The secret Princess - Justin Bieber (AU)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2016
  • Opdateret: 5 maj 2017
  • Status: Igang
Angel lever et almindelig liv, indtil der en dag kommer en dreng ind i hendes liv. Drengen vender op og ned på hendes liv. Angel finder ud af sandheden om hendes rigtige forældre. Hun er en prinsessen fra England. Manden der overtog deres slot(England) har ledt efter Angel lige siden hun var et år. Drengen der kommer ind i hendes liv, viser sig at være søn af ham der overtog England. Angel bliver udsat for fare, den fare hendes forældre ville have hende væk fra. Men som den eneste arving af tronen vil der medføre farer. Kan hun klarer det? Og redde hendes rigtige forældre? Eller vil hun bukke under?
*Justin hedder ikke Justin i min historie, men går under navnet Silas*

18Likes
10Kommentarer
23600Visninger
AA

22. Kapitel 19 - Snakken med Ella

Jeg sukker lettet, og åbner mine øjne. Lyden af bølgerne der skyller ind mod klipperne, giver mig en rolig fornemmelse. Solens stråler varmer min krop, og jeg nyder det. Fuglene synger. Her er så fredeligt. Det er utroligt, at der kan findes sådan et sted her på slottet. Det er så fantastisk. Synet er fantastisk. Det hele er i harmoni med hinanden.

Jeg er stadigvæk ikke kommet mig over, at Silas kyssede mig. Jeg ved godt, at han rigtig hedder Mason, men det forvirrer mig bare. Derfor kalder jeg ham stadigvæk Silas. Det lyder heller ikke til, at han har nået i mod det. Men ja, jeg er stadigvæk ikke kommet mig over det. Det er også kun 1 time siden han gjorde det. Hvordan reagerede jeg, da han sagde at han var faldet for mig? Jeg gik i stå. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere eller hvad jeg skulle sige. Det ved jeg ikke om han kunne se på mig, men han sagde i hvert fald kort efter, at der var noget han skulle ordne. Hvad det er, ja det ved jeg ikke.

Jeg kan heller ikke finde ud af, om jeg føler noget for ham. Jeg burde hade ham for det han har gjort. Men jeg kan ikke. Hvis jeg føler noget vrede mod ham, forsvinder det lige så hurtigt som det kom. Hvis jeg er vred på ham, og vi kigger hinanden i øjne, forsvinder min vrede. Jeg forstår ikke hvad der sker. Jeg har aldrig følt sådan noget her for nogle. Når jeg ser ham kan jeg ikke andet end at smile, og tanken om at miste ham gør ondt. Er jeg virkelig forelsket i en der i starten gerne ville slå mig ihjel for, at få hans fars opmærksomhed? Er jeg blevet ramt af Amor?

Jeg tager mig frustreret til hovedet. Mine tanker er et stort rod, og jeg kan ikke finde rundt i det. Måske jeg burde snakke med nogle om det? Men hvem? Jeg kan ikke rigtig snakke med Emily, min rigtige mor eller min rigtige far. Men måske kan jeg snakke med Ella? Det kunne jo være et forsøg. Måske kan hun hjælpe mig med, at finde rundt i mit hoved og finde rundt i hvad jeg føler. Jeg har brug for, at få hjælp. Det her er ikke noget, jeg kan finde ud af selv.

Jeg sukker kort, og tager mine hænder væk fra mit hoved. Jeg sætter hænderne på jorden, og rejser mig op. Jeg er nød til, at snakke med Ella og det skal være nu. Jeg kan ikke holde det her ud mere. Jeg bliver nød til, at finde hoved og hale i det her. Det kan ikke passe, at jeg skal føle sådan her uden at vide hvad det overhovedet betyder. Jeg har brug for, at få lettet trykket på mine skuldre, og den der kan gøre det bedst er Ella.

