Let us bet〰1D

Lucy Young er 20 år, og bedste venner med Louis Tomlinson. De to bedste venner bor sammen og har gjort alt sammen. Da sommertiden kommer, tager Louis og Lucy den årlige tur ud til deres sommerhus, men denne sommer bliver anerledes. Resten af One Direction skal med på turen. Drengene laver et væddemål, om hvem hun falder for først, og så skal man gå hele vejen med hende. Vil Lucy hoppe på det? Eller er hun stærk nok til at sige fra? Vil Louis prøve at stoppe det eller er han med i væddemålet til sidst? Bliver Lucy virkelig såret eller vil hun ignorerer det? Sommeren bliver ihvertfald ikke den samme, og Lucy mister tillid.
〰Denne fanfic er med i fandom konkurrencen! Fandom: One Direction〰

191Likes
262Kommentarer
20032Visninger
AA

20. ✔✔"What is your problem Louis!"✔✔


LÆS BESKEDEN I BUNDEN!

Jeg var efterhånden blevet en smule træt, af drengenes opmærksomhed. Mig og Louis havde ikke snakket sammen siden det med mig og Zayn, dog var det vel godt nok tre dage siden, men jeg havde ikke lyst til, at snakke med ham.

Dog havde jeg været mig sammen med Liam. Det viste sig faktisk, at han var en meget sød fyr. Vi havde spillet spil, og gået ture på stranden.

De andre drenge havde bare pjattet og fjollet rundt, hvilket også var okay. Det kunne dog blive lidt irriterende, når man gerne ville sove og de så larmede. Men sådan var det jo at leve med fem drenge i et hus.

Med et suk rejste jeg mig fra sengen, og gik ud i køkkenet. Drengene sad og snakkede ved spisebordet, men da jeg kom ind stoppede de snakken og kiggede på mig.

"Hvad?" spurgte jeg skingert. Louis løftede det ene øjenbryn, og kiggede underligt på mig. "Ikke noget" svarede Niall og rystede på hovedet. Liam sendte mig et roligt smil, og klappede på stolen ved siden af ham. "Kom og sæt dig" sagde han venligt og smilte til mig. Louis kiggede koldt på ham, men Liam ignorerede ham blot.

Med trætte skridt, et svagt smil og en rumlende mave, gik jeg hen til stolen og satte mig ned. Jeg tog noget brød fra brødkurven, og tog noget Nutella. Jeg tog kniven og smurte et ordentlig lag på. Jeg tog bollen og skulle til, at tage en bid da drengene stirrede på mig. Jeg sukkede og smed bollen på bordet.

"Okay. Hvad er jeres problem?" spurgte jeg muggent. Drengene kiggede på hinanden og trak så på skuldrene. Med et suk tog jeg fat i tallerken, mit glas, juicen og rejste mig så fra bordet. "Jeg spiser bare inde på mit værelse" sukkede jeg, og marcherede så ind på mit værelse. Hvor kunne de drenge dog være belastende.

✔✔✔

Jeg havde efterhånden siddet i, vindueskammen i noget tid og hvis jeg skulle være ærlig, kunne jeg ikke mærke min røv. 

Jeg prøvede at rejse mig op, men jeg lige så snart jeg havde rejst mig op, måtte jeg støtte mig til noget, da jeg ikke rigtig kunne stå. Åbenbart havde jeg siddet ned i for langtid.

Da jeg havde fået balancen igen, gik jeg hen imod døren, åbnede den stille og stak hovedet ud. Underligt nok var der helt stille- var de bare gået et sted hen uden mig? De kunne da i det mindste ha' sagt noget!  

Et irriteret suk forlod mine læber. Hvad skulle jeg så lave? "Vi troede du var faldet i søvn" jeg sprang frem og udstødte et skrig. Med et havde jeg vendt mig om, og så på den grinende Liam. "Det var ikke sjovt!" udbrød jeg skingert. "Du forskrækkede mig faktisk" sagde jeg hårdt og prikkede ham på brystet med min pegefinger.

Han rystede bare på hovedet og tog om mit håndled. "Hvor de andre drenge" spurgte jeg. "De skulle lige ud og handle" smilte han, og trak mig med ind i stuen. "Men hvorfor tog du ikke med?" spurgte jeg forvirret. "Fordi jeg tænkte at du ville have selskab" mumlede han genert og kiggede ned.

