The Difference Between Love and Cheating | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2016
  • Status: Igang
Zoe Parker og Niall Horan har altid fremstået som det perfekte par i medierne. Søde ord, beskrivelser om, hvor fantastiske de er sammen og hvor godt hun passer til titlen som Nialls prinsesse er hvad, der render rundt overalt i medieverden for tiden. Men ikke alt er, som medierne får det vist som.
Alt imens Niall bliver mere og mere deprimeret uden nogen ved hvorfor, lever Zoe livet. Og da alt synes at være umuligt, spørger han sin bedste veninde, Faith Brown til hjælp, der med det samme hjælper ham med at komme op på hesten igen.
Men da Faith finder Zoe i sengen med en af Nialls bedste venner, får hun en større trang til at støtte Niall gennem den tid, han er ved at tage igennem. Men hvad sker der så, når Niall finder ud af det hele? Og hvad med Faith? Hvad ender hun med at gøre?
Velkommen til The Difference Between Love and Cheating - en movella fyldt med utroskab, sårede følelser og opspirende kærlighed.
**Der vil forekomme upassende sprog og erotiske scener**

62Likes
91Kommentarer
11109Visninger
AA

6. 3 - "Og sådan gik det til, at det blev virkelig akavet."


"This kiss is something I can't resist

Your lips are undeniable

This kiss is something I can't risk

Your heart is unreliable."

Carly Rae Jepsen - This Kiss

 

Jeg hader stadig Harry. Han er en nar, og han kunne ikke engang se, at jeg midt i hans kram / kvælning var ved at dø halvt. At han ikke kunne se det, fattede jeg ikke. Nar.

Vi skulle spille amerikansk fodbold, og vi har vidst alle set de tegnefilm, hvor de spiller det, ikke? Jo, men det var nogenlunde som det. Og så ringe, som jeg var til det, følte de alligevel det var nødvendigt at lande ovenpå mig i en bunke, så jeg var ved at brække alle knoglerne i min krop.

Så positiv du er i dag...

Hvordan kan jeg overhovedet være positiv, når jeg efter det finder ud af, at et eneste, jeg egentlig har brækket var min finger. Min finger i midten, og det giver ingen mening altså.

Fuck fingeren?

Ja, den.

Du er simpelthen for religiøs, Faith.

Bare fordi du ikke er det. Ligesom du siger, der skal være en ti at sige grimme ting, så skal der altså være en, der er religiøs og ikke bryder Guds love.

Bare væk mig, når du er færdig.

Du må faktisk gerne blive sovende der for evigt. Det ville bare være så fantastisk, og der ville ikke være en til at rakke min selvtillid ned  og fortælle mig, hvad jeg skulle. Ville det ikke bare være fantastisk? Jo, det ville det helt bestemt være.

Det gik først op for mig, at Harry ikke havde givet slip endnu, men det var også på grund af, at jeg ikke kunne mærke noget som helst i kroppen lige nu, men han måtte godt se at blive færdig med det der... tis.

Du kan bare ikke snakke grimt, vel?

Prøv at få mig til det. Hah, det kommer du vel aldrig til, men du ville sikkert blive helt vildt stolt, hvis jeg gjorde det, ikke? Jeg vil ikke engang høre svaret, jeg ved nemlig, hvad du vil svare.

"Harry, jeg har fået 7 til 10 pumpede drenge over mig til gang bang, og jeg er altså helt vildt kvæstet, og jeg har brækket mig finger, så hvis du lige ville fjerne dit klamme ansigt fra min synsvinkel, ville det være fantastisk," vrissede jeg af ham, og han kiggede hurtigt på mig med store øjne, inden han gav slip og fjernede sig fra mig med afsky i øjnene. Han var da simpelthen for nem.

De andre drenge havde vidst lagt mærke til, jeg bare mente det for sjov, for de begyndte da at grine af det, mens Harry bare stod og så helt lost ud - priceless.

Jeg smed mig i sofaen og udstødte et tilfredst suk. Det var første gang i dag, jeg havde slappet af, så jeg nød det fuldt ud, og da Harrys og Louis' sofaer var så dejlig bløde, kunne jeg ikke lade være med et smile drømmende.

"Hvad har i så planlagt i dag?" spurgte jeg med lukkede øjne, inden jeg åbnede det ene og så, de alle var i gang med at tweete et eller andet, så jeg skyndte mig også hurtigt at gøre det.

