In Love With A Teacher [1D] (The Mission 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Igang
Den sekstenårrige Gracie Halloway, går på Hall Cross School hvor den nye medarbejder Louis Tomlinson lige er startet. Dog har de mødtes før men vil de kunne huske det? De har nemlig været 'sammen' til en fest tre dage før gracie starter på skolens gymnasie, hvor Louis jo underviser. Hvordan får de styr på det og hvad gør de ved situationen når man har knaldet sin lærer?

*Dette er 2' eren til The Mission, dog med en ny hovedperson!*

Enjoy!
- Nanna


76Likes
58Kommentarer
10209Visninger
AA

14. Chapter 14- Is That A Scar?

Louis P.O.V

 

Jeg kunne så småt se vejen, jeg havde lidt på fornæmmelsen at vi var gået en lille omvej, men det gjorde ikke så meget.

 

Grace havde ikke sagt noget I et stykke tid, dog havde jeg hørt et eller andet råbe men jeg anede ikke hvad det var. Og dermed valgte jeg ikke at tænke over det. Først da jeg syntes hun havde været stille længe nok kiggede jeg bagover, dog var der ingen. Hvor fanden var hun henne?

 

Jeg gik ud af skoven for at ringe til de andre mens jeg kiggede og råbte hendes navn adskillige gange. Jeg ringede hende endda også op men den gik direkte på svaren. “Grace!” råbte jeg igen og kiggede mig omkring. Eftersom det var så mørkt kunne jeg intet se, medmindre jeg havde min lommelygte på telefonen tændt.

 

Jeg fik hurtigt fat I Harry og jeg åndede lettet op da han hurtigt tog den, “Det Harry” jeg vrissede lidt, for jeg vidste da godt hvem det var når jeg nu havde ringet til ham.

 

“Harry, I skal komme ned ved skoven, Niall ved hvor det er. Skynd jer Grace er væk” da jeg sagde det sidste gispede Harry og lidt efter hørte jeg et ' bliv hvor du er' og 'vi ses om lidt'. Mørket var blevet mørkere. Og var der faktisk bare kulsort.

 

Mine tænder klaprede og jeg var faktisk ved at dø af kulle, men gad vide hvor meget Grace så frøs, jeg kunne slet ikke forstille mig det. En dyt hørtes og pludselig strømmede det ud med minebedste venner. Eller strømmede og strømmede men alligevel.

 

“Louis!” råbte Harry og kiggede sig rundt inden han gik hen ved siden af mig, Niall som så virkelig bekymret ud og tog sin telefon op, nok for at ringe til hende. “Niall hun tager den ikke og hun har intet '” jeg blev afbrudt af en stemme I telefonen, det skrattede ret meget men alligevel kunne jeg høre en stemme.

 

Men personen græd så det var endnu sværer at høre hvad hun sagde “ Niall?! Har jeg signal! Omg, I må finde mig, jeg har ingen anelse om hvor jeg er” igen hørtes et hulksom skar mellem marv og ben på mig.

 

“Grace!” råbte jeg højt og endnu et hulk hørtes fra telefonen som Niall havde sat på højtaler. Jeg løb ind I skoven men kom I tanke om jeg nok ikke skulle gå alene derind så jeg vente om og gik tilbage til dem.

 

“Grace hvor er du?” spurgte Niall hende og jeg kunne hører at hun mumlede noget med nogle træer. Hvilket fik Niall til at sukke og bede hende uddybe.

 

“Jeg kan se et tårn...” mumlede hun og så gik forbindelsen ellers, jeg pannikkede og rundt om mig men jeg kunne sjovt nok ikke se noget tårn eftersom det var så mørkt. Straks åbnede jeg google maps og kiggede på satelit billedet hvor der ikke så langt væk var et tårn. Vi begyndte at gå hen imod det eftersom Grace burde værer tæt på det, og nok ville kunne hører mig, eller os.

 

Da vi var kommet helt hen til tårnet, gik jeg hen til der hvor der var en start på den skov vi havde fulgt herned. “Grace! Gå efter tårnet!” vi råbte så højt vi kunne og så kunne jeg langsomt se et lys bane sig vej gennem skoven.

 

Grace P.O.V

 

Forbindelsen gik og jeg stirrede tomt på skærmen, måden Louis' stemme have råbt mit navn igennem telefonen. Det skar mig helt ind I hjertet og jeg kom til at hulke.

