The Difference Between Love and Cheating | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2016
  • Status: Igang
Zoe Parker og Niall Horan har altid fremstået som det perfekte par i medierne. Søde ord, beskrivelser om, hvor fantastiske de er sammen og hvor godt hun passer til titlen som Nialls prinsesse er hvad, der render rundt overalt i medieverden for tiden. Men ikke alt er, som medierne får det vist som.
Alt imens Niall bliver mere og mere deprimeret uden nogen ved hvorfor, lever Zoe livet. Og da alt synes at være umuligt, spørger han sin bedste veninde, Faith Brown til hjælp, der med det samme hjælper ham med at komme op på hesten igen.
Men da Faith finder Zoe i sengen med en af Nialls bedste venner, får hun en større trang til at støtte Niall gennem den tid, han er ved at tage igennem. Men hvad sker der så, når Niall finder ud af det hele? Og hvad med Faith? Hvad ender hun med at gøre?
Velkommen til The Difference Between Love and Cheating - en movella fyldt med utroskab, sårede følelser og opspirende kærlighed.
**Der vil forekomme upassende sprog og erotiske scener**

62Likes
91Kommentarer
11129Visninger
AA

10. 6 - "Jeg bliver nødt til at gå."


"But I'm okay, when I lie down in your arms."

Envy - In Your Arms

 

Jeg sendte mig selv et opmuntrende smil i spejlet, inden jeg begyndte at sætte mit hår. Det var jo bare en date, ikke? Godt nok med en, jeg ikke kunne lide, men det kunne være lige meget. Han kunne alligevel ikke lide at lade hans date betale, når han var på date med en, så jeg fik da noget gratis mad ud af det.

Zayn havde været meget skeptisk, da jeg havde fortalt ham det. Dog hjalp det en smule, da jeg sagde til ham, at han var den eneste, jeg havde øje for. Hvorfor jeg så gjorde det? Jamen, nu skal du høre.

Her den anden aften ringede han til mig og spurgte, om jeg ikke ville ud på en date med ham, fordi han savnede mig. Jeg var tvivlende, for jeg havde jo Zayn, men da han begyndte at græde og nærmest tigge mig om det, kunne jeg ikke andet end at takke ja til hans tilbud. Ville du ikke også have gjort det? Men han blev i hvert fald glad, og det var jeg vel glad for... På en eller anden side vel.

Den sidste hårnål blev sat i håret, og jeg rettede hurtigt på kjolen, inden jeg kiggede mig selv i spejlet igen og smilede endnu engang opmuntrende til mig selv. Dette skulle bare overstås, så jeg kunne komme hjem til Zayn igen hurtigst muligt. Vi boede lidt hos hinanden for tiden, og det var faktisk virkelig hyggeligt.

Ligesom jeg havde taget mine leggins på indenunder kjolen, ringede det på døren. Jeg vidste det var ham, og døren var også åben, så jeg råbte bare til ham, at han skulle komme ind, og lidt efter stod han i døråbningen og betragtede mig, og det fik mig til at smile genert.

Ad for satan, Zoe. Stop det.

"Hej, Niall," smilede jeg og gik over til ham og kyssede ham kort på munden. Han så virkelig godt ud i dag, det måtte jeg virkelig indrømme, og han havde det sødeste smil på læberne, som nok var det, der fik mig til at falde for ham dengang på klubben. Jeg vidste ikke, hvad der virkelig skete den aften, men det var i hvert fald den bedste sex, jeg nogensinde havde haft.

Han hilste hurtigt tilbage og sendte mig et stort smil, inden han gjorde gestus med armen, og jeg tog hurtigt imod den, inden vi forlod lejligheden.

***

"Jeg har sådan savnet dig," indrømmede jeg og fattede ikke helt selv, at de ord kom ud af min mund, men det havde faktisk været overraskende hyggeligt at være sammen med ham her til aften. Jeg havde savnet hans søde ord, hans væremåde, hans søde smil og det bedårende grin, og derfor fortrød jeg også en smule, at jeg havde behandlet ham, som jeg havde.

"Jeg har også savnet dig," fik han sagt gennem det store smil, han havde på læberne, inden han tog fat om min hånd, der lå på bordet. Jeg slog kort mit blik ned til vores hænder, og et smil dannede sig på mine læber. Han var så bedårende, og han var også den eneste dreng, der havde været så sød og beskyttende overfor mig.

I går havde jeg set det som en udfordring på min vej. Som en sten, der hele tiden sad på min fod, men nu havde jeg absolut intet imod det. Jeg havde intet imod ham længere... Jeg havde på en eller anden måde skiftet mening på den time, vi havde siddet herinde.

