke og vide det.

”Er du okay?” Ella kigger på mig med et bekymrende blik. Jeg trækker mig ud af hendes arme, og ryster hurtigt på hovedet. Hun sukker tungt, og skal til at åbne munden, men jeg åbner den før hende.

”Hvad skete der efter jeg faldt søvn i bilen?” min stemme er svag og hæs, som om at jeg ikke har snakket i flere dage. Ella kigger på mig, og hun åbner munden for nu, at forklarer mig hvad der skete.

”Du faldte i søvn i bilen på Silas skød, så Silas blev nød til at løfte dig op i sengen. Men mens du sov og vi kørte, fortalte Silas hvad der var sket. Han fortalte det han så og hørte, men mere kunne han ikke sige, for han var der jo ikke da det hele startede. Men ja han løftede dig op i din seng, og sagde at vi kunne gøre dig klar til at komme i seng, da han ikke ville gøre noget for at støde dig. Så gik vi alle ned i stuen, og han fik noget kaffe som tak for hjælpen,” siger Ella og kigger mig lige i øjne. Jeg nikker bare til hendes fortælling om hvad der skete. Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere til det, jeg ved ikke hvad jeg skal tænke om det.

Silas hjalp mig i går, og jeg ved ikke om han vil have noget ud af det? Det kan selvfølgelig også bare være, at han hjalp mig, ligesom han ville hjælpe hvis det var en anden en. Hvorfor skulle det lige være mig? Hvorfor skulle Jack gøre det? Han er virkelig en idiot.

”Måske skulle du melde det?”

”Nej, det var Jack. Du ved hvis jeg melder det sker det bare igen. Og desuden jeg kan ikke rigtig melde noget, da der ikke som sådan skete noget. Silas nåede jo, at komme inden der skete noget.”

”Det er rigtigt,” siger Ella med en trist stemme.

”Men hvis jeg kunne havde jeg gjort det, jeg ved jo også godt, at han prøver igen uanset hvad. Han har aldrig sluppet mig, eller hvad man skal sige,” siger jeg til Ella, mens jeg vender mit hoved, så jeg kigger ned i min seng.

”Hvorfor slikkede jeg ikke bare hans hånd, da han tog den for min mund?” siger jeg med en trist stemme, men samtidig en drømmende stemme. Det kunne have været sjovt, at gøre. Måske kunne jeg så være kommet fri, helt selv. Ella begynder at skræld grine, og jeg kigger hen på hende med et løftet blik. Hun griner og griner, mens jeg bare kigger forvirret på hende. Hvad er det der er så sjov?

”Du… Du..” Hun kan slet ikke få ordene ud, da hun griner. Da hun prøver at sige det, begyndte hun bare at grine endnu mere. Jeg kigger forvirret på hende, da jeg ikke kan se hvad der skulle have været så sjovt. Jeg sagde jo ikke andet end, at jeg ville slikke hans hånd. Okay i alle andre sammenhænge end den her, kunne jeg godt have set det sjove i det, men lige i det her kan jeg virkelig ikke.

”Du griner fordi jeg sagde, at jeg ville slikke hans hånd ikke?” spørger jeg Ella. Ella nikker og griner endnu mere, hvis det overhovedet er muligt. Jeg smiler et forsigtigt smil, og hurtigere end lynet er døren til mit værelse åben og 3 piger står i døren med et forvirrende blik.

”Hvad sker der?” spørger Lily, og kigger fra Ella til mig.

”Hun.. Hun..” Ella griner stadigvæk, og hun kan ikke få sætningen sagt. Jeg ryster smilende på hovedet af hende.

”Jeg sagde eller spurgte endelig bare, hvorfor jeg ikke bare slikkede Jacks hånd, da han tog den for min mund?” Da jeg har sagt sætningen færdig begynder de andre også bare, at grine helt vildt. Helt ærligt, er det virkelig så sjovt? Hurtigt stopper Isa med at grine.

”Vent, sagde du Jack?” spørger hun med en bekymret stemme, mens tårerne triller ned af hendes kinder, for det grineflip hun havde lige før.

”Ja,” siger jeg og kigger hen på hende. Isa ved ikke hvad hun skal sige, hun står bare skræmt henne ved døren.

”Han spurgte om dig i går,” siger Isa. Jeg kigger på hende med et bange og forvirret blik. De andre stopper hurtigt med at grine for, at hører efter hvad Isa siger.

”Da jeg var på vej til toilettet, kom han hen til mig og spurgte hvor du var henne. Jeg sagde du ikke var med, da jeg vidste hvad han havde i tankerne. Han gik og jeg stødte på Silas. Jeg spurgte om han ikke ville lede efter dig udenfor, mens jeg ledte efter dig indenfor. Han sagde ja, uden overhovedet og vide hvorfor. Han fik sig noget af et chok, da han så dig og Jack,” siger Isa og man kan se at tårerne begynder at forme sig hendes øjne. Jeg skynder mig hurtigt op fra sengen, og hen til Isa.

”Isa du skal ikke græde, det er ikke din skyld, at Jack er et røvhul,” siger jeg til hende med et forsigtigt smil. Hun sender mig et forsigtigt smil, mens de første tårer kommer ned af hendes kinder. Jeg tager mine hænder op til hendes ansigt, og tørre tårerne væk.

”Tak,” hvisker Isa, for at vise hendes taknemlighed.

”Jack, fat nu et nej!” råber jeg til ham, mens hans hænder kører længere og længere ned af min krop.

”Åh kom nu prinsesse, du vil jo godt.”

”Jack slip mig, jeg vil ikke lave noget med dig. Jeg ser dig som en ven, ikke mere,” siger jeg med en hård stemme. Han stammer hurtigt sit greb om mig, og kigger mig ind i øjnene. Hans blå øjne stirrer koldt ind i mine, og gåsehuden kommer hurtigt frem på mine arme.

”Jack please slip mig,” siger jeg med en pigede stemme. Tårerne samler sig hurtigt i mine øjne, da hans greb om min arm gør ondt.

”Jeg vil ved gud grød ikke slippe dig!” råber han i hovedet på mig.

”Du er min, om du vil have det eller ej,” siger han hårdt og skubber mig ned i hans seng. Hvis jeg vidste at, det var det her han ville, så var jeg aldrig kommet hjem til ham. Han ligger sig ovenpå mig, og presser sine læber mod mine. Jeg spræller under ham, men det hjælper ikke, da han både er stærke end mig, men også tungere end jeg har kræfter til at flytte. Jeg kan hører min mobil vibrere i min lomme, og det tror jeg også Jack kan, for han trækker sig nemlig fra mig.

”Giv mig din mobil,” siger han hårdt til mig. Jeg tager forsigtigt min hånd ned i min mobil, og trykker på den grønne knap, så forsigtigt at han ikke kan se det. Jeg tager den frem og ligger den på nat bordet, med skærmen ned af, så han ikke kan se den. Han kigger ondt på mig.

”Jeg håber du ikke trykkede godkend, for så er du ude i problemer.” Hvis øjne kunne dræbe, var jeg død på stedet. Jeg synker en klump og stirrer på ham med tårer i øjnene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...