The Difference Between Love and Cheating | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2016
  • Status: Igang
Zoe Parker og Niall Horan har altid fremstået som det perfekte par i medierne. Søde ord, beskrivelser om, hvor fantastiske de er sammen og hvor godt hun passer til titlen som Nialls prinsesse er hvad, der render rundt overalt i medieverden for tiden. Men ikke alt er, som medierne får det vist som.
Alt imens Niall bliver mere og mere deprimeret uden nogen ved hvorfor, lever Zoe livet. Og da alt synes at være umuligt, spørger han sin bedste veninde, Faith Brown til hjælp, der med det samme hjælper ham med at komme op på hesten igen.
Men da Faith finder Zoe i sengen med en af Nialls bedste venner, får hun en større trang til at støtte Niall gennem den tid, han er ved at tage igennem. Men hvad sker der så, når Niall finder ud af det hele? Og hvad med Faith? Hvad ender hun med at gøre?
Velkommen til The Difference Between Love and Cheating - en movella fyldt med utroskab, sårede følelser og opspirende kærlighed.
**Der vil forekomme upassende sprog og erotiske scener**

62Likes
91Kommentarer
11011Visninger
AA

23. 19 - "Jeg beder dig pænt om at kysse mig."


”I’m on vacation tonight. I’m gonna leave you behind.”

G.R.L – Vacation.

 

”Josh, det her er overhovedet ikke det, vi burde lave,” mumlede jeg, da han trak mig gennem Londons gader og så på alt muligt shit, som jeg alligevel aldrig ville bruge, fordi det ville minde mig en en tid, jeg allerhelst ville glemme. Den tid, hvor jeg druknede i sorg over at have forladt Niall og over hans ikke-eksisterende følelser for mig. Men på den anden side prøvede han jo bare at få mig i bedre humør, for ja, han vidste alt. Manny havde selvfølgelig fortalt ham det, da jeg var kommet hjem fra Harry og Louis’ lejlighed og græd ned i telefonen til hende. Hun sladrede. God ven.

De vil dig kun det bedste.

Og dig! Hvorfor er du så skide sød?! Du plejer at være en syg kælling overfor mig, så hvorfor skal du lige pludselig sige sådan noget til mig?

Intet svar. Det tænkte jeg nok.

”Faiiith, dit kønne ansigt burde ikke have røde øjne og udtværet mascara. Tro mig, Niall vil indse, hvor stor en idiot, han har været, tro mig.” Frustreret kørte jeg en hånd gennem mit hår. Frustreret over mine følelser, hans ord og måden jeg ikke kunne lade være med at fokusere på hans læber hver gang han snakkede. Hvorfor havde jeg pludselig lyst til at kysse ham?? Han var men bedste ven, og jeg havde afvist ham en gang.

På trods af det blev billedet af hans læber mod mine kørt på repeat i mit hoved, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på det. Måske var det tanken om, at jeg blev nødt til at komme videre, der var i mit baghoved, men altså. Jeg tænkte på at kysse Josh. Min bedste ven. Min homie. Min klippe. Og det var slemt.

Jesus, jeg bliver nødt til det.

Hvad laver du-

”Josh?” afbrød jeg min samvittighed, idet jeg tog fat i hans hånd og trak ham tilbage. Han havde et stort smil på læberne, og i det øjeblik kunne han ikke se mere attraktiv ud. Det var som om, jeg aldrig havde opdaget, hvor lækker han egentlig var. Hans muskuløse arme, der blev let anspændt i den stramme t-shirt, han havde på.

Sweet Jesus.

HVORDAN KAN DU FØRST OPDAGE DET NU? Du har været sammen med ham hver dag, for fuck sake!

Jeg ved et ikke, okay? Han er bare virkelig… årh.

Du skal stadig ikke kysse ham.

”Hvad så?” Let hævede han sit øjenbryn, og jeg måtte hive efter vejret et kort øjeblik. Hvis vi fik et still af ham lige i dette øjeblik, ville jeg seriøst kigge på det hver dag. Jeg mener det. Selvom det måske ville være lidt upassende, var det ligemeget. Han var virkelig attraktiv lige nu, og jeg havde SÅ meget lyst til at kysse ham. Mærke hans læber og hans fantastiske krop. Ugh, jeg havde virkelig ondt af mig selv – men jeg kunne ikke finde en dårlig ting ved det her. Hvis nogen tog billeder af det, ville Niall se det, og jeg ville så gerne have, at han så det, for inderst inde vidste jeg, at han havde følelser for mig. Han ville bare ikke miste sin mandighed ved at sige det. Han burde dog kende mig godt nok til at vide, at jeg kun ville tænke, at det gjorde ham mere elskværdig.

