Med Lukkede Øjne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2013
  • Opdateret: 20 sep. 2013
  • Status: Færdig
Mit biddrag til lynkonkurrencen skrevet ud for billede nummer 2.

Et one shot skrevet med forskellige syn på verden.


6Likes
7Kommentarer
605Visninger

1. One shot

Jeg lukker mine øjne og glemmer. Glemmer alle de ting jeg ville se, hvis jeg åbnede mine øjne. Alt det jeg aldrig har ønsket at se.

Jeg glemmer al den smerte, verden omkring mig har forvoldt mig. Jeg glemmer alt det had, jeg har mod verden. Og alt det had verden har til mig. Jeg giver mig selv en chance for at se mig selv, uden at se med øjnene. For at se mig selv indefra.

Jeg ser verden som jeg ønsker at se den. Som jeg ønsker andre kunne se den. Og som jeg ønsker at verden skulle være. En verden som vil se mig for den jeg er inden i.

 

Med lukkede øjne ser verden anderledes ud. Det negative forsvinder. Man ser alt det gode. Man føler sig uovervindelig og usårlig. Intet kan ramme dig. Intet kan såre dig. Ingen kan overse dig.

Følelsen af at blive overset er langt værre end at være såret. Et knust hjerte heler. Grædende øjne holder op med at græde. Men oversete mennesker bliver ikke set. Det er det jeg elsker. Med øjnene lukket kan man glemme alt det og fokusere. Man kan fokusere på sine egne mål. Man kan fokusere på sine egne drømme. Og man kan fordybe sig i sine egne tanker.

Med åbne øjne ser alting anderledes ud. Man ser alt det dårlige som det første. Man ser alle forventningerne. Og man husker kun presset og smerten.

Al smerten fra hvad der er sket. Alt det der er sket i går. I fortiden. Man husker presset. Presset fra alle de dage før i dag. I fortiden. Man kan umuligt glemme alle de forventninger der er. Til alle dage fra nu af. I fremtiden.

I virkeligheden burde vi kunne se det positive, med både åbne og lukkede øjne. Intet burde kunne såre os til ukendelighed. Vi burde aldrig blive overset. Og vi burde altid kunne fokusere på os selv. Glemme smerten. Glemme presset. Glemme forventningerne.

 

Med lukkede øjne er du i stand til at drømme. Drømme om virkeligheden i et andet format. Vi har med lukkede øjne muligheden for, at forstille os som det vi ønsker. I vores drømme kan vi være hvad som helst, og hvem som helst. Vi er i vores drømme i stand til at lege uanset vores alder. Med lukkede øjne skammer vi os ikke over noget. Vi skammer os ikke over os selv. Vi skammer os ikke over vores familie. Vi skammer os ikke over vores venner. Vi skammer os ikke over vores liv. Af en grund. Ingen griner eller peger fingre.

Med åbne øjne er du ikke i stand til, at forstille dig en anderledes virkelighed. Vi kan ikke drømme så stort, som vi kan med lukkede øjne. Med åbne øjne kan vi kun være den vi er, og den andre ser os som. Vi kan ikke lege uanset hvor gamle vi er uden at blive dømt. Vi skammer os over hvem vi er. Vi skammer os over vores familie. Vi skammer os over vores venner. Vi skammer os over vores liv. Af en grund. Folk griner og folk peger fingre.

I virkeligheden burde vi kunne drømme, og tænke stor både med åbne og lukkede øjne. Vi burde til hver en tid, være i stand til at forstille os verden i et andet format. At tænke større og uden for boksen. Vi burde kunne være hvem som helst. Vi burde være i stand til at lege til hver en tid. Vi ville ikke være nød til at skamme os. Ikke over os selv. Ikke over vores familie. Ikke over vores venner. Ikke over vores liv. Af en grund. Ingen burde grine og pege fingre.

 

Når man lukker øjnene er man et andet sted. Et lykkeligere sted. I en drømme verden i mellem liv og død. Hvor intet mangler og intet er overflødigt. Når intet er overflødigt er der heller ikke noget der er overset. Man kan ikke være ubrugelig eller nytteløs i en verden som denne. Hvor alt har en funktion. Men hvad jeg elsker mest ved denne verden. Man tør at føle. Med øjnene lukkede tør man at føle. Al glæden der var engang er pludselig stærkere end smerten der er i dag. Man tør at elske fordi man ved, at intet bliver taget fra en uden en bedre afløser. At ingen forsvinder uden et klart formål. Man tør at grine fordi man ved, at intet vil få dig til at græde. Man tør at leve fordi livet ikke bliver taget fra os.

Men med åbne øjne er synet anderledes. Man er i live. Nogen mangler og nogle har overflod. Nogle bliver overset og glemt. Bliver nytteløse og ubrugelige. I denne verden er man bange for at føle. Man er bange for at være glad, fordi man er sikker på at glæden forsvinder. Man er bange for at elske fordi man ved, at den man elsker bliver taget fra en før eller siden. Man er bange for at grine fordi man ikke ved, hvornår man er tvunget til at bruge grinene i smertens tid. Man er bange for at leve fordi livet kan forsvinde i forsøget.

Men i virkeligheden er det det tragiske. Vi burde kunne gå gennem livet med åbne øjne, og stadig føle at de er lukkede. Vi burde kunne se verden som et lykkeligt sted men samtidig se realiteten. Vi burde kunne se hinanden. Alle sammen. Vi burde kunne føle uden at være bange. Vi burde være i stand til at føle glæde uden, at forvente den er overstået med det samme. Vi burde kunne elske tiden vi har ubetinget uden, at være bange for at tiden render for hurtigt ud. Vi burde kunne grine uden hele tiden, at tænke på hvornår man mon får en grund til at græde. Man burde kunne leve uden konstant at tænke på hvornår man skal dø.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...