The Difference Between Love and Cheating | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2016
  • Status: Igang
Zoe Parker og Niall Horan har altid fremstået som det perfekte par i medierne. Søde ord, beskrivelser om, hvor fantastiske de er sammen og hvor godt hun passer til titlen som Nialls prinsesse er hvad, der render rundt overalt i medieverden for tiden. Men ikke alt er, som medierne får det vist som.
Alt imens Niall bliver mere og mere deprimeret uden nogen ved hvorfor, lever Zoe livet. Og da alt synes at være umuligt, spørger han sin bedste veninde, Faith Brown til hjælp, der med det samme hjælper ham med at komme op på hesten igen.
Men da Faith finder Zoe i sengen med en af Nialls bedste venner, får hun en større trang til at støtte Niall gennem den tid, han er ved at tage igennem. Men hvad sker der så, når Niall finder ud af det hele? Og hvad med Faith? Hvad ender hun med at gøre?
Velkommen til The Difference Between Love and Cheating - en movella fyldt med utroskab, sårede følelser og opspirende kærlighed.
**Der vil forekomme upassende sprog og erotiske scener**

62Likes
91Kommentarer
11088Visninger
AA

25. 21 - "Hun løb grædende væk."


”I only miss you when I’m breathing.”

Jason Derulo – Breathing.

 

At sige, jeg var jaloux på Ed og Justin, ville ikke engang få mig til at få det bedre med mig selv. Jeg følte mig som en idiot, da hun åbenlyst begyndte at flirte med Justin lige for næsen af mig. Hvem ved, hvad jeg kunne have fundet på at gøre, hvis ikke jeg havde skyndt mig væk.

Jeg savnede Faith. Så meget. At se hende gøre så meget ud af sig selv for sådan en aften som denne, gjorde mig trist. Trist, fordi hun ikke ville være sammen med mig og dele sin skønhed med mig. Trist, fordi hver gang, jeg kiggede på hende, kunne jeg kun se det triste ansigt fra den morgen og den åbenlyse facade, hun prøvede at holde oppe. Og så var hun så barnlig, at hun flirtede med Justin for at give mig igen for det, jeg havde gjort.

Jeg indrømmede gerne, at jeg havde været en kraftidiot, og jeg ville give alt for at gå hen for at sige undskyld til hende, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Hun ønskede tydeligvis, at jeg skulle holde mig så langt væk fra hende som muligt. Så måtte jeg jo bare rette mig ind efter det.

”Hvem har gjort sådan et lækkert ansigt så trist?” Jeg kiggede overrasket til siden, og jeg kunne ikke lade være med at smile en smule. Det var Barbara Palvin, en af mine gode veninder, som jeg ved et uheld kom til at have sex med for at par år siden efter bruddet med Jennifer. Heldigvis lå der ikke noget i det, og vi var begge to fulde, så nu var vi kun venner. Et venskabeligt selskab var det eneste, jeg havde lyst til i øjeblikket, så jeg hilste på hende. Dog kunne jeg ikke lyve for mig selv og sige, at jeg helst ville være sammen med Barbara – langt fra. Jeg savnede Faith, og jeg havde brug for hende. Hvis jeg ikke havde fucket det så meget op den morgen… hvis jeg bare havde været ærlig over for hende, ville det hele være anderledes nu.

Drinken blev taget op til min mund i forsøget på at komme væk fra tanken. Det var allerede sket, og selvom jeg havde sagt til Justin tidligere, at jeg blev nødt til at snakke med hende i aften, skete det højest sandsynligt ikke. Jeg var en kujon, og jeg kunne ikke tage mig selv sammen. Jeg kunne ikke engang se mig selv i øjnene uden at væmmedes ved det fact, at Faith havde det så elendigt på grund af mig. Jeg elskede hende, for fanden!

Barbara snakkede til mig, men jeg opfattede ikke over halvdelen af det, hun sagde. Jeg blev ved og ved med at hælde på mig selv, og til sidst var jeg ret fuld. Men jeg var ligeglad. Det skulle bare væk. Billedet af Faith smukkere end nogensinde, hendes åbenlyse flirten med Justin, jalousien og skyldfølelsen kunne jeg ikke bære. Det var for mange følelser på en gang, og jeg var næsten 100% sikker på, at hvis jeg følte andre ting nu, ville jeg sprænges. Følelserne skulle væk. Alkohol var min løsning.

