The secret Princess - Justin Bieber (AU)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2016
  • Opdateret: 5 maj 2017
  • Status: Igang
Angel lever et almindelig liv, indtil der en dag kommer en dreng ind i hendes liv. Drengen vender op og ned på hendes liv. Angel finder ud af sandheden om hendes rigtige forældre. Hun er en prinsessen fra England. Manden der overtog deres slot(England) har ledt efter Angel lige siden hun var et år. Drengen der kommer ind i hendes liv, viser sig at være søn af ham der overtog England. Angel bliver udsat for fare, den fare hendes forældre ville have hende væk fra. Men som den eneste arving af tronen vil der medføre farer. Kan hun klarer det? Og redde hendes rigtige forældre? Eller vil hun bukke under?
*Justin hedder ikke Justin i min historie, men går under navnet Silas*

18Likes
10Kommentarer
22925Visninger
AA

19. Kapitel 16 - Fangehullet

Mørket slørede mit syn. Jeg kan ikke rigtigt se noget, men jeg kan hører nogle jamre. Hvem er det? Min far, Alex, min mor, Emily og Mason rejser sig lige så stille op. De har blå mærker over det hele. De gjorde ikke modstand, da de ikke ville lade dem gøre noget med mig. Men vi ved alle sammen godt, at det er det de vil. Vagterne der tog dem, var heller ikke særlig søde mod dem. Dog skete der noget mærkeligt. Den vagt der havde taget Mason, hviskede noget til ham. Mason har endnu ikke sagt hvad det er, men håbet i Masons øjne var ikke til at tage fejl af. Den vagt er på vores side.

Jeg sidder i hjørnet sammen med Ella. Der er så mørkt, at man ikke kan se mere end 1 meter frem. Det er uhyggeligt. Mason, Alex og Emily bevæger sig hen mod hjørnet. Sikkert for at se, hvem der er her med os. De vil måske sikre sig, at det ikke er nogle der er onde. Men hvis de er onde, burde de ikke være her. James er ond. Han værdsætter sikkert alle der er onde. Så længe de bare ikke er i mod ham. Det kunne jeg i hvert fald forstille mig. Hvordan kan Silas være søn af den mand? Enten så er han virkelig god til skuespil ellers så er han ikke som James. Han forvirrer mig virkelig. Måske gør han det for, at gøre hans far stolt? Der er så mange muligheder og jeg får muligvis aldrig svar.

”Hvem er det?” spørger stemmen fra hjørnet af. Stemmen er svag og hæs. Den tilhører en mand. Stemmen lyder som en jeg har hørt før. Det er en stemme, som jeg på en eller anden måde føler mig tryg ved. Jeg kan ikke rigtigt forklarer det. Udover, hvis det er min rigtige fars stemme. Jeg rejser mig derefter op. Ella prøver at tage fat i min arm, men jeg når lige at undvige.

”Far?” min stemme er svag og bange. Jeg ved ikke hvad jeg er bange for. Måske at det ikke er ham? Måske, at det er en total fremmede? Men stemmen lyder bare så bekendt.

”Angel?” spørger stemmen om. Jeg begynder at gå hen af mod stemmen, og skubber Alex, Emily og Mason til side. De slår helt stille som om, at de har set et spøgelse. Men det må de om. Jeg skal hen til stemmen og det er nu. Jeg bevæger mig mod stemmen. To sikkelser kommer frem for mit syn, og der sidder to mennesker. Den ene er en kvinde med, sort uglet hår. Jeg kan dog endnu ikke se hendes øjne. Manden har lysebrunt hår langt hår, som om at han ikke er blevet klippet i lang tid. Jeg kommer helt hen til dem, og sætter mig på hug overfor dem.

”Mor? Far?” spørger jeg og kigger på dem med tårer i øjne. Det var derfor, at stemmen virkede så bekendt. Så tryg. Det er min far stemmen tilhørte. Kvinden ved siden af ham, må være min mor. Tænk, at de har levet i det her hul så mange år.

”Ja, det er os Angel,” siger min mor med en svag stemme. Smilet på mine læber bliver stort, og stenen fra mit hjerte forsvinder. Jeg var så bange for, at der var sket dem noget, men det er der ikke. De er her. I live. Godt nok ikke i ret godt stand, men de er i live. Jeg læner mig frem, og lægger mine arme om dem begge to. De trækker mig også ind til dem, og sammen krammer vi. Tårerne begynder lige så stille, at trille ned af mine kinder. Jeg er så glad for, at jeg endelig er sammen med dem. 