#The boys are tweeting something, so I guess I should do it too. Ok, bye#

Jeg rullede lidt ned ad startsiden, inden nogle af drengenes tweets rullede ind kort til efter.  Det var alle med Hashtagget #TruthOrDareTwitcamWith1DAndFaith, og det fik mig til at smile en smule. Så var det da ligesom i gamle dage. Hvor vi udfordrede hinanden til alt muligt.

"Ej hvor fedt!" smilede jeg og sendte hurtigt selv et tweet med det hashtag. Jeg var den eneste pige, og I tænker nok, at jeg sikkert fik meget i dag, men det var næsten aldrig noget perverst og meget sjældent noget med at kysse andre folk, så det var vel fint.

Drengene nikkede lidt, inden de alle kiggede smilende over på mig, hvilket faktisk var en smule uhyggeligt, men på den anden side var jeg en smule ligeglad.

Louis var ved at sætte sin computer op og starte en Twitcam, og jeg var næsten helt hyper. Jeg elskede sandhed eller konsekvens, og det var bare et plus, at det var med nogle, jeg følte mig tryg omkring, for jeg gjorde det altså aldrig til fester. Og det kom jeg desuden heller ikke til.

"Hey guys!" det var Niall, der var den energiske og tog initiativet til at sige hej til dem først. Ærlig talt var jeg lidt for doven til at sige det, men jeg havde også brækket halvdelen af knoglerne i min krop, give me a break altså.

De andre hilste også hurtigt på, så jeg følte lidt, at jeg også skulle gøre det. Jeg lænede mig lidt ud fra sofaen, så de kunne se mit hoved, og jeg vinkede så lidt til kameraet.

"He-" mere nåede jeg ikke at sige, før jeg var endt på jorden med min røv lige i vejret og over mod kameraet.

DU SAGDE RØØV!

JA, jeg er så dygtig, samvittighed. Men det var altså akavet, og da Niall slog mig på røven, blev jeg irriteret og kastede mig over Harry, som havde skubbet mig ned.

Som sagt var han en nar og alt det dårlige, der nu findes her på jorden.

"Din idiot, Harry! Jeg hader dig, du er så træls. Hvordan kan directioners holde dig ud? Ved du hvad, jeg tror jeg sætter mig over til Niall, han skubber mig i det mindste ikke," brokkede jeg mig og kiggede irriteret på Harry, der sad med et klamt smil klasket op i ansigtet.

Narrøv

Du er ved at lære det!

Jeg skubbede til Harry, så han fandt ned af armlænet, og han kom vist lidt til skade, men jeg var ligeglad. Han tog slet ikke hensyn til, jeg var en smule handicappet i dag, så hvorfor skulle jeg tage hensyn til ham?

Igen i dag.

Har jeg nævnt, du bare er så træls? Du kommer øverst på listen over folk, jeg ikke bryder mig om. Lige under Harry, og så er det perfekt.

Inderst inde elsker du mig.

You wish.

Pfft.

Jeg placerede mig selv ovenpå Niall, der tog imod mig med åbne arme og lagde armene om mig, så han sad og krammede mig. Han var altså virkelig kær.

"Okay, jeg starter," Louis smilede til kameraet, og jeg kiggede bare opmærksomt på ham. Jeg vidste godt, han ville tage mig, for sådan var det som regel. Pigen skulle først. "Og selvfølgelig er man en gentleman og siger damerne først," hvordan kunne jeg bare vide det? Jeg er genial.

"Sandhed," jeg kunne høre flere brokkede sig over mig svar, og jeg kunne også mærke, at Niall sad og legede med mit hår med den ene hånd og holdt om mig med den anden hånd. I får det altså at vide én gang til; Han er så kær, og han er min cupcake.

Louis kløede sig lidt i hovedbunden, da han sikkert havde fundet på en konsekvens til mig, men skulle i stedet finde på et spørgsmål til mig. Jeg synes godt nok, at Sandhed var kedeligt, men jeg ville helst starte let ud. Senere ville jeg nok sige konsekvens.

Hans ansigt lyste lidt op, inden han rettede blikket mod mig igen. "Har du nogensinde haft en kæreste?"

"Nej," sagde jeg med det samme. Jeg havde aldrig haft en kæreste, da jeg aldrig havde troet på kærlighed siden dengang. I starten var det nu mest noget med, at jeg ikke kunne forstå, hvordan jeg kunne være så naiv og havde troet på, nogen kunne elske mig.

