The Difference Between Love and Cheating | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2016
  • Status: Igang
Zoe Parker og Niall Horan har altid fremstået som det perfekte par i medierne. Søde ord, beskrivelser om, hvor fantastiske de er sammen og hvor godt hun passer til titlen som Nialls prinsesse er hvad, der render rundt overalt i medieverden for tiden. Men ikke alt er, som medierne får det vist som.
Alt imens Niall bliver mere og mere deprimeret uden nogen ved hvorfor, lever Zoe livet. Og da alt synes at være umuligt, spørger han sin bedste veninde, Faith Brown til hjælp, der med det samme hjælper ham med at komme op på hesten igen.
Men da Faith finder Zoe i sengen med en af Nialls bedste venner, får hun en større trang til at støtte Niall gennem den tid, han er ved at tage igennem. Men hvad sker der så, når Niall finder ud af det hele? Og hvad med Faith? Hvad ender hun med at gøre?
Velkommen til The Difference Between Love and Cheating - en movella fyldt med utroskab, sårede følelser og opspirende kærlighed.
**Der vil forekomme upassende sprog og erotiske scener**

62Likes
91Kommentarer
11011Visninger
AA

24. 20 - "Jeg vil ikke snakke med ham."


”Am I still not good enough?

Am I still not worth that much?

I'm sorry for the way my life turned out.

Sorry for the smile I'm wearing now.

Guess I'm still not good enough.”

Little Mix – Good Enough

 

Da Ed kom og hentede mig, kunne jeg ikke skjule, hvor glad jeg var, da han sagde, at jeg så fantastisk ud. Det var præcis det, jeg skulle, og han løj ikke. Jeg så SÅ fantastisk ud, men det burde jeg godt nok også, for jeg havde brugt så lang tid på det. Men jeg skulle vise Niall, at jeg ikke lod mig gå på af det, selvom jeg nok inderst inde gjorde det mere end noget andet. Jeg tænkte ikke på andet.

Men det vidste han jo ikke. Og det behøvede han heller ikke at vide.

Nå, men vi ankom til stedet, hvor alt skete, og det var fantastisk. Jeg havde helt glemt, hvor fedt det egentlig var at være til stede og snakke med sine idoler og fangirle som en eller anden sindssyg person. Uden hæmninger og uden Niall denne gang. Det var nok også for det bedste, selvom jeg overhovedet ikke ville kunne undgå ham hele aftenen. Enten ville jeg støde ind i ham ved et uheld eller også blive jeg nødt til at snakke med ham, så snart jeg fik noget alkohol i blodet. Muligheden for, at han opsøgte mig, forekom mig slet ikke, da jeg vidste, at det ikke ville ske.

Det ved du jo ikke.

Jeg er ret sikker på det.

Hvordan kan du være det?

Øh, lagde du mærke til det, han sagde til mig den morgen?

Ja, men han mente det jo ikke.

Det ved du jo ikke.

Jeg er ret sikker på det.

Hvordan kan du være det?

Så stopper du, okay?

Fair.

Det første, jeg gjorde, da jeg trådte ind, var at nakke en drink fra en eller anden dude, jeg ikke lige kunne sætte ansigt på. Det var vidst nok Nick Jonas, og han blev hurtigt jaloux.

Heheee.

Ikke engang sjovt.

Det har du ret i. Det var meget sjovt.

Nej.

Jeg grinede lidt af mine samtaler inde i mit hoved, idet jeg blev prikket på skulderen. Jeg vendte mig elegant rundt på min hæl… eller, jeg prøvede. Det gik vist ikke særlig godt, for jeg faldt og ville sikkert have ramt gulvet, hvis ikke en eller anden havde grebet mig.

Og den en eller anden var Justin Bieber. Og jeg var lige ved at dø igen, men jeg ville holde det lidt mere civilt og stille og roligt denne gang.

”Hvor meget har du fået at drikke?” grinede han, da jeg var kommet på benene igen og stod smilende foran ham. Jeg kunne endnu engang ikke lade være med at grine – jeg vidste ikke, om det var grundet, at jeg bare var her, om det var ironisk eller det var, fordi Justin endnu engang stod foran mig og hele denne aften generelt virkede meget surrealistisk. Nok en blanding af det hele, for jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre ved noget af det.

”Jeg tog et glas champagne inden jeg tog hjemmefra. Hvad laver du her?” udbrød jeg til sidst, da det gik op for mig, at han ikke ligefrem var brite. Upsi.

