The Difference Between Love and Cheating | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2016
  • Status: Igang
Zoe Parker og Niall Horan har altid fremstået som det perfekte par i medierne. Søde ord, beskrivelser om, hvor fantastiske de er sammen og hvor godt hun passer til titlen som Nialls prinsesse er hvad, der render rundt overalt i medieverden for tiden. Men ikke alt er, som medierne får det vist som.
Alt imens Niall bliver mere og mere deprimeret uden nogen ved hvorfor, lever Zoe livet. Og da alt synes at være umuligt, spørger han sin bedste veninde, Faith Brown til hjælp, der med det samme hjælper ham med at komme op på hesten igen.
Men da Faith finder Zoe i sengen med en af Nialls bedste venner, får hun en større trang til at støtte Niall gennem den tid, han er ved at tage igennem. Men hvad sker der så, når Niall finder ud af det hele? Og hvad med Faith? Hvad ender hun med at gøre?
Velkommen til The Difference Between Love and Cheating - en movella fyldt med utroskab, sårede følelser og opspirende kærlighed.
**Der vil forekomme upassende sprog og erotiske scener**

62Likes
91Kommentarer
11074Visninger
AA

21. 17 - "Jeg elsker dig, Niall."


"I'm gonna love you like I've never been hurt before.

I'm gonna love you like I'm indestructable."

Robyn - Indestructable 

 

"Stop nu, Faith. Du er attraktiv," insisterede Eleanor, men jeg tvivlede stadig. Hvad hvis Niall afskyede mig? Hvad hvis han under ingen omstændigheder ville tilbringe en nat sammen med mig? Hvad hvis min plan ikke virkede? Hvad hvis jeg døde af nervøsitet, inden jeg overhovedet nåede derind? Hvad hvis jeg var mere frastødende end attraktiv? Hvad hvis...

Det med nervøsiteten kan sagtens ske. Men se på dig selv. Sexbombe oh my god. Og hvis han synes, du er frastødende, bruger du bare noget af den Faith-magi, og så ændrer han mening med det samme.

Jeg stirrede på Eleanor, inden jeg kiggede mig selv i spejlet. En sort og lårkort nederdel, sorte stiletter og en mønstret t-shirt, der sad tæt ind til min krop. Håret var krøllet, og en sort øjenskygge, eyeliner og mascara fremhævede min øjenfarve. 

Meget kunne man sige, men jeg var ikke frastødende. Desuden ville de andre piger på klubben sikkert have en eller anden kedelig kjole på, og det magtede jeg virkelig ikke. Jeg skulle skille mig ud, og det kunne jeg ikke med en simpel kjole. Derudover vidste jeg også nogenlunde, hvad Niall gik efter på en klub, og der var noget lignende dette. Hvis han altså ikke havde drukket sig så fuld, at han var så ligeglad, som han overhovedet kunne blive. Lad os så håbe på, at det ikke var sket, når jeg ankom.

"Tak, Eleanor," smilede jeg og drejede kort rundt om mig selv, hvilket resulterede i, at jeg var lige ved at falde i mine stiletter. Dette var jeg i hvert fald ikke særlig øvet i, kunne jeg mærke. Hjælpsomt griber Eleanor ud efter mig, og jeg smiler derfor taknemligt til hende.

"Intet problem. Når du ankommer, vil han helt sikkert allerede have fundet en pige, men han har ikke taget hende med hjem. Du skal få dem adskilt. Det skulle være let for dig, for jeg har hørt, du er ret god til det med at tænde drenge." Hun blinkede med sine smukke øjenvipper. Sommetider kunne jeg ikke lade være med at blive misundelig på hendes smukke udseende - Louis var (og er) virkelig heldig. Hendes højde var perfekt, og hun var en del højere end mig. Men nu, hvor jeg var iført et par stiletter, var jeg endelig en lille smule højere end hende. Dog kunne jeg ikke lade være med at undslippe en lille latter af hendes ord. For selvfølgelig havde hun hørt om det. Drengene snakkede ikke om andet i dagene op til denne aften, som om jeg bare havde tændt dem allesammen for groft eller sådan noget. Men det havde jeg ikke - jeg ville nok heller ikke blive specielt populær, hvis det nu skete.

"Held og lykke," hviskede hun, inden hun trak mig hen til døren og smed mig ud.