Et lille fnis forlod mine læber, inden jeg trak Liam ind i et kram. "Du er så sød" mumlede jeg mod hans bryst. Liam strammede grebet om mig, og kyssede min hovedbund. "Men du nu sødere" smilte han. "Årh stop" grinte jeg.  Jeg kiggede op på ham, men da han allerede kiggede på mig, kunne jeg ikke lade vær' med at rødme. "Jeg mener det Luce" kuldegysningerne spredte sig på mine arme, da han kaldte mig for Luce. Det var et kælenavn han havde fundet på. Luce.

Smilet på mine læber blev større. "Okay så" hviskede jeg og kiggede ham ind i øjnene. De venlige, rare og smukke brune øjne. Jeg kunne stirre ind i hans øjne, hele dagen. "Har jeg sagt at du har vildt smukke øjne?" hviskede jeg. Han smilte svagt og kærtegnede min kind. "Det har du nu" han lænede sin pande mod min. "Har jeg sagt at du er smuk?" hviskede han med et skævt smil.

"Det har du nu" citerede jeg ham med en lav stemme. Et stort smil placerede sig på hans læber, imens hans hænder bevægede sig ned mod min lænd, og mine hænder op mod hans nakke. Da mine hænder var kommet op ved hans nakke, nussede jeg nakkehår.

"Liam" hviskede jeg, og kiggede ham dybt ind i øjnene. "Ja?" sommerfuglene fløj rundt i min mave. "Jeg er blevet forelsket i dig" stammede jeg uden at svare pressede han sine læber mod mine.

Fyrværkeriet sprang inde i mig, og jo dybere kysset blev, desto mere fyrværkeri kom der. Mine hænder som før havde været, ved hans nakke var nu ved hans kinder. Jeg trak mig stille ud af kysset, og lagde mine hænder på hans bryst. Jeg bed mig blidt i læben og kiggede på ham.

Jeg åbnede min mund for, at spørge hvad han følte, men blev afbrudt "Vi forstyrrede vist" grinede Zayn og gik hen og klappede Liam på skulderen. Jeg trådte væk fra ham og mumlede så kort, at jeg ville tage et bad.

Et suk forlod mine læber, mens jeg bevægede mig hen imod badeværelset. Jeg kiggede ned i jorden, og prøvede at få mine tanker under kontrol. I baggrunden kunne jeg høre drengene drille Liam.

Jeg var så glad, men samtidig trist. Han havde ikke sagt noget igen, han havde bare....kysset mig. Men det er vel også godt, ikke? Betyder det ikke at han kan lide mig? Der var så mange spørgsmål jeg gerne ville have svar på, men jeg fik dem nok ikke foreløbig.


Irriteret over at drengene endnu engang, havde ødelagt et perfekt øjeblik, bevægede jeg mig mod køkkenet. Lucy var forelsket- forelsket i mig. Jeg ville ha' sagt at jeg også var forelsket i hende, men drengene ødelagde det selvfølgelig.

De er blevet så belastende efter det væddemål. Jeg ved godt jeg selv var med til det- og stadig er -men efter jeg har lært Luce at kende, er det alt for synd, for hende. Hun skal ikke udsættes for sådan noget, men ærligtalt tør jeg ikke, at sige til drengene hvad jeg føler. De vil bare gøre grin med mig. Et suk forlod mine læber.

Hvad skulle jeg dog gøre?

✔✔✔✔

Først! YAY de kyssede endelig! Jeg synes de for søde de to! Kommenter gerne et shipnavn!

For det andet; undskyld for den dårlige opdatering, men personligt har jeg mistet lidt lysten på at skrive på denne fanfic fordi vi ikke får så meget feedback. Der er ikke så mange der kommentere mere, de fleste her fortiden har været: hvornår kommer der mere og mere eks. og det vildt fedt at i kan lide historien! Men vil i måske ikke også kommentere hvad i synes om historien? Eks. noget i godt kan lide ved den eller noget i synes vi skulle ændre i historien eller ved vores skrivning. Vi vil da gerne tage det til os og se om vi kan gøre det bedre!:)

For det tredje; så ja det er mig Maddy der har skrevet dette kapitel, da Celina har haft travlt men i får også et kapitel fra hende snart!:)

Men bare rolig vi skal nok blive bedre til at opdatere, men jeg har også en anden kommende fanfic med Celina som vi skal have styr på osv. men håber i kunne lide kapitlet!:D xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...