The Difference Between Love and Cheating | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2016
  • Status: Igang
Zoe Parker og Niall Horan har altid fremstået som det perfekte par i medierne. Søde ord, beskrivelser om, hvor fantastiske de er sammen og hvor godt hun passer til titlen som Nialls prinsesse er hvad, der render rundt overalt i medieverden for tiden. Men ikke alt er, som medierne får det vist som.
Alt imens Niall bliver mere og mere deprimeret uden nogen ved hvorfor, lever Zoe livet. Og da alt synes at være umuligt, spørger han sin bedste veninde, Faith Brown til hjælp, der med det samme hjælper ham med at komme op på hesten igen.
Men da Faith finder Zoe i sengen med en af Nialls bedste venner, får hun en større trang til at støtte Niall gennem den tid, han er ved at tage igennem. Men hvad sker der så, når Niall finder ud af det hele? Og hvad med Faith? Hvad ender hun med at gøre?
Velkommen til The Difference Between Love and Cheating - en movella fyldt med utroskab, sårede følelser og opspirende kærlighed.
**Der vil forekomme upassende sprog og erotiske scener**

62Likes
91Kommentarer
10989Visninger
AA

18. 14 - "At lyve klæder dig ikke."


"These hoes ain't loyal."

Chris Brown ft. Lil Wayne and Tyga - Loyal

"Han sover nu." Det eneste, jeg kiggede på, var den varme te i min hånd, og da hendes stemme trængte ind i mit system, mindede det mig hurtigt på, hvor forfærdelig en aften det havde været. Og lad mig sige det sådan, at det stort set kun var hendes skyld - hvis det ikke havde været for hende, havde Niall og jeg slet ikke skændes til at begynde med, og jeg ville aldrig have ligget inde på Nialls værelse og grædt, indtil jeg tog mig sammen og kom ud, hvor de sad og så en film.

Og gæt så lige, hvilken film de sad og så. Titanic. Den mest deprimerende film i verden, efter min mening.

Lille pus da.

Helt seriøst. Og da jeg så sagde, de skulle slukke for det lort, blev de begge to virkelig sure på mig, så det var jo virkelig dejligt. Der var jeg endda også lige ved at græde, fordi jeg simpelthen ikke kunne tage, at Niall var sur på mig, for det var vi aldrig, og jeg havde ligesom ikke vænnet mig til tanken om, at det kunne ske, for så kunne jeg da i det mindste forberede mig en smule. Men nej, den klamme luder skulle ødelægge det hele, og det skulle både hun og Niall få betalt i aften. Sådan var det bare. Ingen kunne på nogen måde få mig væk fra den tanke. Med ingen mener jeg så Niall. Men det så jo ikke ligefrem ud som om, at han ville gøre noget ved det.

"Det er jeg da ligeglad med, om han gør. Jeg vil bare gerne vide, hvorfor du gør det her," vrissede jeg, da hun satte sig på stolen overfor mig. Det passede mig fint, for jeg ville rent faktisk gerne have nogle informationer ud af hende, som jeg altså blev nødt til at vide. Derudover skulle jeg også helst gerne få startet en diskussion op med hende, så vi vækkede Niall, og han 'uheldigvis' hørte en del. Jeg glædede mig til at se, hvordan hun forklarede det hele. Det virkede da som en god plan.

For en gangs skyld er du gennemtænkt. Har Nialls værelse ændret dig fuldstændig?

Måske. Det ved jeg ikke.

"Jeg er ved at blive så træt af den omsorgsfulde Niall. Desuden behandler Zayn mig ikke som om, jeg er lavet af glas." Hendes stemme var kold og ligegyldig, som ordene kom ud af hendes mund, og jeg kunne ikke hade hende mere for det. Det var ikke ligegyldigt! Hvorfor slog hun så ikke bare op med ham i stedet for at rende rundt med en titel, som de egentlig slet ikke levede op til? Jeg fattede hende ikke, og jeg var ret så sikker på, at jeg heller aldrig kom til at fatte hende. Og hvorfor skulle jeg også det? Lige netop, der var ingen decideret grund til det. Jeg havde ikke lyst,

