The secret Princess - Justin Bieber (AU)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2016
  • Opdateret: 5 maj 2017
  • Status: Igang
Angel lever et almindelig liv, indtil der en dag kommer en dreng ind i hendes liv. Drengen vender op og ned på hendes liv. Angel finder ud af sandheden om hendes rigtige forældre. Hun er en prinsessen fra England. Manden der overtog deres slot(England) har ledt efter Angel lige siden hun var et år. Drengen der kommer ind i hendes liv, viser sig at være søn af ham der overtog England. Angel bliver udsat for fare, den fare hendes forældre ville have hende væk fra. Men som den eneste arving af tronen vil der medføre farer. Kan hun klarer det? Og redde hendes rigtige forældre? Eller vil hun bukke under?
*Justin hedder ikke Justin i min historie, men går under navnet Silas*

18Likes
10Kommentarer
23149Visninger
AA

5. Kapitel 2 - Pigerne og Mason.

”Det er Ella?” jeg får et chok, da hun tager sin mobil rimelig hurtigt. Mener slet ikke, at jeg overhovedet har hørt den sige bib, hvilket den så må have. Ellers kunne hun ikke tage den, eller hvad? Nej det ville hun ikke kunne, det ville være umuligt. Ret meget umuligt endda. Hvad er det lige, jeg tænker på? Om man kan tage en telefon, før den har sagt bib? Selvfølgelig kan man ikke tage en telefon, hvis den ikke har sagt bib.

”Angel, er du der?” jeg blinker hurtigt med mine øjne, da det går op for mig, at jeg har Ella i røret.

”Øh undskyld, jeg var i mine egne tanker,” siger jeg, mens mit blik er rettet ud af vinduet. Jeg har sådan en vindueskarm, hvor man kan sidde på. Den er faktisk rigtig dejlig.

”Selvfølgelig, nå men hvad ville du?” Ella trækker mig ud af mine tanker igen og jeg sukker kort.

”Kan du og de andre piger komme herover nu? Jeg har noget, jeg skal fortælle jer,” siger jeg. Mit blik glider op til himmel, hvor den endnu er blå. Klokken er heller ikke mere end de halv fem stykker. Silas skred hurtigere end man kan nå at sige boller i karry.

”Jo selvfølgelig, ringer til dem nu, og så er vi der lige om lidt,” siger Ella, hvor hun derefter ligger på. Så nu sidder jeg for mig selv. Et kort og hurtigt suk kommer ud af min mund, og jeg rejser mig op fra min vindueskarm. Jeg går hen til min computer, som står på min seng, hvor jeg så sætter mig i min seng. Jeg tager min computer op på mine ben, mens jeg læner mig tilbage, så jeg sidder op af væggen.

Den tænder op - efter jeg selvfølgelig har trykket på tænd knappen - og jeg smutter ind på facebook. Jeg trykker på den venneanmodning, jeg har fået, og ser at det selvfølgelig er den fra Silas. Jeg vælger at trykke godkend, da vi alligevel skal have lavet den opgave. Jeg kunne måske bare skrive til ham? Ja det gør jeg.

Hej Silas. Angel her, som du nok kan se.
Nå men øøh.. Jeg tænkte på den der historie opgave, hvad var det vi skrev om? Og hvornår skal vi arbejde videre på den, da den jo gerne skal være færdig. XX

Jeg kigger længe på beskeden, retter lidt i den, retter det tilbage og ender med det jeg skrev til at starte med. Jeg lukker mine øjne og trykker send. Mine fingere ryster, hvilket betyder, at jeg er nervøs. Nu det heller ikke fordi, at jeg kender ham, så det er lidt grænseoverskridende for mig. Jeg ved ikke, hvordan han vil tage det, hvordan han vil reagere eller noget som helst. Men jeg håber bare, han ikke kun ser den, og så bare ikke svarer mig. Det vil være akavet.

Et suk forlader mine læber igen, og jeg ligger min bærbar fra mig. Jeg kan stadigvæk ikke komme over, at han bare sådan uden videre gik. Var det mon noget med min halskæde at gøre? For hvis det er, så forstår jeg det ikke. Det er jo bare en halskæde?

