The Difference Between Love and Cheating | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2016
  • Status: Igang
Zoe Parker og Niall Horan har altid fremstået som det perfekte par i medierne. Søde ord, beskrivelser om, hvor fantastiske de er sammen og hvor godt hun passer til titlen som Nialls prinsesse er hvad, der render rundt overalt i medieverden for tiden. Men ikke alt er, som medierne får det vist som.
Alt imens Niall bliver mere og mere deprimeret uden nogen ved hvorfor, lever Zoe livet. Og da alt synes at være umuligt, spørger han sin bedste veninde, Faith Brown til hjælp, der med det samme hjælper ham med at komme op på hesten igen.
Men da Faith finder Zoe i sengen med en af Nialls bedste venner, får hun en større trang til at støtte Niall gennem den tid, han er ved at tage igennem. Men hvad sker der så, når Niall finder ud af det hele? Og hvad med Faith? Hvad ender hun med at gøre?
Velkommen til The Difference Between Love and Cheating - en movella fyldt med utroskab, sårede følelser og opspirende kærlighed.
**Der vil forekomme upassende sprog og erotiske scener**

62Likes
91Kommentarer
11013Visninger
AA

16. 12 - "Hvad fuck tror du, du har gang i?!"


"I'll be there."

Us - No Matter Where You Are

Træt slog jeg mig ned på sengen, da jeg trådte ind af døren til værelset. Jeg havde næsten ingen søvn fået i nat, da jeg stort set havde brugt al tiden på at skrige helt vildt med Manny, da Justin tweetede om mig. Det var fedt, da det skete, men nu når jeg var så træt, var det nu heller ikke særlig fedt igen. Jeg mener... han tweetede om mig. Ej, jeg kan ikke overbevise mig selv til det modsatte. Det er så fedt, men jeg var bare for træt til at fangirle igen.

Et tilfredst suk flød ud af mine læber, da jeg begravede mig selv i min dyne. Jeg kunne helt sikkert gå hen og falde i søvn, hvis jeg bare tog mig sammen til det, men på en måde kunne jeg ikke tage mig sammen til en så enkel ting. Det kender I vel, gør I ikke?

Det er bare mærkeligt.

Gå væk.

Nånå.

Jeg tog min mobil op af min lomme og gik ind på twitter og så Justins tweet med den der video endnu engang. På en måde kunne jeg bare gå hen at dræbe ham, men på den anden side, ville det ikke være en særlig god idé, da jeg sikkert ville få en masse vrede teenagepiger efter mig, og det skulle jeg da helst ikke nyde noget af. Desuden var jeg ikke typen, der bare gik hen og dræbte folk, så det passede da fint sammen.

Et grin forlod min mund, da jeg egentlig ikke rigtig fattede, at jeg overhovedet kunne gøre sådan noget der. Han havde sikkert kun skrevet, at jeg var sej, fordi jeg komplimenterede hans nedre region. Det kunne sagtens ligne ham, da... ja, han var jo bare ham. Men jeg elskede ham altså stadigvæk.

I går havde Niall også lagt et billede ud af mig, der blev OLLG, og jeg havde da også hurtigt gjort det til profilbillede, men der var så bare lige det problem, at alle de der beliebers så det og begyndte hurtigt at hate på mig. Ikke, at det gjorde noget. Tværtimod. Jeg var og er faktisk fuldstændig ligeglad med, hvad de synes om mig, de kan synes hvad de vil om mig, og jeg ville være fuldstændig ligeglad med det. Haters gonna hate, som man nu siger.

Alt i alt havde det bare været en super god start på weekenden med rigtig mange gode minder, som jeg garanteret aldrig ville glemme, men det ønskede jeg så til gengæld heller ikke. Jeg ville ikke glemme det, for det knyttede kun Manny og jeg tættere sammen, og det var noget af det, jeg godt kunne bruge til tider. En tæt veninde, som jeg kunne snakke om fyre med, som jeg jo ikke kunne med Niall. Det ville bare være mærkeligt.

