The Difference Between Love and Cheating | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2016
  • Status: Igang
Zoe Parker og Niall Horan har altid fremstået som det perfekte par i medierne. Søde ord, beskrivelser om, hvor fantastiske de er sammen og hvor godt hun passer til titlen som Nialls prinsesse er hvad, der render rundt overalt i medieverden for tiden. Men ikke alt er, som medierne får det vist som.
Alt imens Niall bliver mere og mere deprimeret uden nogen ved hvorfor, lever Zoe livet. Og da alt synes at være umuligt, spørger han sin bedste veninde, Faith Brown til hjælp, der med det samme hjælper ham med at komme op på hesten igen.
Men da Faith finder Zoe i sengen med en af Nialls bedste venner, får hun en større trang til at støtte Niall gennem den tid, han er ved at tage igennem. Men hvad sker der så, når Niall finder ud af det hele? Og hvad med Faith? Hvad ender hun med at gøre?
Velkommen til The Difference Between Love and Cheating - en movella fyldt med utroskab, sårede følelser og opspirende kærlighed.
**Der vil forekomme upassende sprog og erotiske scener**

62Likes
91Kommentarer
11133Visninger
AA

15. 11 - "Du bedes følge med mig."


Kunne desværre ikke finde en sang til dette kapitel - beklager.

"As long as you love me!" Skreg jeg, inden Manny fortsatte på teksten. Jeg fattede ikke rigtig, at vi var kommet så meget op at køre på så kort tid, men det var vi jo så åbenbart. Vi hørte Justin Bieber sang efter Justin Bieber sang, og det var virkelig sjovt, for ingen af os kunne synge lige nu. Det kunne Manny ikke normalt, men det siger vi ikke til nogen. Lige nu krøllede Manny mit hår, og jeg havde glattet hendes lige før.

Et smil dannede sig på mine læber, da mit blik fangede min kind i spejlet. Man kunne faktisk slet ikke se, at jeg var blevet slået, hvilket vi kunne takke Manny for. Og faktisk, så var Logan blevet imidlertidig bortvist fra skolen, og det skulle ikke undre mig, at Lily havde hørt alt om, at han havde slået mig. Hun havde ikke rigtig snakket med mig, og det kunne jo meget vel være, fordi hun var flov over det, han havde gjort og helst ikke ville kendes ved ham i en periode. Dem havde de faktisk mange af...

For en gang skyld synes jeg, at du fortjener en god aften.

Mange tak! Det var da også på tide.

"Uh, hvad skal vi tage på?" kom det fra Manny, hvilket straks fik mig til at kaste et blik ned ad mig selv. Tsh, var det her da ikke fint? Jeg mener, et par jeans og en helt almindelig trøje? "Og du skal især have noget andet tøj på, Faith. Du kan låne noget af mig!" Sagde hun, som om hun havde læst mine tanker. Tak for lort da. Mit tøj er fint!

Det er pænt kedeligt, øh.

Okay! Så tager jeg da noget andet på. Af hendes.

Godt.

"Sådan!" udbrød hun, da hun sikkert havde krøllet det sidste stykke hår for mig, hvilket fik mig til at smile stort til hende og rejse mig op fra stolen. Jeg havde faktisk siddet der i pænt lang tid, så mine ben sov sådan halvt. "Nu skal vi finde noget tøj! Jeg har det perfekte sæt for dig!" hvinede hun og lød som et egern på speed. Det skulle ikke undre mig, hvis hun var sådan et lige nu, da hun virkelig havde alt for meget energi.

Men ja... Som man siger: lad nu barnet.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, mens hun stod og fandt diverse stykker tøj frem samt smykker, make-up og af en eller anden grund også et mobilcover. Da hun havde fundet en pæn stort stak med tøj og andet, gav hun mig det i hånden og beordrede mig til at prøve det på. Det havde jeg faktisk slet ikke noget i mod, for det var virkelig noget flot tøj. Hendes tøjstil var bare generelt pæn.