"Hvorfor er du så kærester med ham? Du elsker ham jo ikke engang. Du er kærester med ham, fordi du ikke ville være alene. Eller måske..." jog holdt en kort pause, hvilket resulterede i Zoes alt for hånende ansigt. Jeg havde lyst til at grine, men jeg gjorde det ikke, for i samme sekund kom jeg i tanke om, hvad der ville være fedt at sige. "Måske var han bare god for dit selvværd. Eller måske fik han dig til at få det bedre med dit elendige liv, men du elsker ham ikke, og det vil du heller aldrig gøre. Fordi du ødelægger ikke folk, du elsker," fortsatte jeg roligt, og jeg kunne straks mærke, at Zoe blev ret så sur over mine ord, og det fik mig kun til at fortsætte. "Du er ikke i stand til at elske nogen. Du er så kold, og du kan kun finde ud af at udnytte folk, der rent faktisk holder af dig." Jeg kunne se, at hun ikke rigtig havde noget at sige til det, og det var kun et tegn på, at jeg nogenlunde havde ret. Jeg overvandt hende. Ikke mere hånende Zoe til mig, yes.

"Hvad fuck skal man overhovedet med kærlighed? Det er en svaghed, der bare gør en svagere end nødvendigt, og man kan sgu da heller ikke finde en, man elsker højere end noget andet? Desuden er jeg godt klar over, at dig og Niall har haft gang i et eller andet bag min ryg - jeg er jo ikke dum, vel. Jeg kan ikke gøre for, at Niall godt kan lide mig, men jeg kan ikke lide ham. Han er ikke lige en for mig." Ahva? Spurgte hun lige, hvad man skulle med kærlighed? Jeg har brug for Niall til at gøre mit liv fuldendt, og det indrømmer jeg gerne. Jeg har brug for ham for at gøre min hverdag stabil og jeg har brug for at vide, at jeg altid har en som ham at gå til, hvis jeg har det dårligt eller mangler noget. Jeg har bare brug for ham. Og det, at hun lige spurgte mig, hvad man skulle med kærlighed, forstærkede bare tanken om, at hun var alene, og hun aldrig havde modtaget det før. Kærlighed føler man for en person, man ikke kan leve uden. Og jeg kan ikke leve uden Niall. Det kan jeg bare ikke.

"Desuden er Niall også svag. Kedelig. Der sker aldrig noget, og for at være 100 procent ærlig, så hader jeg ham faktisk. Jeg hader at være sammen med ham, og jeg spurgte faktisk, om jeg måtte komme her for at slå en sløjfe over det hele." Et efterfølgende fnys var let ude af hendes mund, og jeg kunne straks mærke vreden koge over. Selvom Niall egentlig slet ikke fortjente at blive forsvaret fra min side af, kunne jeg simpelthen ikke lade være med at gøre det. Han var (og er) fantastisk, og det kan hun ikke lave om på, uanset hvad hun siger. Niall er hverken svag eller kedelig. Især ikke svag, for hver gang kameraerne har været på, har han lagt en glad facade op på trods af hans situation med Zoe. Hun har i hvert fald ikke gjort ham svagere ved at elske hende, men hun har tværtimod gjort ham stærkere. Meget stærkere, og jeg kunne ikke være mere stolt over ham. Han er heller ikke kedelig, for man keder sig aldrig i hans selskab, og det er også en af hans kvaliteter, som jeg elsker så højt. Et smil kom til syne på mit ansigt, da jeg tænkte på alle hans kvaliteter, der blev ved med at køre rundt i mit hoved i en uendelighed. Der gik dog ikke lang tid, før jeg kom til mig selv igen og rettede endnu engang min opmærksomhed over på Zoe.

"Du, af alle i hele verden, skal i hvert fald ikke snakke sådan om Niall! Han er den mest fantastiske dreng, jeg nogensinde har mødt, og han er hverken svag eller kedelig! Situationen med dig gjorde ham ikke andet end stærkere, fordi DU kørte ham psykisk ned, mens han fysisk bare smilte til kameraerne som om der ikke var noget i vejen! Jeg kan ikke være mere end stolt af ham. Så se selv der. Kærlighed gør IKKE en svagere, for han blev kun stærkere af at elske dig!" hvæsede jeg irriteret, og det skulle heller ikke undre mig, hvis jeg kom til at spytte på hende en smule, men jeg kunne ikke være mere ligeglad med hende i øjeblikket. Jeg var vred på hende, og det skulle hun i hvert fald have at høre for. Et kort øjeblik stod hun bare og kiggede overrasket på mig, inden hun slog en latter op. Hvorfor? Hvorfor griner hun? Jeg måtte helt klart have set totalt lost ud, for hun stoppede hurtigt med at grine og åbnede munden for at sige noget, jeg slet ikke var enig i.