”Angel, du har gæster!” min mors kald trækker mig ud af mine tanker, og jeg skynder mig nedenunder til hende og mine gæster. De går ikke ind, hvis de ved min mor er her, da hun gerne vil vide hvem der kommer og går. Jeg ser min mor stå for neden af trappen, og hurtigt får hun da lige et goddag kram. Jeg skynder mig hen til døren, og ser alle pigerne står der.

”Kom dog ind,” siger jeg med et grin. De smiler alle sammen, og giver mig et hurtigt kram.

”Angeeel,” jeg vender mig hurtigt mod stemmen, og min kære lillesøster kommer løbene hen mod mig. Jeg sætter mig ned på hug, så jeg er klar til, at tage imod hendes kram. Hun svinger hurtigt sine små arme rundt om mig, og jeg svinger hurtigt mine om hende.

”Har du haft en god dag?” spørger jeg hende om, mens jeg trækker mig fra hende. Dog har jeg stadigvæk mine arme om hende.

”Ja, det har jeg,” siger hun, mens hun nikker ivrigt. Elenora kigger bag mig, og ser så Ella, Isa og Rose, hvilket får hende til at lyse op i et endnu større smil.

”Ella, Isa, Rose!” hun trækker sig hurtigt ud af mine arme, og løber hen til dem. Jeg griner kort af hende, mens jeg rejser mig op igen. De 3 sætter sig hurtigt på hug, og modtager et kram fra Elenora. Hun er nu ret sød.

”Hvor er du dog blevet stor,” siger Rose til hende, da hun krammer hende. Elenora griner og nikker.

”Hvor gammel er det nu, du er?” Rose ved godt, hvor gammel hun er, men hun elsker at drille Elenora. Elenora elsker nu også, at sige hvor gammel hun er.

”Jeg er..” hun stopper op og begynder at tælle på sine fingere. Da hun når til sin alder, lyser hun hurtigt op i et smil.

”Jeg er 7 år,” hun griner og skynder sig hen til min mor. Min mor og Elenora går ind i stuen, sikkert for at se en eller anden film, som Elenora har valgt. Pigerne får taget deres sko og jakker af, så vi begynder at bevæge os op på mit værelse. Døren til mit værelse er åben, så vi går bare ind. Ella lukker døren efter sig, da hun er den sidste der går ind. Vi får placeret os rundt på mit værelse. Ella på min kontorstol, Isa og Rose på gulvet, mens jeg sætter mig i min seng.

”Såå-” ”-fortæl!” Ella afbryder Isa, da Isa nogle gange kommer med en lang smører. Jeg griner bare af dem, men tager så en dyb indånding inden, jeg begynder at forklarer det hele.

”Altså, Silas var jo på besøg-” ”-Ja og hvad så?” igen afbryder Ella. Ella har det der med at afbryde folk, når hun gerne vil frem til noget hurtigt. Vi griner dog alle af hende.

”Slap af, jeg skal nok komme til det hele,” siger jeg, og ryster på hovedet af hende. Hun ligger sine arme over kors og surmuler lidt. Dog går der ikke lang tid før, at hun flækker af grin ligesom os andre. Jeg prøver at stoppe med at grine, og det går faktisk okay, så efter lidt tid er jeg endelig stoppet.

”Okay, Silas var på besøg, da vi skulle lave den der opgave. Det var ret akavet. Vi skulle finde ud af, hvad vi skulle skrive om og da jeg nævnte murens fald, vidste han ikke rigtig, hvad det var. I hvert fald ikke med det samme,” siger jeg og kigger rundt på de andre for at se, om de følger med, hvilket de gør.

”Så spurgte jeg, om han ville have noget at drikke, hvor han sagde ja. Min halskæde røg så ud fra min trøje, og han spurgte ind til den. Da jeg sagde, hvad den betød, skulle han lige pludselig gå,” jeg stopper min korte genfortælling og kigger på dem. De kigger alle som hurtigt på hinanden, og kigger derefter hen på mig. Lidt ligesom om at de har aftalt det, hvilket faktisk er lidt uhyggeligt.