"Faith!" mit navn efterfulgt af nogle skrig og hulk hørtes udenfor døren, inden den blev banket op med et brag. Forskrækket satte jeg mig op i sengen og kiggede på pigen, der stod i dørkarmen med tårerne rendende ned ad kinderne. Mascaraen var rendt ned, så hun lignede en såkaldt panda. Som om det ikke var nok, kunne jeg se hendes sårede ansigt, den dirrende underlæbe, tøjet der sad fuldstændig forkert og det ødelagte hår. Hulkene flød ud af hendes mund, og jeg kunne ikke lade være med at tænke over, hvad der kunne have gjort det mod hende.

Eller hvem?

Tror du..?

Ja, jeg gør.

Jeg sværger, hvis det er ham, går jeg hen og dræber ham med det samme.

Men du advarede hende jo. Det er jo sådan set hendes egen skyld så.

Det er lige meget. Det skete, og det er hans skyld. For det meste.

"Du havde ret," jeg kunne næsten ikke høre, hvad hun sagde, men jeg var fuldstændig ligeglad. Jeg kunne høre det nogenlunde, og det fik mig til at springe op og kramme hende sådan pænt hårdt. Det var ikke min mening, men jeg var ved at blive godt vred, og hvis jeg hørte, hvordan hun fandt ud af det, ville jeg nok blive endnu mere vred. Jeg ville helt klart også gå hen og rive hovedet af ham.

Vi sagde ingenting. Det eneste, der egentlig lød, var den tyssen, som kom fra mig af, der uden held prøvede at få hende i bedre humør. Hulkene og tårerne fortsatte bare i noget, der virkede som en uendelighed, og jeg havde lyst til at gøre hvad som helst for at få dem til at stoppe. Hun fortjente ikke det her. Det gjorde hun virkelig ikke.

Hun kunne bare have lyttet til dig.

"Hvordan fandt du ud af det?" lød det endelig fra mig, der ignorerede stemmen i mit hoved. Jeg orkede den virkelig ikke i dag, og især ikke når min lillesøster havde det af lort, og den rak ned på hende. Jeg skulle være der for hende, og det ville jeg være nu, og så var det jo egentlig lige meget med, hvad den stemme sagde. Lige nu handlede det om Lily og om at få hende i bedre humør. Og at være vred på Logan, selvfølgelig.

Hun svarede ikke på mit spørgsmål i første omgang, hvilket var helt okay. Vi kunne blive siddende der i så lang tid hun ville, hvis det nu var det, der var nødvendigt. Jeg havde masser af  tid, da der jo ikke rigtig var noget, jeg skulle nå. I dag var det meningen, at jeg skulle slappe af, men lige nu havde min lillesøster brug for mig, og jeg ville være der for hende lige meget, hvor dårligt hun havde behandlet mig.

Nårh ja, hun har jo behandlet dig som lort.

Men familie varer evigt, og jeg vil altid elske hende, ligesom hun altid vil elske mig, selvom vi ikke er lige gode til at udtrykke det.

Hvis du siger det.

Hun tog en dyb indånding, der blev afbrudt af nogle små hulk, der for det meste kommer, når man tager en dyb indånding, mens man græder. "Jo altså, jeg savnede ham...-" længere nåede hun ikke, før hun begyndte at hulke højt igen. Det gjorde ondt at se på. Hun så mere knust ud, and jeg havde været dengang med Jason, og der var jeg virkelig knust over det hele, og det tog mig ekstremt lang tid at komme over. Det var  også det, der fik mig til at tage hende ind til mig og stryge hende over håret. Jeg ønskede virkelig for hende, at det ville gå over en smule hurtigere, end det gjorde ved mig.

Jeg kunne faktisk ikke huske præcis, hvor lang tid det havde taget, men det havde i hvert fald taget rimelig lang tid. Noget lignende et halvt år eller sådan noget, og det vil jeg ikke have skal ske for Lily. Ikke i så ung en alder. Ikke, at det behøver at ske... og godt nok var jeg omtrent ligeså gammel, men når jeg har gennemlevet det, forstærker det bare det med, at det aldrig må ske for Lily.