"Og hvad så? Han ved ikke noget endnu, og du har i hvert fald ikke tænkt dig at sige noget til ham. Jeg tror bare, at jeg forbliver hans kæreste, bare for at se dig blive kørt længere ned ved at se den, du elsker sammen med en anden." Et hånende smil var formet på hendes læber, og det ramte mig, selvom jeg vidste, at det bare var tomme trusler, og det ville ende i aften. Det skulle jeg nok sørge godt og grundigt for, selvom det resulterede i, at jeg ville blive godt og grundigt såret, men jeg måtte tage nogle chancer for at få dette til at fungere. Jeg måtte anstrenge mig for ikke at græde, for jeg ville i den grad ikke tillade, at hun så mig på den måde. Jeg måtte være ligesom Niall. Stærk. Det var jeg nødt til at være i denne situation.

"Det ændrer ikke på, at du er ham utro! Med hans fucking bedste ven! Hvad fanden tænkte du overhovedet på, da du gik ind til det shit?!" råbte jeg, inden jeg rejste mig op og efterlod teen på bordet, hvor den efterhånden var blevet kold, og jeg havde faktisk heller ikke lyst til at drikke den længere. Lige nu var jeg i gang med noget andet, der var vigtigere end at drikke te, hvilket jo var ret så tydeligt. Zoe grinte, inden hun selv rejste sig op og gik et lille skridt over mod mig, så vi stod ansigt til ansigt. 

"Vil du virkelig vide, hvad jeg tænkte på? Er du sikker på det?! For jeg tænkte kun på sex! Jeg ser ham kun som en let vej til sex, hvilket Niall sikkert også kun ser på dig som, siden han ikke kunne få noget af mig!" Av. Den gjorde faktisk overraskende ondt, selvom jeg kendte sandheden om, at vi slet ikke havde nærmet os tanken om at have sex. Desuden vidste jeg udmærket godt, at dengang de var på date, havde de også haft sex sammen derefter. Ad, hvor er hun simpelthen klam. Jeg kunne ikke klare hende, og jeg havde mest af alt bare lyst til at springe over hende og bare kvæle hende. Så hørte vi da heller ikke mere for hende. Men jeg ville på den anden side selv komme i vanskeligheder, så den tanke kom jeg hurtigt væk fra. Halleluja.

"Han ikke kunne få noget af dig?! Din fucking lille luder! Jeg ved sgu da godt, at I havde sex på den der lorte date, I var på! Du springer bare fra dreng til dreng, og Zayn ved sikkert heller ikke en skid om det, som Niall og dig gjorde! Det er simpelthen bare for klamt, DU er simpelthen bare for klam!" Jeg måtte anstrenge mig for ikke at kaste et eller andet på hende eller bare give hende en ordentlig lussing, men det behøvede jeg jo næsten ikke. Hendes ellers så kolde facade faldt ned, og et kort øjeblik så det ud til, at jeg havde vundet denne diskussion, men jeg må hellere huske ikke at tage for hurtige konklusioner, for hun tog hurtigt facaden op igen og kiggede på mig med et blik, der kunne dræbe. Dog kunne jeg stadig mærke, at jeg var ved at vinde. Det var min sejr i aften. Ikke hendes. Og det var godt nok også på tide.

"Du skal slet ikke snakke! Jeg ved udmærket godt, at du knepper alle de drenge på toilettet til hver eneste fest, vi er til! Det er ikke en hemmelighed for nogen - overhovedet! Alle på hele skolen er klar over, hvor stor en luder du er!" Intet andet end et grin faldt ud af min mund ved de ord. Bare tanken om, at hun stod og råbte det der til en jomfru, fik mig til at dø af grin indeni, og det resulterede kun i, at Zoe stod med et fortabt og forvirret blik og stirrede på mig. Hun havde helt klart forventet en anden reaktion fra min side af, men problemet var så bare, at det slet ikke rørte mig at høre, hvad folk troede om mig. De måtte tro, hvad de ville - jeg vidste, at det ikke var rigtigt, og det var det vigtigste. Så kunne alle de andre bare rende mig, rent ud sagt.