Jeg sendte ham et kort smil, inden jeg tog fat i gaflen med den ene hånd og stoppede noget salat ind i munden. Restauranten var også ekstremt fin, og jeg vidste ikke, hvorfor han lige havde valgt dette sted. Alle vidste, at han elskede Nando's højere end noget andet, så en fin restaurant var ikke lige det, jeg havde forventet af ham.

"Hvad står der bag valget af restaurant?" spurgte jeg og sendte ham et varmt smil, der blev gengældt med det samme, og han regnede vist også hurtigt grunden til mit spørgsmål ud, da han grinede svagt og kiggede ned i bordet, inden han kiggede op igen, og man kunne se et par rosenrøde kinder.

Vent, rødmede han?

Ej okay, hvor er han bare sød.

"Du har altid elsket restauranter som disse. Så jeg ville lige fejre vores første date i lang tid med noget af det, du kan lide," sagde han med en svag rødmen i kinderne, der fik mig til at udbryde en 'aw' lyd, som fik ham til at rødme endnu mere, end han gjorde før. Hvis det altså var muligt.

"Jeg ville kysse dig lige nu, hvis bordet ikke stod i vejen," indrømmede jeg og kiggede et kort øjeblik på hans læber, der stod op i et smil, inden han lænede sig ind over bordet og kyssede mig blidt på munden, så sommerfuglene i min mave kom ud af deres hi. Det var længe siden, mine sommerfugle havde været i brug, men jeg nød, at de var tilbage.

Han satte sig på stolen igen og betragtede mig med et kærligt blik. Sig mig, hvordan fanden kunne jeg have fundet på at være ham utro? Han var det bedste, der nogensinde var sket for mig... og du må virkelig ikke spørge mig om, hvorfor det først var gået op for mig nu... Men jeg fortrød det mere end noget andet, og jeg havde bare lyst til at være sammen med ham og ingen anden for at gøre det godt igen.

Skyldfølelsen borede sig ind i mig, som en masse tanker meldte sin ankomst i min hjerne: havde han grædt på grund af mig? Havde jeg gjort noget, så han har skudt skylden på sig selv? Har jeg såret ham? Har jeg gjort noget, så han egentlig aldrig kan tilgive sig selv?

Svarene på alle de spørgsmål var afgørende ja.

Niall snakkede og snakkede, men jeg var for langt væk til at kunne lægge mærke til det. Det var som om, at det hele gik op for mig, som han sad der og snakkede om alverdens ting. Det gik op for mig, hvor dum jeg havde været. Jeg havde været en bitch, en kælling. Ja, alt det klamme, man kan være. Tænk, at jeg havde udsat ham for at give slip på de dyrebareste. Tænk engang.

Det var gået op for mig, at han havde en facade oppe hele tiden, og det hele var på grund af mig. Jeg havde udsat ham for så meget smerte, så det ville være meget lettere bare at gå fra ham nu, så han kunne få det hele på en gang og så komme over det lidt senere... Men jeg kunne på en måde ikke slippe ham lige nu.

Tårerne pressede sig på, og jeg rejste mig hurtigt op, inden jeg begyndte at gå hen mod toiletterne. Jeg kunne høre, at Niall råbte på mig, men jeg fortsatte bare mine hurtige skridt mod pigetoilettet. Og da jeg først var kommet derind, brød jeg sammen. Jeg kunne ikke klare skyldfølelsen længere.

Jeg var ligeglad med, om jeg ødelagde min makeup. Jeg håbede vel egentlig bare på, at jeg kunne græde skyldfølelsen ud af mig, men selvfølgelig kunne jeg ikke det.

Jeg fortrød alle mine handlinger, jeg havde lavet med Zayn. Jeg fortrød mig forhold med ham, og jeg fortrød alt, jeg havde lavet med alle andre end Niall. Det var ham, jeg ville have, men jeg havde bare ikke fået mine øjne åbnet for det før nu.

Irriteret fik jeg slået min hånd ind i væggen, hvilket egentlig ikke frembragte andet end et klynk fra min side af. Jeg måtte have min vrede ud på en eller anden måde. Vreden over, at jeg havde gjort så meget ulykke på det sidste. Vreden på mig selv.

Folk kom ind og kiggede mærkeligt på mig, men i dette øjeblik var jeg ligeglad. Niall fortjente ikke det her. Han fortjente en kæreste, som ville gøre alt for at se det smil på hans læber. Hvilket vi godt kunne konkludere ikke var mig. Men Faith kunne være et godt eksempel

Et smil dannede sig på mine læber. Ja, Niall og Faith passede perfekt sammen, og hun kendte ham bedre end nogen anden, hvilket jeg ikke gjorde. Hun fortjente ham, og han fortjente hende. Jeg ødelagde bare det hele ved at lalle ind i hans liv ved at starte med at knalde ham, for derefter at ignorere ham fuldstændigt.

