The secret Princess - Justin Bieber (AU)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2016
  • Opdateret: 5 maj 2017
  • Status: Igang
Angel lever et almindelig liv, indtil der en dag kommer en dreng ind i hendes liv. Drengen vender op og ned på hendes liv. Angel finder ud af sandheden om hendes rigtige forældre. Hun er en prinsessen fra England. Manden der overtog deres slot(England) har ledt efter Angel lige siden hun var et år. Drengen der kommer ind i hendes liv, viser sig at være søn af ham der overtog England. Angel bliver udsat for fare, den fare hendes forældre ville have hende væk fra. Men som den eneste arving af tronen vil der medføre farer. Kan hun klarer det? Og redde hendes rigtige forældre? Eller vil hun bukke under?
*Justin hedder ikke Justin i min historie, men går under navnet Silas*

18Likes
10Kommentarer
23156Visninger
AA

15. Kapitel 12 - At overbevise

Jeg stirrer på min mobil, som nu ligger på gulvet. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan mærke vreden komme frem i mig, men også sorgen. Jeg troede han var anderledes. Det er han dog også, men det var ikke sådan anderledes jeg troede han var. Han har bare leget med mig. Når jeg tænker tilbage, kan jeg også godt se, at han nogen gange virkede underlig omkring mig. Mine forældre virkede også underlig når han var her eller når jeg snakkede om ham. Hvorfor tænkte jeg ikke på det der? Nok fordi jeg ikke vidste det.

Mason samler min mobil op fra gulvet, som stadigvæk ringer. Da han ser navnet på skærmen kigger han hen på mine forældre. Han lader den ringe indtil Silas når telefonsvareren. Dog går der ikke lang tid før det sker. Jeg har virkelig lyst til, at skrive til ham hvad fanden han har bildt sig ind. Dette her er virkelig ikke i orden. Virkelig langt fra faktisk. Men hvad kan jeg gøre ved det? Ikke noget. Jeg bliver nød til, at tage alt som det kommer. Der er ikke rigtigt andet jeg kan gøre.

”Angel, jeg bliver nød til, at slukke din mobil nu. Hvis Silas som han siger han hedder, ikke kan få fat i dig, vil han sporer din mobil. Den kan ikke spores når den er slukket.” Mason kigger på mig, og jeg kigger på ham. Jeg sukker tungt, men nikker så til ham, så han kan se, at han godt må slukke den. Han smiler svagt til mig, og slukker derefter min mobil. Han kigger hen på Ella.

”Har han dit nummer?” spørger Mason om. Ella ryster på hovedet, og Mason nikker. Mason kigger derefter hen på min mor. Det er som om, at der er mere at fortælle mig. Men hvad er der at fortælle mig? Jeg har lige fundet ud af at jeg er en prinsesse. Mens jeg har gået og levet et normalt liv, har mine rigtige forældre været fanget. Jeg vil dog stadigvæk kalde Emily og Alex for mine forældre, da det er dem der har haft mig så længe jeg kan huske. Men mine rigtige forældre er jo også mine forældre, bare igennem kød og blod. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.

”Skat, Silas rigtige navn er også Mason. Kan du huske, da jeg gik fra stuen af for, at ringe til Mason?” Min mor kigger på mig for, at være sikker på at jeg har forstået det hun siger. Jeg nikker. Det bliver underligt, at skulle kalde Silas for Mason nu. Men sådan er det jo. Det hele er så forvirrende. Der er sket så meget indenfor det sidste døgn. Så meget, at jeg nok ikke har nået at fatte det hele endnu.

”Angel, vi bliver nød til at flytte. Væk fra dette land. Vi tænkte Danmark. Det er et lille land, så derfor regner de ikke med, at vi tager derhen. Vi skal bare væk så du ikke bliver fundet,” siger min mor. Jeg kigger på hende med store øjne. Det føles som om, at jeg lige tabte min kæbe på gulvet. Hvordan fanden kan hun sige sådan noget? Flytte væk fra det hele? Det kan vi ikke nu. Vi skal redde mine rigtige forældre. Vi skal få England i balance igen, og jeg er den eneste der kan gøre det.

