The secret Princess - Justin Bieber (AU)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2016
  • Opdateret: 5 maj 2017
  • Status: Igang
Angel lever et almindelig liv, indtil der en dag kommer en dreng ind i hendes liv. Drengen vender op og ned på hendes liv. Angel finder ud af sandheden om hendes rigtige forældre. Hun er en prinsessen fra England. Manden der overtog deres slot(England) har ledt efter Angel lige siden hun var et år. Drengen der kommer ind i hendes liv, viser sig at være søn af ham der overtog England. Angel bliver udsat for fare, den fare hendes forældre ville have hende væk fra. Men som den eneste arving af tronen vil der medføre farer. Kan hun klarer det? Og redde hendes rigtige forældre? Eller vil hun bukke under?
*Justin hedder ikke Justin i min historie, men går under navnet Silas*

18Likes
10Kommentarer
22930Visninger
AA

4. Kapitel 1 - Drengen og halskæden.

Jeg springer 10 meter op af forskrækkelse, da der kommer et dyt udenfor. Okay 10 meter og 10 meter, overdrivelse fremmer forståelse, er det ikke det man siger? Jeg ryster kort på hovedet af mig selv og tager hurtigt æblet, i skålen på bordet, i min højre hånd. Min skoletaske bliver svunget over min ene skulder, og hurtigere end en ninja er jeg smuttet ud i gangen. Skoene har jeg allerede taget på, så min jakke ryger hurtigt over højre arm. Vi er i August, så der er lidt varmt endnu. Altså helt varmt er det ikke endnu, men vi har omkring de 18 grader.

”Vi ses!” råber jeg til min mor og far, da jeg åbner døren. Jeg går ud af døren, og smækker den i efter mig. Mine ben bevæger mig ned til gaden, hvor Ella holder. Jeg hopper ind i bilen - efter jeg selvfølgelig har åbnet døren - og smider min skoletaske ned i fodenden. Hvor jeg dog bare elsker mandage, eller ik. Men man kan jo heller ikke komme for sent i skole, så bliver man sendt op på kontoret. Det gør man i hvert fald på vores skole.

”Hej Ella,” smiler jeg til hende.

”Hej Angel.” Ella vender sig hurtigt mod mig for at give mig et kram, hvilket jeg gengælder. Hun vender sig derefter rigtigt igen, så vi kan komme sikkert hen til skolen. Hun begynder at køre mod vores skole, hvor vi skal mødes med de andre piger. Mens vi kører spiser jeg af mit æble, som så også er min morgenmad. Turen derhen er ikke særlig lang, men jeg gider bare ikke at gå. Altså jeg har et kørekort, men jeg har bare ikke en bil. Mine forældre gider heller ikke låne mig deres, så det nytter ikke rigtigt, at have et kørekort, men sådan er det. Trist, men jeg kan ikke gøre noget ved det.

Ella skuer op for musikken, og sammen skråler vi til den. Efter kort tid er vi henne ved skolen, og Ella drejer ind på parkeringspladsen. Ella finder hurtigt en parkeringsplads, der ikke er så langt væk fra hovedindgangen, hvilket er rigtig heldigt. Ella slukker sin bil, og jeg tager min taske over min ene skulder. Ella og jeg går ud af bilen, og jeg smækker bildøren i med min jakke over min højre arm.

Ella åbner døren til sæderne bagved for at tage sin taske. Hun smider den over skulderen, og smækker døren i. Hun trykker på en knap på sine nøgler, hvorefter bilen så er låst. Super smart opfindelse. Sammen går vi hen af mod skolen, hvor vi skal mødes med resten af pigerne, Lily, Rose og Isa. Et smil breder sig hurtigt på mine læber, da jeg ser, at de andre står og venter på os ved hovedindgangen.

”Hej piger,” siger jeg med et smil. De smiler alle 3 til mig, og svarer mig på mit hej, mens de hver især får et kram både fra Ella og jeg. Sammen går vi alle 5 ind på skolen for at finde vores skabe. Heldigvis er vores skabe ikke så langt fra hinanden. Ellas og mit skab ligger lige ved siden af hinanden, mens de 3 andre pigers skabe ligger lidt længere ned af gangen. Ella kigger spændt hen på mig, hvor jeg så kigger hen på hende med et hævet øjenbryn.