Især den der starbucks medarbejdertrøje, som jeg op til flere gange havde prøvet at få hende til at nakke til mig, men det gad hun sådan set ikke. På det punkt var hun bare virkelig træls. Jeg er kun lidt besat af starbucks, og det må hun leve med.

Der gik ikke særlig lang tid, før jeg havde fået de hvide skinny jeans på, og der indså jeg, at det var en fordel, at vi brugte samme størrelse. Det var let for os at låne tøj af hinanden, hvilket godt kunne være praktisk til tider. For eksempel nu. Desuden klædte de mig ekstremt godt, og det lagde Manny da også hurtigt mærke til.

"Omg, se din røv! Du er jo pænere i dem end jeg er," sagde hun, og det frembragte da også en rødmen i mine kinder. Et smil kom også op på mit ansigt, men hun afbrød mig hurtigt i det. "Stop med at smil og prøv det andet, der er med til!" grinede hun og rakte den sorte top hen til mig, og jeg måtte indrømme, at jeg altid havde været sådan halv-forelsket i den, så det var dejligt, jeg skulle have den på.

Hurtigt trak jeg min store og puffede sweater over hovedet og fik toppen trukket over mig. Den sad faktisk også ekstremt flot, så man næsten kunne gå hen og blive ligefrem tilfreds med sin krop. Derover tog jeg den hvide blazer over mine skuldre, den røde butterfly på og til sidst den sorte ring, hvor der kunne være to fingere i, og der var et moustache på og halskæden, hvor der var en lås på.

Derefter gik jeg hen til spejlet  og tog noget rød læbestift på, noget eyeliner og et ekstra lag af mascara, da det så småt var ved at blive slidt af. Jeg rettede mig op og kiggede mig i spejlet, og jeg kunne ikke lade være med at smile til mit eget spejlbillede. Jeg så virkelig godt ud, og det hele passede perfekt til mine former. Jeg måtte huske at takke Manny for dette. Tøj efter kapitlet.<3

Det var noget anderledes, end jeg var vant til, men det kunne jeg ikke være andet end glad for. Forandring fryder, ikke? Desuden var jeg sikker på, at Niall ville kunne lide det.

Hvorfor tænker du på Niall lige nu?

Jeg kan ikke gøre for det...

In love, huh?

Det tror jeg så ikke lige. Hold mund.

Afvist da.

Jeg rystede kort på hovedet, inden jeg vendte mig om mod Manny. Hun sagde ikke særlig meget, og jeg fandt da også hurtigt ud af hvorfor. Hun stod med åben mund og direkte stirrede på mig. Og især på mine former. Et grin kom hurtigt ud af mine læber, og der kom Manny tilbage til 'bevidstheden'.

"Se dine former! Jeg tror bare, jeg lader dig beholde det tøj, for du ville klart få mere brug for det end mig," grinede hun hæst. Hun skulle da nødig snakke. Det hun havde på var virkelig flot til hende, og det var sådan pænt irriterende, at hun ikke bare kunne se det. Hun havde en sød t-shirt på, hvor der var fire logoer og der stod 'infinite' på. Den havde en klage med nogle nitter på, som var sort. Hun havde et par sort shorts på med et par leggins indenunder, en cardigan med nitter, en ring med infinity-tegnet på og to halskæder igen med infinity-tegnet på og en trekant. Til det var der en sød glimmer-butterfly og et lav-selv armbånd. Jeg tror i hvert fald, at det var lavet selv. Tøj efter kapitlet.<3

"Se DINE former. Du ser så sød ud da!" grinede jeg og puffede til hende, og det smittede også hurtigt af, da hun også begyndte at grine. Dog prøvede hun at skjule rødmen ved at skifte emne og spørge om vi ikke skulle rulle. Selvfølgelig skulle vi det. Jo hurtigere vi var der, jo bedre, og jeg kunne seriøst ikke vente med at se Justin live. Det var som en drøm, der gik i opfyldelse.

