The secret Princess - Justin Bieber (AU)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2016
  • Opdateret: 5 maj 2017
  • Status: Igang
Angel lever et almindelig liv, indtil der en dag kommer en dreng ind i hendes liv. Drengen vender op og ned på hendes liv. Angel finder ud af sandheden om hendes rigtige forældre. Hun er en prinsessen fra England. Manden der overtog deres slot(England) har ledt efter Angel lige siden hun var et år. Drengen der kommer ind i hendes liv, viser sig at være søn af ham der overtog England. Angel bliver udsat for fare, den fare hendes forældre ville have hende væk fra. Men som den eneste arving af tronen vil der medføre farer. Kan hun klarer det? Og redde hendes rigtige forældre? Eller vil hun bukke under?
*Justin hedder ikke Justin i min historie, men går under navnet Silas*

18Likes
10Kommentarer
23930Visninger
AA

18. Kapitel 15 - Redningsaktionen går galt

”Kom så Angie,” siger Ella. Vi går udenfor i varmen for, at komme hen til slottet. Vi skal virke som turister, så derfor skal vi på en turist tur til slottet. Ella kalder mig også Angie for, at de ikke kan genkende mit navn. Der er sikkert flere der hedder Angel, men vi tager ingen chancer.

Vi har endnu engang farvet mit hår. Man ved aldrig om nogen ville kunne genkende det. Jeg har nu fået farvet det helt sort i stedet for mørke brunt. Hvis jeg skal være helt ærlig, så hader jeg den farve. Jeg synes slet ikke den klæder mig. Men det er heller ikke pointen. Pointen er, at jeg ikke skal genkendes, og det kan jeg i den grad ikke.

Vi kommer hen til slottet, og det er flot. Det er virkelig flot. Tænk at dette slot, faktisk er mit. Tænk hvis alt dette her ikke var sket, ville jeg bo der. Men så ville jeg ikke kende mine veninder. Jeg ville ikke have kendt mine forældre. Jeg ville måske ikke have så godt et forhold til Mason som jeg har nu. Men til gengæld ville jeg have kendt mine rigtige forældre. Dette her har både en god og en dårlig side. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal stille op med det.

Vi stiller os hen til gruppen af turister, som står og beundre slottet. Hvilket jeg faktisk også forstår. Slottet er enormt og flot. Hvordan vi skal finde mine rigtige forældre inde i det, bliver næsten umuligt. Heldigvis har vi Mason med os. Jeg håber bare, at han kan finde rundt inde i slottet. Men hvordan vi skal komme væk fra turist gruppen er et spørgsmål. Der er mindst 50 forskellige personer.

Vi bliver alle sammen samlet og talt. Hvilket gør det svære at forsvinde fra mængden. Men vi må prøve. Vi bliver nød til at prøve. Dette her er sikkert vores eneste chance. Vi bevæger os alle sammen frem af. Mason, min mor, min far, Ella og jeg holder os i baggrunden. Det er ikke så nemt at smutte, hvis man går op foran. Jeg vil selvfølgelig gerne hører hvad guiden siger, men at redde mine rigtige forældre er meget vigtigere end at hører om mit slot. Det kan jeg altid hører, når jeg kommer til at overtage det igen.

Stille begynder vi, at gå samlet op mod slottets port. Den er flot. Problemet er bare, at der er vagter overalt ved porten. Chancen for, at vi kan komme igennem er sådan midt i mellem. Jeg håber bare ikke, at de genkender nogle af os. Men vi er nu også rimelig godt blandet ind i gruppen af turister.

Guiden begynder at fortælle omkring slottets port. Den har en meget gammel historie, men den lyder faktisk spænende. Jeg hører nu ikke så meget efter. Jeg prøver at lytte med så godt jeg kan, men det er svært. Mine tanker kræser omkring mine forældre, og om hvordan vi skal finde dem. Slottet er jo virkelig stort. Jeg håber bare, at det ikke er blevet lavet siden Mason var her sidst. For ellers er vores håb ude.

