Let us bet〰1D

Lucy Young er 20 år, og bedste venner med Louis Tomlinson. De to bedste venner bor sammen og har gjort alt sammen. Da sommertiden kommer, tager Louis og Lucy den årlige tur ud til deres sommerhus, men denne sommer bliver anerledes. Resten af One Direction skal med på turen. Drengene laver et væddemål, om hvem hun falder for først, og så skal man gå hele vejen med hende. Vil Lucy hoppe på det? Eller er hun stærk nok til at sige fra? Vil Louis prøve at stoppe det eller er han med i væddemålet til sidst? Bliver Lucy virkelig såret eller vil hun ignorerer det? Sommeren bliver ihvertfald ikke den samme, og Lucy mister tillid.
〰Denne fanfic er med i fandom konkurrencen! Fandom: One Direction〰

191Likes
262Kommentarer
20025Visninger
AA

2. ✔✔"NO! NOT THE CAKE!"✔✔


Duften af banankage spredte sig i hele huset. "Jeg elsker bare virkelig din banankage Lulu!" Udbrød Louis. "Jamen tak Lou. Du kunne jo også lære at lave den hvis du hjalp til" Mumlede jeg irriteret. Louis havde forslået at vi kunne lave kage, men nej som altid blev det mig. 

Hvorfor hopper jeg altid på den? Jeg mener det er nok over hundrede gange jeg er hoppet på den. Det jo ikke fordi jeg er dum eller noget. Jeg er faktisk meget klog. 

Ja hvis du siger det.

"Naaah. Jeg synes du klare det meget godt" Smilte han. Irriteret sukkede jeg, og proppede kagen ind i ovnen. Jeg satte en alarm til, og begyndte stille at ryde op. "Kan du så ikke hjælpe i det mindste?" Brokkede jeg mig. 

Louis fniste, og rystede så på hovedet. "Hvorfor ikke?" Brummede jeg. "Fordi je-" "-Fordi du er slap" Afbrød jeg ham flabet. Louis kiggede fornærmet på mig. "Af hvad sagde du?". 

"Åh gud. Nu han også blevet døv" Sukkede jeg. Louis skar en fornærmet grimasse, hvilket fik mig til at grine. "Jeg skal på toilettet" Mumlede han."TUD!" Råbte jeg. Han gav mig fingeren, mens han gik, hvilket fik mig til at fnise. 

Jeg kiggede ind til kagen, og rejste mig så op igen. Pludselig ringede det på døren. Forvirret rynkede jeg på øjenbrynet. Jeg flipper ud hvis det er nogen af hans fans. Så får jeg jo ikke privatliv! Ikke at jeg har så meget at miste, men stadig det ville bare være en smule dejligt med lidt mere privatliv. 

Jeg luntede ud i gangen, og stoppede lige foran spejlet for at rette på min sorte beanie, og mit hår. Jeg gik hen til døren, og åbnede den. 

Foran mig stod 4 drenge med et kæmpe smil på læberne. "Øhh? Hvem er i?" Spurgte jeg dumt. "Uhh ha' dufter godt". En lyshåret dreng trådte ind i vores lejlighed, og smed skoene og sin jakke. Derefter fulgte de andre trop.

"Hvaa' har du været i en candyfloss butik, og farvet dine spidser eller hvad?" Grinte en krølhåret fyr. Jeg kiggede dumt på ham. 

Undskyld mig men er han dum eller noget? Vidste han ikke man kunne ordne sit hår hos en frisør? Åbenbart ikke hvis man kiggede på hans hår. 

"Uhm er du dum eller noget? Man får ligesom sit hår ordnet i en frisør salon og ikke en candyfloss butik. Alle ved da det, eller måske ikke dig? Ihvertfald ikke hvis man kigger på dig" Svarede jeg flabet. 

BUUUUURN!

Jamen tak underbevist hed.

Mundlam stod den krølhåret fyr da forlod jeg ham ude i gangen. "Undskyld men hvad lave-" "- NEJ! IKKE KAGEN!" Råbte jeg da, den lyshåret dreng, stod med sin finger ned i kagen og spiste den. Drengen havde lige slikkede det sidste han havde på fingeren da jeg havdet råbt. "Nej nej nej nej nej!" Råbte jeg frustreret. Jeg skubbede den lyshåret dreng væk, og tog kagen ud. "Neej!" Klynkede jeg. 

"Din idiot! Hvad har du gjort?" Vrissede jeg af den lyshåret dreng. Han stod og kiggede på mig med et fjoget smil. "Jeg burde mere spørge dig hvad du har gjort ved dit hår" Fniste han. Jeg tog mine hænder op og begyndte at lade som om jeg kvælte ham. "Grrr" Brummede jeg. 

"Det hedder dip dye! Det burde du vide blonette" Hvæsede jeg. Drengen kiggede bare dumt på mig. Oh yeah.