***

Luften var indelukket og klam. Jeg fattede ikke, hvordan Niall kunne holde ud at være her hver eneste aften, men det var åbenbart hans liv nu. Folk kiggede efter mig, og nogle få drenge hilste på mig, men jeg ignorerede dem bare og fortsatte min leden. Det var muligvis en smule uhøfligt, men altså. Jeg kommer aldrig til at se personen igen, og hvis vi gjorde, ville han ikke genkende mig. Desuden var jeg ikke kommet for at hyggesnakke med diverse fyre. Jeg blev nødt til at finde Niall.

Måske du skulle tjekke oppe i baren.

Måske. 

Som det var sagt, faldt mit blik over til baren, og han var let at genkende. Han sad med en pige og snakkede, og hvis man tog ud fra hans ansigtsudtryk. Et charmerende smil spillede på hans læber, mens hans hånd blidt gled og og ned ad hendes lår. Hun så ud til at nyde det, og det blev bekræftet, da hun tvang deres læber sammen i et nærmest voldeligt snav. Hun bed ham så hårdt i læben, at jeg var bange for, at hun ville bide den af.

Fuck.

Så bider man da også hårdt, ikke?

Jeg ser på det. Jo man gør. Og du skal have en smule alkohol i blodet for at klare dig gennem denne aften.

Hvorfor?

Så du ser bort fra alle konsekvenserne. Såsom at du skal stå og se på dem kysse. Det overrasker mig, du ikke har dræbt hende.

Det er ikke hendes skyld, han er så fuld, han ikke ved, hvad han gør.

Well. Det er jo så djævlens værk.

Zoes. Sært, at vi får en nogenlunde fornuftig samtale ud af det med hinanden.

Pff. Pffft. Den er da ikke fornuftig. Overhovedet ikke. Niks.

Nå?

Jeg tror, at fruen skal have en drink.

Mine ben blev tvunget frem mod baren, og jeg fik hurtigt bestilt noget stærkt. Fyren i baren var pæn, og derfor kunne jeg heller ikke lade være med at smile charmerende til ham, hvilket han gengældte med et glimt i øjet, der næsten lyste klubben op. Det var lang tid siden, jeg havde siddet på en barstol på denne måde og havde flirtet med bartenderen. Det var fantastisk at gøre igen, for jeg følte mig på en måde fri af det jerngreb, som Niall pådrog mig, da han blev såret og trak mig med i faldet. Der blev stillet en drink foran mig, og jeg begyndte at rode efter min pung, inden en stemme afbrød mig.

"Det er på husets regning." Jeg smilede taknemligt til ham. Men på den anden side blev jeg nødt til at hjælpe Niall, og derfor kunne jeg ikke sidde her særlig længe, for der var jo en grund til, at jeg var her. Og den grund holdt jeg fast i. Jeg blev nødt til at gennemføre det, jeg havde sagt ja til. Men alligevel. Nervøsiteten brusede ind i mig, idet jeg kom på tanken om, at jeg skulle miste min mødom i aften. Til Niall. Tanken gjorde mig varm indeni, mens den også gjorde mig... tom. Varm, fordi jeg mistede den til den person, jeg var forelsket i. Tom, fordi jeg ikke mente, det var det rigtige at gøre. Han ville ikke kunne se, det var mig, og han ville sikkert heller ikke kunne huske det... medmindre... jeg gjorde det til noget, der var værd at huske. Såsom at gøre det sentimentalt. På den måde kunne jeg også fortælle ham om mine følelser for ham, da jeg vågnede. Perfekt plan.

Hurtigt fik jeg tømt mit glas, takkede bartenderen og bevægede mig hen mod det sted, jeg sidst havde spottet det lykkelige og berusede par. De havde ikke rykket sig særlig meget. Den eneste ændring var Nialls ene hånd på hendes ene bryst, mens den anden blidt aede indersiden af hendes lår, og jeg var faktisk ikke engang jaloux. Det så ærlig talt ikke særlig behageligt ud. Hverken kysset eller hånden på hendes bryst fik jalousien til at stige op i mig. Det var hans blide berøring på hendes lår, der slog luften ud af mig. 

Da vi var yngre, brugte han den berøring til at trøste og berolige mig - nu blev den anset som noget seksuelt, og det kunne jeg ikke lide. Det var muligvis grunden til, at jeg med faste skridt bevægede mig over mod ham og prikkede ham kort på skulderen og lavede en lille men skinger lyd for at gøre ham opmærksom på min tilstedeværelse.

