Let us bet〰1D

Lucy Young er 20 år, og bedste venner med Louis Tomlinson. De to bedste venner bor sammen og har gjort alt sammen. Da sommertiden kommer, tager Louis og Lucy den årlige tur ud til deres sommerhus, men denne sommer bliver anerledes. Resten af One Direction skal med på turen. Drengene laver et væddemål, om hvem hun falder for først, og så skal man gå hele vejen med hende. Vil Lucy hoppe på det? Eller er hun stærk nok til at sige fra? Vil Louis prøve at stoppe det eller er han med i væddemålet til sidst? Bliver Lucy virkelig såret eller vil hun ignorerer det? Sommeren bliver ihvertfald ikke den samme, og Lucy mister tillid.
〰Denne fanfic er med i fandom konkurrencen! Fandom: One Direction〰

191Likes
262Kommentarer
20023Visninger
AA

21. ✔✔I falled for him✔✔


UNDSKYLD UNSKYLD UNDSKYLD! Jeg er så ked af at der ikke er blevet opdateret på den her i så langtid. Celina har ikke rigtig lyst til at skrive mere på historien, så nu er det bare mig der skriver den:-). Jeg har det så dårligt med at jeg ikke har opdateret, men generelt har jeg ikke rigtig været så meget på movellas da jeg er blevet forelsket i wattpad (ups) og har været på det i stedet for. Jeg håber at i stadig har lyst til at læse med, og at i kan tilgive mig! Jeg vil prøve at opdatere så ofte som muligt. Tusind tak fordi i gider at læse med! (btw jeg undskylder hvis dette kapitel ikke bliver så godt. Er blevet van til at skrive engelsk aha) - maddy x

 

For tredje gang kiggede jeg på uret i denne time. 6.57 am. Fedt det er kun gået 3 minutter siden, jeg kiggede sidst. Med et suk kiggede jeg op på loftet.

Hele natten igennem har jeg haft svært ved at sove. Mine tanker har kørt rundt- kysset havde kørt på repeat, i mine drømme og i mine tanker.Mon Liam havde det på samme måde? Han svarede aldrig efter jeg var gået i bad, men jeg havde så også gemt mig inde på mit værelse, det meste af dagen.

Liam var det eneste jeg kunne tænke på. Han fyldte min tanke gang og jeg ville altid finde mig selv, sidde og smile ved tanken af ham. Sommerfugle ville flyve rundt i maven på mig, lige så snart jeg så ham. Hans brune øjne ville lyse op når han grinte, og små rynker ville forme sig ved hans øjne. Hans bløde smil, varmede altid mit hjerte og fik det til at banke en ekstra gang. Jeg var faldet for ham og jeg var faldet for ham hårdt. 

Et suk forlod mine læber, mens jeg rejste mig op. Hvorfor ikke gå en morgen tur? Det kunne være det ville rydde mine tankerJeg gik hen til mit skab og tog en t-shirt og nogle løse bukser. Jeg tog det på, redte hurtigt mit hår og lagde min mobil ned i lommen. Jeg listede hen til døren, åbnede den og gik ud til hoveddøren, hvor jeg tog sko på og derefter forsatte ud af døren. 

Solen var lige så stille begyndte at stå op, og fuglene sang højlydt. Jeg tog en dyb indånding, og begyndte at gå. Gruset under mig knasede lavt, og jeg sparkede bildt til stenene jeg mødte på min vej. Selvom jeg havde håbet på at slippe for mine tanker, var de alle sammen hurtigt fremme igen.

Jeg savnede Louis. Vi havde ikke snakket sammen i fire dage, og jeg var stadig forvirret over at Louis kunne tro, at jeg ville have sex med Zayn. Jeg var stadig jomfru- well indtil Harry tog den, hvilket er noget jeg stadig fortryder. Harry var ikke den rigtige, men jeg havde været alt for fuld til at kunne tænke klart.

Louis var sikkert rigtig sur på mig, og jeg vidste at han sikkert bare havde brug for at køle af. Der har været så meget drama at han sikkert er blevet stresset over- og det kan jeg sagtens forstå. Jeg mener alt det her med mig, og mine angst anfald, gør ham sikkert ret bekymret og han kunne sagtens, finde på at bekymre sig for meget. Men jeg havde en fornemmelse om at det ikke var den eneste grund til han var så sur. 

 

✔✔✔

 

Lige så snart jeg trådte ind af døren igen, blev jeg mødt af to bekymrede ansigter. Da Niall og Louis hørte døren lukke vendte de sig om. "Lucy!" udbrød Niall og løb hen til mig. "Vi har været så bekymret!" sagde han og begyndte at kramme mig. Jeg kiggede forvirret på Louis og Niall. "Hvad snakker du om?" spurgte jeg og trak mig fra krammet. "Mig og Louis kunne ikke finde dig i morges, og du tog ikke din telefon" forklarede han og kiggede stadig med bekymrede øjne på mig.

"Hvor har du været?" kom det koldt fra Louis. "Jeg kunne ikke sove, så jeg var ude og gå en tur. Har du et problem med det?" spurgte jeg lettere irriteret. "Ja det har jeg faktisk. Når du ikke fortæller os hvor du går hen, og du ikke tager din telefon, så har jeg ret til at have et problem med at du går" vrissede han. "Louis, rolig" Niall kiggede chokeret på ham. "Jeg gider ikke engang at diskutere med dig lige nu" sagde jeg og begyndte at gå hen i mod, mit værelse. "Tak for bekymringen Louis, men jeg er 20 år- ikke 10" og med de ord lukkede jeg min dør og lænede mig op af den.

Et suk undslap mine læber. Der var alt for meget drama, og lige nu kunne jeg ikke lade vær' med at føle, at det var mig der skabte det hele. Tårerne pressede sig på, men jeg nægtede at græde. Jeg havde allerede grædt alt for meget, på den her ferie. 

"Tag dig sammen Lucy" hviskede jeg og fjernede mig fra døren. Jeg ville bare ønske at alt var som det plejede. Men man kan ikke altid få hvad man vil ha', vel?

 

✔✔✔

 

Så jeg undskylder for dette rigtig dårlige kapitel og for at det er så kort. Det skal nok blive mere spændene- det lover jeg:-). Tusind tak hvis du stadig læser med, det betyder utrolig meget!

Enjoy! xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...