Let us bet〰1D

Lucy Young er 20 år, og bedste venner med Louis Tomlinson. De to bedste venner bor sammen og har gjort alt sammen. Da sommertiden kommer, tager Louis og Lucy den årlige tur ud til deres sommerhus, men denne sommer bliver anerledes. Resten af One Direction skal med på turen. Drengene laver et væddemål, om hvem hun falder for først, og så skal man gå hele vejen med hende. Vil Lucy hoppe på det? Eller er hun stærk nok til at sige fra? Vil Louis prøve at stoppe det eller er han med i væddemålet til sidst? Bliver Lucy virkelig såret eller vil hun ignorerer det? Sommeren bliver ihvertfald ikke den samme, og Lucy mister tillid.
〰Denne fanfic er med i fandom konkurrencen! Fandom: One Direction〰

191Likes
262Kommentarer
19796Visninger
AA

15. ✔✔"You we're right" ✔✔


(Liam)

Jeg var frustreret. Jeg var virkelig frustreret og det havde ikke ligefrem hjulpet, at Harry sad og sagde alle mulige ord. 

Lucy var åbenbart løbet væk og godt nok havde jeg råbt af hende og så videre. Men jeg bekymrede mig stadig, og i følge Harry havde hun været væk i langtid. 

 "Lucy!" Hørte jeg Louis råbe. Hun måtte været kommet tilbage. Sukkende smed jeg mit hoved ned i min hovedpude. 

Hvad fanden havde jeg haft gang i? Sophia hjalp mig ikke engang, da jeg stod og forsvarede hende. Hun spiste bare! Det jo fuldkommen skudt i hovedet! Hvem fanden sidder og spiser, mens nogen 'slås'?

Måske skulle jeg bare gå en tur og få noget friskt luft? Det ville nok være en god idé, desuden havde jeg brug for at tænke. 

Sløvt rejste jeg mig fra den virkelig bløde seng og gik ud i stuen, hvor alle drengene sad undtagen Louis. Han snakkede sikkert med Lucy, da jeg heller ikke kunne se hende.

"Liam?" Spurgte Niall svagt. Jeg mumlede et 'mmm' og kiggede på ham. "Vi er nød til at snakke". Jeg kiggede med et løftet øjenbryn på Niall, men nikkede så. "Spyt ud drenge" Sagde jeg og sendte dem et svagt smil, da jeg var ret smadret.

"Vi synes du skal droppe Sophia" Startede Harry. Jeg spærrede mine øjne op. Droppe hende? Hun havde fået os i mange problemer, men jeg holder jo stadig af hende. Dog vil jeg ikke sige, at jeg elsker hende.

"Liam hun har fuldkommen forandret dig" Forsatte Zayn. Jeg åbnede min mund for at skulle til at sige noget, men Harry afbrød. "Du drikker næsten hver weekend og selvom du har to nyrer nu skal du stadig passe på Liam! Sophia har fået dig til at ryge, og hun bruger dig bare!". 

"Hvad fanden snakker du om Harry!?" Udbrød jeg frustreret og rejste mig fra den sofa jeg ellers lige havde sat mig i. "Hun elsker mig for den jeg er! Og ikke for den 'popstjerne' jeg er!" Vrissede jeg, og slog ud med min hånd.

"Hvorfor fanden har hun så afvist dig 22 gange, da du ikke var kendt!? Og nu vil hun gerne have dig!? Hvad fanden tænker du på Liam!" Råbte Zayn. "Hold nu kæft man!" Hvæsede jeg. 

"Liam de har altså ret" Lød det stille fra Niall. "Nej! Nej de har ej! I skal ALLE bare blande jer uden om mit kæreligheds liv!" Råbte jeg, og gik med hurtige og faste skridt mod udgangen. 

Jeg kunne ikke forstå det. Det hele var så forvirrende. Jeg ved aldrig om den kæreste jeg har elsker mig for den jeg er, eller om de elsker mig for den popstjerne jeg er og de penge jeg tjener. 

Alle folk forvirrede mig her for tiden. Sophia, Niall, Louis, Zayn, Harry, Lucy- Ja selv mig. Jeg forvirrede mig selv. Det lyder underligt ikke? Men jeg kunne ikke gøre for det! 

Vinden var let kølig da jeg trådte ud af døren, hvilket fik mig til at trække min sommerjakke tættere om mig. 