Ikke et sekund blev jeg bekymret for, hvad der mon skulle ske, hvis vi endelig vandt den Brit Award. Ville jeg gå plørefuld op på scenen, ligeglad med alt, eller hvad ville jeg? Ville jeg slet ikke gå derop? Nej, det kunne jeg ikke udsætte drengene for, da det ville være helt utroligt pinligt for dem. Men på den anden side ville det også fucke Modest! fuldstændig op, så det ville egentlig være fint nok. Jeg havde fået nok af deres belæringer.

’Niall, du skal tage dig sammen.’ ’Få styr på dit lort, Niall.’ ’Kom over dig selv, Niall.’ ’Du vanærer One Direction, Niall.’ ’Du er en skændsel, Niall.’

Men hvad kunne de gøre? Smide mig ud af bandet? Ha! Det ville de aldrig finde på at gøre. Enten var de for dumme til overhovedet at tænke på det, eller også havde de været omkring tanken og kommet til den konklusion, at det ville gøre det hele værre. Ergo var de dumme eller kloge. You decide. Jeg var egentlig også ret ligeglad, og de kunne rende mig et vist sted.

Jeg var bare så vred, indebrændt, skuffet, og jeg havde det forfærdeligt. Vred på mig selv og de valg, jeg altid havde taget. Jeg havde altid valgt en anden pige i stedet for Faith, der i virkeligheden havde gjort alt for, at jeg ville have det godt. Hun havde hjulpet mig, støttet mig, uanset hvor uenig hun var med mig. Hun havde altid været der, men nu er hun væk. Og der er intet, jeg fortryder mere end, at jeg lod hende gå den morgen.

Jeg kunne have sagt noget, men det var som om, at ordene på det pågældende tidspunkt ikke kunne findes. Jeg ville have sagt ’Jeg elsker dig,’ men i stedet valgte jeg at være en kujon, og nu bed det mig i røven.

Jeg havde skuffet mig selv, Faith, drengene og hovedsaligt alle, hvis mening betød noget for mig, og alle dem, jeg elskede. Drengene prøvede virkelig, men tingen med Faith havde virkelig ramt mig hårdere end tingen med Jennifer eller Zoe havde gjort.

Måske var det, fordi jeg vidste, at det var mig, der havde lavet fejlen denne gang, og det var ikke Faith. Det var mig, der havde gjort det her. Jeg havde puttet mig selv i denne situation, og der var ikke noget, jeg kunne gøre ved det. Sket var sket, og jeg kan nu ikke gøre andet end at komme over det, ligesom jeg var kommet mig over Zoe og Jennifer. Nu jeg tjekkede efter, var Barbara egentlig også ret lækker, og jeg måtte indrømme, at jeg kunne hende godt. Hun var trodsalt undertøjsmodel.

Egentlig havde jeg været ret overrasket over, at hun bare var blevet ved med at snakke uden at bide mærke i, at jeg egentlig slet ikke hørte efter. Det måtte da være skide irriterende at have hende som kæreste, men det kunne vel næsten være den eneste mulighed, jeg havde lige nu. Hvorfor ikke bare tage den første og den bedste? Jeg orkede ikke at lede efter ægte kærlighed længere, fordi jeg vidste, at jeg havde mistet den for længst, og det nyttede ikke noget at prøve at få den tilbage.

Derfor lænede jeg mig ind til hende og kyssede hende. Og så var der ingenting. Jeg følte intet. Jeg kunne ikke lade være med at tænkte tilbage på de kys, Faith og jeg havde delt. Pludselig fik jeg det dårligt. Alle følelserne kom tilbage, og de ramte mig hårdere end nogensinde før. Derfor skubbede jeg hende hårdt væk. Forvildet kiggede jeg rundt, idet jeg så hendes forvirrede blik på mig. Ja, hun var smuk, men jeg måtte simpelthen ikke lade Faith gå.