Hans pupiller var udvidede, da hans blå øjne stirrede på mig. Det var et øjeblik som om, jeg var forstenet. Men jeg kunne ikke bare stå der. Ikke nu. Idet vi bare stirrede på hinanden, blev jeg et sekund bange for, at han ville genkende mig, men jeg kom hurtigt væk fra tanken, da jeg kunne mærke pigens blik på mig. Det var fastsat i et elevatorblik, og der gik ikke lang tid, før et hånende fnys flød ud over hendes røde og fyldige læber, hvilket pissede mig af. Hun skulle ikke tro, at jeg ikke kunne noget som helst, for det kunne jeg. Det havde jeg mange beviser for.

Det var det, der fik mig til at handle. Jeg satte mig på hans skød og rykkede mig lidt i det sæde, jeg havde fået fat i. Et dæmpet støn forlod hans læber, og jeg kunne ikke lade være med at fryde mig over blondinens åbne mund og chokerede blik. 

"Er du sikker på, at det er hende, du skal tage med hjem i aften?" hviskede jeg, idet jeg fik mine læber helt tæt på hans øre. Derefter fik jeg placeret et kys bag hans øre. Han lagde sin arm om mig og stirrede ind i mine øjne med sine fyldt af begær. Det virkede. Min plan virkede. Han havde glemt alt om blondinen, der arrigt rejste sig, og da han endnu engang ikke værdigede hende et blik, trampede hun vredt væk. Nu var de skilt. Nu var der jo så bare det om at få ham til at tage mig med hjem. But how?

Improviser. Brug din Faith-magi.

Et kort og nervøst grin røg ubevidst ud af min mund, hvilket hurtigt fik mig til at tie stille igen. Niall skulle ikke vide, hvor nervøs jeg var. Det ville ødelægge det hele. Derfor lod jeg mine lakerede negle trille hen over hans hud, mens jeg blidt trykkede mine læber langs hans mundvige.

"Er du sikker på, det ikke skal være mig?" Min stemme var forførende, og det så også ud til at virke, da han pludselig hev efter vejret. På en måde var det dejligt at se ham sådan her, fuldstændig påvirket af mine handlinger - men jeg stod stadig fast ved, at det var forkert. I morgen ville han fortryde så meget, og jeg ville bare have et koldt blik placeret på mit ansigt.

Hold nu kæft. Du vil jo gerne. Du skal altså også tænke på dig selv en gang i mellem. Og han har jo også godt af det.

Det kan du jo have ret i.

Selvfølgelig.

"Er du klar over, hvad jeg kan gøre ved dig?" hviskede jeg forførende og bed ham drillende i øreflippen, og det så ud til, at han ikke kunne mere. Han trak mig i hvert fald op og stå i en forholdsvis hård bevægelse, som kun fik mig til at grine. Han var trængende. Han var virkelig trængende. Tanken om, at jeg snart ville opfylde hans behov, frembragte den varme og tomme følelse igen. Men ikke engang det stoppede mig, da han havde trukket mig ud på gaden og hurtigt fik prajet en taxi. Da jeg var inde i den, sprang han ind ved siden af mig, og jeg skulle lige til at sige hans adresse, da jeg kom i tanke om, at jeg skulle lade som om, jeg ikke kendte til den.

Han fik sagt sin adresse, og derefter begyndte han at søge hen til mig på den seksuelle måde. Hånden lå på mit lår, og han kyssede blidt min hals. Det føltes ubehageligt.

Det tror jeg så ik lige, vel.

Misforstå mig ikke - hans berøringer og kys bragte en side frem i mig, som jeg aldrig rigtig havde opdaget før, og det føltes så... godt... Men det virkede forkert, og tanken om, at han var helt væk i dette øjeblik, gjorde mig trist. Han ville ikke kunne huske det her i morgen. Han ville være ligeglad med alt, hvad der sker i morgen, for han følte ingenting. Ingenting.

Det er en løgn, og det ved du godt. Han er forelsket i dig, Faith. Han har bare ikke nosser nok til at indrømme det.

Jeg sukkede og stønnede på samme tid, hvilket lød så forkert, men det stoppede ikke min hånd i at komme op og rode i hans blonde lokker. Han smilede mod min hals og bed blidt i den, inden han langt om længe kom op til mit ansigt. Vores øjne mødtes, og jeg smilede det mest forførende smil, jeg kunne præstere. 