”Annabell? Edward?” lyden af Alexs stemme, får os til at trække os fra hinanden. Jeg vender mig om mod Alex, og sender ham et svagt smil. Jeg flytter mig så han kan komme hen til dem. Han sætter sig på hug foran dem. Mason kommer også derhen, og sætter sig ved siden af Alex.

”Undskyld, vi ikke passede bedre på hende,” siger Mason med en såret stemme. Jeg bliver helt ked af det inden i. Dette er ikke deres skyld. Dette er min alene. Jeg fik dem overtalt til, at tage til England for at redde mine rigtige forældre.

”I skal ikke undskylde for det,” siger min rigtige mor. Hun smiler et svagt smil som om, at hun ikke har kræfter til andet. Min mor trækker Mason og Alex ind til hende. De lægger armene om hende, og hun lægger sine arme om dem.

”Det er ikke hverken jeres, Emilys, Ellas og Angels skyld I er her. Det er James skyld. Han er skylden i alt det her,” siger min mor. Min mor trækker sig fra Mason og Alex.

”I gjorde et fantastisk job. Angel er blevet en køn pige, og hun er helt sikkert også klog,” siger min mor. Jeg kan ikke fjerne smilet fra mine læber. De er her virkelig. Det kan godt være vi sidder i et fangehul, men vi skal nok komme fri. På en eller anden måder. Håber jeg. Mason og Alex bliver trukket ind i et kram af min far. De lægger begge to armene om min far, og sådan sidder de i noget tid.

Ella og jeg går hen til min mor, og vi sætter os på gulvet ved siden af hende. Jeg smiler til hende, og hun smiler svagt til mig.

”Tak Ella-” starter min mor ud med, men inden hun når at sige mere, afbryder Ella hende. ”-Du skal ikke takke mig dronning-” Ella når heller ikke, at sige mere før, at min mor afbryder hende. De kan hvis godt lide at afbryde hinanden. ”-Kald mig Annabel,” siger min mor. Ella smiler og nikker til hende.

”Du skal ikke afbryde mig nu Ella, det jeg vil sige til dig, har jeg brug for, at du hører.” Min mor kigger på Ella med et alvorligt blik, hvilket får Ella til at love, at hun nok skal lade vær med at afbryde hende.

”Tak Ella, ikke kun for at passe på min pige. Men tak for, at være hendes bedste veninde. Tak for, at du var der for hende i de svære tider. Tak fordi du var der i de gode tider. Tak fordi du hjalp hende med, at blive til denne fantastiske unge kvinde. Tak fordi du altid var der for hende,” udtaler min mor. Jeg smiler af hendes ord. For alt det hun takker hende for er rigtigt. Hun har altid været der for mig, lige siden jeg lærte hende at kende. Hun er en veninde i verdensklasse. Hun er min bedste veninde.

”Det var så lidt. Men jeg må dog sige, at jeg ikke gjorde det fordi hun er en prinsesse. Jeg gjorde og gør det, fordi hun er min bedste veninde og jeg holder meget af hende.” Hvis jeg ikke troede mit smil ikke kunne blive større, tog jeg fejl. Ved lyden af Ellas ord, vokser mit smil.

Lyden af nøgler høres fra den anden af fangehullet. Nogle prøver at låse os ud, eller sådan noget. Hvem ved? Der er så mørkt her, at jeg ikke kan se noget. Måske er det nu jeg skal dø? Hvordan vil de henrette mig? Det er nok det store spørgsmål. Der er så mange muligheder de kan vælge. Mit hjerte begynder at pumpe hurtigere. Mine hænder bliver svedigere, jeg er ikke klar til at dø. Jeg har stadigvæk et langt og godt liv foran mig. Håber jeg.

Nøglerne bliver drejet om i låsen, og lågen åbner sig. En skikkelse jeg mener jeg kender, kommer frem. Da han kommer hen til os, kan jeg se hvorfor den virkede bekendt. Det er fordi jeg kender personen. Personen jeg ikke havde regnet med at se igen, er kommet for enten at redde os, eller hente mig. Jeg registrerer ikke de andre. Det føltes som om, at mit hjerte gik i stå da jeg så personen. Hans blonde hår som går lidt ned foran hans flotte nøddebrune øjne, afslører hvem det er. 

”Jeg er kommet for, at hente jer ud. Men vi må afsted nu.” 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så kom der endnu et kapitel! Håber I synes om det :D 

Så vil jeg også lige fortælle, at der er omkring 6 kapitler tilbage og så en epilog. Er I klar til at sige farvel til Angels eventyr om ikke så længe? Det er jeg i hvert fald ikke :( 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...