”Så glad for at se mig, hva’?” Han løftede mig op og stå, så jeg endte med at stå helt tæt på ham med mine arme låst fast mellem min og hans brystkasse. Mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst, men jeg vidste, at det bare var, fordi han var mit idol. Jeg havde ikke følelser for ham, min indre fangirl viste sig bare sindssygt ved, at han gjorde det her mod mig. Dog vidste jeg, at han vidste, hvad jeg mente, så jeg kiggede bare på ham med et løftet øjenbryn, som fik ham til at grine. En englelyd, jeg aldrig ville vænne mig til. ”Måske overrasker det dig, men jeg har venner, der er briter,” hviskede han, mens han blinkede kækt med øjet. Nu var det min tur til at grine.

”Jeg vidste slet ikke, du havde venner. Du virker meget som den der… ingen venner, intet liv type,” gav jeg igen og trak mig derefter fra ham med et drillende smil på læben. Mine øjne fangede nogle alt for genkendelige ansigter, der havde været der for mig i virkelig lang tid. Jeg smilede stort og hoppede nærmest over i Harrys arme. Hvilket syn det måtte have været. Vi plejede at hade hinanden, men det, at Niall langsomt ødelagde mig indefra, fik os på en måde tættere på hinanden. Tro det eller ej, men han var faktisk den, der hjalp mig mest.

”Harry!” udbrød jeg begejstret og klyngede mine arme fast til hans nakke. Jeg kiggede ham over skulderen og så Louis, Zayn, Liam og selvfølgelig Niall slentre bag ham. Niall lignede praktisk talt noget, der var løgn. Jakkesættet sad, som det skulle, og håret var sat perfekt. Lou var dygtig, men hun kunne ikke ændre på det monotone og følelseskolde ansigt, der gemte sig under al den make-up, hun havde prøvet at skjule det med. Det eneste, jeg så, var et sæt, der gik igennem ham, da han så mig. Og så begyndte han ellers at se mindre glad ud for hvert sekund, jeg havde øjenkontakt med ham.

Min hjerte faldt langsomt til bunden af min mave. Jeg fik en kvalme, der ikke ville stoppe. Det eneste, jeg kunne tænke, var:

Kan jeg ikke på en eller anden måde få det til at gå væk?

Sorry to break it to you, but I don’t think so.

”Louis,” mumlede jeg langsomt og gav langt om længe slip på Harry for at bevæge mig videre til Louis og derefter Liam. Jeg ignorerede de sidste to. Jeg var overbevist om, at de bestemt ikke fortjente noget af min opmærksomhed i aften, for i aften… Jeg skulle bare glemme det hele for én aften – hvis det var muligt.

”Du ser forresten fantastisk ud.” En hånd lagde sig på min lænd, og jeg vendte mit ansigt kort for at se Justins øjne stirre direkte ind i mine. Jeg kunne mærke Nialls blik på os, og det var måske også derfor, jeg kørte den længere ud ved at smile flirtende og takke ham. Nialls hånd var knyttet, og det lignede, at han kunne springe på Justin når som helst, det skulle være. Men det ville han ikke gøre. Det vidste jeg. Han ville ikke vise verden, at han var forelsket i mig før, så hvorfor nu?

Hvis han overhovedet var forelsket i mig.

Hold kæft, det er han.

Nej han er ej.

Jo.

Irriteret rystede jeg på hovedet og vendte min opmærksomhed hen mod drengene, der alle stod og så noget så forvirrede ud. Det var nok på grund af det med Justin. Niall var skredet, hvilket slet ikke undrede mig, og som sagt stod de andre bare og gloede. Fedt.

”Hvad har du gang i, Faith?” spurgte Louis og kiggede på mig med et dømmende blik. Jeg sukkede højlydt over dem, for de havde da aldrig dømt Niall for det, han rendt rundt og gjorde. Ikke at det rørte mig, men de blev altså nødt til at blive lidt mindre dobbeltmoralske.

”Hvad jeg har gang i? Undskyld mig, men jeg må altså til at få fingeren ud af røven og komme videre. Jeg blev inviteret her af Ed, og jeg ville bare gerne have det sjovt og glemme det hele bare for en aften. Men det er tydeligvis ikke muligt, for jeg har åbenbart ikke lov til at drikke lidt, feste lidt og flirte lidt. Jeg er single, og jeg har opdaget, at det, der var mellem Niall og jeg, er slut.” Min stemme var svag, og jeg kunne mærke tårerne presse sig på, men det pressede kun vreden længere frem mod overfladen. ”Og nu er det ødelagt. Tak, alle sammen,” sagde jeg opgivende og vendte derefter om på hælen for at gå væk fra dem. Her mødte jeg Ed, som jeg tog armen om og begav mig ud for at møde alle.

