In Love With A Teacher [1D] (The Mission 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Igang
Den sekstenårrige Gracie Halloway, går på Hall Cross School hvor den nye medarbejder Louis Tomlinson lige er startet. Dog har de mødtes før men vil de kunne huske det? De har nemlig været 'sammen' til en fest tre dage før gracie starter på skolens gymnasie, hvor Louis jo underviser. Hvordan får de styr på det og hvad gør de ved situationen når man har knaldet sin lærer?

*Dette er 2' eren til The Mission, dog med en ny hovedperson!*

Enjoy!
- Nanna


76Likes
58Kommentarer
10213Visninger
AA

25. Chapter 25 - Introducing Boyfriend

Louis P.O.V

 

Mrs og Mr Halloways ansigter var totalt det modsatte, efter jeg havde smidt bomben havde de begge reageret præcis modsat af hvad Grace sagde.

 

“Jamen kom dog ind” sagde Mr Halloway aka hendes far. “Jamen tak Mr-” jeg nåede ikke at fortsætte før han rettede med “kald mig Robert” sagde han og rakte hånden frem som jeg hurtigt tog. Han førte mig an ind I stuen og jeg holdt Grace I min hånd hele vejen. Jeg ville så nødigt slippe hende.

 

Om lidt ville hun jo være som glas.

 

“Robert! Hvordan kan du tage dette så roligt! Kan du ikke se den tydelige aldersforskel! Han må jo være I midten af tyverne! Ja vist ikke tredive!” hendes mor havde en meget lys stemme og hun talte faktisk ikke helt som en fra det 21. århundrede.

 

“Elisabet” sukkede Robert og lagde en hånd på hendes ryg som for at køle hende ned, dog ville jeg ikke tro at det hjalp. Især ikke da hendes ansigtskulør skiftede fra hudfarvet til lettere rød. Nok ikke et godt tegn.

 

“Eh...” brød jeg ind hvorefter jeg blev skubbet tilbage af hende der holdt min hånd “Mor!” hvæsede hun nærmest og stilte sig hen foran mig – uden at bryde vores greb - “Jeg finder mig ikke I at du antager ting omkring min kæreste! Han er 23 og nej det er ikke I midten af tyverne, Mor forhelvede... jeg elsker ham og det må du acceptere”

 

Da Grace havde sagt de sidste ord kom en hånlig latter fra hendes mor som mest af alt gav mig lyst til at skubbe Grace ud herfra og komme så langt væk som muligt. Robert lagde en hånd på ryggen af sin kone, dog rystede hun den af igen og tog et skridt frem mod Grace. “Jeg acceptere det ikke Gracie” ved brugen af Graces rigtige navn kunne jeg mærke spænningen, hun haede det navn mere end pesten.

 

-Ikke at der var meget forskel-

 

“Så er det heldigt jeg ikke behøver din accept mor” og der skred hun grænsen, måden hun sagde mor på lød så brugt op af had at det var ligefør at det dryppede, Elisabet tog et skridt frem mod os hvilket resulterede I en advarsel fra Robert men da hun intet gjorde skubbede jeg Grace om bag mig. Denne gang protesterede hun ikke.

 

“Hvor våger du at tale til din egen moder på den måde tøs!” hvæsede hendes mor og hendes toneleje var steget så meget at det ikke ville undre mig hvis naboen kunne høre det. Robert advarede igen sin kone men da det ikke hjalp gik han hen for at trække hende tilbage fra os. Hendes mor skræmte mig faktisk en smugle.

 

“Du var her aldrig for mig! Det var ingen af jer mor! Og jeg har tydeligvis først indset det nu. Jeg har altid været alene hjemme fordi I skulle rejse! Og jeg elsker Louis og det vil jeg altid gøre. Men det skal den ikke vokse op med!” ved de ord gik det op for mig hvad hun lige havde sagt og den tror jeg hurtigt også Elisabet og Robert forstod for Elisabet fløj op I hovedt på mig mens Robert så skuffet ud mens han prøvede at få sin kone væk fra sin datter.