”Det er ret mærkeligt,” siger Rose, og vi nikker os alle enige. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

”Hvorfor skal han reagere sådan ved at se en halskæden?” spurgte Isa igen. Ella lyser hurtigt op, og ligner en, der har fået en genial ide.

”Måske var det, fordi han ikke selv har en familie, og han blev ked af det?” Ella kigger rundt på os allesammen. Hun har faktisk fat i noget. Jeg tager mine hænder op til mit hoved, og sukker kort.

”Har du skrevet til ham?” Rose spørgsmål får mig til at kigge op på hende, hvorefter jeg nikker. Jeg peger på min mobil henne i vinduet. Ella rejser sig op for at tage min mobil. Hun kaster den hen til mig, og jeg når lige med nød og næppe at gribe den. Jeg låser min mobil op, og går ind på facebook. Jeg finder Silas og mine beskeder, selvom det endelig kun er mig der har sendt en. Han har hverken læst den eller været på facebook. Min telefon bliver hurtigt rakt til Isa, hvor den så går på tur.

Da de allesammen har læst den, kigger de op på mig, og ligner nogle der tænker over. hvad de skal sige. For hvad er der endelig at sige?

”Du kan ikke gøre andet end at vente på, at han svarer dig,” siger Ella. Det er jo ikke engang, fordi hun ikke har ret, fordi det har hun. Jeg kan jo ikke gøre andet end at vente.

”Angel, Mason er her. Han spiser med og vi spiser om 10, så pigerne skal hjem nu!” min mor afbryder vores samtale, og det ender med, at jeg sukker. Vi rejser os dog allesammen op for at gå nedenunder, men inden vi går nedenunder, tager jeg dog hurtigt min mobil og propper den ned i min baglomme. Måske skriver Silas nemlig, jeg kan virkelig ikke vente på, at han svarer mig, da jeg gerne vil have et svar. Da vi kommer nedenunder, står Mason der. Mason er en ven af familien, og har været det lige siden jeg var lille, og han betyder rigtig meget for mig.

”Hej Mason,” siger jeg hurtigt og løber hen til ham for, at give ham et stort kram. Det er ved at være længe siden, at jeg sidst har set ham. Han er lidt ligesom en ekstra far for mig.

”Hej Angel, sig farvel til dine veninder, så kan vi snakke bagefter,” jeg nikker til hans ord og går hen til mine veninder.

”Hej Mason,” siger de i kor, da de kender ham. De kender ham ikke så godt, som jeg gør, men de har da været her, mens han har været her. Mason smiler til dem og smutter ind i stuen. Pigerne får deres sko og jakker på, og de får allesammen et hurtigt kram.

”Vi ses piger,” siger jeg smilende til dem.

”Vi ses,” siger Isa og Rose i kor. Det er faktisk rigtig uhyggeligt, når de gør det engang imellem.

”Jeg henter dig i morgen,” siger Ella på vejen ud.

”Jeps.” Pigerne lukker døren efter dem, og jeg skynder mig ind i stuen til Mason.

”Hvordan går det?” spørger Mason smilende om, idet jeg sætter mig ned i sofaen.

”Det går godt, jeg har lige fået en skole opgave med en, der hedder Silas, han er lige startet på vores skole,” siger jeg, mens jeg smiler.

”Han er dog lidt underlig,” dette mumler jeg dog. Ikke at jeg ikke mener det, men det gør jeg.

”Hvad hedder han til efternavn?” spørger min mor mig.

”Det ved jeg ikke, han siger, han ikke har et efternavn,” jeg kigger hen på min mor, og trækker på skulderen. Det er faktisk rigtig mærkeligt, at han ikke har et efternavn, men sådan er det vel. Mason kigger mærkeligt på mine forældre, men heldigvis redder min mobil mig. Jeg tager den op af lommen og ser, at det er Silas der har skrevet.

Hej Angel. Undskyld jeg bare sådan gik, men jeg skulle lige noget vigtigt, som jeg havde glemt. Jeg tænkte, at vi lige kan snakkes ved om det. XX

_____________________________________________________________________________

Det var så andet kapitel! Jeg håber I kan lide det :) 

Så fik vi introduceret Mason, Angels mor og Angels lillesøster Elenora. For at være helt ærlig, er jeg vildt med Elenora, hun er så søøød :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...