”Har du ikke hørt det?” med et forvirret blik ryster jeg på hovedet. Hvad er det hun snakker om?

”Der starter en ny dreng på skolen i dag,” siger hun spændt. Jeg griner af hende, da hun måske altid har været ret drengeglad. Hun er dog ikke en der binder sig til nogle. I hvert fald ikke efter at Roses ekskæreste, var Rose utro. Rose var ødelagt, hvilket har gjort, at resten af os piger er blevet forsigtige. Ella gør det bare på en anden måde end os andre. Ella binder sig ikke, og hvis hun er ved at blive forelsket skubber hun dem væk. Venner med fordele som hun selv siger.

Vi begynder at gå ned ad gangen, så vi kan komme hen til timen. Vi har selvfølgelig fået taget vores bog ud, og lukket skabet. Jeg fik da også lige smidt min jakke derind, så jeg ikke skulle gå med den. Der blev ikke sagt noget, men det behøvede vi heller ikke. Vi kunne sagtens være sammen, uden at snakke sammen konstant. Det var faktisk også befriende nogle gange. Rose, Lily og Isa skulle ikke have samme time som os, de skulle have engelsk, mens vi skulle have historie. Jeg ville nu hellere have engelsk end historie.

Ella og jeg drejer ind af døren til klassen, lige i det det ringer ind. Vi sætter os ned på vores pladser, som er på anden sidste række. Vores pladser er ved samme bord, hvilket var dejligt. Jeg snakker da fint nok med de andre, når vi var i gruppe sammen, men når vi ikke var, snakker jeg ikke med dem. Eller det vil sige jeg snakker ikke med Vanessa og hendes slæng. Med det mener jeg de populære, dem vil man helst ikke i nærheden af.

Læreren kommer ind af døren, hvor en ny dreng er ved hendes side. Jeg har i hvert fald ikke set ham før. Men Ella snakkede også noget om, at der startede en ny dreng i dag, så det kan jo kun være ham. Ella skubber til mig, så jeg kigger hen på hende. Hun blinker med det ene øje, så jeg kan ikke lade være med at smile af hende og ryste på hovedet. Men det er nu heller ikke, fordi at han er grim, han er faktisk okay flot. Med det blonde hår som klæder ham rigtig godt. Jeg kan ikke se hans øjenfarve herfra. Læreren afbryder hurtigt mine tanker.

”Det her er den nye dreng, Silas. Han siger han ikke har noget efternavn, og hvorfor det, må I spørge ham om. Silas, vil du ikke sige lidt om dig selv?” vores lærer vender sit ansigt mod Silas, som nikker til hendes spørgsmål.

”Jeg hedder Silas, og jeg er 17 år, så er der vist ikke mere sådan lige nu,” siger han og smiler. Læreren nikker, og sender ham ned på pladsen bag mig og Ella. Idet han nærmer sig os, kigger han på Ella og jeg. Eller jeg vil mere tro, det er Ella, da hun godt kan virke ret flirtende og så er hun heller ikke grim. Hun har de flotteste blå øjne, langt blondt hår med et flot og sødt smil. Stolen bliver rykket ud bag ved os, og man kan høre, at Silas sætter sig ned på stolen. Vores lærer begynder sin undervisning, men jeg hører ikke rigtigt efter. Jeg hader historie, men nu er det heller ikke, fordi jeg er den bedste i skolen.

Tiden er hurtigt gået, og inden jeg havde nået at se mig om, er timen næsten allerede slut. Det kan man nemlig høre på vores lærer.

”Jeg vil gerne inddele jer i grupper, da I har en gruppeopgave i historie. I har fire uger til den, og der skal den være på min disk. I vælger selv et emne med dem, I kommer i gruppe med, det skal bare være et emne indenfor historie selvfølgelig,” siger hun og begynder at dele os ind i grupper. Jeg hører kun med et halvt øre.

”Ella og Justin. Angel og Silas…” da vores navne er blevet nævnt, kommer jeg hurtigt ind i min tankeverden igen. Jeg skulle arbejde sammen med den nye dreng, sikke dejligt. Jeg ved ikke engang, hvad han kan, og hvad han ikke kan.