 

“Skal du have et barn med ham!” skreg hun og før jeg kunne gøre noget lød et klask og Grace slep mig greb da hun røg på gulvet. Hurtigt bukkede jeg mig ned og tog hende op hvorefter Robert hviskede til mig “gå op og pak Graces ting... jeg tror ikke det vil fungere hvis hun blir her længere, jeg er ked af det min dreng” og så klappede han mig på skulderen og hev Elisabet ind bag en dør hvor en råben begyndte.

 

“Kom skat” sagde jeg og bar hende I brudestilling op på værlset “Slog min egen mor mig seriøst lige der?” sagde hun I et stemmeleje jeg ikke lige kune tyde, hun lød ked af det men samtidig underholdt hvilket var en underlig blanding.

 

“Pak dine ting... vi skal hjem til mig” og med det tog jeg en stor taske og fyldte den med hendes tøj og andre ting. Den var hurtigt fyldt så jeg togendnu en taske hvor jeg så efterfølgende fandt en kuffert. Smart. Kunne hun ikke ha sagt det?

 

Jeg vendte mit blik mod Grace som stod og kiggede på nogle billedrammer af hende og hendes familie, jeg kyssede hende på kinden hvorefter jeg vendte hende rundt “er der andet du skal have med?” hun kiggede hurtigt omkring og tog så hurtigt en billedramme med to andre personer I. “jeg skal have et minde om Amy og Jason med mig... Louis jeg blir nød til at sige farvel” jeg nikkede forstående eftersom det var hendes venner. Det var det mindste vi kunne gøre.

 

Jeg tog alle hendes ting med protest eftersom jeg ikke syntes hun skulle løfte noget, råbende var stoppet hvilket betød vi nok skulle skynde os lidt. Grace skrev hurtigt en besked til Amy og Jason som jeg formodede betød at kun kom fordi. Dog ændrede hendes ansigts udtryk lidt efter “Louis... vi mødes med dem på Starbuks her om... 10 minutter”

 

Den starbuks havde seriøst ingen gode minder, jeg kunne huske da Jessica var begyndt at date Niall og da vi alle sammen... tævede ham foran butikken. Selv nu kunne jeg ikke forstå at han havde tilgivet os for at være sådan nogle røvhuller. Ja at selv Jessica havde tilgivet os.

 

De havde begge hjerter af guld.

 

Da vi nåede til starbucks stod der ganske rigtigt to personer og ventede, den ene en pige og den anden en dreng. “Hey” hvinede Grace og fløj nermæst ud af bilen for at omfagne Amy, dog holdte pigen utroligt meget tilbage og lavede et frastødt ansigtsudtryk, dog kunnehun jo ha fået en flue I hovedet eller noget. Derefter gik hun videre til Jason som trak hende helt ind til sig og svanghende rundt før han kyssede hende på kinden. Jeg kunne ikke gøre andet end at blive en smugle jaloux men det var jo helt fair eftersom at jeg jo var hendes kæreste.

 

“Hva hvordan går det så med kærligheds livet?” spurgteJason hvortil Grace rødmede som en julestjerne juleaften. Smilet på mine læber blev nok lige så store som hendes eftersom hendes lykke betød alt for mig.

 

“Altså tjo det går jo fint jeg er på vej hjem til Louis for at bo... permanent” det sidste ord sagde hun tøvende hvilket jeg nikkede til som for at bekræfte det. Altså jeg boede jo sammen med Harry men nu når Grace kom ind I biledet så måtte vi nok finde noget andet.

 

“Grace vi skal snart gå...” Amy hende jeg faktisk kun havde et dårligt indtryk af himlede med øjnene og stak en finger I halsen mens hun troede jeg ikke så det, Jason havde set det og slog hende hårdt over skulderen og krammede Grace imens han sagde vi ses.

 

“Husk at ring” råbte Jason mens Amy allerede var skredet, hvorfor var hun sådan? Grace virkede ikke til at ha opdaget det og jeg ville ikke bekymre hende yderligere, det fortjente hun ikke. Jeg satte bilen I gear og kørte så mod London.

_______________________________

 

AN/ Hey guys! Så forhelvede....Er der problemer nu? og hvad tror i der sker mellem Grace og hende's mor? Og hvorfor opfører Amy sig sådan? har i nogle ideer? Kommenter!

Er lige kommet hjem fra Copenhagen Pride (Gay Pride) kæft en fed fest! Andre der var der?

Knus Nanna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...