”Det kan vi ikke! Vi bliver nød til, at tage til England mor. Vi bliver nød til, at redde mine rigtige forældre. Jeg er den eneste der kan redde England, få England i balance igen!” Jo længere jeg kommer ind i sætningen jo højere råber jeg. Min mor sukker af mig, og det samme gør min far. Ella og Mason forholder sig i ro. Måske fordi de ikke ved hvad de skal sige. Godt nok lovede jeg Ella ikke at stikke af, men hvis de tager med, stikker jeg jo heller ikke af.

”Skat, det kan vi ikke. Du bliver fanget og dræbt. Så kan du ikke gøre noget. Landet har stadigvæk håb, fordi du lever.” Min mor sender mig et strengt blik, men det hjælper ikke min holdning. Jeg kan ikke bare flytte væk. Jeg kan ikke bare stikke af. Jeg bliver nød til, at gøre noget.

”Mor. Du sagde lige at landet stadigvæk har håb. Men hvad er håb, hvis jeg ikke prøver? Hvis jeg bliver dræbt, har jeg trods alt prøvet. Jeg kan blive dræbt hvornår det skal være. Jeg kan ikke leve med, at tænke på, at jeg i det mindste ikke har prøvet!” Min mor kigger hen på min far, som går sig enig med min mor.

”Far, hør her. Det er mit kongerige. Det er mig der burde redde det. Jeg burde gøre noget. Jeg kan ikke sidde og tænke på hvad der sker der over længere. I hvert fald ikke uden at tænke på, at jeg kan gøre noget. Jeg siger jo hellere ikke, at jeg skal af sted alene. Jeg vil gerne have jer med.” Det første råbte jeg, men jeg sænkede stemmen jo længere jeg kom ind i sætningerne. Jeg vil bare gerne gøre noget. Jeg vil ikke sidde tilbage uden noget som helst. Disse mennesker sætter livet på spild for mig, så dør jeg har de fejlet. Jeg ved de gør det for at beskytte mig, men jeg bliver også nød til, at træffe nogle valg selv.

”Det er for farligt,” siger min mor. Jeg ryster kort på hovedet af dem. Jeg kan slet ikke forstå dem. Det var jo også deres venner. Eller min fars venner i hvert fald. Jeg kan slet ikke forstå, at de ikke vil gøre noget. Min fars ven sidder og rådner op i et fængsle, og så vil han ikke gøre noget for, at redde ham og hans kone, som så tilfældigvis er mine forældre.

”Far, det er dine venner. Hvordan kan du få dig selv til ikke, at gøre noget!” Tårerne strømmer ned af mine kinder. Smerten inden i mig, begynder at komme frem, men jeg ignorere den ligesom mine tårer. Jeg bliver nød til, at hjælpe mine forældre. Koste hvad det vil.

”Angel har faktisk fat i noget. En dag bliver hun fundet, og kan ikke komme væk. Så der dør hun jo. Jeg tror måske jeg har en plan for, hvordan vi kan redde England, dronningen og kongen og også Angels liv. Men vi bliver nød til alle, at arbejde sammen. Dog skal vi have fundet et sikkert sted til Elenora.” Jeg smiler stort, da ordene forlader Masons mund. Endelig en der vil gøre noget. Endelig en der vil lytte til hvad jeg siger, og en som tager mit parti. Mine forældre sukker, men gør sig heldigvis enig. Nu mangler vi bare Ella.

”Elenora kan være ved dig Ella,” siger min mor og smiler til hende. Ella nikker og jeg kigger dumt på min mor. Ikke om Elenora skal være ved Ella, for Ella skal med os.

”Ella skal med os,” siger jeg hårdt. Min mor sukker, men ender med at overgive sig. Ella skal med os til England.

”Jeg tror heller ikke, at de regner med, at vi tager til England,” siger min far tænksomt. ”Men derfor skal vi i forklædning. Angel, du skal i hvert fald have farvet hår. Halskæden kan du tage med, men ikke på,” siger min far. Jeg nikker til hans ord. Nu er det eneste vi bare mangler er, at ligge en plan og finde ud af hvor Elenora skal være henne.

 

____________________________________________________________________

Undskyld for dette korte kapitel. Jeg synes I skulle have et kapitel. Dette blev dog også kort, fordi at nu begynder det spænende (Forhåbeligt). 

Men hvad tror I der vil komme til at ske?  

Håber også, at I alle er kommet godt ind i det nye år :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...