The Difference Between Love and Cheating | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2016
  • Status: Igang
Zoe Parker og Niall Horan har altid fremstået som det perfekte par i medierne. Søde ord, beskrivelser om, hvor fantastiske de er sammen og hvor godt hun passer til titlen som Nialls prinsesse er hvad, der render rundt overalt i medieverden for tiden. Men ikke alt er, som medierne får det vist som.
Alt imens Niall bliver mere og mere deprimeret uden nogen ved hvorfor, lever Zoe livet. Og da alt synes at være umuligt, spørger han sin bedste veninde, Faith Brown til hjælp, der med det samme hjælper ham med at komme op på hesten igen.
Men da Faith finder Zoe i sengen med en af Nialls bedste venner, får hun en større trang til at støtte Niall gennem den tid, han er ved at tage igennem. Men hvad sker der så, når Niall finder ud af det hele? Og hvad med Faith? Hvad ender hun med at gøre?
Velkommen til The Difference Between Love and Cheating - en movella fyldt med utroskab, sårede følelser og opspirende kærlighed.
**Der vil forekomme upassende sprog og erotiske scener**

62Likes
91Kommentarer
11076Visninger
AA

12. 8 - "Du siger intet til Niall!!"


"Mr. Loverboy."

Little Mix - Mr. Loverboy

Jeg låste døren som det sidste, da jeg trådte ud ad døren, inden jeg bevægede mig væk fra vores hus og ind mod byen. Vores hus lå tæt på byen, men der var alligevel et lille stykke vej, inden man var inde i byen, hvilket jeg så skulle her klokken 9 en lørdag morgen.

Der var ikke mange i byen på dette tidspunkt. De fleste var ældre kvinder, der jo ikke kendte særlig meget til mig og min omgangskreds. Der var nogle få unge piger, der kom hen til mig, men det var ikke mange. De fik også bare et billede eller en autograf, og så skulle jeg videre hen mod Starbucks. Jeg tog altid et smut derind, når jeg allerede var i byen for at få en frappuccino eller noget i den stil - det var altid så dejligt.

Hvad jeg skal i byen en tidlig lørdag morgen, hvor jeg egentlig burde sove? Tro det eller ej, men Zoe havde lavet en aftale med mig. Hun havde faktisk været ekstremt ivrig efter det, og du må for alt i verden ikke spørge hvorfor. Jeg havde ingen anelse, for det virkede lidt som om, at jeg var en belastning for hende, hver gang vi var sammen.

Men jeg skulle først være ved hendes lejlighed klokken ti, så jeg havde egentlig god tid, og det var ekstremt dejligt. Men stadigvæk var det virkelig mærkeligt, for jeg havde nok en lille tanke om, at hun ikke tog i skole, fordi hun ville undgå mig - for some reason. Hun kunne jo ikke være syg i så lang tid og så invitere mig, mens hun var det. Nej.

Så hun pjækkede tydeligvist. Dog ikke på grund af, at hun gerne ville væk fra mig, men af en anden grund jeg ikke kender til, som jeg vil prøve at finde ud af i dag. Jeg vidste ikke, hvad vi i det hele taget skulle lave, men hun havde vel planlagt et eller andet, som jeg på en måde glædede mig til og på en måde ikke.

Jeg sukkede kort, inden jeg kiggede op og så det velkendte Starbucks skilt. Der var ekstremt mange af dem her i England by, men der var en speciel, jeg hele tiden tog til. Hvorfor? Fordi en af mine rigtig gode veninder, som jeg ikke har nævnt endnu, arbejdede der. Det var som om, at hun rent faktisk forstod mig, og hvordan det var at være bedste veninde til en kendt - og så var hun bare ekstremt sød, og jeg vidste, at hun ikke var directioner, så det var heller ikke derfor, hun var sammen med mig.

Hun var sammen med mig, fordi hun rent faktisk kan lide mig.

Er der nogen, der kan det? Wow, fremskridt.

Tidligt oppe i dag, huh?

Altid, der skal jo være en til at variere lidt mellem den søde pige og den slemme pige.

Wat.

Bare glem det.

Med et smil åbnede jeg døren til caféen og blev mødt af den dejlige duft af kaffe og guddommens drik - frappuccino. Det var faktisk også den hyggeligste, jeg havde valgt at blive stamkunde i, og her mødte jeg så Manny, som jeg hurtigt begyndte at snakke med og få et venskab stablet på benene.