***

Jeg vidste ikke, hvor meget, jeg havde fået at drikke, men jeg havde i hvert fald fået en god sjat indenbords. Lige nu sad jeg sammen med Ed, Cher Lloyd og Olly Murs, og jeg havde det så godt. Det var lang tid siden, jeg bare havde slået mig løst, som jeg gjorde nu.

Touch and Go med min dejlige Ed spillede på højtalerne, hvilket fik mig til at svinge lidt frem og tilbage i takt med musikken.

”If you say go. I would stop everything, oh. My heart would play the role now and act like it’s never been broke,” sang jeg stille med, og jeg kunne med det samme se Eds smil, hvilket fik mig til at smile. Men lige nu skulle der ikke så meget til at få mig til at smile, da jeg jo lige netop havde fået så meget indenbords. Den positive side var, at jeg ikke tænkte på Niall, som jeg ellers gjorde 95% af den tid, jeg var vågen. Han var helt væk fra mine tanker, og jeg hyggede mig bare. Fantastisk.

Men selvfølgelig kunne jeg ikke forblive i min lykke. ”Hey, Faith, jeg har lige snakket med Niall, og han vil altså gerne snakke med dig.” Pokker tage dig, Bieber. Selvfølgelig snakkede Niall med dig, fordi han vidste, at jeg ikke kunne sige nej til dig. Han kendte mig alt for godt, og det irriterede mig. Irritation og alkohol blandet sammen giver vrede. Den ophobede sig langsomt, men jeg gemte det bag et sødt smil, idet jeg vendte mig om for at svare ham.

”Men jeg vil ikke snakke med ham, så det er bare sur røv.”

You tell him, girl!

Hvis han vil mig noget, kan han sgu da bare lette sin fede røv og komme herhen, right?

Det har du fuldstændig ret i.

Jeg ved det.

”Desuden er han heller ikke hellig, du ved. Jeg gider ikke opsøge den lille skiderik med røven fuld af penge – hvis han vil noget, skal han komme her.” Mine øjne borede sig ind i hans brune, og jeg frydede mig over, at Nialls lille trick ikke virkede på mig. Han havde sikkert håbet på, at hvis Justin nu sagde det til mig, ville jeg adlyde. Måske ville jeg gøre det, hvis jeg var ædru, men det var så ikke tilfældet denne gang.

”Okay… Vil du så tage denne dans med mig?” spurgte han idet Hide Away af Daya kom på højtalerne, og mit lille fangirl hjerte smeltede, og nu var jeg som paralyseret og nikkede derfor bare. Justin ville danse med mig! Han smilede charmerende til mig, blinkede med det ene øje, inden han vendte sin opmærksomhed mod Ed. ”Jeg låner lige din date i et lille øjeblik.”

”Slå dig løs,” grinede Ed, og da Justin begyndte at trække mig væk, brød Ed ud i grin. Det var nok, fordi jeg gik og lavede sindssyge ansigter, fordi jeg var ved at dø. Kan man dø af at fangirle for meget?

Da vi kom ud på dansegulvet, lod jeg musikken overtage min krop, og jeg dansede derfor med alt, jeg kunne. Om det lignede lort eller rent faktisk så godt ud, vidste jeg ikke. Men ud fra Justins udtryk i ansigtet, så det vist ret godt ud. Jeg smilede, grinede og havde det generelt bare sjovt, som jeg stod der og fyrede den af, som jeg ikke havde gjort i meget lang tid.

Justin tog efter lidt tid fat om mine hofter, men denne gang fangirlede jeg slet ikke. Denne gang kunne jeg ikke tænke på andet end Niall, hvor forkert Justins berøring føltes og alt det, jeg havde gjort ud af mig selv for denne ene aften. Inderst inde vidste jeg nok godt, at jeg havde prøvet på at imponere Niall ved alt det her. Man kan så sige, at det ikke lige gik sådan, for her stod jeg, uden noget smil på læben og på randen til at græde. Så meget for at have det sjovt.