Porten bliver åbnet for os, og vi går alle sammen igennem. Da vi kommer ind for porten, skal vi igennem sådan en sikkerhedskontrol. Sådan en man skal igennem en i lufthavnen. Vi går igennem alle en efter en. Da det bliver min tur, går jeg så upåvirket igennem som jeg kan. Mit hjerte banker, selvom jeg ved, at den ikke vil sige noget. Men er jeg er bare nervøs for, hvad der kommer til at ske her efterfølgende. De andre går også igennem uden der sker noget. Vi vidste, at vi ikke kunne tage noget med der ville få den til at sige noget. Så ville vi blive undersøgt og dermed muligvis også blive afsløret. Men okay, vi har heller ikke noget som sådan vi kan tage med der siger noget. Men hellere være på den sikre side. Selvom det er en lille chance for, at dette her kommer til at gå godt.

Da alle er igennem sikkerheden, begynder vi lige så stille at gå videre. Guiden fortæller alt, og gør virkelig en lang historie ud af det. Næsten for lang. Vi er hvert sted lang tid. Han gentager meget sig selv, hvilket ikke er godt for os. Vi har brug for han skal være spænende, så vi kan snige os ud af det her uden, at blive opdaget.

Vi går langsomt frem ad, og bevæger os hen til en anden gang. Denne gang er fyldt med malerier. Malerier af de gamle konger og dronninger. Guiden fortæller os lidt om de forskellige konger og dronninger. Omkring deres fortid, hvad de gjorde for England og den slags ting. Det er så mærkeligt, at være her og hører om kongerne og dronningerne. Hvis ikke James havde overtaget kongeriget og England, så ville jeg måske have hørt det fra mine rigtige forældre.

Jeg kigger tilbage på mine forældre, som går bag ved Mason, Ella og jeg. Jeg smiler svagt. De holder i hånden og ligner virkelig nogle der er forelsket. Jeg har altid beundret deres kærlighed til hinanden. Jeg vender mit ansigt frem dem, og kigger lige frem. Hvordan skal vi komme væk her fra?

Vi kommer hen til endnu en ny gang, hvor der er mange andre gange der fører rundt på slottet. Dette her er vores chance. Jeg kigger hen på min mor og far, som nikker til mig. Det er nu. Nu eller aldrig. Det er faktisk lidt underligt, at der ikke er flere vagter. Men dog er det bare nemt og dejligt for os. Vi går hen af gangen med de andre, og kommer til den første nye gang til højre side. Vi går dog videre frem af, da de så kan regne ud, at det var den gang vi tog. Da vi er kommet 5 gange forbi en ny gang, drejer vi af i en fart, dog med stilhed.

Vi bevæger os forsigtigt ned af gangen. Stille men også lidt hurtigt. Vi blev ikke opdaget, da vi drejede fra. Det er dog kun et spørgsmål om tid før, de finder ud af vi er væk. Når de gør, vil der sikkert blive slået alarm.

”Denne vej,” hvisker Mason. Han fører os igennem en masse små gange. Ned af trapper, op af trapper og hen af alle mulige gange. Vi kommer til endnu en trappe ned, den her er bare lavet af sten. Vi bevæger os forsigtigt ned af den. Da vi kommer ned for inden, er der ingen dør. Der er kun en åbning. Mason stopper os, og han kigger forsigtigt rundt. Dette her er fangekælderen.

Mason står stille et øjeblik, og hurtigt hopper han frem. Han er hoppet på en vagt. Vagten prøver at råbe om hjælp, og prøver at komme fri. Dog går det ikke så godt. Mason er stor og stærk. Desuden holder han vagten for munden. Ella går ind foran mig, og smutter ud og hjælper vagten. Sammen får de nøglerne fra ham. De binder et stykke stof rundt om munden på ham, og låser ham inde i en celle.

Vi går forsigtigt frem, og får taget den ene vagt efter den anden. Mason skal til at smide en mere vagt ind i cellen, da jeg mærker nogle arme bag fra mig. Armene tager fat i mig og løfter mig op fra jorden. Mit hjerte banker hurtigere. Varmen kommer hurtigt frem i min krop. Mine vejrtrækninger bliver hurtigere. Jeg skriger, hvilket får de alle sammen til at vende sig om.

”Stop hvad I har gang i, og der vil ikke ske søde lille Angel noget, eller lille er hun vist ikke længere.” Stemmen får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Jeg vender mit hoved op, og stiger direkte ind i nogle blå øjne. James. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...