Yours Sincerely, Louis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2013
  • Opdateret: 9 maj 2015
  • Status: Igang
At være misbrugt af sine forældre hele sin barndom har været det stik modsatte af nemt for Rebekka. Det gik den stik modsatte vej af, hvad hun havde troet. Hun havde altid troet hun aldrig ville kunne komme væk hjemmefra, indtil en dag hendes far gav hende valget. Selvom det gjorde ondt at vælge, blev det gjort hurtigt. Efter hvordan hendes drømme så ud, skulle hun til London og finde sin eneste ene. At komme til London var det mindste problem. Men at finde husly og kunne overleve var ikke det nemmeste for hende. Alt gik skråt og hun endte på gaden. Ingen folk gav hende en venlig tanke, bortset fra en dreng som kom forbi en dag. Endelig at møde en som måske skænkede hende en tanke, gjorde hende glad, men at der ikke skete mere end et smil når han gik forbi, var alligevel hjerteskærende. En dag får hun dog en lille note fra ham, hvori han har underskrevet den med "Sincerely, Louis." Men hvem var han? hvor skulle hun nogensinde finde ham?

10Likes
1Kommentarer
678Visninger
AA

1. Never going back

Det er snart ikke til at holde ud mere. Hvorfor skal det her altid ske for mig? Hvis det her virkelig er livet, er det ikke det værd. At blive nedgjort af sine forældre hver dag er ulideligt. Jeg havde virkelig ikke troet det kunne blive værre end som i ”Precious” men det føler jeg virkelig. Mit hjerte er synderknust.

”Rebekka, kom så herned og støvsug sofaen!” Den lyse stemme stak mig i ørene og gav mig langsomt en mindre frygt indeni. ”NU!”

Jeg sprang hurtigt op af sengen, imens computeren faldt ned på gulvet og gik i sort. Fuck gispede jeg og tog fat om den. Det første jeg kunne komme i tanke om var at ligge den under sengen. Hvis far fandt ud af den var gået i stykker.. Av, allerede smerterne kom tilbage. At han virkelig kunne finde på at gøre det imod sin eneste datter. Ja, Victor er jo den perfekte søn. Alt jeg gør, er forkert, så hvis han nogensinde finder ud af den er gået i stykker, går jeg helt i stykker og forlader det hele.
 Anspændelsen kom ind i rummet. Sofaen! tænkte jeg og skyndte mig ned af trappen. Jeg var så tæt på at falde over mine egne ben på vej ned. Jeg løb ind i stuen og så min mor og far stod med et aggressivt blik i øjnene. Jeg kunne ikke lade være med at bemærke min fars sammenfoldede hænder og min mors kost. Jeg gik langsomt over mod støvsugeren og skulle til at tage fat om den, indtil jeg mærkede et kæmpe smæld over mine fingre og derefter min ryg. Det gik hele vejen ned igennem min ryg og ned i mine ben, så jeg faldt ned på knæ. Jeg kiggede nervøst op og forventede min mor stod der parat med endnu et slag med kosten, men hun var forsvundet. Jeg åndede lidt lettet op og kiggede rundt i rummet. Jeg rejste mig forsigtigt op og tog mig til ryggen. Det var helt sikkert et nyt blåt mærke. Min ryg var mere eller mindre fyldt med blå og lilla’e mærker.

”Forvent ikke for meget herinde, unge dame. I dag har du 3 valg. 1: Gå op på dit værelse
og være fri for at støvsuge, men så find et kondom frem. 2: Støvsug hele huset. 3: Skrid ud af det her hus inden 5 minutter. En thailandsk rengøringsdame ville være en bedre datter end du er.”

 Uden rigtigt at tænke, løb jeg ovenpå. Jeg tog min lille blå skuldertaske over på sengen og begyndte at fylde lidt tøj i og min mobiloplader. Min opsparingskasse! Der må efterhånden være mange penge i! Hånden fløj hurtigt ned i kassen og hev alle sedlerne op i ét. De kom hurtigt ned i tasken, hvorefter den blev lukket. Jeg tog en dyb indånding. Var jeg virkelig klar til at gøre det? På den anden side, hvis jeg ikke gjorde det, hvad ville der så ikke ske? Jeg tog et forsigtigt greb rundt om hanken og smed den over min skulder. Jeg satte det lange ben foran og løb ned og ud af hoveddøren. Jeg løb hurtigt ud til hovedvejen og ned mod stationen. Var det virkelig nu? Var alle smerterne forbi? Den konstante skræk for at blive misbrugt på alle mulige måder? Min største drøm for at komme til London, var det min næste destination? At bo tæt på Big Ben. At møde en skøn dreng fra London og blive gift. Jeg tager hans efternavn og hans hjerte. Det her skal nok blive fantastisk.

Airport, here I come!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...