Langsomt rejste jeg mig op og kiggede mig i spejlet. Jeg havde heldigvis taget vandfast mascara på i dag, så den var ikke rendt ned af mine kinder, hvilket var ret dejligt. Min eyeliner var dog blevet lidt sjusket, men det så jeg bort fra. Mit smil var ikke til at få væk på dette tidspunkt, selvom jeg lige havde grædt det hvide ud af øjnene.

Lysten til at være sammen med Niall forsvandt, som den var kommet. Han skulle være sammen med Faith: pigen som han havde været sammen med i... Like... for evigt, mand. De mødtes i børnehaven, men de blev først venner i børnehaveklassen, men det var stadigvæk over 15 år så.

Målrettet gik jeg hen til døren og videre hen mod bordet, hvor Niall stadig sad, dog denne gang med hovedet nede i mobilen. Da jeg kom tættere på, så jeg, at han skrev med Faith, og det vækkede straks min interesse. Stille fik jeg læst et par af beskederne op.

#Virkelig? Så lang tid kan det da ikke tage at være på toilettet aha.<3#

#Hun var lige ved at bryde sammen ved bordet, jeg håber ikke, det er på grund af mig...#

#Stop med at sig sådan noget, selvfølgelig er det ikke det.<3#

#Jeg vælger at tro på dig then.<3#

#Det burde du også, fordi du er den mest fantastiske, smukke, dejlige, søde, unikke og seje dreng, jeg nogensinde har mødt.<3#

Et genert fnis slap ud fra hans læber, inden jeg med et smil og forholdsvist blanke øjne gik hen til min stol, inden jeg tog min cardigan på. Niall kiggede op, sendte mig et smil, inden han så, hvad det var, jeg var i gang med.

"Har du grædt..?  Hvad har du gang i?" han rejste sig op og skyndte sig at lægge et par pengesedler på bordet, inden han gik hen til mig og kiggede mig i øjnene.

"Jeg bliver nødt til at gå," sagde jeg, stadig med et smil på læben, inden jeg begyndte at gå hen mod udgangen. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg smilede sådan, men det var mest, fordi jeg vidste, at han ville være sammen med Faith og fortælle det hele. Der var ikke noget, som han ikke fortalte til hende. Han fortalte slev, når vi havde haft sex.

Ligesom jeg skulle til at trække ned i håndtaget, inden en person tog fat i mit håndled. "Så tag i det mindst hjem til mig," stemmen var såret, hvilket jeg godt forstod. Tænk at have en kæreste, der aldrig ville være sammen med ham, og når man så var sammen med hende, skred hun fra ham. Jeg kunne sagtens stå i den situation, som han var i lige nu.

Et suk forlod mine læber, og han kiggede på mig med de der håbefulde øjne. Jeg havde aldrig kunne stå for de øjne, og derfor endte jeg også med at nikke. Han smil blev stort, og han kyssede mig kort på munden, inden han tog fat om min hånd og trak mig med ud af døren og hen til hans bil.

Dette skulle nok blive spændende

***

"Så Niall, nu må du ikke kigge," grinede jeg og holdte ham for øjnene, hvilket han begyndte at grine af. Vi sad og så Titanic, og det var da Jack skulle tegne Rose nøgen. Han kyssede mig bare på kinden og i håret, inden han rettede sin opmærksomhed mod fjernsynet igen. Et lille smil fandt sin plads på mine læber, hvorefter jeg puttede mig mere ind til ham.

Vi sad sådan, som kærestepar normalt gjorde: han havde spredte ben, hvor jeg lå imellem, og vi fyldte en hel sofa. Det var virkelig rart at være sammen med ham igen, og skyldfølelsen var gravet så langt væk i øjeblikket. Tanken om, hvor perfekt et par Faith og Niall ville være, var mindst ligeså langt væk.

Selvom jeg aldrig havde brudt mig om at se Titanic, sad jeg stadig sammen med Niall og så den. Noget, som jeg aldrig nogensinde havde forestillet mig, kunne ske. Niall legede lidt med mit hår, og jeg havde af en eller anden grund altid elsket det. Det var så rart, og jeg følte på en måde, at han passede på mig, når han gjorde det.

"Hvor har jeg savnet det her," hviskede Niall og kyssede mig i håret, hvilket fik en varme frem i min krop, som jeg fik et smil på læben af. Det var hundrede år siden, jeg havde haft en varme igennem min krop, så jeg havde helt glemt, hvor rart det egentlig var. Hvor rart det var at have nogle omkring sig, som man vidste elskede en.