De kiggede alle mistroisk på mig undtagen Niall. Han kendte til det hele, hvorimod de andre slet ikke gjorde, og jeg begyndte stille at få tårer i øjnene ved at tænke på det. Hvorfor jeg pludselig var blev så følsom, vidste jeg ikke, men det var i hvert fald træls.

Du vover lige på at sige det til dem, det vil ødelægge det hele.

"Jeg vil ikke snakke om det," sagde jeg kort og kiggede undskyldende på dem, og de nikkede overraskende nok forstående. Og det var jeg også glad for, at de gjorde. Hvilket betød, et jeg skulle til at spørge en af dem. Og jeg var altså pænt ringe.

Gudskelov for, at du ikke sagde det.

"Så er det vel mig?" konstaterede jeg, men kom uheldigvis til at udforme det på en spørgende måde, så de alle begyndte at nikke som nikkedukker.

Jeg elsker faktisk nikkedukker, de er mega seje. Og sjove at prikke ekstremt meget til, så de bare nikke og nikker og nikker og nikker, hihih.

Okay det der var bare sært.

I don't give a damn.

"Så tager jeg..." Jeg tænkte mig lidt om, inden jeg besluttede mig for, at det skulle være Harry. Dte var en måde at få det her til at blive sjovt på + hvis han valgte konsekvens, kunne jeg få ham til alt, og jeg ville have en masse magt over ham. Indsæt ondt grin.

Du er genial, Faith! Og ja, det sagde jeg lige, men jeg er altså blevet træt af at rakke ned på dig hele tiden. Men det der, det er bare genialt.

Indrømmede du lige, at du rent faktisk kunne lide mig?

Det har jeg ikke sagt noget om.

Du hentydede til det.

"Harry," fik jeg endelig ud af min mund, hvilket fik Niall til at mumle, at jeg tænkte for meget, og det fik mig bare til at kaste mig ovenpå ham. "Du kan lide det," hvilket fik ham til at grine og give mig en nugga.

Bare ved at være der i så kort tid, havde allerede lindret mine smerter, der ellers var så store, før jeg kom herhen. De er i sandhed noget af det bedste, der findes.

"Konsekvens," en del af mig følte sejr, da han sagde det. Hans handlinger lå i mine hænder lige nu, og jeg følte mig ekstremt ond lige nu.

"Sig efter mig; Faith er så super lækker, og jeg forguder hende i al hemmelighed. Faktisk har jeg et billede med hende inde på mit værelse, som jeg kysser godnat hver aften, fordi jeg er så forever alone,"

Helt ærlig? Du kunne have valgt alt, og så siger du dét? Du er i sandhed en sær person, Faith.

Han kritiserer mig altid og desuden er det sandt, så luk arret og lad mig lige få mit øjeblik for mig selv, tak.

"Det siger jeg altså ikke," grinede Harry, inden jeg sendte ham et dræberblik. Dog ikke uden et smil, inden jeg tilføjede, at han blev nødt til det, da det var hans konsekvens. Og jeg var og er stadig ret sikker på, at det rent faktisk er sandt.

Drengene omkring os sad bare og prøvede alt for at holde masken, men det gik ikke så godt, da jeg vidste, at Niall virkelig var ringe til at holde masken, når det var sådan noget der. Og sådan gik det til, at alle sad og grinte omkring os, selvom jeg for en gangs skyld rent faktisk var seriøs.

How  great..

***

"Konsekvens," sagde jeg fast besluttet, da jeg kiggede over mod Louis. Jeg havde indtil videre kun taget sandhed, og det synes drengene var pænt træls. De klagede da hver gang. Især, da Harry havde spurgt mig, og jeg sagde sandhed.

Han kunne have spurgt om alt. Han kunne have spurgt om, hvad min største hemmelighed var eller, om jeg egentlig i hemmelighed havde et sygt crush på ham eller sådan noget meget ondt, men ved I hvad han sagde?

Han spurgte om, hvad min livret er.

Sådan går det, når Harry tænker under pres, men det var alligevel et af Jordens sværeste spørgsmål, og det tog mig også 10 minutter eller sådan noget at svare på det, hvilket alligevel endte med, at jeg sagde, jeg ikke kunne vælge.

Og det var så også mega sært. Hvor mange særheder har du lige, kvinde?!