Så går det løs.

Mine læber ramte blidt Nialls, og jeg bevægede langsomt mine læber mod hans. Han havde tydeligvis regnet med noget mere voldsomt, men han gjorde ikke noget ved det. I stedet smilede han bare, inden han begyndte at kysse med. Følelserne fløj rundt i min krop, da hans hånd fandt min kind, der brændte ved berøringen. Jeg hadede at have det sådan her. Jeg ville så gerne bare have følelsesløs sex med ham, men desværre skulle det ikke gå, som jeg ville have det. Selvfølgelig skulle jeg have nogle latterlige følelser for drengen, der udelukkende tænkte på, at han ville få noget i nat. Det følelsesladede kys fyldte mig med energi, og jeg lagde langsomt mere passion i det. Han fulgte med og greb fat om mine hofter, hvor de forblev.

Det overraskede mig, at han ikke bevægede sine hænder overalt på min krop, men kysset måtte nok have forvirret ham mere end noget andet, så det var nok derfor. Eller... så kunne han måske godt fornemme, at det her var en, han stolede på, og han ville ikke misbruge den tillid, der var gengældt? Nej. Nej, det var han for fuld til at kunne mærke.

Frustreret over tanken, slap mine læber hans, inden jeg lod mine bevæge sin ned ad hans hals. Få støn flød ud af hans mund, og jeg havde aldrig set ham sådan. Det var mærkeligt, men jeg følte alligevel... at... du ved... at det var på tide? 

Pludselig stoppede taxaen, og chaufføren kiggede irriteret om på os, idet han sagde, at vi var her. Jeg kunne godt følge ham - det måtte være skide irriterende at køre rundt med plørefulde unge mennesker, der havde sex med tøj på. Men jeg trak mig fra Niall, smilede til ham og rakte ham pengene, da Niall var for langt væk til at lystre. 

Det hele gik pludselig alt for hurtigt. Niall fik trukket mig hen til sit lejlighedskompleks, hvorefter vi endte i elevatoren. Så snart dørene var lukkede, pressede han mig op ad væggen og kyssede mig hårdt på munden. Bange måtte være ordet, jeg følte mig der. Jeg følte mig virkelig bange, for dette ville for alvor ødelægge vores venskab, hvis vi så endelig blev venner igen. Tanken om aldrig at blive venner med Niall gjorde mig trist, så jeg skubbede den bare væk og besluttede mig i stedet for at leve mig ind i den rolle, jeg havde påtaget mig. Mindst lige så hårdt kyssede jeg med og udviklede straks kysset. Det føltes bare så forkert. Jeg burde slet ikke kysse ham på denne måde. Jeg havde følelser for ham, for helvede.

Det her minder mig om en scene fra Fifty Shades, hvor Mr. Gray… -

Ja tak, det hjælper ikke.

På en eller anden underlig måde fik han mig op at sidde på hans hofter, hvilket gjorde, at jeg kunne mærke, hvad jeg gjorde ved ham. Rejsningen i hans bukser var ikke til at tage fejl af, og det føltes så mærkeligt – jeg havde aldrig set Niall sådan her før. Han stønnede lavt mod mine læber, hvilket brød kysset. Jeg benyttede muligheden for at placere mine læber på hans hals og kysse den blidt. Dette skete, imens jeg langsomt bevægede mine hænder rundt på hans krop for at føle ham – det hele af ham. Så forkert, men alligevel så rigtigt. Jeg vidste overhovedet ikke, hvad jeg skulle tænke.

Jeg løftede mine læber fra halsen med hans støn som et lille kor, da elevatordøren gik op. Jeg bekymrede mig ikke engang om at komme ned og stå på gulvet igen. I stedet svang jeg benene om livet af Niall, som kejtet fik os ud af elevatoren og derefter bevægede sig hen mod døren. Mine læber ramte hans i samme sekund, som han fik åbnet døren. Med stor passion bevægede jeg mine læber langsomt mod hans, mens jeg begyndte at tage hårdere fat om hans nakke og rev blidt i hårene deromme. Følelserne eksploderede inden i mig, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at han overhovedet ikke havde det på samme måde – han troede bare jeg var en eller anden bitch fra en natklub, der ikke ville andet end i bukserne på ham.

Men jeg ville meget mere end det – hvis bare han vidste.

Go get him, Tiger.