”Undskyld… jeg… jeg vidste ikke, hvad jeg lavede,” mumlede jeg, og jeg var virkelig i tvivl, om hun overhovedet kunne høre, hvad jeg sagde. Men det var lige meget. Jeg tog mig til hovedet og rejste mig op, idet jeg scannede rummet. Jeg kunne se Justins bebrejdende blik fra lang afstand, men det rørte mig ikke.

”Hvad fanden tror du, du har gang i?!” Liam kom stormende hen til mig, og han tog mig hårdt i kraven. Irritabelt rev jeg mig væk fra ham. Hvad var hans problem? Kunne han ikke bare være fuldstændig ligeglad med mig? Jeg ville alligevel snart være så fuld, at jeg ikke ville gøre andet end at vanære bandet. I så fald kunne han jo egentlig godt have en grund til at være vred på mig, men jeg kunne ikke se det over min fuldskab.

”Lad mig være, Liam,” hvæsede jeg og hev mig selv tilbage, da han endnu engang langede ud efter min krave. Jeg var sur og irritabel over, at Liam havde et eller andet problem, som han tydeligvis var så sur over. Han gjorde sit problem til mit problem, og det irriterede mig grænseløst. Kunne han ikke bare lade mig være? Her for tiden var han begyndt at blive en syg pain in the ass, fordi han altid skulle være på bedrevidende og belære mig med, hvordan jeg skulle opføre mig. Det var ikke ham, der bestemte det. Selvom Modest! sikkert ville være enig med ham.

”Hun ville være gået hen til dig! Hun ville have hørt dig ud! Du er simpelthen dummere end lort, Niall. Du kunne have haft chancen for at få hende tilbage, men du ødelagde det for dig selv endnu engang! Det har du fået en tendens til at gøre for tiden. Jeg kunne ikke være mere ligeglad, om du ødelægger det for dig selv. Du skal bare ikke ødelægge det for hende, hvilket du lige har gjort. Jeg begynder efterhånden at tro, at du slet ikke fortjener hende, siden det er dét, du bliver ved med at bevise gang på gang.” Han skubbede mig mange gange i løbet af hans mindre tale, og jeg kunne ikke benægte, at ordene ramte mig. Fortjente jeg ikke Faith? Nok ikke, og derfor burde jeg heller ikke prøve på at få hende tilbage.

Men jeg var selvisk. Jeg blev nødt til at have hende i mit liv, om det så ville ende med at ødelægge hende fuldstændig efter et stykke tid. Derfor kiggede jeg på Liam med øjne fyldt med fortrydelse, og da Barbara lagde en hånd på min arm, rejste jeg mig op og kiggede på hende med øjne fyldt med foragt. Hvordan kunne jeg overhovedet finde på at bruge min tid på hende i stedet for Faith?

”Hvor er hun nu?” spurgte jeg med rystende stemme, som fik Liam til at slå en kold og tonløs latter op. Jeg ville elske at kunne sige, at han ikke skræmte mig lige nu, men det gjorde han. Jeg havde aldrig set Liam så sur, som han var nu, og hvis jeg skulle være helt ærligt, så var det værre, end når nogle af de andre var rasende.

”Hvor fanden skulle jeg vide det fra? Hun løb grædende væk, da hun så jer.” Han kastede kun et sidste blik på mig, der var fyldt med så meget skuffelse og vrede, at jeg måtte træde et skridt væk fra ham. Han vendte sig om og stormede væk med en fart, der ikke kunne sige andet end, at han bare skulle væk fra mig så hurtigt som muligt. Ikke at jeg bebrejdede ham. Jeg var en idiot, og skyldfølelsen satte sig med det samme i min mave, der begyndte at brænde. Det her skete bare ikke igen.

Uden at vide, hvor jeg var på vej hen, løb jeg. Jeg blev nødt til at finde hende, forklare hende, hvorfor jeg var sådan en idiot, selvom jeg ikke havde en grund, der ville blive godkendt. Hvorfor kunne jeg ikke bare tage mig sammen og tage det tilbage, som var mit?

