I Chose You- A One Direction Fan Fiction*PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2013
  • Opdateret: 1 jan. 2015
  • Status: Igang
17 årige Amina Grossfall har en drøm mange kunne tænke sig men ikke alle har den.. Hun har altid set op til sine idoler som One Direction men hvad sker der når hun bliver ringet op af en fra Sony Music som vil ha' hende. Hvordan vil hendes møde med drengene gå og kan de holde sig fra hende?
*BTW første Movellas og ingen af dem har kærester*

18Likes
9Kommentarer
783Visninger
AA

5. Kapitel 4 “This Doesn’t Happen To People From Mullingar

Niall’s P.O.V:

“TIRSDAG DEN 10. DECEMBEEEEER” var det første jeg sagde da jeg lukkede mine øjne op, det betød jo at det var den første dag af vores break. Hell’ yessss! jeg hev min dyne af mig og gik ud på badeværelset for at tage mig et dejligt bad. Imens jeg stod der under den varme bruser tænkte jeg mig frem til hvad jeg skulle bruge min tirsdag på. Men havde ingen ide, Liam var sikkert taget hjem til Wolverhampton, Louis til Doncaster, Zayn til Bradford og Harry til Cheshire. Mine planer om at tage hjem og besøge familien og vennerne var ikke endnu, jeg kommer sikkert til at dø af kedsomhed i løbet af dagen. Eller så ender det med at jeg sidder og dovner den af på sofaen med Nandos, og Derby, geez! Når ja forfanden! Amina sagde at hun ville blive her i London et stykke tid endnu, måske kunne jeg bruge noget tid sammen med hende. Jeg skyndte mig ud af badet, og over til min mobil. Det var da heldigt at vi fik vekslet numre i går aftes. “Hey Niall” sagde hendes dejlige varme stemme “Hey Amina, hva’ så?” spurgte jeg ret nervøs alligevel. “Uuuuuhm, ikke så meget. Hvad med dig?” spurgte hun “Ikke noget særligt, jeg tænk-” I det blev jeg afbrudt “Kom så Ami, hvis ikke bliver du båret ud af døren” hørte jeg i baggrunden, det var Harry, eller det lød sådan. Han var sammen med hende, men hvad laver de sammen klokken 12 om formiddagen? jeg var chokeret og forbavset på samme tid, men hvorfor? “Er du her? Niall?” sagde hun i røret “J-ja-ja” sagde min nu rystende stemme “Er der noget galt?” spurgte hun forbavset “nej hvad skulle der dog være galt” sagde jeg irriteret “Men jeg bliver nødt til at lægge på nu, vi ses” sagde jeg og lagde på, jeg var nu i den grad ikke i humør til at tale med nogen. Så jeg besluttede mig for at gå en lang tur, og måske få mig en Starbucks efter det nu hvor jeg ikke havde fået noget morgenmad. Da jeg gik ind og havde købt min kaffe sad jeg lidt og tænkte på hvor meget jeg egentlig savnede en kæreste, en sød pige jeg kunne forkæle, en pige der elsker mad, en pige jeg kunne kile hele tiden, bare en jeg kunne kalde min. Og hun måtte for min skyld meget gerne hedde Amina. Hvad fuck snakker jeg om. Geez! Men jeg tror at jeg har følelser for Amina.

 