Et støn flød ud af min mund, da han smækkede døren i og fik mig presset op ad væggen. Han tog overraskende blidt fat om min røv, inden han blidt klemmede den.

”Niall,” stønnede jeg og rev blidt i hans nakkehår, og det tog han åbenbart som en hentydning til, at han snart skulle til at flytte det her ind i sengen – hvilket det på en eller anden måde også var. Derfor begyndte han langsomt, med sine læber på mine og mine hænder rodende oppe i hans hår, at bevæge sig hen mod sit værelse. Tanken om, at Zoe og ham havde haft sex herinde, fik mig til at stivne i det, jeg lavede.

En klump samlede sig i min hals, og jeg løsnede grebet om hans nakkehår og trak mig fra ham. Jeg hoppede også ned på gulvet, for jeg vidste virkelig ikke, om jeg kunne det her eller ej. Jeg var for helvede jomfru, og der var ikke andet, jeg ville gøre end at miste min mødom til Niall. Det føltes bare så forkert, at det skulle være under disse omstændigheder. Det føltes slet ikke, som om han var med til det, og det kunne jeg ikke lide. Forpustet kiggede jeg på Niall, der forvirret, med lyst malet i sine øjne, kiggede tilbage på mig. Jeg sukkede.

For helvede, Faith…

Jeg kan ikke, okay? Er det dét, du vil høre? There you go, så.

Det er præcis det modsatte af, hvad jeg vil høre, og det ved du også godt. Vil du ikke have ham tilbage, eller hvad?

Selvfølgelig vil jeg det, men…-

Ikke noget men. Du gennemfører det her og giver ham en sviner for det i morgen.

Jeg rystede forvirret på hovedet, inden jeg kørte en hånd gennem mit hår, som faktisk var begyndt at blive ret så uglet.

”Jeg er jomfru,” sagde jeg så pludselig, og jeg fik straks lyst til at slå mig selv. Indtil videre havde jeg slet ikke opført mig, som om jeg var jomfru, så hvorfor skulle han overhovedet tro på det? Men jeg blev da i hvert fald overrasket, da han smilede varmt til mig gennem hans fuldskab. Han trak mig ind til sig igen og kyssede mig endnu engang.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad fanden han havde gang i. Så vidt jeg huskede, vidste han ikke, hvem jeg var på grund af min makeup og fuldskaben.

”Ikke meget længere.” Hans stemme var lav, da han trak sig fra mig. Sexet. Hæs. Overrasket kiggede jeg på ham, men jeg kunne ikke holde mig fra ham længere. Når han stod der med det flirtende smil på læben og de blå øjne, jeg aldrig havde kunnet modstå. Selv i mørket var de smukke, og her gav de mig alligevel de sygeste kriller i maven. Jeg havde brug for at mærke hans læber mod mine. Bare én gang til. Og denne gang ville jeg sikre mig at få det hele med, for det ville bringe det bedste minde.

Hvem siger, det er sidste gang?

Det gør jeg.

Det var jo ikke meningen med dette her!

Hvad var så meningen? At jeg ville komme sammen med den, som knuste mit hjerte for en, som var ham utro?

Du elsker ham jo. Og han elsker dig.

Hvis han elskede mig, ville han ikke gøre sådan noget. Det her er ikke en begyndelse. Det er en ende.

Men…-

Jeg cuttede min såkaldte samvittighed af ved at lægge mine læber på hans i et lidenskabeligt kys. Han grinede hæst mod mine læber, hvilket om muligt fik lysten til ham til at stige. Mine hænder fandt kanten af hans t-shirt, og jeg fik den hurtigt trukket over hovedet på ham. Herefter fik jeg blidt skubbet ham bagud, hvor han væltede ned i sengen. Sommerfuglene i min mave sprang til live, da han skubbede min top en smule op, så han kunne lægge sine varme hænder dér.

Det hele gik meget langsomt, men jeg gjorde det nok mest for at mærke hele ham. For ikke at efterlade et eneste sted på hans krop uberørt, og han havde det vist også på samme måde af en eller anden grund. Han tog sig mindst lige så god tid, hvilket undrede mig en smule, men jeg lod det passere. Han fulgte sikkert bare mit førerskab.

Jeg kyssede ham ned ad brystet og ned til hans buksekant. Hans varme hud mod mine læber frembragte en summende fornemmelse i min krop, og en mærkelig lykke blev også vist. Han stønnede og tog hurtigt fat om mit hår, sikkert for at have noget at holde fast i.