Før jeg ved af det, har klokken ringet, og jeg bliver prikket på skulderen. Jeg kigger hen til min side, og ser Ella kigger på mig, hvor hun så begynder at grine af mig. Jeg rynker mine bryn, men kommer så i tanke om, at klokken nok har ringet, da eleverne er ved at pakke sammen.

”Angel, kom nu,” siger Ella, og grinende ryster jeg på hovedet af hende, mens jeg begynder at pakke mine ting sammen. Jeg kan føle et blik på min ryg, men jeg kan ikke få mig til at vende mig om. Jeg får pakket mine ting sammen, smider min skoletaske over den ene skulder, tager bogen i min hånd, og begynder at gå mod døren i hælene på Ella. Vejen ned til vores skab er ikke ret lang, og hurtigt er vi der. Vi får åbnet vores skab, og bogen bliver hurtigt smidt derind sammen med min skoletaske, da vi har frikvarter nu.

”Så du skal arbejde sammen med-” ”-Silas, jeps,” afslutter jeg hendes sætning. Jeg kigger på hende, og ser at hun ryster på hovedet af mig, mens hun griner.

”Du skal altid afslutte mine sætninger,” siger hun med et smil. Vi står og venter på de andre piger, da vores skab er tættest på kantinen, og vi altid går sammen derhen.

”Ja nogen skal jo gøre det, og det er ikke altid,” griner jeg. Hun skubber svagt til mig, mens hun ryster på hovedet af mig. Hvilket hun faktisk gør ret tit, så det er endelig ikke noget nyt der.

”Men du er heldig, du skal arbejde sammen med Justin, som-” ”-som er min bror, jaja, den siger du hver gang vi kommer i samme gruppe.” Det er faktisk ret uhyggeligt, at vi kender hinanden så godt, at vi kan afslutte hinandens sætninger.

”Ella?” jeg vender mig om mod stemmen der siger mit navn, og det er ingen ringere end selveste Silas. Silas som jeg skal arbejde i gruppe med.

”Ja?” spørger jeg med et smil, da jeg gerne vil virke høflig. Han sender et smil igen.

”Jeg tænkte på, den opgave der?”

”Ja hvad med den?” afbryder jeg ham. Det er endelig ikke meningen at afbryde ham, jeg vil bare gerne have, at han komme direkte til sagen.

”Det er fordi, kan vi begynde i dag? Hjemme ved dig?” spørger han om.

”Selvfølgelig,” siger jeg, mens jeg nikker. Det undrer mig lidt, at han vil arbejde hjemme ved mig og så arbejde sammen. De andre siger mest bare, at enten jeg skal lave det hele eller, at vi skal dele det op.

”Hvad er din adresse så? Eller kan jeg ikke få dit nummer?”

”Du kan få min facebook. Og Ella kan kører os hjem til mig efter skole” siger jeg med et smil, mens han rækker mig sin telefon. Han er gået ind på facebook, og jeg skriver hurtigt mit navn i søgefeltet. Jeg finder den rigtige, og ansøger mig. Jeg smiler, og rækker hans telefon tilbage. Han smiler tilbage til mig, og vi aftaler at mødes uden foran skolen. Han går lige i det, at de andre piger kommer her hen.

”Hvem var det? Hvad ville han? –” Ells afbryder hurtigt Isa, inden hun kan nå at stille flere spørgsmål.

”- det er Silas, den nye dreng. Og bare rolig, de skal bare arbejde sammen i historie, ingen grund til at bekymre jer,” smiler Ella, og sammen begynder vi at gå ned af mod kantinen for at få noget af den dårlige kantinemad.

Dagen i skolen er gået overraskende hurtigt, og Ella og jeg står lige nu udenfor og venter på Silas. Jeg har taget min jakke på, da der er blevet lidt koldt.

”Hva Ella, fryser du?” spørger jeg grinende om. Hun sender mig et blik der kunne dræbe, mens jeg bare griner videre.

”Det er ikke sjovt” siger hun muggent. Jeg ryster på hovedet af hende, mens jeg stopper med at grine.

