Imagines [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2014
  • Status: Igang
Jeg skriver meget sjældent her og jah. Jeg skriver for det meste kun på grund af kedsomheden trænger over mig ^^

(Ved godt coveret ikke er sådan helt normal men.. Jeg kan ikke finde ud af det der, billedet noget..)

20Likes
9Kommentarer
1510Visninger
AA

4. Liam Payne

Sneen dalede fint og elegant ned udenfor dit vindue. Så fin, ren og uden bekymringer. Du stod bare og kiggede ud af vinduet og nød det endelig var vinter og december måned.

Du havde fået tidlig juleferie, så du skulle bare være hjemme i en hel måned, og lidt til. Normalt ville du bare tænke at det betød, at du havde mere tid sammen med din kæreste, Liam Payne. Men i slog op i forgårs.

Hvorfor ved du ikke, og selvom du har ledt og ledt i din hjerne, er svaret bare aldrig dukket op. Du savnede ham selvfølgelig, men du turde ikke rigtig at fortælle ham det.

Du sukker, da det banker på døren. Du overvejer om du skal åbne. Godt nok havde du ikke lyst til at snakke med nogen, men det ville være uhøfligt, bare at lade som ingenting, så du gik ud og åbnede.

Du gispede og trådte et skridt tilbage. Foran dig stod Liam. Med små snefnug i håret, og tydeligt røde øjne. Hvad lavede han her?

"Liam.." Mumlede du usikkert. "Hv-hvad laver du her?" Fik du fremstammet. Du var i chok. Hvorfor var han her?

"___ undskyld.. Undskyld.. Jeg savner dig.. Dit selskab, dine grin, dine øjne, dig." Sagde han med en næsten uhørlig stemme. Han trådte et skridt frem mod dig, så han nu stod inde i huset.

"Liam jeg har også savnet dig, men.. Vi gjorde det rigtige, i forgårs.." Svarede du. Det var hårdt for dig at sige, men du sagde det. Og mente det. Du havde fået så meget hate, at du nærmest ikke længere kunne klarer det. Det ikke at kunne gå på sin twitter og facebook uden at få fyret en masse skældsord lige i hovedet, er ikke ligefrem det du kaldte verdens bedste liv.

"Hvad mener du ___?" Spurgte han såret. Der var en lang tavshed, og han vendte sig om, siden du ikke svarede, og skulle til at gå, da du tog hans hånd. Han vendte sig mod dig, og kiggede overrasket på dig. Du sagde ikke et ord, men gav ham bare et langt kram.

"Jeg elsker dig, Liam," mumlede du. Du fortrød at du sagde det var rigtigt, i slog op.. Det var jo hårdt for dig, ikke at kunne logge ind på din twitter eller facebook. Men du måtte vende dig til det, for du kunne ikke leve uden Liam, ved din side.

"Jeg elsker også dig.. Du må ikke gå fra mig igen.." Svarede han og trak sig ud af krammet. Han sendte dig et alvorligt blik, og du nikkede.

I skulle ikke skilles ad igen. Aldrig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...