Let us bet〰1D

Lucy Young er 20 år, og bedste venner med Louis Tomlinson. De to bedste venner bor sammen og har gjort alt sammen. Da sommertiden kommer, tager Louis og Lucy den årlige tur ud til deres sommerhus, men denne sommer bliver anerledes. Resten af One Direction skal med på turen. Drengene laver et væddemål, om hvem hun falder for først, og så skal man gå hele vejen med hende. Vil Lucy hoppe på det? Eller er hun stærk nok til at sige fra? Vil Louis prøve at stoppe det eller er han med i væddemålet til sidst? Bliver Lucy virkelig såret eller vil hun ignorerer det? Sommeren bliver ihvertfald ikke den samme, og Lucy mister tillid.
〰Denne fanfic er med i fandom konkurrencen! Fandom: One Direction〰

191Likes
262Kommentarer
19856Visninger
AA

7. ✖✖No fucking way✖✖

 

*IKKE RETTET IGENNEM*

 

Jeg må ærligt indrømme, at jeg virkelig ikke anede hvad der gik af mig. Men da hun begyndte at danse flirtende op og ned af mig, kunne jeg virkelig ikke lade være med at spænde i hele kroppen. Hun var så sexet, men dog samtidig lille og uskyldig, hvilket virkelig tændte mig. Så da hun gik for at gå på toilettet, fulgte jeg lydløst med. Jeg vidste udmærket godt at det var alkoholen der talte lige nu, men jeg skulle bare have hende, og det skulle være nu.

Hendes blik da hun så mig stå og vente ude på den anden side, var priceless. Hun kiggede først overrasket på mig, nok af ren og skær forskrækkelse. Men efter nogle sekunders stillehed, kom et lille kækt smil frem på hendes læber, hvilket fik mig til at tage et skridt frem, og hende et tilbage. Efter nogle få skridt, stod hun presset op af væggen med mig foran hende. Jeg gad ikke spilde tiden, så jeg pressede mine læber mod hendes, og hun var ikke langsom om kysse med. Kysset blev til snav, og snav blev til kys på halsen og nakken.

Vi havnede i hendes seng, men dog skete der intet. Hun afviste mig, hvilket jeg nok skulle have regnet med, da hun jo for mindre end 2 timer siden, havde fortalt at hun var jomfru. Men alligevel strømmede dig en skuffet følelse igennem min krop, da hun lige så fint havde afvist mig.

Hendes ord kørte stadig rundt i mit hoved - "Du er ikke den rette, Niall. Undskyld."

✖✖✖

Efter Lucy havde afvist mig, var jeg smuttet ind til drengene igen, som med det samme sendte mig nogle spørgende blikke.

"Niall? Hvad skete der lige der?" Louis sendte mig et skeptisk blik, som jeg udmærket godt forstod. Lucy var jo hans lille guldklump, og han troede nok vi havde været i seng sammen, hvilket vi jo ikke havde.

"Intet" Sukkede jeg, og satte mig i sofaen mellem Zayn og Harry. Alle drengene kiggede på mig som om jeg var sindssyg. De forventede flere deltager, det kunne enhver se. De lignede nogle sultne gribbe, som intet havde fået at spise i flere dage, hvor maden i dette tilfælde var detaljer. Detaljer, som de ikke skulle regne med at få. Jeg havde ikke specielt meget lyst til at sidde og råbe højt om at jeg var blevet afvist, foran mine bedstevenner.

"Drop det, Niall. Fortæl nu!" Snerrede Harry surt. Han blev altid i sådan et dårligt humør, hvis man skjulte noget for ham, hvilket vi ikke gjorde særlig tit, da vi alle hadede når Harry var sur. Han var virkelig den værste af os. Han kunne finde på at flippe ud over ingenting, og blive sur på alt og alle, hvis han havde en dårlig dag. Så når han havde sådan en, passede vi alle sammen på hvad vi sagde og gjorde. Ikke fordi vi var bange for ham, men af den simple grund, at han er en af vores bedstevenner, så vi havde ikke den store træng til at se ham sur.

"Der skete intet, det jo det der er problemet. Hun afviste mig.." Det sidste mumlede jeg, i håb at ingen hørte det. De fleste ville nok syntes det var dumt at jeg sagde det, men da jeg ikke er en person der holder noget hemmeligt for mine tætteste, kunne jeg ikke lade være.

"Hun hvad?!" Udbrød Zayn, efterfulgt af et højt og kraftigt grin. Jesus.. Han havde hørt det. Nu håbede og bad jeg bare til gud om at han ikke sagde det højt, så de andre drenge også hørte det. Men da jeg efterhånden kender Zayn, bedre end hans mor kender ham, kom det ikke bag på mig da han lige pludseligt kom med et højt udbrød.

"Hun afviste ham!" Nærmeste råbte han, og kiggede rundt på de drengene. Han fik de andre drenge til at grine, meget højt, og mig til at sukke, meget kraftigt.

"Ved du hvad, Zayn? Hvis du råber lidt højere, tror jeg rent faktisk at min gamle mormor kan høre det hjemme i Irland" Snerrede jeg af ham, og krydsede mine arme.

"Øhm, okay.. HUN AFVISTE HAM!" Råbte han rigtig højt, og sendte mig et drillende smil. Han kom altid i et ret irriterende humør når han havde drukket, som han i den grad havde i dag. Det havde vi alle faktisk. Liam var den eneste der ikke var specielt fuld, da han nærmeste aldrig drikker. Jeg sukkede irriteret af Zayn, og lagde mig tilbage i sofaen.