Hun tog en dyb indånding for lige at samle sig og tage sig sammen til at fortsætte. Jeg havde intet imod det, og hun måtte derfor tage så meget tid, som hun havde lyst til. "Så jeg tog hen til ham, og det var sådan set en overraskelse, og jeg havde derfor ikke fortalt ham noget om det. Derudover havde jeg også købt at armbånd til ham, som jeg var sikker på, at han ville kunne lide," hun tøvede, inden hun sagde det sidste. "Og da jeg så kom og bankede på døren, var det ikke ham, der åbnede. Det var en pige, der kun havde et lagen om sin ellers nøgne krop," fik hun hurtigt sagt, inden hun begyndte at hulke højlydt, i takt med at irritationen steg højere og højere inde i mit hoved.

Jeg forstod ikke, hvorfor folk ville gøre sådan noget. Jeg forstod ikke rigtig, hvorfor man ikke bare slog op, men det var sikkert, fordi de ikke rigtig turde at såre dem. Men det sårede dem jo bare endnu mere, når man ikke sagde noget, hvilket faktisk slet ikke var  okay.

Den må jeg faktisk give dig ret i.

Kan man andet end det?

Måske.

Jeg blev nødt til at snakke med hende og tage Lily i forsvar. Jeg var så indebrændt på ham, og jeg havde mest af alt bare lyst til at se ham brænde op. Det ville faktisk være rimelig dejligt, hvis det rent faktisk skete, men til min skuffelse, var jeg sikker på, at det absolut ikke ville ske. Jeg ville med glæde gøre det, da han ikke havde gjort andet end at gøre denne familie ondt, og jeg havde lyst til at tage hævn. Og det blev bestemt ikke noget kønt syn.

Hvordan gik det sidste gang, du slog ham?

Ikke godt, men der var jeg ikke sur nok.

"Faith, jeg er så ked af det. Jeg er så ked af, at jeg ikke troede på dig, da du sagde, han ikke var god for mig. Jeg blev på en måde bare fanget af hans udseende, og nu irriterer det mig grænseløst. Jeg er ked af, at han slog dig, det var slet ikke min mening at..-" mere hørte jeg ikke. Hvordan vidste hun, at han havde slået mig? Jeg havde ikke fortalt det, og Logan var sikkert en alt for stor kylling til at kunne sige det. Men der tog jeg vist fejl, for lidt efter sagde hun, at det var Logan, der lige nåede at sige det, før hun gik væk fra hans lejlighed.

Jeg var sur. Nej, sur var ikke engang ordet. Jeg var rasende, og hele min hjerne kogte over en vrede, der endelig fik lov til at slippe ud, og den var kun rettet mod Logan. Bare det, at han troede, at han ejede alt og alle, at han slog mig og at han var min søster utro, havde udløst den vrede og havde rettet den mod ham selv. Sidste gang jeg blev sur på ham, var jeg helt klart ikke sur nok, men jeg var sikker på, at det var dette, der udløste den sidste bombe af raseri.

Hun fortjente bestemt ikke at få det at vide på denne måde. Hun fortjente ikke at få at vide, at hendes kæreste var hende utro ved at se det med hendes egne øjne. Det gjorde hun virkelig ikke, men det skete, og det var kun Logans skyld. Han var en kujon, en nar, og jeg havde slet ikke lyst til at sige resten af de grimme ord, der lå i mit baghoved.

Jeg måtte hen til ham. Jeg måtte give ham tilbage fra alle de gange, han havde generet mig bare det mindste, da han slog mig og det, der var sket i dag. Instinktivt knyttede jeg hånden hårdt sammen, så mine negle helt klart ville efterlade nogle mærker på mine håndflader, men jeg kunne virkelig ikke være mere ligeglad. Det eneste, der betød noget lige nu, var at jeg skulle hen til ham og give ham  tilbage for alle de gange, han havde været en idiot.

Og det vil så sige alle de gange, han har været ham.

Godt min pige, sådan skal det lyde!

"Hvor bor han?" spurgte jeg hurtigt, uvidende om hvor lang tid vi havde siddet i denne stilhed, men bare ordene var nok til, at hun spærrede øjnene op og ihærdigt begyndte at ryste på hovedet. Hun mente tydeligvis ikke, at det var en god idé, men i det øjeblik var jeg fuldstændig ligeglad. Han skulle bare have tæv, den lille mide. Og intet skulle forhindre mig i at give ham det.