Jeg tog en dyb indånding, og gik nogen friske skridt frem af. Det her var lige præcis hvad jeg havde brug for.

Pludselig overtog alle mine tanker mig. 

Brugte Sophia mig virkelig?

Hvor var hun overhovedet?

Var jeg ikke god nok til hende?

Hvorfor havde hun opført sig så mærkelig her fortiden? 

Alle spørgsmålene poppede op i min tankegang. Jeg rystede dem hurtigt af mig, og satte farten op. 

✔✔✔

Efter jeg havde gået i noget tid, kom jeg til en park. Den så meget hyggelig ud, og der var ikke så mange mennesker. 

Jeg åbnede den rustne låge, og trådte stille og roligt ind i parken. Der var meget stille, og solen var ved at gå ned. 

Med rolige skridt gik jeg ned af grus stien, og sparkede til nogen af stenene som lå på jorden. Jeg var faktisk enig med drengene.

Jeg havde forandret mig. 

Men jeg havde gået så meget i selvforsvar, at jeg ikke lyttede til hvad de sagde. Et suk undslap mine læber, mens jeg satte mig på en bænk.

 Solen var ved at gå ned, og jeg ville nyde udsigten. Jeg lænede mig tilbage og lukkede mine øjne. 

Jeg havde håbet på en bedre sommer, men det bliver det vel ikke. Hvorfor sagde mig og drengene overhovedet ja til det her hejs? 

Jeg mener, er der overhovedet sket noget godt? Er det ikke kun dårlige ting der er sket? 

Jeg åbnede mine øjne, og forventede at se solnedgangen, men i stedet så jeg et par stå og kysse. Et smil bredte sig på mine læber. Det var ret kært med 'ung kærelighed'.

Mit smil som ellers havde været på mine læber forsvandt. Jeg kendte det hår og jeg kendte den jakke, og de stiletter. Det var Sophia! Hun var mig utro!

I stedet for at gå hen og spørge om det virkelig var hende gemte jeg mig. 

Sophia og drengen trak sig fra hinanden, og satte sig på den bænk jeg lige havde siddet på. 

"Hvornår fortæller du det til ham der Liam fyren?" Lød en dyb stemme som måtte komme fra drengen. "Det ved jeg ikke Simon. Ikke foreløbig. Det først nu jeg begynder at blive berømt, men lige så snart jeg har droppet ham så det bare os to". 

Jeg kunne ikke tro mine egne ører! Sophia brugte mig virkelig! En pludselig vrede skød igennem mig, og jeg sprang frem fra mit gemmested. "Jeg troede du var bedre Sophia!" Vrissede jeg. 

Et gisp forlod hendes læber, og hun vendte sig om. "L-Liam?" Stammede hun, og kiggede nervøst rundt. 

"Jeg burde have vidst det! De andre drenge vidste det! Men ved du hvorfor jeg ikke opdagede det? Fordi jeg havde travlt med at elske dig!" Hvæsede jeg. "Det slut Sophia! Hyg dig med din anden fyr!" Sagde jeg koldt, og vendte om og gik.

Jeg tog nogen dybe indåndinger og prøvede at holde tårene inde. Drengene havde ret og det havde de hele tiden haft. 

✔✔✔


Lyden af en dør der bragede op, fik os alle til at kigge mod gangen hvor en fuld Liam kom. "I havde ret!" Råbte han og sparkede til en stol. "Hun var mig fucking utro!" Skreg han og væltede nogen ting ned som stod på en hylde.

"Liam hey hey!" Harry skyndte sig hen til ham, og tog fat i ham. "Giv slip!" Vrissede han. Han skubbede Harry væk og gik mod sit soveværelse. 

"Hva' fanden?" Udbrød Louis og gik mod Liam's soveværelse.

✔✔✔✔

Okay jeg sidder her klokken 1 om natten og har skrevet det her kapitel til jer. Taadaa. Er nogenlunde stolt over det, hah. Men Celina insisterede på, at hun ville se et publiceret kapitel når hun vågnede så her har du det søde! Det er faktisk ret dårligt, men er doven og træt og derfor er det heller ikke så godt.

Men tusind tusind tak for alle jeres søde kommentarer! Det varmer virkeligt og det gir os lyst til at skrive så bliv endelig ved! Elsker jer alle sammen! Byyyye x
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...