Visne blade

Jeg-fortælleren, Anna, skifter mellem nutid og datid og fortæller hendes historie om den foregående sommer og efterår.
Det er svært at skrive ret meget mere, da novellen næsten vil blive spoleret.

(Skrevet udfra billede nr.3)

0Likes
0Kommentarer
256Visninger
AA

1. Efterår i luften

Træerne vejer i vinden. De nøgne grene snor sig mellem hinanden, og jeg betragter deres besværlige dans, og hægter mig ved, at de ikke vikler sig ind i hinanden selvom de er bevæger sig sådan rundt. Den kolde efterårsvind slår mod min filtjakke, og jeg trækker det strikkede halstørklæde tættere sammen, for at forhindre kulden i at nå min krop, men det er for sent, jeg kan mærke hvordan den har bredt sig fra mine fingrespidser, og helt indtil mit frosne hjerte. Endnu en gang falder min opmærksomhed på mine omgivelser. Solen skinner blegt på den lyse oktober-himmel, og bringer ikke megen varme. Rundt omkring ligger de. De er overalt og minder mig om dig. De findes i forskellige farver og nuancer af gul, brun og orange. De visne blade. De er faldet af træerne, og ligger nu på den kolde jord og mister deres grønne farve. Selvom de ligger på deres dødsleje er det nu de har deres 'storhedstid'. Det er nu de er aller smukkest med deres gyldne farver. Du lærte mig at se det smukke i det andre finder hæsligt. Det er en egenskab jeg finder utrolig vigtig her i livet. Du lærte mig alle livets vigtige lektier, og jeg er dig taknemlig for det. Jeg tvinger mine øjne fra bladende og fokuserer på jorden foran mig. Jeg ville ønske, at en lille tåre, så fin som glas, ville kunne trille ned af  min runde kind, men det er jeg ikke i stand til.

Mine tanker begynder at hvirvle rundt i hovedet på mig og bringer mig tilbage i tiden. Kan du huske d.2 august? Det var vores sommer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...