The secret Princess - Justin Bieber (AU)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2016
  • Opdateret: 5 maj 2017
  • Status: Igang
Angel lever et almindelig liv, indtil der en dag kommer en dreng ind i hendes liv. Drengen vender op og ned på hendes liv. Angel finder ud af sandheden om hendes rigtige forældre. Hun er en prinsessen fra England. Manden der overtog deres slot(England) har ledt efter Angel lige siden hun var et år. Drengen der kommer ind i hendes liv, viser sig at være søn af ham der overtog England. Angel bliver udsat for fare, den fare hendes forældre ville have hende væk fra. Men som den eneste arving af tronen vil der medføre farer. Kan hun klarer det? Og redde hendes rigtige forældre? Eller vil hun bukke under?
*Justin hedder ikke Justin i min historie, men går under navnet Silas*

18Likes
10Kommentarer
22845Visninger
AA

13. Kapitel 10 - farer

”Angel!” hører jeg Ella råbe. Jeg siger ikke noget, jeg bevæger mig ikke. Jeg kan ikke. Jeg er som for stenet.

”Angel, hvad sidder du her for? Hvad kigger du på?” spørger Ella om. Jeg prøver at åbne min mund for, at få nogle ord ud, men jeg kan ikke. Jeg er gået helt i stå. Ella sætter sig ned ved siden af mig, eller det kan jeg fornemme. Jeg kan ikke tage mit blik fra papiret. Jeg håber, at jo flere gange jeg læser det eller kigger på det, vil jeg finde noget der ikke passer, noget der ikke passer sammen, at det ændre sig, men det forbliver det samme. Jeg kan da ikke være en prinsesse? Den forsvundne prinsesse? Dette er ikke muligt. Dette er en spøg, en dum spøg. Eller er det?

”Angel, hvad er der?” spørger Ella. Jeg kan stadigvæk ikke svarer. Jeg stirrer bare ned på papiret. Ella sukker irriteret, og tager derfor papiret ud af min hånd, så hun kan se hvad jeg kigger på. Eller det går jeg i hvert fald ud fra. Ella siger ikke noget i noget tid, og jeg bliver bekymret. Jeg løfter derfor mit hoved, og vender det mod hende. Jeg kan ikke tyde hendes ansigt, men jeg kan se at hendes øjne undersøger papiret.

”Hvem har du fået dette fra?” spørger hun. Hun vender sit ansigt mod mig, og hun virker bekymret. Men hvorfor skulle hun være bekymret? Det har ikke noget med hende at gøre.

”Elliot kom med det,” mumler jeg, så jeg bliver helt i tvivl om hun kan hører mig. Hun nikker og rejser sig op. Hun tager fat på mig, og hjælper mig op og stå. Hun begynder at trække mig med gennem gangen, og mod hovedindgangen. Jeg rynker brynene i forvirring.

”Hvad skal vi?”

”Vi skal hjem,” siger Ella hårdt, mens hun trækker mig afsted. Vi kommer ud i den daglige lune luft, som nok ikke varer ved ret længe endnu.

”Hvorfor?”

”Det er ikke vigtigt lige nu, men vi skal afsted nu,” siger Ella hårdt. Jeg har aldrig set hende så alvorlig før, hvilket også får mig til at holde min kæft lukket. Vi kommer hen til bilen, og Ella låser op ved at trykke på en knap på sine bilnøgler. Hun skubber mig ind på forsædet, og jeg sætter mig ind. Hun lukker døren efter mig, og åbner døren bag mig, for at smide mine bøger der ind og hendes taske.

”Hvad med min taske?” når jeg lige at spørger om, før hun smækker døren i. Hun kommer dog hurtigt hen på førersædet, og sætter sig ind. Hun stikker nøglerne ind der hvor man sætter dem ind, og starter bilen, hvor hun derefter bare kører der ud af.

”Den henter jeg i morgen, vi skal bare hjem til dig nu,” siger hun strengt. Jeg nikker kort, selvom jeg ikke forstår noget.

”Angel, har du din mobil?” spørger Ella om uden at tage blikket fra vejen. Jeg har aldrig set hende sådan her, og ærligt så skræmmer det mig faktisk.

”Ja?” siger jeg, mens jeg rynker mine bryn.