✖✖✖

 

Da jeg vågnede næste morgen, havde jeg den sygeste hovedpine, hvilket kun kunne betyde én ting - Tømmermænd. For fuck sake, hvornår lærer jeg at jeg aldrig skal drikke så meget. Jeg er én af de personer, der altid er ramt af de sygeste tømmermænd, dagen efter jeg har drukket.

Jeg kan heller næsten aldrig huske hvad der er sket den forrige aften/nat, når jeg vågner næste morgen. Og i dag skulle ikke være en undtagelse. Jeg kan huske til præcis det tidspunkt hvor vi besluttede os for at lege ’jeg har aldrig’, efter det er det hele sløret.

Jeg gned mig en gang i øjet, hvor efter jeg rejste mig fra sengen, fandt noget passende tøj til en slappe af dag, og slentrede videre ned i stuen.

Da jeg trådte ind i stuen, fandt jeg hurtigt ud af at jeg ikke var den eneste der var stået op, hvilket var ret mærkeligt. Jeg stod næsten altid først op. De andre burde da også have tømmermænd, og ligge og ømme sig i sengene – hvilket de jo sjovt nok ikke gjorde.

”Godmorgen” Mumlede jeg træt, imens jeg smed mig ned i sofaen ved siden af Liam og Louis. Jeg kiggede rundt på de andre drenge, som mumlede et ’morgen’, og opdagede at Niall var den eneste der ikke var her. Sov han stadig? Hah. Så var jeg nok ikke den eneste der var invaderet af tømmermænd.

”Hvor er Niall?” Spurgte jeg træt, og kiggede udmattet rundt på de andre, som bare begyndte at grine. Faktisk, så var Liam den eneste der bare sad og kiggede. Han lignede en der sad og prøvede at regne et regnestykke ud, som han hverken kunne finde hoved eller hale i. Han så også ret trist ud. Stakkels Liam.

”Hvorfor griner i? I smadre mit hoved!” Sukkede jeg frustreret og satte mine hænder foran mine øre. Louis, Harry og Zayn stoppede straks med at grine, og Louis begyndte at kigge seriøst på mig. Han skræmte mig helt seriøst, med det blik han sendte mig.

”Lulu.. Kan du overhovedet huske noget fra i går?” Spurgte Louis langsomt, som om jeg var et lille barn. Jeg sukkkede bare, og sendte ham et sjovt blik. Han kendte mig efterhånden så godt, at han havde fundet ud af at han aldrig skal snakke hurtigt til mig når jeg har tømmermænd, for så ville jeg stadig sidde og undre mig over hvad han havde sagt, efter flere timer.

”Nej, ikke rigtig. Hvorfor? ” Spurgte jeg en anelse forvirret. Men hvem fanden ville ikke være det, hvis ens bedsteven spurgte om sådan noget.

”Lucy, du dansede tæt op af Niall, kyssede med ham, hvorefter du afviste ham imens i var i gang med forspil!” Grinede Harry.

Åh gud. Åh gud. Åh gud. Hvor pinligt. Jeg drikker aldrig igen.

 

'Just kidding. Vi ved alle sammen at det ikke holder.

”Nej vel? Argh.. Typisk!” Nærmest råbte jeg frustreret, imens jeg slog mig selv i panden utallige gange.

”Hvad er typisk?” Kom det mumlende over fra døren. Jeg behøvede ikke engang at vende mig om og se hvem det var, for jeg kendte udmærket godt svaret.

Jeg kunne virkelig ikke få mig selv til at kigge ham i øjnene, da han satte sig i sofaen overfor mig.

”Godmorgen Niall. Vi snakkede bare lige om i går. Kan du huske noget fra i går efter klokken, hmm.. Tolv?” Spurgte Zayn, faktisk med en ret seriøs stemme, men en hver kunne se at han var ved at flække af grin. Fuck ham. Det her var ikke sjovt. Det var faktisk pinligt. Jeg havde næsten sex med min bedstevens ven i går, og jeg skal bo i et fucking sommerhus med ham i virkelig mange uger. Faktisk så mange, at jeg ikke rigtig orkede at finde ud af det. Men i hvert fald indtil drengenes koncerter går i gang igen.

”Næh.. Det hele er meget sløret” Mumlede Niall træt, tydeligt præget af tømmermænd. Louis, Harry og Zayn begyndte igen at grine, mens Liam stadig bare sad og kiggede stift ud i luften. Gad vide hvad der er galt med ham?

”Helt seriøst drenge. Hvad griner i af?” Spurgte Niall frustreret, præcis ligesom mig, for under ti minutter siden.

”Lad mig bare sige det sådan her; I fik begge to for meget indenbords i går” Grinede Louis, og modtog en high five fra Harry. Niall kiggede straks på mig, mens jeg bare kiggede ned i mit skød. Gud hvor var det her pinligt. ”Nu kan jeg huske det..” Mumlede Niall en anelse utydeligt
Pis..

 

.✖✖✖✖

Heyyy! Endnu et kapitel, dog ikke så lang igen.. Har ikke tid :(
SKAL SE RITA OMG!

Har i set det? Hvis ikke, så se det!

Btw, vil i ikke lige skrive hvad i syntes om vores fanfiction?
TAAAK! Vi elsker jer!

xx Celina

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...