"Det har jeg også," smilede jeg og vendte mig om, så jeg kunne kigge ham i øjnene. Jeg kyssede ham langsomt på munden med en hånd på hans bryst, om han kyssede hurtigt med. Dog var dette anderledes end den varme følelse, der strøg igennem min krop før. Det her var mere... Koldt og.. ligegyldigt? Det betød ingenting for mig, men jeg tror, at det betød noget for ham. Det var blandt andet grunden til, at jeg blev ved med at kysse ham.

Han satte sig langsomt op, og han trak mig med, hvorefter han tog armene omkring mig. Igen følte jeg ingenting, men jeg måtte gøre det for, at han ikke ville få for meget mistanke om noget. Jeg ønskede ikke at se ham såret, og det har jeg aldrig ønsket. Men tingene har aldrig rigtig gået efter mit hoved.

Det var  jo ikke min mening at møde ham den aften på diskoteket, hvor han sad og var i færd med at drikke sorgerne væk over en pige, der vist hed Jennifer et eller andet. Det var ikke min mening, at han skulle forelske sig i mig, og det var heller ikke min mening at ruinere en del af Faith og Nialls forhold. Det var heller ikke min mening at gøre det... den dag..

Hurtigt rystede jeg tankerne væk. Den dreng var forvirrende, og det skulle ikke slå mig ned. Jeg måtte tro på  det, der ikke var forvirrende og leve mit liv ud fra det. Det havde jeg også bedst af.

Niall trak sig ud af kysset, og han havde et smil på læben, der sikkert ikke kunne fjernes lige foreløbigt. Tanken om, at jeg kom til at fjerne det smil, var fuldstændig uudholdelig, og jeg havde lyst til at forsvinde i en kort stund. Væk. Væk fra det hele. Fra mit og Zayns forvirrende forhold, Faiths vrede på mig og Niall, der ville blive såret om ikke så længe. Jeg havde ikke lyst til at være der, når det skete, men det blev jeg sikkert nødt til alligevel.

"Jeg er træt, er du ikke også?" spurgte Niall og sendte mig et frækt smil, hvilket fik hans tanker til at stå klare for mig. No. Way. Han ville fortryde det. Han ville fortryde det så groft, men i dette øjeblik var jeg fuldstændig ligeglad. Jeg tænkte kun på, at jeg ville få noget, så jeg nikkede kort og gengældte hans frække smil. Han rejste sig op og gik hen mod hans værelse, og jeg fulgte efter.

Da jeg kom ind, var han ved at finde tøj frem til mig, og det fik mig til at smile. Jeg skulle som sædvanlig have en t-shirt på og intet andet. Jeg sov stort set aldrig med bh, da jeg ikke synes, at det var rart. Den kradsede, og ja... Bare var irriterende.

Som forudset fik jeg en af hans t-shirts i hovedet, og jeg fik hurtigt min kjole af og den over hovedet. Når jeg sov med drenge, havde jeg altså en bh på, og sådan var det. Det var til gengæld også ubehageligt, hvis jeg ikke havde det.

Jeg lagde mig ned i hans seng, og han kom også hurtigt hen og lagde sig ned ved siden af. Jeg vidste godt, hvad han mente med, at vi gik herind nu, og jeg ventede egentlig bare på, at han lagde ud. Under ingen omstændigheder skulle jeg gøre det, da det ville virke for desperat, og det kunne vi jo ikke have.

Han lagde sig langsomt hen over mig, inden han fjernede et stykke af mig hår. Jeg vidste godt, hvad det ville føre til. Jeg ville såre ham endnu mere, og jeg ville gøre Zayn endnu mere pissed. Men jeg gjorde intet. Jeg lod ham placere sine læber ovenpå mine. Jeg lod ham tage på mig, og det værste var, at jeg gengældte det hele. Jeg gengældte hans kys, og jeg gengældte hans berøringer.

Hvad rodede jeg mig ud i?

 

Åh guuud. GODT NYTÅR OG GOD JUL OG ALT DET DER HÆ. Har vist ikke fået sagt det endnu.

Men men men, Zoe fortryder og får skyldfølelse i dette kapitel. Får følelser for Niall, men føler så ingenting på et andet tidspunkt? Eller hvad?

Det skal lige siges, at de altså ender med at have sex hæhæ.

Undskyld for det forholdsvist korte kapitel, men jeg kunne ikke rigtig få det til at fylde mere...

 

Zoe er lidt træls aha

x Katrine

 

MEN HEYHEYHEY! DEN HER MOVELLA ER PÅ 39 LIKES, SKRIGER.

Sorry, men det er meget for mig ahahha

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...