”Find den.” Jeg gør som hun siger, og finder den frem fra min lomme i min jakke, som jeg havde på. Jeg havde beholdt den på, da jeg ikke ville lægge den i skabet, hvis nu der var koldt i klassen. Jeg tager min mobil frem, og rækker hende den. Hun ryster dog på hovedet, og jeg rynker panden. Se her igen, ville det være fantastisk hvis jeg kunne løfte det ene øjenbryn.

”Ring din far op,” siger hun hårdt. Hun kigger hurtigt hen på mig med et undskylde blik, som er blandet med alvorlig. Jeg ved hun er ked af, at bruge den tone overfor mig, men det må være vigtigt nu når hun gør det. Jeg nikker til hendes kommando, og låser min mobil op for, at ringe til min far. Den siger de velkendte dud lyde, og jeg slår højtaler til, så Ella kan hører ham og snakke med ham. Da jeg skal til at ligge på tager han den.

”Hej skat, hvad så?” siger min far, i et muntret humør.

”Hej Alex, det er Ella,” siger Ella. Ella drejer til højre, for at fortsætte lige ud igen.

”Hej Ella? Hvad er der?” spørger min far om, i en forvirret og bange tone. Okay, det her er også forvirrende, meget end da, og det er endelig også ret uhyggeligt, hvad fanden sker der?

”Elliot,” siger Ella hurtigt, hurtigere end lynet. Okay overdrivelse frem for forståelse, er det ikke det man siger?

”Hvad med ham?” spørger min far om lige så hurtigt.

”Kom hjem til jer nu, jeg er på vej med Angel, jeg ringer til Mason her bagefter,” siger Ella hurtigt og forpustet. Men hvad er hun forpustet over? Hvad sker der? Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg har det, det hele er så forvirrende.

”Okay, jeg ringer til Emily.”

”Super, men hent Elenora for en sikkerhedsskyld,” siger Ella.

”Får jeg Emily til,” siger min far. Hun tager hånden fra rattet og trykker på den røde knap, som betyder at der er lagt på.

”Ring Mason op,” siger Ella. Jeg nikker kort, og ringer ham op. Jeg sætter igen på højtaler. Mason tager den hurtigere end min far.

”Hej Angel, hvad så?” spørger Mason. Ella tager igen ordet.

”Hej Mason det er Ella. Nu skal du hører her. Elliot. Jeg kan ikke sige mere lige nu. Men jeg er på vej hjem til Angel, med Angel, jeg har ringet til Alex, som ringer til Emily som henter Elenora. Dette er vigtigt,” siger Ella.

”Jeg kører derhen nu, er der noget du vil have jeg gør?” spørger Mason om med en alvorlig stemme.

”Vi kan ikke gå ind i huset før du har tjekket det, vi er hjemme ved Angel om omkring 2 minutter, vi venter i bilen,” siger Ella.

”Super, jeg kører nu, så ses vi om 5,” siger Mason.

”Super,” svarer Ella, og hun trykker igen på den røde knap. ”Du kan ligge din mobil væk igen.” Jeg nikker og ligger min mobil ned i min lomme igen.

”Ella, hvad sker der?” spørger jeg min veninde om, i mens jeg vender mit hoved på hende. Jeg synker en klump, og prøver at få svar på det hele, men det kan jeg bare ikke.

”Jeg er ikke den rette person til at fortælle dig det Angel,” siger Ella med et smil. Hun kommer hen til vores hus, men holder ude på fortovet, i stedet for at kører ind.

”Mason er her om 3 minutter, så tjekker han huset for at sikre sig, at der ikke er nogle der inde,” siger Ella, mens hun spænder sin sele op. Jeg spænder også min op, og hun tager mine hænder i sine hænder.

”Angel, jeg er ikke sikker på hvad der kommer til at ske nu, men jeg ved, du vil få nogle ting af vide, som vil sårer dig, som vil forvirrer dig mere end du er nu, ting der vil gøre dig sur, ting som vil få dig til at ville stikke af, men du må love mig en ting,” siger Ella og kigger mig direkte i øjnene. Hendes øjne viser hun er bange, hun er nervøs, hun er urolig og hun er ked af det, men samtidig viser hendes øjne at hun er alvorlig.

