Claras Historie


2Likes
0Kommentarer
309Visninger
AA

4. Rasmus? Rasmus!

Clara? Clara er du vågen? Clara kan du høre mig? Clara … Vågn nu op … “

Clara åbnede lige så forsigtig sine øjne. Personen ovre fra stolen stod nu bøjet over hende, og smilte, men græd på samme tid. Han lignede Rasmus, men Rasmus var jo kun 15, og denne her dreng ligner en på 17. Men … Det var hans øjne, brune med et lille skær i.

“ Ra … Ras … Rasmus?” Claras stemme var svag, og hæs, hun lød som en der havde kræft.

Drengen smilede virkelig meget, og en lille tåre trillede atter ned af hans kinder igen og ramte Claras hånd. Hun kunne mærke fugten fra den, hendes hænder var helt tørre. “Ja, det er mig søs … Gud … Hvor har jeg dog savnet dig ! “

Clara kom med det samme i tanke om at hun skulle sige undskyld til ham og flippede helt ud og sprællede som en gal. “ROLIG! CLARA ROLIG!” Rasmus trådte tilbage for at give hende noget plads.

“RASMUS ! JEG ER SÅ KED AF DET ! DU HAVDE RET ! PETER VAR EN KÆMPE IDIOT ! JEG ER SÅ KED AF DET, JEG BURDE HAVE TROET PÅ DIG ! UNDSKYLD ! UNDSKYLD UNDSKYLD UNDSKYLD ! KAN DU NOGENSINDE TILGIVE MIG RASMUS?!” Claras hjerte hamrede løs, *BIB* *BIB* *BIB* BIB* !

“Clara fald ned! Du overanstrenger dig, slap helt af, træk vejret dybt”

Clara tog et sug, og pustede ud, talte til 3 og gentog den samme bevægelse indtil at hun kunne høre hendes hjerte slappe af. “Jeg er virkelig ked af det Rasmus”

Rasmus gik hen til hende og tog hendes hånd, “Det gør ikke noget, alt det der betyder noget, er at vi er sammen igen, ikke?” Han smilte og aede hende på hendes venstre side, den med hår.

“Jo … Men … Hvad er der sket med mig?” Clara så opgivende på Rasmus

“Du var med i en trafikulykke, du fik et hul i hovedet, lægerne blev nødt til at tage dit hår i højre side for at sy dig sammen, det ser faktisk ret fedt ud … Kan du slet ikke huske det?” Han kiggede undrende på hende.

“Svagt … Jeg kan huske et brag … Et sammenstød … Smerte … Sorg …” Clara lukkede øjne og fældede en tåre, hun huskede nu lige så stille hvad der skete.

“Ja … Du blev hårdt ramt, og har ligget i koma i 2 år” Han klemte hendes hånd lidt, “Prøv at huske det Clara”


Clara huskede håndbolden, ja, hun  skulle til håndbold, hun huskede bilen, der kom susende. Hendes hjerte hamrede afsted, hendes øjne fór op.

“MOR!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...