”Jeg har ikke brug for materielle ting,” udbrød jeg og trak ham tættere på ham. Hans arme spændtes endnu mere. ”Jeg bliver nødt til at finde ud af, om det, Niall gør, rent faktisk virker eller om det bare gør det hele meget sværere. Så, Josh, jeg beder dig pænt om at kysse mig.” Som jeg sagde det, kiggede han bare på mig, som var jeg lige faldet ned fra himmelen eller var en alien, hvilket fik en trang til at græde frem. Jeg skulle aldrig have tænkt det.

Nej du skulle ej. Hold dig til Niall, han vil komme tilbage.

Han har ikke engang ringet.

Nej, men som Josh siger, vil Niall indse, hvad han har mistet.

Jeg hader dig.

Elsker også dig, bae.

Okay, jeg gør det ikke.

Good girl.

Men der gik ikke lang tid, før han tog mit ansigt i sine hænder og pressede sine læber mod mine. Det var godt nok koldt og uden andet end venskabelige følelser, men det føltes på en måde… rart og betryggende. Jeg følte mig tryg, som jeg stod der og kyssede min bedste ven. Men på den anden side føltes det ikke som noget som helst i forhold til Nialls kys og kram… og samlege.

Ved tanken tillod jeg mig at tage mine arme rundt om Josh’ nakke og kyssede ham lidt voldommere. Han lagde ikke skjul på overraskelsen, men han endte da med at kysse med uden problemer.

Da vi efter et godt stykke tid trak os fra hinanden, meget forpustede må jeg lige sige, følte jeg mig ikke anderledes. Jo, måske lidt. Men det var bestemt ikke på en positiv måde. Jeg følte mig billig, og jeg havde det om muligt dårligere end før.

”Nej. Det virker i hvert fald ikke på mig, undskyld,” mumlede jeg fraværende og kiggede væk fra ham. Han begyndte at grine, hvilket var meget mærkeligt. Jeg mener, jeg havde jo lige kysset fyren og sagt, at det ikke var godt! Han kyssede skide godt, hvilket jeg jo faktisk allerede vidste, men det var bare anderledes denne gang. Vi gjorde det uden nogle intentioner, hvilket vi faktisk havde sidste gang. Vi skulle have hende blondinen ud af hans hus, hvilket hun da også kom, må jeg sige.

”Niall kommer virkelig til at indse, hvad han har mistet. Og så for en pige som Zoe? Hvis jeg stod med valget, ville jeg have smidt hende væk for længst,” grinede han. Jeg kiggede forvirret på ham. ”Helt ærligt, Faith. Du er den sødeste pige, jeg nogensinde har mødt, og jeg må indrømme, at jeg har crushet på dig i et stykke tid – det er væk nu, bare rolig. Pointen er, at du er den bedste ven, man nogensinde kan ønske sig, og jeg tør slet ikke at tænke på, hvor fantastisk du vil være som kæreste. Niall er heldig. Han kommer til at indse det. Jeg mener det. Virkelig. Du skal ikke spilde dine tårer på ham, for han vil lige om snart være om hjørnet for desperat at prøve at få dig tilbage.” Han kiggede mig dybt i øjnene, inden han fik os til at stoppe op midt på gaden. Folk kiggede, men jeg var ligeglad. Han havde ret. Jeg skulle bare tage det helt roligt – måske skulle jeg tage det her som en ferie fra Niall og hans ignorance.

Jeg smilede derfor stort og skulle lige til at give ham ret, da jeg hørte en stemme, jeg ikke havde hørt meget længe.

”Faith!” Jeg vendte mig langsomt om og så straks en meget savnet person. Ed. Det var så lang tid siden jeg havde set ham, og jeg kunne ikke beskrive, hvor meget, jeg havde savnet ham. Derfor sprintede jeg også over i hans arme og overfaldt ham næsten.