”Hvorfor er jeg ikke god nok, Justin?” hviskede jeg til ham, men jeg fik bare et forvirret blik tilbage. ”Den her kjole… Det her hår… Denne make-up… Det var alt sammen for ham, men han har ikke gjort noget,” hulkede jeg, og Justin vidste tydeligvis ikke, hvad han skulle gøre, for han stod bare og lod akavet sine arme omfavne mig og lod mit hoved hvile mod hans bryst. Hans duft var forkert. Niall brugte en Calvin Klein deodorant. Det gjorde Justin ikke.

”Jeg synes, du skal gå hen og fortælle ham det, Faith.” Justin blev mere komfortabel og strøg sin hånd hen over mit hår. Jeg snøftede men begyndte derefter at grine.

”Og hvad? Han vil grine mig direkte op i ansigtet over, hvor latterlig jeg overhovedet kunne være,” grinede jeg ironisk.

”Tro mig, det vil han ikke,” forsikrede han mig om. Der var noget ved den måde, han sagde det på, der fik mig til at tro på ham. Tro på, at Niall ikke ville være et svin igen, at han ville tage sig sammen og rent faktisk behandle mig pænt. Jeg tørrede mine øjne og trak mig fra ham. Jeg smilede akavet.

”Hvor sidder han?” Jeg rettede mig op og tog en dyb indånding. Det skulle nok gå. Jeg var bare lidt fuld. Hvad skulle der ske?

Intet. Han har det på samme måde.

Han vil bare ikke tage det første skridt, eller hvad?

Det må jo være derfor.

Kujon.

I know, right?

Uden at høre på Justins svar, begyndte jeg straks at kigge mig omkring. Han kunne ikke være langt væk, og hvis han var, ville han være let at spotte. Og desværre fik jeg ret.

Han sad ved et bord sammen med Barbara Palvin. Alene. Helt tæt. Jeg kunne mærke min vrede stige. Det her skete bare ikke. Det måtte ikke ske. En af de på regler, jeg havde lavet for i aften var, at  jeg ikke skulle lade Niall ødelægge den. Det var værre, end da jeg så ham tidligere på aftenen. Mit hjerte galopperede, og min vrede blev rettet mod Justin. Havde han holdt mig for nar?

Jeg skulle lige til at vende mig om for at give Justin den største sviner, da det skete. Han kyssede hende. Mit hjerte røg op i min hals, og jeg havde det som om, jeg skulle kaste op. Tårerne begyndte at hobe sig op. Jeg havde set ham kysse en anden pige før, men det føltes bare så meget værre, når jeg jo ligesom havde givet ham min mødom.

Som han fik trådt godt og grundigt på dagen efter.

Mindet frembragte lysten til at græde endnu mere, end den tidligere havde været. Hvordan kunne jeg være så naiv? Hvordan kunne jeg stole så meget på en dreng igen efter det, der skete? Det eneste, drenge har gjort mod mig, er at ødelægge mig. Niall havde ødelagt mig så meget, som en person overhovedet kunne, men jeg kunne ikke gøre noget ved det. Det var ikke min skyld, jeg havde det sådan omkring ham. Det var hans. Han forførte mig, fik mig til at tro, der kunne være noget mellem os.

Han var for helvede sin kæreste utro med mig!

Og det var kun for at ødelægge mig. Det vidste jeg, og jeg kunne ikke lade være med at ærgre mig over, at jeg var faldet i med begge ben uden så meget som at tvivle på ham. Jeg burde have tvivlet på ham, jeg burde have spurgt ind til Zoe og afvise ham. Men jeg kunne ikke. Jeg var for svag, og mine følelser for ham var for stærke.

Jeg fortrød det hele. Jeg havde mistet min mødom for ingenting. Det eneste, det gjorde, var at gøre Niall mere fjern og springe på den første og den bedste, han så. Gad vide, hvor mange han havde været sammen med siden den dag?

Mit ansigt fortrak en grimasse ved tanken. Et sekunds væmmelse blev skudt igennem min krop, som jeg stod der og så Nialls krop for mig oven på Barbaras. Jeg følte mig brugt, nyttesløs og så langt fra at være god nok til Niall. Det kunne også være lige meget. Min make-up var uden tvivl blevet til noget, der burde være løgn, og jeg havde lyst til at rive alle hårnålene ud af mit hår.

Jeg tvang mit blik væk fra seancen og lod mit blik lande på Justin, der så noget så chokeret ud. Jeg smilede ironisk til ham, idet tårerne strømmede ned ad mine kinder i en strøm, der synes at være endeløs.

”Så meget for at ville snakke med mig, huh?”

Og så løb jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...