"Faith!" stemmen nåede kun lige at komme ind i mit øre, inden et par arme slog sig om mig. Jeg vidste med det samme, at det var Manny, da hun altid hilste på denne måde. Ikke at der var noget i vejen med den. Tværtimod. Den var dejlig, og hun var bare generelt bare rigtig dejlig at være sammen med. For ikke at tale om hendes udseende - hun var virkelig smuk, og jeg mener virkelig. Med det smukke brune hår og de mindst ligeså smukke grønne øjne kunne hun let charmere sig ind på alle fyre, hvis hun havde lyst.

"Mannyyyy," hvinede jeg, krammede hende og kyssede hende på kinden. Det var noget, vi også altid gjorde, og det var udelukkende på grund af, at jeg følte mig tryg omkring hende. Så når jeg kan finde på at kysse en person på kinden, er det altså på grund af, at jeg er tryg omkring personen. Så ved I også det.

Ej okay.

Hvad?

Nej, nu var jeg tænkte mig om, gav det meget god mening. Du har kun kysset Manny, Niall og Josh på kinden, og dem er du tryg omkring.

Du mindede mig lige om Josh' og mit kys. Flot.

Ja, lad os tale om det!

Nej, det var en fejltagelse, og jeg er rigtig glad for, at det ikke har ændret noget som helst mellem os.

Er du blind eller hvad?

Nej?

Så du ikke, at han blev lidt nedtrygt, da du blev sur på ham over det?

Vi lader det emne ligge. Okay? Godt.

"En frappuccino gætter jeg på?" grinede Manny, og jeg nikkede ivrigt. Efterhånden havde alle i denne café opdaget, at jeg kun skulle have det herinde og intet andet. Og hvis jeg så endelig besluttede mig for at prøve noget andet, så var det, fordi Manny foreslog det, fordi det var en ny drik, de lige havde fået i butikken.

Jeg grinede kort. "Hvad havde du ellers troet?" smilede jeg og satte mig på en af barstolene, da hun havde bevæget sig om bag disken og nu var i gang med at lave det, jeg bestilte. Et lille grin kom ud af hendes mund, inden hun rystede på hovedet og sagde, at hun ikke vidste det.

Da hun havde fået lavet den færdig, jeg havde lagt pengene på bordet og havde fået stukket den i hånden, satte hun sig ned ved siden af mig og kiggede på mig med det der blik, der bare sagde 'fyre'. Hun elskede at snakke om fyre, så det undrede mig egentlig ikke, at hun også ville gøre det i dag.

"Der er kommet en ny dreng her," hviskede hun og nikkede over mod en dreng, der stod og tørrede nogle borde af. Jeg nikkede. "Han er virkelig sød, og han har endda morgen-vagterne med mig," hvinede hun lavt, så han ikke hørte det. Jeg vendte mig kort om for at tjekke ham lidt nærmere ud. Han så i hvert fald ikke dårlig ud, kan jeg vel sige. Han havde blond hår og hans stil mindede mig lidt om Nialls.

Det undrer mig så ikke, at du ikke synes, han så dårligt ud.

Hold kæft, ikke.

Uha.

"Han ser også mega sød ud," smilede jeg og klappede hende på skuldrene. "The man of your dreams eller hvad man nu siger?" jeg kiggede spørgende på hende, og hun nikkede ivrigt. Men det fadede langsomt ud, og det fik mig til at tænke visse tanker. Han har en kæreste.

"Men han ser ikke ud til at være interesseret i mig på den måde," sukkede hun og kiggede længselsfuldt over på ham, hvilket fik mig til at smile let og gå hen mod ham. Der var kun en måde, man kunne finde ud af det på, og det var at prøve nogle forskellige ting.

"Faith, nej," sagde hun, men jeg ignorerede det og fortsatte min vej hen mod ham, og han opdagede mig ikke, før jeg var helt henne ved ham. Han havde musik i ørene, og det spillede rimelig højt, så jeg kunne høre, at han hørte noget Demi Lovato - hende savner jeg faktisk, nu jeg tænker over det.

Jeg fik prikket ham på skulderen, og han kiggede kort op, og da han så mig, smilede han og tog sine høretelefoner af. Bare det at han smilte, gjorde mig glad, og han var garanteret en god kæreste til Manny. Jeg kunne ikke rigtig andet end at sige 'go for it' til deres forhold.

"Hej," hilste han og smilede endnu større, da jeg hilste igen. "Er du ikke Faith Brown?" spørgsmålet overraskede mig egentlig ikke, så jeg nikkede bare og blev ved med at smile, selvom jeg nok ville blive lidt mere nedtrygt, hvis det var en pige, jeg stod overfor. Og han var ikke noget i nærheden af en pige.