"Hør, jeg ved ikke, hvorfor du står og griner, men han har ikke brug for a vide noget, okay?" hendes stemme var væsentligt lavere og mere kontrolleret nu, og det virkede nærmest også som om, at hun bad mig om at lade være og fedtede for mig. Det kunne vi så godt konkludere, aldrig ville ske, og jeg ville heller aldrig gøre, som hun sagde. Desuden var det også for sent, for jeg havde jo sagt indirekte til ham, at Zoe var ham utro. Han troede bare ikke på mig, og den historie kender du allerede, så jeg vil ikke kede dig med den. "Forstår du, Faith?" Hendes øjne kiggede utålmodigt og insisterende på mig, men det fik mig kun til at rulle irriteret med øjnene - hun troede, hun kunne hundse rundt med mig, bare fordi hun var Nialls såkaldte kæreste. Men det var hun ikke i særlig lang tid længere, og det frydede mig utrolig meget.

"Det er allerede for sent. Havde du virkelig troet, jeg ville holde det fra ham for evigt? Så tog du da i hvert fald fejl. Men heldigt for dig, så troede han ikke på mig, og nu er han mega sur på mig, fordi jeg kunne sige sådan noget om hans 'lille engel'." Og som det var sagt, kom Niall ind ad døren til køkkenet. Han gabte kort, og selv der så han fantastisk dejlig ud. Et kort øjeblik var jeg fuldstændig tryllebundet af bare generelt ham, men jeg kom hurtigt til mig selv og indså hurtigt, hvilket tidspunkt han var kommet på. Jeg kunne se, at Zoe sagde et eller andet, men jeg gjorde ikke rigtig andet end at sende et medlidenheds fyldt smil i Nialls retning, der helt sikkert stod og hørte på det, som Zoe stod og sagde.

Det gjorde ondt at se hans smil langsomt fade ud og efterlade et såret blik, der kun var sendt i retning mod Zoe, og jeg stoppede da også hurtigt med at smile. Tanken om, at han fortjente det kom så langt væk sammen med tanken om bare at skride. Mest af alt ville jeg bare kramme ham rigtig hårdt, men jeg kunne bare ikke få mig selv til det. Derudover var jeg ret så sikker på, at Zoe havde sagt et eller andet, der kunne referere til, at hun havde været ham utro, for han stod bare der og lyttede. Han kiggede dog hurtigt over på mig med et blik, der meget vel kunne betyde 'undskyld' i hans verden, og der. Lige der havde jeg bare lyst til at rende over og kysse ham overalt og sige, at det hele nok skulle gå. Men nej. Han havde såret mig ved at sige, at det ikke betød noget som helst, og jeg følte mig simpelthen så dum over at have troet, det betød noget. Men selvfølgelig gjorde det ikke det. Jeg var bare så dum og naiv.

Pludselig kom jeg til mig selv og nåede kun lige at høre Zoe råbe irriteret af mig, og jeg svarede kun med en håndbevægelse, der skulle hentyde til, at hun skulle vende sig om. Hun kiggede forvirret på mig, men det endte så til sidst med, at hun gjorde, som jeg sagde uden at sætte spørgsmålstegn ved det. 

Og der stod de så. Ansigt til ansigt og sagde ingenting. Det var kun Nialls sårede ansigt, der betød noget for mig i øjeblikket, og jeg var ret så sikker på, at han allerede havde hørt det hele, og det kunne jeg ikke være mere glad for. Nu var hun jo ikke ligefrem hans lille engel længere, vel? Og han havde fået bevist, at det, jeg havde sagt til ham, var rigtigt. Men det gjorde mig altså ikke mindre sur og skuffet over ham, end jeg allerede var i forvejen. Han havde kendt mig meget længere tid end hende, og han var nok også det tætteste jeg kom på en person, jeg rent faktisk kunne lide alt ved, men det var han jo så ikke. Han havde skuffet mig så meget denne aften, og jeg havde mest af alt bare lyst til at gå hen og slå ham for at opføre sig så idiotisk. Det gjorde virkelig ondt, og jeg kunne stadig ikke få den sætning ud af mit hoved. Men jeg elskede ham stadig. Jeg var så forbandet ulykkelig forelsket i ham, og jeg græd næsten indeni ved tanken.