"Nej, Faith. Jeg ved, hvordan du er, når du er alt for indebrændt på en person, så det er virkelig ikke en god idé," noget af det kunne hun måske have ret i, men det betød intet for mig lige på det tidspunkt. Det var kun tanken om, at jeg snart ville få min hævn over ham, der betød noget, og det havde jeg bestemt ikke noget i mod. Et smil kom dog stadig hen over mine læber, da hendes øjne viste hendes oprigtige bekymring. Det var lang tid siden, jeg havde set den i hendes øjne, og derfor kunne jeg ikke lade være med at smile som en eller anden lalleglad idiot.

"Ingen skal behandle min lillesøster sådan. Lige meget hvor dårligt, du har behandlet mig, kan du ikke slippe fra det fact, at vi er søstre for altid," grinede jeg, inden jeg blinkede kækt til hende, og det fik hende til at grine en smule og smile halvhjertet. Jeg kunne se, at hun ikke var glad, da mascaraen stadig sad hele vejen ned ad hendes kinder og på hendes tøj - praktisk talt over alt, og derfor blev det kun til et halvhjertet smil. Men alligevel slog hun sig om mine skuldre og begyndte at takke mig alt for meget.

"Tusind tak, Faith! Jeg er så ked af alt, hvad der er sket, og jeg synes slet ikke, at jeg fortjener det her. At du er så sød mod mig, men det viser bare, at du er verdens bedste storesøster, og jeg kunne ikke være mere glad for, at du er det," hvinede hun i takt med, at hun krammede mig hårdere og hårdere, men det resulterede kun i, at jeg næsten blev kvalt og var nødt til at bede hende slippe lidt.

Og sådan gik det til, at jeg nu var på vej hen mod Logans lejlighed. Det mindede mig endnu engang på, hvor forfærdelig en person han var, og hvor godt Zoe og ham egentlig ville passe sammen. Jeg mener, hvordan kan man overhovedet få sig selv til at gøre sådan noget? Hvordan kunne man finde på at knuse en person, der oprigtigt nok elsker en? Jeg fatter, og jeg har heller aldrig fattet det, men det vil jeg til gengæld heller ikke. Desuden var de også begge to virkelig forfærdelige personer, og de var to af de personer, der betød mest for mig i hele verden, utro.

Selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at være sur på dem begge. Jeg havde kendt Lily lige siden jeg var tre år, og jeg har kendt Niall lige siden jeg var... ja, det var vel også noget lignende de 3-4 år. Men jeg havde et virkelig tæt knyttet bånd til dem begge, og jeg kunne ikke klare at se dem så kede af det, som Lily var lige nu.

Jeg havde faktisk i starten slet ikke haft noget i mod ham. Det kom bare jo mere Lily ændrede sig, og hun blev hårdere og hun havde en kold og ligegyldig facade oppe, som slet ikke klædte hende. Derudover begyndte jeg at hade ham endnu mere, da han begyndte at lægge op til alt muligt shit med mig til alle mulige fester, fuldstændig ligeglad med, at jeg kunne gå hen og sige det til Lily. Men som sagt, ville hun ikke tro mig, og det havde han fuldstændig ret i.

Du har sagt det her et par gange før.

Det er lige meget! Jeg har en pointe, og det er vigtigst.

Og Zoe? Min had til hende? Tja, det kan jo være, fordi hun har to side guys, og de ved intet om hinanden - kun en af dem gør, og lige i øjeblikket er jeg faktisk virkelig skuffet over ham, og derfor har jeg ikke snakket med ham i virkelig lang tid. Hun har jo Zayn, og Niall er hans kæreste, og han går rundt og aner ingenting om den player af en kæreste. Jeg fatter heller ikke, hvorfor han er kærester med hende, men det kan være lige meget lige nu. Den person, jeg er så skuffet over, er en dreng, jeg har et tæt forhold til, som har kysset mig.

Tja, jeg tror godt, vi ved, hvem det er.