"Kan du se pigen derovre?" i stedet for at pege, nikkede jeg bare over mod hende, og jeg kunne bare forestille mig hende vinke akavet til ham. Standart Manny u know. Han nikkede som svar, og jeg tog mig chancen til at fortsætte. "Hun er super sød, og hun vil rigtig gerne lære dig at kende. Og når I nu er her om morgenen om weekenden sammen, kan I da lige udnytte det og snakke lidt sammen?" et smil dannede sig på hans læber.

"Jeg har faktisk tænkt på at snakke med hende, men... Jeg er lidt genert," grinede han nervøst, hvilket fik mig til at smile som en gal. Soulmates for life! Manny er også virkelig nervøs med alt og alle, så det er vel bare perfekt.

"Hvorfor tror du, jeg er blevet sendt herover?" smilede jeg, og han fangede da også hurtigt, at hun også var virkelig genert. Han mumlede et tak, inden han bevægede sig over mod hende, og jeg kunne se på Manny's bevægelser, at hun virkelig panikkede og vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Typisk hende.

***

Jeg havde fået sagt farvel til Manny og Simon, som han hed og var endt hos Zoe, var døren allerede åben, og der var ikke en lyd i lejligheden. Det hele virkede så tomt, men jeg vidste, at hun var der. Hun havde sagt, at jeg bare skulle møde op hjemme hos hende, så kan hun da ikke være et andet sted, vel? Godt så.

Ellers har hun bare brændt dig af?

Egentlig ikke.

Det kunne da godt være?

Lad mig om tankerne okay.

Jeg stillede min taske i gangen og bevægede mig stille rundt i huset. Det var efterhånden rimelig lang tid siden, jeg sidst var her, men det lignede faktisk sig selv. Den originale bolig for en studerende lignede sig selv, og der var intet der havde ændret sig.

Jeg kom hen til soveværelsesdøren, og lyttede kort. Der kom snorkelyde fra rummet, så jeg forventede, at hun stadig sov. Uvidende om, hvad der ville komme mig i møde og chokere mig, åbnede jeg døren, og jeg ønskede virkelig, at jeg aldrig havde gjort det. Tæppet, der kun dækkede hans underdel og hende, der lå i hans arme.

Fy for helvede.

Med et skrig fik jeg hurtigt sparket døren i, inden jeg bevægede mig langt væk fra den, hvor jeg bare stod og kiggede. Det var mest chokket, der påvirkede mig i starten, men vreden tog for alvor til efter et minut eller to. Jeg var sikker på, at jeg havde vækket dem, men jeg var ligeglad. Alt der stod i mit hoved var, hvordan hun kunne gøre det mod Niall - jeg forstod det bare ikke.

Og ganske rigtigt blev døren åbnet, og Zoe kom ud med bekymring i ansigtet. Mit ansigt var koldt, og jeg fortrak ikke en mine. Jeg var sur over, at hun gjorde det. Og så med hans bedste ven?

Det var ikke fair. Det var ikke fair for Niall. Han fortjente det virkelig ikke, og han var meget mere værd end det her. Han fortjente en loyal kæreste, der ikke rendte og lavede alt muligt lort om bag ryggen på ham - men jeg må så ærligt tilstå, at han selv har gjort noget lignende det samme med mig.

Han har jo ikke været i seng med dig, vel. I har kun taget at par små, uskyldige kys. Intet andet.

Så det at æde hinanden op foren et kamera kalder du et lille, uskyldigt kys?

I var virkelig forsigtige med det kys, og I åd heller ikke hinanden op.

Det er ikke det, der er pointen! Har man været sammen, kysset eller noget som helst med en anden end sin kæreste, så er man altså utro, og nu har jeg jo så hjulpet Niall med at være Zoe utro. Selvom hun egentlig fortjente det så meget, at jeg egentlig ikke kunne forklare det.

Jeg havde så mange ord, jeg ville have ud. Jeg ville slå på et eller andet, og jeg havde lyst til at tage hen til Niall. Jeg måtte gøre et eller andet, og nu hvor jeg kender sandheden, blev jeg på en måde nødt til at få ham i bedre humør.

Mit blik røg over på Zayn, der stod og så helt rolig ud. Han var fuldstændig ligeglad med, at jeg i princippet egentlig godt kunne tage hen til Niall lige nu og fortælle ham det hele. Chancen for at han ville tro på det, var bare ikke særlig stor, så det ville egentlig heller ikke nytte særlig meget.

Stadigvæk, hvorfor fuck gjorde han det? Og hende? Hvorfor gjorde hun det?