”Jeg vil love dig hvad som helst,” svarer jeg uden rigtigt at tænke over det. Men det er rigtigt, jeg vil gøre alt for Ella.

”Du må ikke stikke af, lige meget hvor sur, ked af det, forvirret du bliver. Lige meget hvad du vil føle, må du love mig, at du bliver hos dine forældre,” siger hun mens en tårer løber ned af hendes kinder.

”Det skal jeg nok love, men hvorfor græder du?” spørger jeg med sorg i stemmen. Jeg kan ikke lide at se Ella græde.

”Fordi jeg ved ikke, om vi nogensinde ser hinanden igen efter i dag,” siger hun, mens hun hulker. Jeg tager mine arme om hende.

”Vi skal nok se hinanden igen,” mumler jeg i hendes hår. Hun snøfter og løfter hovedet. ”Det ved du ikke noget om, for det du vil få af vide, vil være meget overvældende” siger hun med et kort smil og tårer ned af hende kinder.

Der bliver banket på ruden, og Ella reagerer hurtigere end mig. Hun vender sig om, og puster ud, da hun ser det bare er Mason. Hun åbner døren og træder ud.

”Hun er okay,” siger hun hurtigt, da Mason er ved at styrte hen til min dør. Han nikker til det hun sagde, og går hen til hende igen. Hun vender sig mod mig og sender mig et blik der siger du-bliver-lige-her. Jeg nikker under hendes strenge blik, og hun sender mig et kort smil. Hende og Mason står og snakker, om hvad ved jeg ikke, eftersom hun lukkede døren efter sig. Hun nikker, og sætter sig ind igen. Jeg sender hende et forvirret blik, så hun ved at hun skal spytte ud.

”Mason går ind og tjekker huset nu, din far er her om 5 minutter, din mor og Elenora er her om 10 minutter,” siger Ella og sender mig et lille smil.

”Hvorfor kunne vi ikke bare gå ind?” spørger jeg forvirret om. Ella sukker og ryster på hovedet.

”Du er i farer, derfor,” siger hun og sender mig et blik med medlidenhed. Jeg rynker brynene.

”Du vil finde ud af hvorfor senere,” siger hun og jeg nikker. De 5 minutter går hurtigt og min far kommer. Mason er endnu ikke kommet ud, hvilket gør mig bange. Min far kommer hen til bilen og åbner min dør. Han trækker mig ud og giver mig et stort kram.

”Gudskelov at du er okay,” siger han mens han krammer mig. Han trækker sig fra mig og smiler svagt.

”Hvor er Mason?” spørger han svagt om med rynkende bryn.

”Han er ikke kommet ud endnu,” siger Ella. Min far nikker i det min mor og Elenora kører ind. Min mor kommer ud, men lader Elenora blive.

”Er der sikret?” spørger min mor om. Min far kigger på min mor, mens hun rynker brynene.

”Hvornår gik Mason ind?”

”For omkring 10 minutter siden,” siger Ella med en bekymret stemme. Min far åbner øjnene som om han ved, at der er sket noget.

”Ella, se at få Angel væk, du ved hvor hen,” siger han hårdt og Ella nikker. Min far vender sit hoved mod min mor. ”Du følger efter og tager Elenora med, vi ses der henne skat,” siger min far og giver min mor et kys. Min far vender sig mod mig og krammer mig hårdt ind til sig. ”Vi ses skat, jeg lover dig vi ses igen,” siger min far. Jeg kigger forvirret på ham, da han trækker sig fra mig. Han skubber mig hen til Ella, som får mig sat ind i bilen. Hun lukker døren, sætter sig ind i bilen, spænder sig fast og starter bilen. Jeg tager også selen på, da dette er meget vigtigt. Ella og min mor begynder at kører og jeg kigger mod huset en sidste gang. Det sidste jeg når at se, er Mason som kommer løbende ud til min far med blod over det hele. 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld det sene kapitel. Som sagt skriver jeg en julehistorie med min veninde som tager meget af min tid. Derud over har jeg også en skole og passe. Jeg ved ikke hvornår der kommer mere, da jeg er lidt bagud. Jeg håber I stadigvæk følger med og I kan lide kapitlet :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...