Claras Historie


2Likes
0Kommentarer
324Visninger
AA

5. Hvor er mor?

“Clara … Mor … “ Rasmus begyndte at græde, tårerne strømmede ned af hans kinder.

“Rasmus? Hvor er mor? Hun sad i bilen med mig da den anden bilist kørte ind i os! Jeg kan ikke huske hvad der skete bagefter, er hun okay, ligger hun inde på en anden stue?” Hun kiggede som omkring, og ledte efter en udgang, hun fik øje på en kørestol. “ … Det er min kørestol … Ikke …? “

“Clara … Du er ikke i stand til at gå … Du har mistet mange muskler i dine ben, de ved ikke engang om du er i stand til at stå op … “ Han kiggede ned i jorden og græd stille, prøvede at tørre alle tårerne væk.

“Jamen … Så kør mig ned til mig mor? Jeg vil gerne se hende!”

“Okay … Jeg henter lige nogle læger der skal lave nogle små undersøgelser på dig for at sikre sig om du er i stand til at forlade bygningen” han rejste sig og gik hen imod udgangen.

“Ligger hun på et andet hospital? … Rasmus … Haaaaaaaaaaaaaallo?” Clara prøvede at sætte sig op, og støttede sig til hendes albuer, hendes ben brændte af smerte. Hun prøvede lige så stille at tippe dem over sengekanten, men smerterne var for store, hun faldt direkte ned på gulvet.

 

Clara så ud af vinduet på vej ned til hendes mor, hun var virkelig nervøs, ville hendes mor også være i koma? Eller hukommelsestab? Lam? Døv?  Hun tænkte på at de ting der måske kunne være sket, men en tanke skimtede hende aldrig …

 

De kørte igennem en stor port, en kæmpe have, og et lille hus. Hvor var de? Clara synes at stedet så bekendt ud, der var mange sten overalt, stier, blomster, træer, alt muligt.

 

Rasmus begyndte at græde igen, ikke vildt meget, men lidt, han hulkede lydløst.

“Rasmus … Hvor er vi?” Clara så forvirrende på ham og forstod ikke hvad der foregik, hvad skete der? Hvor var vi? Hvorfor græd han? Hvad foregik der?
“Kan du virkelig ikke genkende stedet Clara?” han kiggede på hende, som han næsten var i chok.

“Nej? Burde jeg?” hun kiggede på ham.

“Ja … Det er her mormor ligger begravet … “

 

De holdt ind til siden og Clara blev løftet ud af bilen og tilbage i kørestolen.

De kørte hende hen til en lille sten med hendes mormors navn på, og en med hendes mors navn på.

 

Nu huskede hun, hendes mor døde i ulykken, hun prøvede at få hende tilbage, men det var for sent, hun kunne intet gøre, hendes mor var død.

 

Hun begyndte at græde, tårerne var som et vandfald ned af hendes kinder.


 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...