Jeg tror faktisk godt, jeg ved det. Det er et ord, der kaldes udnyttelse. Hun vil gerne være på toppen af alting. Hun vil gerne være i det øverste hierarki på skolen, og hun vil også være det i hele verden. Hvorfor skulle hun ellers være sammen med de drenge? De er jo begge fra verdens største boyband, og jeg er jo så at sige den populære på skolen, som alle vil være sammen med. Af en eller anden grund.

Nå ja.

Ja. Og det er simpelthen så klamt, at jeg får lyst til at kaste op. Hun er bare generelt virkelig klam, når hun gør sådan noget som det. Jeg mener. Være en af verdens sødeste drenge utro? Fy for satan da. Han fortjener det virkelig ikke, det gør han ikke.

"Hvad fanden?" udbrød jeg pludselig og overgik mig selv ved ikke at have en svag stemme. Jeg var såret og vred. Jeg var såret over, at en af mine såkaldte 'bedste veninder' kunne finde på at gøre sådan noget mod sin kæreste og min bedste ven. Jeg var vred over det hele. Jeg var dog mest vred på Zoe og Zayn, der bare var ekstremt klamme at se på lige nu.

"Du siger intet til Niall!!" det var som om, at hun fandt styrken frem i sin stemme og fik den kolde facade trillet på plads, inden hun begyndte at skrige de ord op i mit hoved. Sig mig var hun da helt blondinedum? Hvem ville i det hele taget ønske at se en person, man holder af bryde fuldstændig sammen dels på grund af en selv, dels på grund af en anden? Selvfølgelig ville jeg ikke sige noget.

"Din fucking luder," hvæsede jeg og lod det ene grimme ord flyde ud af min mund efter det andet. Jeg vidste ikke, hvor det kom fra, men det kom vel bare. Jeg begyndte at bande hver gang, jeg blev irriteret eller virkelig chokeret. I denne situation måtte det være begge valgmuligheder.

Zayn prøvede tydeligvis at berolige mig, da han lagde en hånd på min skulder, hvilket måske også var en okay god ide. Jeg havde trådt et skridt over mod hende, og det var ikke længere kun grimme ord, der røg ud. Nej, det var alt, hvad der havde med Niall at gøre. Han stolede på hende. Han stolede på, at hun ikke rendt rundt og lavede alt muligt lort bag hans ryg.

Jeg vidste egentlig ikke, hvad der skete længere, og jeg var ikke længere herre over mine egne handlinger. Jeg gjorde det bare. Mine tanker var et helt andet sted, og vi kan vist godt gætte os til, hvor de blandt andet var.

De kredsede rundt om Niall, ikke?

Jo. Jeg følte en pludselig trang til at beskytte ham mod noget, jeg ikke helt vidste, hvad var. Han fortjente intet af det lort, han blev udsat for i øjeblikket. Men når hun lige havde gjort det med Niall, hvorfor så gøre det med en anden? Svaret var helt klart, at hun så hver en chance for at blive tilfredsstillet og tog den - og ja, han havde fortalt mig, at efter daten var de taget hjem til ham, og det endte op med, at de gik i seng med hinanden.

Et smil bredtes over mit ansigt. Jeg ville kunne få Zayn til at droppe hende fuldstændig, og hun aflæste hurtigt mine tanker. Hun kom med et eller andet bedende ansigt, som jeg egentlig bare sked på. Men på den anden side ville jeg måske også såre Zayn, hvilket han jo egentlig ikke fortjente.

For fanden da. Jo han gør sgu da så. Han er fucking i seng med sin bedste vens kæreste!

Ja okay, men jeg synes stadig, at Zoe er den onde i denne sag.

Hun skal ikke have al skylden. Godt nok hader jeg hende ligesom dig, men Zayn har altså også en del af skylden. Der skal to til sex, du ved?

Ja okay. Det er så heller ikke særlig smart det, de har gang i.

"Faith, please nej," hviskede Zoe vredt og gav mig et sigende blik, som egentlig kun fik mig til at skifte stilling til en virkelig snobbet position. Hvorfor skulle jeg lytte til hende? Hun havde ikke givet mig nogen grund til det. "Kan du ikke huske alt det sjove, vi har lavet sammen?" Nej, det kunne jeg ikke. Alle de gode ting blev gemt bag vreden, og jeg var så ligeglad, som man nu kunne være.

"Jeg er ligeglad. Og lige for at informere dig, så siger jeg intet til Niall. Selvfølgelig vil jeg ikke det. Jeg vil ikke se den dreng, som jeg holder mest af bryde sammen på grund af en fucking pige, der går i seng med hans bedste ven. Fuck I er klamme," jeg rystede på hovedet, og der gik ikke særlig lang tid, før jeg forsvandt ud af døren og ud på gaden. Luften beroligede mig, og den fik også tårerne til at trille ned af kinderne på mig.