Altså, jeg har jo noget handicappet i min hjerne, så det er vel på grund af det.

Hvad hentyder du til?

Ha, jeg sagde jo, du var handicappet!

De fleste af drengene råbte yes, rimelig højlydt, og Harry hviskede noget til Louis, der fik ham til at stå op i et smil, hvilket ærlig talt skræmte mig en smule... Åh gud, Larry. Jeg hader Jer.

"Hav et langt kys med Niall," Harry smilede triumferende, da ordene passerede Louis' læber, mens de andre lavede high-fives med hinanden, men jeg var ærlig talt for bange til at kunne sige noget.

Han havde jo Zoe? Louis og Harry havde lige hentydet til, at Niall skulle være Zoe utro, og det havde jeg ikke lyst til at blive involveret i. Zoe så måske med lige i øjeblikket og..

Åh gud, jeg kan ikke gøre det her.

Så hold dog kæft og kys ham, kvinde! Skid på Zoe og lyt til din samvittighed, for God's sake!

Men jeg har jo dårlig samvittighed, og den kommer ikke fra dig, men så ved jeg heller ikke, hvor den kommer fra... det må jo være noget inde i mig, der siger sådan noget, eller.... Nej, jeg forvirrer bare mig selv nu.

Skid på den samvittighed, der ikke er mig. Selvom der er lidt tomt herinde, så der kun er plads til mig. Du har jo lyst, og det har du haft, siden du blev knust af Jared. Hvem var der for dig? Niall, så gør det nu.

Okay, men kun denne ene gang!

FUCK YEAH! Jeg mener... Godt, du er ved at blive klog.

"Okay," røg det ud af mine læber, hvilket fik Harry til at kigge irriteret på mig. Men jeg var ligeglad med, hvad han ville sige. Jeg var nødt til at gøre det her, og det var en konsekvens.

Jeg lagde også mærke til, at kommentarerne på twitcammet nu rullede ind og sagde, at de shippede 'Naith' sygt meget, hvilket faktisk fik mig til at smile en smule. Ej, det var da lidt sødt alligevel, ikke?

"Og sådan gik det til, at det blev virkelig akavet," grinede Niall for at lette stemningen mellem os, inden jeg vendte mig mod ham og smilede kort til ham, som han hurtigt gengældte, inden han tog mit ansigt i sine hænder i en kærlig bevægelse, der gjorde mig lidt blød i knæene.

Vent, hvad?

Jeg nåede ikke at tænke mere, jeg nåede knapt nok at få pusten, inden den blev taget fra mig som en mavepumper. Nialls læber var bløde mod mine, og jeg følte en kilden i min mave ved tanken om, hvad det var vi gjorde.

Langsomt lukkede jeg øjnene i og tillod mig at nyde det et par sekunder. Mine følelser eksploderede indeni mig, og jeg var sikker på, at jeg aldrig havde følt sådan med nogen som helst nogensinde før, og faktisk så skræmte tanken mig en smule.

Hans tunge bevægede sig hen over mine læber, og jeg forstod hurtigt hentydningen, så jeg åbnede munden en smule, hvorefter hans tunge begyndte at lege lystigt med min.

Jeg anede ikke, hvad der skete, men jeg ville ønske, at den lykke jeg følte ville vare evigt og aldrig slutte. Alle problemerne om Zoe synes at være væk, og det lettede at få dem væk fra mine tanker bare i et par sekunder.

Drengene piftede en smule, men jeg ignorerede det bare og nød det bare endnu mere. Aldrig havde Niall og jeg kysset - hvor dumt det end lyder, men vi havde aldrig følt for at udforske nye ting omkring vores forhold, og det var jeg taknemmelig for. Jeg ville aldrig have denne følelse nu, hvis vi havde gjort det før.

Hvorfor Niall endnu ikke havde trukket sig ud af kysset, vidste jeg ikke, men jeg elskede ham for det. For hvert sekund, der gik, tænkte jeg bare konstant; Bare lidt mere, og jeg kørte den lidt længere ud.

Men Niall havde vist ikke noget imod det, og det var jeg glad for. Jeg havde aldrig set denne side af Niall, men en gang skulle jo være den første.

Det var ligesom på film. Der hvor pigens ben giver efter, fordi hun ikke kan tage følelserne, der bare skyller ind over hende, for jeg var sikker på, at hvis jeg stod op, ville jeg sikkert lande på jorden.