Amina’s P.O.V: Endelig, jeg havde virkelig brug for den Starbucks. Vi gik ind, bestilte, og satte os ned ved et bord, ved siden af et lille vindue. “Hey Ami, hvad siger du til at vi tager til Sea Life London Aquarium” spurgte Harry mig med et sødt charmerende smil “Det vil jeg da meget gerne, jeg har aldrig været der så det passer mig fint” svarede jeg hurtigt tilbage med et gengældt smil. “Det tænkte jeg godt, derfor spurgte jeg” sagde han og fniste. “Værsgo og velbekomme” sagde servitricen “Mange tak” sagde vi på samme tid. Vi sad og drak vores kaffe og snakkede lidt indtil der lige pludselig blev tavshed imellem os. Fuck hvor var det akavet egentlig, men heldigvis besluttede Harry sig for at bryde tavsheden. “Uhhmm Ami?” sagde han og kiggede lidt over på mig og så ned i hans kaffe “Ja Harry” sagde jeg og smilte. “Har du nogensinde fået af vide hvor smuk du egentlig er?” I det han sagde det kunne jeg mærke hvor røde mine kinder pludselig blev, jeg blev genert og kiggede ned imens jeg svarede tilbage “Uhm mange tak” jeg følte mig virkelig akavet så jeg besluttede mig for at vende om til min taske som jeg havde hængt bag min stol for at tage min mobil op, da jeg fik øje på Niall, så sød og fredeligt han sad der helt alene. “NIALL” sagde jeg og sendte ham et stor smil. “Oh hej Amina” sagde han og smilte tilbage, åh hvor kunne man drukne i de blå øjne og det søde nuttede smil. “Hvor tilfældigt, hvorfor sidder du forresten der helt alene, kom herover mate” hørte jeg Harry sige “ellers tak, jeg tror at jeg tager hjem” sagde han og smilte svagt, man kunne tydeligt se lidt tristhed over ham. Hvad kunne der være galt med ham? Jeg havde virkelig lyst til at gå over og kramme ham. Men der var noget inderst inde i der forbød mig. Harry’s mobil begyndte at ringe “GEEEEMMA” råbte han i ud glæde, var det ikke hans søster eller noget i den retning? “HVAD?” råbte han denne gang ikke glad “OKAY, OKAY ROLIG JEG KOMMER STRAKS” råbte han forskrækket op “Hvad sker der Harry, er alt okay?” spurgte jeg nysgerrigt men også bange på samme tid “Det er min mor, hun er faldet ned fra trappen og har brækket nakken” sagde han meget trist og ked af det med tårer i øjnene, aww mors dreng. “Jeg tager hjem til Cheshire nu, du må virkelig undskylde det med vores aftale til Sea Life London Aquarium. Kan vi ikke gemme den til en anden dag? jeg lover at tage dig derhen så snart jeg er tilbage” sagde han forpustet og rystende “Selvfølgelig er det, det Harry tag du bare hjem. Håber det bedste for din mor” sagde jeg, han rejste sig op, gav mig et kram og forlod straks. “Amina” hviskede Niall til mig på det andet bord, og gjorde tegn på at jeg skulle rykke over til ham. Jeg gjorde som han sagde, tog min Starbucks og min taske og gik over til ham. “Hej” sagde jeg meget genert, jeg stod sådan set bare midt i det hele ret akavet. Det var fordi at jeg sådan havde lyst til at kramme ham, men jeg turde ikke. “Hej” sagde han og smilte ret nuttet tilbage. Jeg gjorde det, jeg gik tættere på ham, da han så hvad jeg havde gang i rejste han sig forvirret op fra hans stol. Og jeg krammede ham, jeg krammede ham endelig. Hans dejlige varme krop var nu hos mig, i mine hænder jeg kunne mærke hans vejrtrækning og hans hjerteslag, han klemte godt fast om mig. Han duftede forresten meget godt. Vi stod der i et par sekunder i hinandens arme, indtil jeg med et par kræfter træk fra. “Du giver de bedste kram” sagde han og smilte “I lige måde” sagde jeg simpelt tilbage med et smil. Jeg var helt rystet, men jeg vidste ikke rigtig over hvad. Jeg satte mig ned og så klodset som jeg selvfølgelig var spildte jeg min Starbucks. Oh my god hvor pinligt, jeg var hundrede procent sikker på at jeg rødmede. “This doesn’t happen to people from Mullingar” råbte Niall højt, og i det begyndte vi begge at grine højlydt. “Skal jeg købe dig en ny?” spurgte Niall et par sekunder efter, oh god han var cute “Ellers tak Niall” sagde jeg og sendte ham et varmt smil. “Jeg kan godt købe dig en ny hvis du vil have en” sagde han endnu engang, han var så gentle “Nej tak Niall det er sødt af dig, men det er fint nok” sagde jeg genert “Okay, er du så med på at jeg tager dig til Sea Life London Aquarium. Eller vil du derhen med Harry?” spurgte han med et svagt smil, han havde hørt vores samtale, haha.. men for at være ærlig ville jeg gerne være i Niall’s selskab i dag. Det var faktisk det jeg allerhelst havde brug for så hvorfor ikke. Desuden kan jeg jo altid tage derhen igen, og det kunne jo være med Harry. “Selvfølgelig er jeg med på det” sagde jeg og fnisede “Hvad venter vi så på?” sagde han.

___________________________________________________________________________

Hey peeps! endnu engang tak for at i gider at læse med, det betyder meget for mig. By the way - jeg har et lille spørgsmål, hvad går der af Amina? Jeg mener hvad er det for nogle følelser, tanker og udtryk hun har omkring Niall? skriv hvad i tror i kommentaren, for jeg har ingen anelse. ;) - Harella. :) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...