Ja, det tror jeg godt nok også! Han fortalte mig det. Han fortalte mig det først for halvanden uge siden, hvilket jo egentlig ikke lyder som særlig lang tid, men for os er det - jeg har ignoreret ham på gangene, selvom han har prøvet at komme i kontakt med mig op til flere gange, men jeg fatter ham altså bare ikke. Hvordan kunne han overhovedet finde på at kysse Zoe?! Hun er jo pæn og alt sådan noget, men man skal da også lige fokusere lidt på, hvordan man er som person, og Josh vidste udmærket godt, hvordan hun var. Jeg mener, hun er så træls og egoistisk, og jeg har bare lyst til at dræbe hende, men lad os bare sætte det til side og fokusere her. Selvom det er rimelig svært at sætte haden til hende til side i denne situation. Han kyssede hende, og han fortalte mig det først flere uger efter, og det var nok det, der skuffede mig mest. Godt nok var det også latterligt, men det er ikke engang det latterligste. Hans forklaring var lort - han ville bevise noget, og han fandt ud af det, jeg så fandt ud af lidt efter ved at se det med mine egne øjne. Ej hvor dejligt.

Men væk med Zoe, Niall og Josh. Det handlede ikke om dem lige nu, men det handlede derimod om Logan, som jeg havde dræbt virkelig mange gange mentalt i dag, og jeg måtte virkelig anstrenge mig om ikke at gøre det virkeligt, når jeg så ham ansigt til ansigt. Måske var det alligevel ikke særlig forsvarligt at tage derhen?

Nej, virkelig?

Han skulle nødig komme til skade.

Kan du huske sidste gang?

Ja, men denne gang er anderledes. Nu er det sket, og han her såret min søster dybt, og det vil jeg ikke acceptere.

Det skulle ske på et tidspunkt.

Ja, og derfor var jeg også for dum til ikke at vente til det tidspunkt.

Du er bare dum.

Et irriteret fnys flød ud af mig, da jeg ankom til lejligheden, hvor døren overraskende nok allerede var åben. Jeg vidste ærlig talt ikke, hvad der gik af mig, men jeg sprang op ad trapperne, så de få, der skulle ned stoppede op og stirrede underligt på mig. Det gjorde mig intet, og de måtte vel kigge, hvis de havde lyst til det - jeg var ikke herre over dem.

I takt med, at jeg kom tættere på etagen, voksede vreden sig endnu mere. Jeg fik næsten ondt af ham.

STOP MED AT TÆNK SÅDAN. DU SKAL IKKE HAVE ONDT AF HAM.

Okay okay, slap lige af, okay.

Dræb ham, please.

Okaay.

Uden så meget som at banke på, rev jeg døren op, og et skrig kunne høres, hvilket beviste, at hun stadig var der, og hende fik jeg dermed også en trang til at dræbe. Og da jeg så det lange, blonde hår og det alt for make-upfyldte ansigt, skubbede jeg hende væk, inden jeg fortsatte ind i lejligheden, hvor han sad i sofaen og smilede klamt.

"Er hun virkelig så svag, at hun sender hendes endnu svagere søster efter mig?" hånede han, inde han rejste sig op og gik langsomt hen til mig. Jeg vidste ikke, hvad han ville, men hvis det var det, jeg troede, kunne han got droppe det, for jeg var ikke så nem. Og som han var helt henne ved mig, fjernede han et hår fra mit ansigt, hvilket jeg havde kendt ham godt nok til at vide, at han gør det, når han flirter. Det var lidt som om, at jeg ikke kunne komme væk, for han havde sine arme på begge sider af mig, og det vidste han selv meget godt.

Troede, mener du vel?

Præcis.

Irriteret kiggede jeg på ham, hvilket endnu engang mindede mig om, hvor meget jeg ikke kunne fordrage ham. Han var virkelig forfærdelig, og han havde endda en pige lige ved siden af, som kiggede på, at han stod og flirtede åbenlyst med mig. Det var så klamt, at jeg havde lyst til at give ham tilbage fra dengang på skolen, og det plejede jeg ellers ikke altid - jeg havde aldrig lyst til at slå folk for at få hævn.

Bare gør det, jeg ved du kan.

Lige før sagde du, jeg ikke kunne.

Nu er jeg jo inde i din hjerne, så jeg kan sådan set se, hvor stort dit had er lige nu. Det burde være nok til at kunne slå ham ned et par gange.