Jeg fik kvalme af at høre på mig selv. Mit? Faith havde aldrig været min. Jeg havde aldrig gjort mig fortjent til hende. Jeg var bare den bedste ven, der var sin kæreste utro med dig, og så snart kæresten kom kravlende tilbage, kunne du ikke bruges længere. En trist latter flød ud af min mund, da jeg var velvidende om, hvor ironisk det hele lød. Jeg forventede af hende, at hun skulle genopbygge kontakten til mig, når det var mig, der havde fucket det hele op. Hvorfor kunne jeg ikke bare tage mig sammen og bare gå hen til hende og undskylde? Nå jah, på grund af en skide værdighed, som af en eller anden grund var vigtig for mig.

Alt virkede ligegyldigt, og jeg skulle bare finde Faith. Og da jeg så hende med tårerne rendende ned ad sine kinder i en omfavnelse med Demi Lovato, blev den brændende følelse i maven om muligt endnu værre. Jeg havde lyst til at kaste op. Jeg var skyld i alle hendes lidelser.

Uden at tænke mig om, råbte jeg hendes navn, så jeg fik både hendes og Demis opmærksomhed. Selv på afstand kunne jeg se skuffelsen, der var malet i Demis øjne, og jeg var pludselig sikker på, at mine indvolde ville brænde op, hvis den brændende følelse ikke snart gik væk.

Demi sagde et eller andet til Faith, der fjernede blikket fra mig for at kigge på hende. Hun nikkede og tværede sin make-up endnu mere ud ved at prøve og fjerne tårerne med sin håndfalde.

Da jeg nåede hen til dem, stod Faith bare og gloede på mig. Vreden og sårbarheden stod ud af øjnene på hende, men jeg vidste, at hun ikke ville lave en scene foran så mange mennesker. Jeg prøvede at tale. Jeg åbnede og lukkede munden konstant, men intet så ud til at komme ud, hvilket frustrerede mig. Hvorfor kunne jeg ikke bare snakke til hende? Hvorfor vidste jeg ikke, hvad fanden jeg skulle sige til hende? Hvorfor skulle jeg være sådan en kæmpe nar? Hvorfor lod jeg hende gå den morgen? Hvorfor skulle jeg ødelagt alt for ikke kun mig selv men også for Faith?

Jeg blev ved med at stille mig selv spørgsmål inde i mig selv uden at havde nogen form for svar på dem. Jeg havde end ikke noget, der var i nærheden af et svar. Jeg stod bare og gloede tomt på hende. Det virkede virkeligt tomt, men da tårerne begyndte at danne sig i min øjenkrog, vidste jeg, at mit blik viste flere følelser, end det nogensinde havde gjort over for nogen. Jeg fortrød alt. Jeg kunne ikke finde en ting, jeg ikke fortrød, som jeg havde gjort her på det seneste.

Faith så ud til at havde fået nok, for hun fnøs irriteret og gemte sine følelser væk med et tilintetgørende blik, der fjernede mit hjerte fra brystet og fik det til at lande i min mave, hvor det begyndte at brænde langsomt, ligesom alt det andet. Men så sagde hun noget, der fik mig til at stirre på hende med åben mund.

”Jeg elsker dig, men jeg hader dig for det,” hviskede hun. Endnu engang kiggede jeg bare på hende, men endelig fik jeg mig taget sammen til at sige noget.

”Det er godt, for jeg hader også mig selv.”

 

SKRIGER OVER SLUTNINGEN BC DET ER SYND FOR DEM BEGGE MEN UGH, NIALL ER EN IDIOT OG HAN SKAL BARE HAVE EN FLAD. og endelig kom der et kapitel ud, haha, det lang tid siden.

men der er kun 2 kapitler tilbage - måske korter jeg det ned til et, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med epilogen endnu. det jeg havde planlagt, giver ikke rigtig mening længere... xD

oh well, håber i stadig læser med, og jeg UNDSKYLDER rigtig mange gange for den lorte lange ventetid, men jeg har fået et læseflip, og jeg har travlt på efterskolen øvøv

 

elsker jer.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...