Follow the Winter Stars | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 1 jan. 2014
  • Status: Færdig
July Summers har altid set det gode i folk, og det er i hendes tilfælde en virkelig dårlig ting. For hun er svag. Hun er så svag, at hun ikke kan sætte en stopper for, hvordan hendes kæreste mishandler hende dagligt. Men tænk over det - hvad ville du gøre? Hvad ville du gøre, hvis du elskede denne person så håbløst meget og troede på, at alt nok skulle ordne sig på et tidspunkt? Ville du virkelig melde ham? Det er i hvert fald, hvad July nægter at gøre. I stedet flygter hun til London i slutningen af november i håb om at få en ny start. Men det er langt fra så let. Flere måneders slag har sat nogle dybe ar i hendes sjæl, og selvom julen bør være miraklernes tid, virker det ikke sådan, da hun flytter ind i en midlertidigt lejet bolig. Det er i hvert fald, indtil hun begynder at modtage nogle breve af en dreng med de smukkeste ord, som får hende til at falde pladask. Men kan han hjælpe hende med at komme videre? Eller vil han bare destruere det sidste, der er tilbage af hende?

278Likes
909Kommentarer
38298Visninger
AA

28. Tak

Ingen ord kan beskrive, hvor taknemmelig jeg er. I efterhånden en uges tid har jeg spekuleret over, hvad jeg skulle sige for at lade jer vide, netop hvor meget jeg sætter pris på jeres støtte, men ... det kan bare ikke opsummeres på så få ord, ja, sikkert ikke engang på et helt kapitels længde. For jeg er så glad og beæret over, at I har taget jer tid til at læse med på Follow the Winter Stars. Virkelig. Ligesom July flygtede fra Bristol, har det været en flugt at skrive på denne historie. Det har simpelthen været så befriende at kunne skrive alle mine følelser ned, trods de kom i form af nogle anderledes handlinger fra Julys side. Og jeg kan ikke sige det nok gange: Det betyder så meget for mig, at I har taget så godt imod det hele. 

Gennem de mange kapitler har jeg fået en hulens masse opmuntrende kommentarer. Efter hvert kapitel skrev mindst fem, hvad de syntes, og der var intet negativt overhovedet, hvilket er så ... overvældende. Der var så meget ros, at jeg slet ikke vidste, hvad jeg skulle svare, for et enkelt tak ville bare være så lidt at give tilbage for a den motivation, jeg har fået. Jeg har lyst til at kramme jer alle og fortælle, hvor perfekte I er. 

Da jeg den 1. december sad og skrev på kapitlet til næste dag, tænkte jeg: "Shit, jeg kommer aldrig til at fuldføre det her projekt," men det gjorde jeg. Og aldrig har jeg været mere stolt af mig selv. På en måned har jeg skrevet omkring 90.000 ord, hvilket er så sindssygt. Ikke bare er det her min længste historie - det er også den, der er blevet skrevet på kortest tid. Og det kan jeg kun takke jer for, for der var dage, hvor jeg slet ikke orkede at skrive de 3.000 daglige ord, men jeg fik det gjort. Og det var, fordi jeg vidste, der var nogen, der ventede tålmodigt på at læse videre.

Jeg vil gerne sende en speciel tak ud til tre helt specielle personer: Rebekka, Thuri og Julie (og det er lige gået op for mig, at mange nok tror, det er Julie - Julie, som selvfølgelig er superdejlig og sød, men her mener jeg en anden, hehe). Rebekka, fordi hun altid har været en kæmpe, kæmpe støtte for mig, og trods jeg har været virkelig dårlig til at tage kontakt til hende, har hun fortsat været så sød og det hele. Thuri, fordi hun simpelthen bare er så skøn. Hendes reaktioner har givet mig et kæmpe smil på læberne, og jeg er bare så glad for, at to af mine tætteste Movellas-veninder læste med på den her. Og til sidst, men ikke mindst: Julie. Hun er en pige, der går i min klasse, og efter vildt mange kapitler har hun skrevet til mig på Facebook med en reaktion, hvilket har været så dejligt opløftende. Siden hun begyndte at læse mine historier, har jeg følt mig mere åben omkring mit skriveri. Før i tiden var det kun min veninde, Charlotte, der rigtig interesserede sig for mine fan fictions (skud ud til dig), og nu ... ja, anerkendelse er bare så rart. Det er noget, jeg hele mit liv har søgt efter og endelig fundet.

Derudover skal der selvfølgelig også sendes et stort, stort tak til resten af jer. Jeg har ikke lyst til at highlighte flere, da jeg så vil udelukke for mange, og det vil ende i sårede folk, hvilket jeg for alt i verden ikke ønsker. Men jeg har set alle jeres kommentarer, og jeg har indprentet mig jeres brugernavne og vil for evigt huske jer for at have været så opmuntrende. Før jeg fik mit gennembrud på Movellas, tænkte jeg altid, at populære forfattere vel nok bare ser alle læserne som et bundt folk, ligesom One Direction ser en masse fans i mængden uden at få et ordentligt kig på ansigterne, men jeg husker faktisk. Jeg går virkelig meget op i alt det her, og derfor har jeg heller ikke lyst til at give jer et andet udtryk. Så hvis du har skrevet bare én kommentar, vil jeg nok finde dit navn velkendt, næste gange jeg falder over det. (Det er vigtigt for mig at understrege, hvor vigtig én person kan være ud af 300).

Jeg ved ikke, hvad mere der er at sige. Tusind tak for at have fulgt Julys juleeventyr, som desværre endte en smule tragisk. Denne julekalender ville ikke findes, hvis det ikke havde været for jer, og det mener jeg virkelig. Sender en masse kys ud til jer alle!

Godt nytår, og må I have det fantastisk her i 2014. xx

- A

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...