I'm a boss ass bitch bitch bitch bitch bitch! 

Nogen drenge grin fyldte min øregang, hvilket fik stoppet min tanke gang. Pludselig gik det op for mig at jeg havde danset min dans til den sang. Klodset gemte jeg mit ansigt i mine hænder. "Kan i ikke bare fortælle mig hvem i er, og hvad i laver ha'?" Brummede jeg. 

Drengene kiggede mærkeligt på mig. "Ved du seriøst ikke hvem vi er? Og vi burde mere spørge dig om hvad du laver her". Jeg kiggede hen på en sorthåret dreng, der lige havde snakket til mig. "Åh jamen undskyld Hr. du-skal-bare-vide-hvem-jeg-er dreng at jeg ikke ved hvem i er. Og der her er min lejlighed, men jeg deler den med min bedste ven Louis".

"Hey guys!" Udbrød Louis. Jeg kiggede hen på ham. Kendte han dem? "Louis kender du dem?" Gispede jeg. Louis nikkede. "Jamen d-de-de ødelagde kagen Louis! De braser bare ind,og der er en blonette imellem dem!" Brokkede jeg mig. "Hvad fanden betyder blonette?" Spurgte ham der blonetten/den lyshåret. "Det er en blandning mellem blondine og brunette. Daaah. Brug hjernen blonette." Forklarede jeg. Det er da lidt indlysende. Blo = blondine og nette = brunette.

"Det gir jo overhovedet ikke mening!"

"Jo"

"Nej"

"Uhm jo?"

"Øh nej?"

"Jo det gør!"

"Nej de-" "-Guys! Seriøst. Stop!" Afbrød Lou.

"Niall har du pillet ved kagen?" Louis kiggede anklagende på ham der blonetten, som åbenbart hed Niall. Niall nikkede, og kiggede flovt ned i gulvet. Louis kiggede bedende hen på mig. "Vil du ikke være sød, og gå ned, og handle ind til en ny?". Jeg rystede ivrigt på hovedet. 

"Bebebebebebebebebebe!" Plagede Louis. "Nej! Og lige meget hvad du siger, og hvor længe så nej!" 

✔✔✔

 Og her stod jeg så i supermarket. Louis havde plaget mig i virkelig langtid at jeg til sidst fik spat! Virkelig. Den dreng er for meget, men jeg elsker ham stadig.

Og det var nu der ville komme en 'aww' lyd hvis vi var en serie. Sådan tænker jeg altså bare. 

Jeg fik fat i en indkøbsvogn, og begyndte at gå. Jeg kiggede lidt på hylderne, men jeg fik øje på en person mellem alle tingene. Det var hende. Hende der havde plaget, og drillet mig i flere år. Pludselig gik jeg ind en hylde, så nogen af tingene faldt ned. Jeg skyndte mig at gå videre, så folk ikke fik øje på mig. 

Jeg fandt bananer, og noget marabou daim chokolade, dem tog jeg så 5 stykker af. Jeg tog også superflyers, altså isen. Hvis der er noget der er himmelsk så er det superflyers og marabou daim. 

Jeg tog alle andre søde ting, men også ingredienserne. Jeg stilte mig i kø, og stillede tingene op. Da det blev min tur betalte jeg, og pakkede så tingene ned. 

 

"Så jeg tilbage!" Råbte jeg, mens tog sko og jakke af. Jeg tog poserne, og gik ind i køkkenet. Jeg stilte tingene på plads, og gemte mit slik og chokolade ekstra godt. Jeg gik ind i stuen, og så alle drengene sidde og se film. Louis lå og fyldte hele sofaen, så jeg valgte at gå hen til ham. 

Jeg var næsten henne ved sofaen, da den krølhåret fyr spændte ben for mig så jeg snublede, og faldt oven på Louis. Drengene begyndte straks at grine. "Og hej til dig Lulu" Grinte Louis. 

Jeg lagde mit ansigt ned mod hans bryst. "Hvornår tager de hjem?" Mumlede jeg mod hans bryst. Louis lo kort, og kyssede så min hovedbund. "Det gør de jo ikke fjolle. De skal jo med i sommerhus!". I det Louis afsluttede sætningen, kiggede jeg op på ham med et chokeret blik. "Har jeg ikke sagt det?". Jeg rystede på hovedet. "Ups" Grinte han. De andre drenge begyndte også at grine, og allerede nu vidste jeg det ville blive en lang sommer.

✔✔✔✔

Tadaaa!

Jeg er selv ret tilfreds med længden, men jeg synes ikke det er så spændene. Men jeg tror alle de første kapitler ikke er så spændene. 

Men hvad synes i om Lucy og hendes personlighed?

Jeg glæder mig virkelig til at samarbejde med Celina!

Enjoy! 

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...