Yours Sincerely, Louis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2013
  • Opdateret: 9 maj 2015
  • Status: Igang
At være misbrugt af sine forældre hele sin barndom har været det stik modsatte af nemt for Rebekka. Det gik den stik modsatte vej af, hvad hun havde troet. Hun havde altid troet hun aldrig ville kunne komme væk hjemmefra, indtil en dag hendes far gav hende valget. Selvom det gjorde ondt at vælge, blev det gjort hurtigt. Efter hvordan hendes drømme så ud, skulle hun til London og finde sin eneste ene. At komme til London var det mindste problem. Men at finde husly og kunne overleve var ikke det nemmeste for hende. Alt gik skråt og hun endte på gaden. Ingen folk gav hende en venlig tanke, bortset fra en dreng som kom forbi en dag. Endelig at møde en som måske skænkede hende en tanke, gjorde hende glad, men at der ikke skete mere end et smil når han gik forbi, var alligevel hjerteskærende. En dag får hun dog en lille note fra ham, hvori han har underskrevet den med "Sincerely, Louis." Men hvem var han? hvor skulle hun nogensinde finde ham?

10Likes
1Kommentarer
688Visninger
AA

2. Where to go?

"Fasten your seatbelts, ladies and gentlemen. We'll arrive in London in 20 minutes”

Endelig! London. Det er nu. Tid til forandring. Eller mere end det, nærmere nyt alting. Flyet landede og blev hurtigt tømt. Folk masede til hinanden og smed deres tasker i hovedet på andre. Heldigvis var jeg ikke særlig stor, så jeg fik hurtigt mast mig ud gennem folk med min taske under armen, imens folk godt nok skubbede mig rundt og snerrede af mig.
Jeg kom endelig ud derfra og direkte ud til udendørs. Bagagen lå i min håndtaske, så heldigvis skulle jeg ikke vente i følgende en time på at få mine ting. Hvor skal jeg gå hen? Tankerne begyndte at flyve rundt i mit hoved om, hvor jeg skulle sove. Billetten kostede nok i sig selv, så et dyrt hotel er ikke en mulighed. Et motel eller måske en B&B. Jeg skulle i hvert fald væk fra lufthavnen, for der var for meget støj og ikke rigtig nogen muligheder.

”Excuse me, do you know where the bus terminal is?” spurgte jeg en gammel dame der stille stod og lænede sig op af sin rollator.

”Yes, darling. You'll go straight ahead and around the corner. There might be a big red bus in a second.” sagde hun og smilede. Jeg smilede tilbage til hende, takkede hende og gik over mod bussen.

Rundt om hjørnet holdt den røde bus allerede. Jeg lagde tasken rigtig over min skulder og begyndte at løbe derover. Jeg nåede lige at hoppe ind inden den kørte. På vej ned mod et sæde, begyndte alle folks blikke at kigge på mig. Deres konstante blikke fik mig til at stivne lidt. Følelsen af utryk begyndte langsomt at kravle med i benene på mig, som gjorde mig blød i knæene, men ikke på den gode måde. Jeg fandt hurtigt en ledig plads ved siden af en ældre mand, hvor jeg hurtigt slog mig ned.

”Where are you going, young lady?” spurgte han. Jeg blev lidt nervøs og smilede usikkert til ham.

”I don't really know. Maybe London. I've thought about Doncaster as well. ” sagde jeg og kiggede ned af gangen i håb om, at han ville stoppe med at snakke.

”I would prefer Doncaster. It's an amazing place where you get the chance of thinking about what you want to do" sagde han og kiggede ud af vinduet. ”My wife died right here. She was hit by a car, while walking our dog” fortsatte han og lagde en hånd på ruden.

”I'm really sorry to hear that” sagde jeg og kiggede med et trist blik på ham. Han kiggede på mig med tårer i øjnene.

”Today it's only a month ago, when she died. It was these famous boys who were driving their car. Another car drove right out in front of them, and when they tried to avoid it, they hit her. I don't blame them, but I still miss her. She's never coming back. I hope I'll meet them one day, just to talk to them” sagde han, imens en tåre trillede ned af hans kind.

Wow. Jeg indså, at han bare var ensom og manglede en at snakke med. At miste nogle man elsker så meget. Aldrig at se dem igen. Jeg ved ikke hvad jeg nogensinde ville have gjort, hvis jeg mistede min... Bror. Min mor og far må hellere end gerne forsvinde. Alt det de har gjort mod mig. De fortjener det værste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...