Inden længe lå vi begge med kun undertøj på. Jeg sad oven på Niall, hvis nedre dele efterhånden var begyndt at blive større og større. På en eller anden måde elskede jeg at se ham sådan. Det var mine berøringer, der fik ham til at føle sådan, og at se min påvirkning på ham, var noget af det bedste, der var sket på det seneste. Jeg ville have ham. Jeg havde aldrig oplevet så stor en lyst over for en person før. Men selvfølgelig. Det er Niall vi snakker om her. Min bedste ven.

Okay, det lød som en lidt forkert tanke, lad os bare droppe den.

”Niall,” stønnede jeg, da han bevægede sin hånd om på min ryg for at klipse min bh op. Mine følelser var et stort rod, og jeg havde lyst til at græde. Når jeg skred fra ham i morgen, ville det hele være forbi. Jeg havde brug for at være fuldt ud koncentreret om det, der skete her og nu, for ellers ville jeg sikkert glemme det igen. Og ved I hvad? Så svag som jeg var, begyndte jeg at græde en smule, men han kommenterede ikke på det.

Det gjorde ondt, at han ikke bekymrede sig nok for i det mindste at spørge, hvad der var i vejen – om der overhovedet var noget i vejen. Men selvfølgelig. Det gjorde han jo heller ikke. Hvis han gjorde, ville han ikke i første omgang gøre, som han gjorde. Han havde gjort det klart for mig, at jeg ikke var andet end et andet valg og et plaster på såret.

Jeg kom i tanke om vores barndom sammen – alt den sjov, vi havde. Mine tanker fortsatte, da han langsomt trak ind i mig. Et støn af smerte flød ud af min mund, som jeg begyndte at få små flashbacks fra øjeblikke fra vores tid sammen. Jeg kunne ikke lide at tænke på, at det her var det sidste, jeg nogensinde ville se fra ham, og at det så skulle være i fuld tilstand, gjorde mig om muligt mere trist. Jeg kom i tanke om dengang vi gyngede i takt og folk sagde, at vi var kærester. Et svagt smil, der dog druknede i smerten af hans bevægelser, viste sig. Jeg savnede den tid. Der var ingen problemer, og jeg havde ikke følelser for drengen på det tidspunkt. Men det havde jeg nu. Og der var ikke noget andet, jeg havde fortrudt mere end, at jeg fik følelser for ham.

Efter lang tid forandredes hans bevægelser langsomt til noget, jeg rent faktisk nød. Både han og jeg stønnede svagt, hvilket på en eller anden måde fik mig til at placere mine læber på hans. De blandede følelser i min krop gik amok, og jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle føle. Kærlighed? Had? Sorg?

Vi kom begge på samme tid. Ikke, at det betød noget. Det eneste, jeg kunne tænke på, at jeg havde lavet en stor fejl, og det her var dumt af mig. Det var dumt af mig at give ham min mødom og så skride for ham om morgenen. Jeg kunne dog på et eller andet punkt godt forstå min tankegang, selvom det var svært at finde noget forståeligt. Jeg ville give den til en, jeg stolede på. Eller, jeg havde i hvert fald engang stolet på Niall, men jeg vidste ikke, om jeg gjorde det længere.

Min krop var stadig smadret, da han faldt ned på mig efter orgasmet. Tårerne i mine øjne var ikke til at få væk. Han lagde sig blot bare bag mig, så jeg var den lille ske. Her lå jeg bare og stirrede ud i luften og tænkte faktisk ikke på noget. Det føltes som om min hjerne var tom, mit hjerte var knust, og jeg slet ikke kunne tænke mere.

Men det ændrede uheldigvis ikke på, hvordan jeg følte om alting. Selv med et knust hjerte, kunne jeg stadig elske ham. Jeg sikrede mig for, at han var faldet i søvn, da jeg endelig sagde det.

”Jeg elsker dig, Niall.”

 

WELL HELLO EVERYBODY I'M BACK ON TRACK AYAYAYAY

Jeg er så glad ahahah, har sgu savnet Faith og Niall ;( men det her kapitel gør mig så ked af det igen, og det er virkelig ikke særlig godt, det med Faith og Niall øvøvøv.

Men hey, JEG ER TILBAGE, og jeg er i fuld gang med at skrive videre på denne her årh.<3 har savnet alt wee

-Katrine.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...