Jeg fik endnu engang kigget irriteret på ham, inden jeg på en eller anden fik vendt os om, så det var ham, der var ind mod væggen. Jeg vidste ikke, hvordan jeg fik det gjort, men det skete vel sådan set bare, og han gjorde slet ikke modstand. Det eneste han gjorde, var at se forbløffet på mig, som om jeg var fuldstændig sindssyg. Ja, lille Logan. Jeg har faktisk pænt mange kræfter, som du rent faktisk har givet mig ved at være en så stor idiot. For det var han. Han var ikke andet end en højrøvet idiot, der troede han kunne narre alt og alle, men på grund af det på skolen, var folk også mere eller mindre begyndt at hade ham. Folk så jo, da han slog mig to gange, så jeg besvimede, og det har ødelagt hans image sådan pænt meget. Han ødelagde det ikke kun for andre, men også for sig selv, og det var dette jo et ret så godt bevis på.

"Hvad fuck tror du, du har gang i?!" skreg jeg ind i hans hoved, så hende pigen begyndte at blande sig, hvilket hun bestemt ikke skulle, hvis hun ville komme levende herfra igen. Det fik jeg også sagt til hende, og der gik da heller ikke særlig lang tid, før hun var forsvundet fra lejligheden, og det fik mig til at dø af grin indeni. Hvorfor ville folk være sammen med sådan nogle uden nogen som helst form for styrke? Hun var da totalt svag.

Et grin røg ud af hans mund, men det kom hurtigt væk, da jeg sendte ham et dræberblik. Det forhindrede ham dog ikke i at tale. "Jeg gør det, jeg er bedst til," smilede han charmerende, inden han fortsatte. "Har jeg sagt, hvor sød du ser ud, når du er vred?" ha, som om. Hvordan kunne man se sød ud, når man var vred? Man ser sur, irriteret og dræbende ud - det gjorde jeg i hvert fald, og jeg kunne dræbe alle og enhver lige nu.

"At være en idiot eller hvad?" svarede jeg flabet inden jeg gav ham en lussing, der gav genlyd i hele lejligheden. Denne gang, gjorde han heller ikke modstand, men det føltes så godt, at det var ubeskriveligt. Bare at få vreden ud, og det gav mig en trang til at gøre det igen, men jeg gjorde det ikke. "Og hvis du tror, der vil komme noget i mellem os, når du har været en så stor kraftidiot, kan du fandeme tro om igen. Det er dig, der er problemet her, og i hvert fald ikke Lily!" råbte jeg endnu engang, så jeg med garanti ville få at høre for det i morgen.

"Det er ikke min skyld. Det er Lilys. Hun har været sammen med en masse drenge ud over mig, så hun skulle have noget af hendes egen medicin," opfattede han virkelig ikke, hvor latterligt det lød? Hun kunne aldrig finde på sådan noget, og det vidste han udmærket godt. Uden overhovedet at tænke over det, slog jeg ham i hovedet, og jeg blev selv forbavset over det, men jeg lod det egentlig passere, inden jeg påbegyndte mine ord med hans støn som baggrundsstøj.

"Hun kunne aldrig finde på sådan noget! Og det ved du godt! Du fisker bare efter en god forklaring og bruger bare Lily som en dårlig undskyldning til at gøre sådan noget! Der er aldrig en god undskyldning for sådan noget, for man skal fandeme bare lade være med at gøre sådan noget! Fatter du det?!" det var først, da jeg stoppede mine ord og jeg kiggede på min hånd det gik op for mig, hvad det egentlig var, jeg stod og lavede. Blodet der var på mind hånd, gjorde mig dårlig, og derfor gemte jeg den hurtigt væk, og jeg kom hurtigt på tanken om at komme væk derfra. Det hele var gået over gevind, og den bevidstløse Logan var ikke ligefrem noget, der hjalp på både min samvittighed og humør, og derfor var jeg også hurtigt til at forsvinde ud af døren.

Hvorfor får du så dårlig samvittighed? Han har da gjort det samme mod dig.

Det er lige meget. Jeg har ikke godt af at få hævn, og sådan er det. Jeg er slet ikke som Logan. Vi er som nat og dag, og det kan jeg ikke være andet end glad for. Men jeg slog ham, det gjorde jeg virkelig.

Forvirret fik jeg kantet mig selv hjem, hvor jeg sikkert lignede noget, der var faret vild. Hvorfor gjorde jeg det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...