Visne blade

Jeg-fortælleren, Anna, skifter mellem nutid og datid og fortæller hendes historie om den foregående sommer og efterår.
Det er svært at skrive ret meget mere, da novellen næsten vil blive spoleret.

(Skrevet udfra billede nr.3)

0Likes
0Kommentarer
263Visninger
AA

3. Opvågningen

Det kildrer på min kind. En let sommerbrise flyver hen over de høje græsstrå og bringer en varm luft henover hovedet på mig. Fortumlet sætter jeg mig op. Mit hoved føles tungt og jeg støtter det med min arm. Jeg kigger ned af mine ben, og ser det udtværede blod fra de dybe rifter. Hele vejen ned ad mit lår løber lange blodige striber. Febrilsk for at få det væk, trækker jeg de bløde græstotter op, og gnider dem mod min hud, kun for at gøre det værre. Noget knuses indeni mig, og jeg sænker opgivende min arm. Her sidder jeg. Midt i den eng der engang var min trykke ramme, mit tilflugtssted. Jeg kommer på benene igen. Aldrig igen tænker jeg, men jeg ved allerede at min beslutsomhed kun varer til næste gang du står overfor mig.

 

Jeg vågner kort op fra mit flashback. Jeg har været i så dyb koncentration jeg ikke har bemærket noget som helst. Jeg drister mig til at tage et kig rundt omkring. Der er ingen. Jeg er helt alene. Jeg kan ikke få mig selv til at bevæge mig, jeg er som lammet. Jeg kan ikke gå før jeg er kommet igennem det her. Jeg bliver nødt til at få en ende på det hele.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...