 

Stadig tomt stirrede jeg på min telefon inden jeg skreg af ren frustration og kylede den ned I den våde skovbund. Jeg lagde hånden oven på den halskæde Louis idag havde givet mig, eller det var snart igår. Det tårn jeg kunne ane lyste jeg med mobilen hen mod. Jeg kunne agurat skimte det og tænkte jeg måske skulle gå hen mod det, men så langt nåede jeg ikke før en stemme jeg havde savnet nåede min øregang.

 

“Grace! Gå efter tårnet!” jeg hvinede indenvendigt og løb med lygten tændt og undrede mig over at jeg ikke var løbet mod det før. Men jeg havde jo haft en plan og at blive hvor jeg var. Og den havde jeg jo fulgt meget godt. Jeg kunne efterhånden se enden af skoven og satte hurtigere I løb.

 

Jeg kunne ane fem skikkelser hvilket igen fik tårende til at strømme ned af kinderne på mig, jeg havde savnet ham så meget. Og da jeg kom ud af skoven var det første jeg gjorde at kramme Louis så hårt ind til mig og efter det blev jeg bare stående med mine arme rundt om ham. Det var første gang jeg græd af savn over at se Louis jeg havde kun grædt en gang foran Louis før og det var af glæde da han sagde han elskede mig.

 

“Du går aldrig ind I en skov uden at vi holder I hånden igen” hviskede Louis ned I mit hår inden kan kyssede mig på kinden, panden og til sidst læberne. Følelserne der blussede op gjorde at mine ben næsten knækkede under mig.

 

Louis måtte holde mig oppe lidt inden jeg igen fik kontrollen over mine ben. Drengene fik mig med fælles hjælp hen mod bilen. Jeg havde det edenlig ikke så godt med de hjalp mig, eller jo det måtte de gerne men at jeg var så svag havde jeg ikke det specielt godt med.

 

Dog orkede jeg ikke at brokke mig da jeg faktisk var på randen til at falde I søvn. Men hvem ville ikke også være dødtræt hvis de havde været lost ude I en skov? Det ville alle sgu nok lidt.

 

Jeg blev placeret på midtersædet bagerst og fik Louis og Niall ved min side. Bilen begyndte at køre og jeg vidste der ikke var specielt langt. Træerne der rullede forbi mig gjorde mig en anelse utryk. Jeg turde nok ikke nærme mig en skov forløbig.

 

“Jeg er så ked af jeg ikke kunne finde dig, og jeg er så ked af jeg ikke kiggede mig bagud... jeg skulle ha holdt bedre øje med dig” Louis arm lå beskyttende rundt om mig og jeg lagde hovedet på hans skulder. Trætheden var dog meget overvældende, og var jeg var faktisk ved at falde I søvn. Dog stoppede bilen og jeg blev kastet frem.

 

Døren blev åbet og Louis steg ud inden han også hjalp mig ud, I et kort sekundt havde jeg glemt vi var I sommerhuset og stirrede forvirret på det søde hus. Dog kom jeg hurtigt I tanke om det og støttede mig til Louis inden han så let som ingen ting løftede mig op I sine arme og bar mig ind over dørtersklen.

 

Lige da vi var kommet ind blev jeg mødt af et bekymret ansigt. Bedre kendt som Jessica. “Oh my... Grace!” hendes kinder var helt våde og hun trak mig ind til mig. Noget sagde det havde påvirket hende at folk ikke vidste hvor jeg var. Måske havde hun oplevet noget tragisk?

 

Jeg droppede det kort og smilte istædet over at hun havdebekymret sig om mig, dog nagede det mig stadig, hvad var der sket med hende og hvad var det ar man kunne se stikke op fra hendes bluse.

 

________________

 

Undskyyyld! fuck mig og alt! 

 

Jeg var været skide dårlig til at skrive kapitler! men jeg er tilbage med skrivelysten YAY!!!!

 

Så i xfactor? hende den mørkhårede Jasmin (den første finalist) hende har jeg gået i klasse med... jeg sad bare "du skal ikke videre!!!" grunden er hun har været med til at mobbe mig i cirka 2 år... såh ja...dsv gik hun videre...

 

DONT VOTE ON HER!!!!!!!!

 

please... :/

 

Nå men tak fordi i læste! ELSKER JER!!!!

IM ½ A <3 WITHOUT YOU

- Nanna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...