Jeg nærstuderede hans ansigt, hvor der langsomt kom et par tårer trillende ned ad hans kinder, og jeg brød mig ikke om at se ham sådan. Ligemeget hvad fortjente han ikke det det. Han fortjente så meget bedre.

"Hvad har jeg ikke ondt af?" spurgte Niall pludselig som en bekræftelse af, at det han lige havde hørt, var sandt og brød den stilhed, der havde svævet om os i de sidste par minutter, og jeg sværger, at jeg måtte anstrenge mig for, ikke at fortælle ham det hele en gang til i stedet for, at jeg skulle gå igennem alt muligt med, at Zoe skulle have en af sine dødlange forklaringer, i håb om at bringe den i land. Men jeg var ret så sikker på, at hun ikke kunne bringe den her i land, og det var jeg taknemlig for. Hun havde altid kunnet redde sig ud af de værste situationer, og så endte jeg som sædvanlig med alt skraldet, så jeg håbede egentlig bare på, at det ville være anderledes denne gang.

"Hvor meget har du hørt?" Zoe prøvede åbenlyst at undgå spørgsmålet, men uden held, da Niall endnu engang spurgte hende, og hun sukkede frustreret og prøvede at få hjælp hos mig af, men jeg udstødte kun et fnys.

"Hvis du prøver på at få hjælp efter alt det, du har gjort, så kan du tro nej."

Øv, er det nu slut? Jeg havde jo lige hentet popcorn?

Hold nu bare kæft, ikke. Har du ingen situationsfornemmelse?

Nånå.

"Faith har lige stået og sagt, at hun har fortalt dig det hele. Og hvad hun så end har sagt, så er det sandt. Jeg har været dig utro, og det er jeg fucking stolt af." Hvad? Hvordan kan man så liiige være stolt af at være en utro? Instinktivt knyttede jeg mine næver sammen, men jeg nåede slet ikke at handle, før hun var forsvundet ud af døren og efterlod Niall og jeg alene. Og det var faktisk temmelig akavet af mange grunde. For det første, havde han sagt alt muligt lort til mig lige før, for det andet har vi kysset, hvilket først tog virkning nu, ig for det tredje, så vidste han jo højest sandsynligt ikke, hvad han skulle sige. Det ændrede dog ikke på, hvor såret jege egentlig var, og ordene var stadig sat på repeat inde i mit hoved, mens mit hjerte samtidig sank længere og længere til bunds i min mave. Det skulle ikke undre mig, hvis jeg endte med at skide det ud.

Hvad fuck, Faith?

Jeg ved ikke, hvor det lige kom fra. Undskyld.

"Faith, undskyld. Jeg mente det ikke." Tårerne begyndte for alvor at komme i mine øjenkroge, og hans ord forstærkede kun tanken om, at jeg bare var en backup. Jeg kunne kun bruges, når Zoe ikke var her, og det var nok også hovedårsagen til, at jeg begyndte at råbe og skrige af ham. Det var ikke min mening, men jeg var vred og såret samtidig med, at jeg var ret så frustreret over hele situationen.

"Og det vil du have mig til at tro på? Er du klar over, hvor ondt det gjorde at få den kommentar op i hovedet? Alt det, jeg har ofret. Alt det, jeg har set og har gennemgået. For ingen verdens nytte. Og du kan faktisk kun rende mig. Jeg er et menneske, ikke en ting. Jeg har følelser, hvis du har glemt det, og jeg finder mig ikke i at være din backup længere! Jeg har fundet mig i nok fra din side af, og nu siger jeg fra. Farvel Niall. Jeg gider sgu ikke mere!"

Da det sidste ord var kommet ud af min mund, trådte jeg forbi ham og hen mod døren. Jeg græd hele vejen hjem, og jeg var helt hundrede på, at det ville jeg gøre i meget lang tid fremover.

Har time lige nu, halleluja.

Værsgooo' og undskyld for ventetiden. Har haft travlt med prøver og alt sådan noget, så det er jo dejliiiiigt.

Men nu er det her.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...