”Du kunne jo bare tage din jakke med, som jeg altid siger, du skal have med dig,” i stedet for at grine, så smiler jeg bare. Men heldigt for hende kommer Silas, inden jeg kan give hende den lange smører.

”Hej,” siger Silas, og vi hilser begge to på ham. Sammen går vi ned af mod Ellas bil, og heldigvis er der ikke langt, da vi i dag har fået en af de gode pladser tæt på indgangen. Ella får låst op, og vi sætter os alle ind. Ella på førersædet, mig ved siden af og Silas bag ved. Ella får tændt bilen, og vi bevæger os hjem af mod mig. Jeg skuer op for musikken, da det altid er noget Ella og jeg gør. Så må Silas overleve med det, og hvis han ikke gør, ja så gør han ikke.  

Ella stopper op foran mit hus, og skuer ned for musikken. Jeg læner mig ind for at kramme hende, og aftaler at hun skal hente mig igen i morgen. Silas og jeg hopper elegant ud af bilen, og får taget vores ting. Vi bevæger os op mod hovedindgangen, hvor jeg låser os ind. Mine forældre er på arbejde så de er ikke hjemme.

Jeg åbner døren, og smider min jakke og sko ude i gangen. Silas hænger sin jakke pænt og stiller sine sko pænt. Wow det må jeg sige, han gør da noget ud af det, men jeg bliver først helt overrasket, da han hænger min jakke på plads og sætter mine sko rigtigt. Jeg smiler lidt af ham, og begynder at gå mod mit værelse, hvor han følger efter mig. Døren til mit værelse bliver åbnet, og min taske bliver smidt på gulvet. Eller smidt og smidt, min bærbar er der i. Jeg tager min bærbar op af tasken, og tager den med hen i sengen. Silas vælger at sætte sig hen i min kontorstol.

”Så, hvad skal vi skrive om?” jeg kigger hen på ham, og trækker på skulderen. For jeg ved det ærligtalt ikke.

”Hvad med.. Øøøh.. Murens fald?” spørger jeg om, da det er det eneste, jeg kan huske, som vi har haft om i historie. Jeg er nemlig ikke så god til at følge med. Silas kigger uforstående på mig. Sig mig, ved han ikke, hvad murens fald er?

”Hvad er murens fald?” åbenbart ved han det ikke. Det lyder lidt mærkeligt.

”Murens fald? Tyskland?” spørger jeg ham om med et hævet øjenbryn.

”Nåår jov den,” siger han som om, at han faktisk ikke helt ved, hvad det er. Som om han lige skal tænke over det. Så lyser han op i et smil.

”Gud ja, nu kan jeg huske det, havde lige glemt det i et øjeblik,” han smiler til mig, og lyder oprigtigt.

”Skal du have noget at drikke?” spørger jeg om, mens jeg rejser mig op. Min halskæde falder ud fra min trøje, så den nu hænger synligt for alle og enhver.

”Hvor har du den halskæde fra?” jeg kigger hen på ham, og ned på min halskæde.

”Af min mor?”

”Hvad betyder den?” jeg kigger underligt på ham.

”Det er en for min mor, min far og jeg,” siger jeg, og kigger stadigvæk underligt på ham. Han skynder at rejse sig op, så stolen kører ind i mit skrivebord. Jeg skal til at åbne munden for, at forklarer at jeg også har en lillesøster, men hendes ring er ikke her i, af en grund som mine forældre ikke vil fortælle mig. Mærkeligt, men ja. Jeg når dog bare ikke at åbne munden, før Silas har åbnet sin.

”Undskyld, jeg bliver nødt til at gå nu,” og før jeg kan nå at svare, er han allerede ude af døren. 

___________________________________________________________________________________

Ret langt første kapitel, men nu er den skudt i gang!
Alle kapitlerne er ikke så lange, det veksler lidt imellem dem.

Men derfor vil jeg gerne vide, hvad I synes om historien indtil videre?
Ris og ros? Hvad kan jeg gøre bedre, hvad gør jeg godt og sådan nogle ting, det vil betyde meget :) 

Men når det er sagt, håber jeg, at I kan lide kapitlet. Men så har jeg da også lige i et spørgsmål til jer, hvorfor tror I Silas bare gik fra Angel? ;) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...