”Eddie!” hvinede jeg og knugede ham ind til mig. Efter et stykke tid stoppede jeg dog og trak mig fra ham. Hans røde hår var lagt pjusket på hans hoved som altid, men det gjorde ham bare så skide nuttet. Selvom han var ældre end mig. Nå, whatever. ”Hvor er det lang tid siden! Jeg har savnet min yndlingsginger.” Jeg smilede lykkeligt til ham, og han grinede hæst af mig.

”Jeg har også savnet min yndlings Sheeranator, du ved. Nå, men jeg burde købe et nyt jakkesæt eller noget, da jeg ligesom… mangler noget til i morgen aften. Jeg regner med, at du skal med?” Forvirret kiggede jeg på ham, da han sagde ordene. I morgen? Hvad skete der da? Men så slog det mig. The Brits. I morgen. Jeg tog hånden til panden og lignede med garanti en, der lige var faldet ned fra himlen.

Niall havde altid taget mig med til The Brits. Hvis man ser bort fra sidste år, hvor han tog Zoe med, men der tog jeg så med Harry, fordi Niall bad mig om det. Jeg ville ikke have gjort det, hvis det havde været enhver anden situation. Men i hvert fald. Jeg regnede ikke med at tage med dette år, for jeg var jo ikke på bedste fod med Niall, og det kunne umuligt gå godt. Desuden havde jeg ingen at følges med. Så hvad skulle jeg gøre? Bryde ind? Næppe.

Det ville ellers se kønt ud.

Ja, det kunne du lide, hva’?

Du kan også manipulere dig til en date med Justin og gøre Niall jaloux.

Han ville ikke blive jaloux.

Du lyver over for dig selv, søde.

”Jeg regner ikke med at tage med… Niall og jeg… ja, han sagde nogle ting… jeg sagde nogle ting. Lang historie kort; vi har haft noget kørende et stykke tid, Zoe havde ignoreret ham, men hun kom tilbage en aften, hvor han så fortalte mig, det ikke betød noget. Jeg gik i seng med ham, mens han var fuld og fortalte så, hvad jeg følte omkring ham, hvorefter jeg skred. Jeg glemmer sikkert aldrig, hvad han sagde den dag,” hviskede jeg lavt, hvilket overrasker mig, for jeg havde da slet ikke regnet med at være så åben omkring det – men det har var Ed, og han var en af mine bedste venner. Han fortjente at vide det, og jeg fortrød ikke engang, at jeg fortalte ham det. Faktisk føltes det meget bedre, da ordene havde forladt mit system.

Ed lignede en, der var faret vild. Mildest talt.

Well. Du har lige forklaret ham, hvor stor en idiot en af hans bedste buddies har været.

True.

Der gik ikke lang tid, før forvirringen var væk fra hans ansigt. Han lyste op i et smil, som havde han lige fået en sygt god idé. Det havde han måske også, hvem ved?

”Du kan tage med mig! Så kan du vise ham, hvad han går glip af.” Med et glimt i øjet blinkede han kækt til mig, hvilket fik mig til at grine svagt. Det gik hurtigt op for mig, hvad han sagde til mig, og jeg kunne ikke lade være med at føle mig beæret. Helt ærligt. Han ville have mig med til The Brits! Om det var for at bevise noget over for Niall eller om det bare var for at komme ud for en gangs skyld, kunne være lige meget. Jeg havde lyst til at komme – jeg havde lyst til at få en lille ferie fra alt det her drama.

Jeg ville være sammen med Ed, de andre drenge og generelt de fleste af mine venner. Det kunne ikke være bedre.

Og måske… måske vil jeg komme mig over Niall. Måske vil jeg finde en sød fyr, som kan få mine tanker over på noget andet end den skide bedsteven, jeg ved et uheld forelskede mig i. Jeg håbede på det. Det ville være perfekt.

Efter alt fortjente Niall virkelig ikke at se mig så langt nede og på randen til at græde konstant. Han fortjente at se min oprejste pande, mit triumferende smil og min klokkeklare latter, der beviste, at jeg er ligeglad med ham. Problemet er så bare, at det er en facade. Men det behøver han ikke at vide.

Den aften skulle være en ny start. Både for Niall og jeg. Jeg ville uden tvivl have svært ved at undvære ham, men det var lige meget. Jeg blev nødt til at ofre ting for at komme videre. Det var på tide, at jeg ofrede håbet for, at Niall og jeg nogensinde ville ende tilbage til det normale.

 

Et af de kortere kapitler, men det er egentlig bare optakten til næste.x

ikke rettet igennem

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...