Jeg kommer ind i grotten, og ser Silas sidder helt inde i hjørnet med en bog. Jeg vidste ikke, at han læste. Jeg får ondt af ham, da jeg ser han sidder alene. Jeg kan bare ikke tage mig af det lige nu, da jeg også skal tænke på mig selv. Jeg kigger rundt, og ser Ella sidder oppe af væggen ikke langt fra hvor jeg står. Mine ben fører mig derhen, hurtigere end jeg kan nå at tænke det. Jeg kommer hurtigt hen til hende, og hun kigger op på mig med et forvirret blik. Dog rejser hun sig hurtigt op, da hun ser mit blik. Jeg ved ikke hvordan det er, men jeg tror det siger mere end ord.

Hun går med mig ud af grotten, og sætter sig på kanten ligesom jeg sad med Silas. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte henne. Jeg sætter mig ned på kanten ved siden af Ella. Jeg kigger på udsigten, mens jeg tænker over, hvor jeg skal starte henne. Jeg tager en dyb indånding og puster langsomt ud igen.

”Jeg er så forvirret Ella. Jeg ved virkelig ikke hvor jeg står henne. Mit hoved er et stort rod,” starter jeg ud med. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg ellers skal sige så jeg håber, at Ella forstår hvad jeg mener og hvad jeg hentyder til.  Jeg sukker hårdt, og lukker kort mine øjne. Jeg åbner dem igen og vender mit ansigt hen mod Ella. Hun kigger allerede på mig med et smil på læberne.

”Da du snakkede med Silas, skete der så noget?” spørger hun nysgerrigt. Jeg nikker kort med hovedet og kigger ned i jorden. Jeg kan ikke få mig selv til at kigge på Ella, og jeg ved virkelig ikke hvorfor. Måske fordi hun kan læse mig, og jeg er bange for hvad hun vil sige?

”Han kyssede mig,” mumler jeg. Jeg kan ikke få mig selv til, at sige det højt. Jeg vil heller ikke have, at Silas skal hører hvad vi snakker om. Jeg ved heller ikke hvad han vil tænke om det, hvis han finder ud af at vi snakker om ham.

”Kyssede han dig?” spørger hun overrasket om. Jeg nikker, da jeg ikke kan få mig til at svarer på det. Dog finder der et lille smil frem på mine læber, og mit hjerte banker lidt hurtigere end normalt. Hvad er det der er ved, at ske med mig?

”Hvad følte du da det var?” spørger hun. Jeg er glad for, at hun ikke kører mere i det. Hvis det havde været mig, havde jeg måske kørt lidt mere i det. Det med at vi er i familie sammen. Dog langt ude, men vi er stadigvæk i familie sammen. Men jeg tror også at hun kan se, at jeg ikke vil til at snakke alt for meget om det. Hun har altid været god til at læse mig. Dog kan jeg se, at hun er chokeret og gerne vil sige noget om det, men at hun holder det inde. Hvilket betyder alt for mig.

Jeg lukker øjnene og genkalder mig øjeblikket. Vi kigger hinanden dybt i øjnene og først nu ser jeg endelig, hvor flotte hans øjne faktisk er. Han læner sig frem mod mig, og jeg læner mig frem mod ham. Tiden føltes som rigtig lang tid, og alligevel ikke. Vores læber bliver smedet sammen. Vores læber passer perfekt sammen. Det er som om, at de er skabt for hinanden. Silas trækker sig fra mig, og kigger mig direkte ind i mine øjne.

”Jeg er faldet for dig,” hvisker Silas.

Jeg åbner mine øjne, mens jeg smiler over alt på jorden. Jeg forklarer Ella, hvordan det var og hvad jeg følte. Jeg forklarer også, hvordan jeg føler nu og hvad jeg føler når jeg tænker tilbage på det. Ella smiler over hele hovedet, og blinker til mig. Jeg kigger forvirret på hende, da jeg ikke forstår hvad hun mener med det. For hvad mener hun med det? Mener hun det jeg tror hun mener? Har jeg virkelig behov for at vide det, eller vil det være bedre hvis jeg ikke ved det? Før jeg kan nå, at gøre noget og siger de 5 ord, som jeg frygtede men alligevel er glade for at høre.

”Du er forelsket i ham.” 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så er der kun 2 kapitler og en epilog tilbage! Det kan jeg slet ikke forstå, jeg er ikke klar til at give slip på Silas og Angel :o 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...