Jeg var overrumplet, og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, jeg var på lykkepiller, men heldigvis var jeg ikke det. Det var den første ægte lykke, jeg havde følt længe, og at det så var Nialls skyld, fik mig blot til at elske ham endnu mere.

Åh Niall.

Det lød lidt som et støn inde i mit hoved, så jeg tvang mig selv til at trække mig fra ham og smile kort til ham, inden han trak mig ind i et kram. Jeg havde ærlig talt aldrig oplevet noget lignende det her nogensinde i mit liv.

Hvorfor fanden skulle du få mig til at slutte det kys der, hvor jeg dog hader dig.

Du kunne lide det. Og fortæl mig nu ikke, at du ikke følte noget der, for jeg er inde i dit hoved, og jeg ved når du lyver.

Den første tåre blev dannet i min øjenkrog, men det var udelukkende på grund af følelserne, der overvældede min krop i dette øjeblik. Mine ben ville ikke lyste, selvom jeg havde lyst til at gå.

"Jeg tror vi slutter den nu. Vi har også været i gang i to timer, og klokken er ved at være mange," mumlede Liam, og jeg vidste udmærket, at han tog lidt hensyn til Niall og jeg, der ikke sagde noget men bare var i det kram.

De andre fik sagt farvel, og Louis tog derefter sin computer med ind på sit værelse, hvorefter de andre gik et andet sted hen. Hvis de troede, Niall og jeg skulle snakke nogle ting igennem, var det ikke nødvendigt. Ord var ikke nødvendige i dette øjeblik.

Jeg havde kysset Niall.

Åh gud, jeg havde kysset Niall.

Jeg er sådan et dårligt menneske! Han har en kæreste, og han fortjener så meget bedre end mig... Og...

Du skal slet ikke begynde på, hvad han fortjener. Han fortjener dig, og Zoe behandler han heller ikke godt, og jeg er sikker på, han følte det samme. Ellers ville kysset være meget kortere, end det var.

"Niall," min stemme var mere sårbar, end det var meningen, og jeg havde lyst til at føle den lykke igen, men jeg måtte styre mig for ikke at kysse ham igen. Det ville være forkert.

"Shh," mumlede Niall inden han kyssede mig i håret, inden han trak sig fra mig og kyssede mig i håret.

Jeg var glad for, han havde det på samme måde. Han følte heller ikke for at sige noget, og det gjorde jeg heller ikke. Vi var så ens på så mange måder, at man skulle tro, det var løgn, men det var det så desværre ikke.

Eller, jeg ville nu ikke sige desværre, for det er meget lettere at finde ud af, hvad vi skulle lave sammen, men inderst inde... Var jeg vel nok bange for, at det kys havde ødelagt alt. At det hele bare ville være akavet efter dette, og vigtigst af alt; at jeg ville miste min bedste ven.

Tårerne pressede sig på, da jeg kom på den tanke. Jeg ville ikke miste Niall. Han var alt, hvad jeg havde tilbage. Mine forældre arbejdede hele tiden, da min mor konstant skulle designe nyt tøj, og min far skulle finde ud af noget mere om universet.

Et hulk slap ud af mine læber, hvilket fik Niall til at kigge forundret på mig, mens tårerne trillede ned af kinderne på mig, som var de ustoppelige.

"Det her kommer ikke til at ændre noget som helst, vel Niall?" spurgte jeg grådkvalt, hvilket fik Niall til at protestere højt. Et smil dannede sig på mine læber, indtil han sagde seks ord, der fik mit hjerte til at gå i tusind stykker.

"Lad os bare glemme det, okay?" jeg havde lyst til at sige, jeg ikke ville glemme det, men jeg ville ikke lyde som en latterlig lille pige overfor ham.

"Okay," mumlede jeg modvilligt, inden han endnu engang trak mig ind i et kram.

Er det så her, vi skal begynde på alle de der awww-lyde eller hvad?

Hold mund, jeg har brug for at tænke...

 

Awwh, Naith/Fiall moment, hvaaaa?

OG FAITH FØLTE NOGET LIGE DER HIHIHIHIHI, hvor søøødt.

Kommer hun til at fortælle Niall det? Og hvad følte Niall egentlig, eller følte han slet ikke noget som helst?

Find ud af det i næste kapitel, som bliver med Nialls synsvinkel.<3

Lots of Love.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...