Det var som om, at Nialls kommende sorg blev taget på forskud og overført til mig, og det var virkelig ubehageligt. Jeg ønskede ikke, at Niall skulle føle den, og det fik mig til at overveje tanken om at tage direkte over til ham bare for at sikre mig, at der ikke ville ske noget med ham.

Jeg tillod et snøft at komme ud, inden jeg trak min mobil op og tastede Nialls nummer ind på den. Jeg skulle derover, og det skulle være nu. Jeg ville ikke være med i Zoes og Zayns lille crew om at rydde Niall af vejen og gøre ham sløv og fri for følelser overfor alle. Det hele repeterede sig fra dengang med Jennifer - han var faldet for den forkerte pige, og jeg måtte bare se ham bryde sammen lidt efter lidt. Jeg havde en følelse af, at han ville reagere på præcis den samme måde som dengang - og det ville jeg ikke lade ske.

Jeg ville gøre alt for at se hans smil i denne tid, og det havde jeg også tænkt mig at gøre. Det måtte ikke repetere sig, det ville jeg ikke acceptere.

Det vil det jo højest sandsynligt gøre, og det ved du udmærket godt. Og hvad har du tænkt dig at gøre, når det sker?

Jeg ville i hvert fald finde på at overskride nogle grænser.

Hvilke grænser?

Jeg ved det ikke, men jeg ville i hvert fald træde langt over dem.

Det vil jeg glæde mig til at se så.

Jeg rystede på hovedet, inden jeg satte mig ned på en bænk, jeg netop var kommet til. Et kort øjeblik kiggede jeg på min mobil, der lå i min hånd, inden jeg ringede op. Hvis ikke han tog den, ville jeg garanteret have skyldfølelse over det resten af dagen, og det skulle jeg helst ikke nyde noget af. Hvis der var noget, jeg hadede, så var det dét.

"Det' Niall?" jeg kunne høre et grin i baggrunden, og han grinte også en smule selv. Det ville sige, at han var glad, og det gjorde mig glad at vide, så der kom et lille smil frem på mine læber, indtil jeg kom til at snøfte. Det hørte han selvfølgelig, og grinet blev straks erstattet med en bekymret stemme i telefonen. Pis. Jeg ødelagde da også det hele. "Hvad er der i vejen?"

"Kan jeg komme over? Så kan jeg fortælle det der," igen havde jeg ikke tænkt mig at fortælle alt det om Zoe og Zayn. For guds skyld, nej. Jeg ville sikkert komme op med en lille, hvid løgn i sidste sekund, selvom jeg på forhånd jo vidste, at han ville komme til at vide alt - men nuet er en gave, som man jo siger.

"Du er altid velkommen herhjemme, Faith. Du kommer da bare, men jeg har Andy på besøg i øjeblikket, så jeg håber, I stadig trives," grinede han, og et smil kom op på mine læber igen, da jeg hørte hans smukke og irske latter, som jeg ikke blev træt af at høre på. Dog blev jeg hurtigt trist igen, da jeg vidste, at hans grin og smil snart ville være væk igen.

Men jeg havde savnet Andy utrolig meget, så det var da bare en bonus, at han var der! Tak Niall, du er en skat.

Apropos den latter. Den anden dag, hvor I kyssede. Du har stadig ikke svaret mig på det med, at den kunne gøre dig glad når som helst.

Den kan da også være lige meget.

Nej? Han er din bedste ven?

Det er da normalt at tænke sådan om ens bedste ven, er det ikke?

Nej, jeg tror faktisk, at du er ved at få mere end venskabelige følelser for ham, hvilket du ikke må få - det ville ødelægge alt.

Okay. HOOOLD ON. Mere end venskabelige følelser for ham? Det må være din spøg, ikke?

Egentlig ikke.

Du er latterlig.

Og du er grim, så vi er vel ikke et særligt godt match, vel?

Stop dig selv.

 

Okok, så sent kapitel til jeer i daaag. er så glad, fordi jeg her købt den nye iPhone 5s for mine egene penge hæhæ, den er seriøst lækker o:

OG HALLO KOM MED JERES TANKEEER.<3 Hvad tror I der sker? Hvad gør hun? Og har hun følelser for Niall, men vil bare ikke indrømme det? Skriiiiv.<3

Katrine.x

 

PS. Jeg har tilføjet Manny til min persongalleri, så tjek hende lige ud, jaa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...