Hurtigt fik jeg sagt ja, og vi var hurtigt ude i hendes bil. Og det var sådan en mega dyr bil med soltag og det hele. Hun fik penge af sine forældre, der rent faktisk også var rige. Igen det der med rich kids, men jeg kan altså sige, at jeg IKKE går efter dem med flest penge. Desuden arbejder hun på starbucks bare, fordi hun synes det er sjovt og sådan noget.

Vinden blæste i mit hår, da hun satte bilen i gang, og jeg satte hurtigt en cd med Justin Bieber på, og det fik hende af en eller anden grund til at grine.

Lad os bare sige det på denne måde: det blev bestemt ikke en tur uden undrende blikke og høj skrålen.

***

"Det er helt oppe foran! SHIIIT!" råbte jeg forbløffet og begyndte at fangirle som en gal, og det fik kun Manny til at grine højt og trække mig med, mens jeg mumlede ting, som ikke rigtig gav nogen mening. Det var lidt som om, at jeg gik i koma, når jeg begyndte at fangirle, for så kunne jeg ikke tænke på særlig meget andet end de mærkelige ord, jeg altid fik mumlet ud.

Der var rimelig mange piger, der reagerede ligesom mig, og jeg kunne ikke lade være med at være en smule glad for det, for så så jeg da ikke så fjollet ud. Dog kunne jeg stadig høre nogle, der hviskede mit navn, men det kunne jeg ikke være mere ligeglad med. I aften var min aften, som jeg ville dele med Manny, der egentlig havde gjort dette muligt for mig.

Og som det var sagt, begyndte jeg at kramme hende helt vildt hårdt, så hun begyndte at hoste sådan pænt meget, men det var jeg sådan set ligeglad med. Ej. Det var jeg ikke, jeg ville ikke have, at hun skulle dø, men jeg havde bare brug for at takke hende pænt mange gange lige nu, for det fortjente hun da i den grad. Hun havde lånt mig tøj, og hun havde taget mig med til det her, selvom hun kunne have taget enhver anden.

"Faith, det var så lidt. Jeg føler virkelig, at jeg endelig har en veninde, jeg kan dele disse øjeblikke med, så det er næsten mig, der skal takke dig," grinede hun, og så løsnede jeg lidt grebet på hende og smilede virkelig stort. Det var virkelig noget af det sødeste, en pige nogensinde havde sagt til mig. Sikkert også drenge, men det var svært at overgå Nialls søde ord. Dette var virkelig tæt på at overgå dem.

Manny og jeg sad ellers der resten af tiden og snakkede som om vi ikke kunne finde ud af andet. Imens kom de sidste teenagepiger dryssende, og koncerten begyndte da også lidt efter lidt. Og det var fantastisk. Da introen til ALAYLM begyndte, havde jeg det faktisk som om, at han havde øjenkontakt med mig, hvilket faktisk kun fik mig til at flippe endnu mere ud end jeg gjorde før. Hvis det overhovedet var muligt.

Han var virkelig så fantastisk. Det gik lidt op for mig, hvorfor jeg var fan af ham. Hvorfor han var mit idol, og hvorfor jeg egentlig så op til ham. Der havde været så mange rygter, som mange nemt ville kunne bryde sammen på og bare droppe det hele. Men han... Han fortsatte med den samme energi og sked sådan set på, hvad folk tænkte.

Så fantastisk er han heller ikke.

Jo han er. Jeg ville ikke kunne klare det, men måske kan jeg, når jeg får inspiration igennem ham.

Ej hold.

Hvorfor? Det kan godt være han har ændret sig, men det er, fordi han er blevet ældre. Det gør vi jo alle sammen, og det kan vi ikke forhindre.

Wow, poetisk.

Ja, ikke?

Det var ironisk, men okay.

"Undskyld mig, ma'am," lød det råbende fra min side, hvilket fik mig til at kigge til siden, hvor der stod en mand, der virkelig frembragte minderne fra mandags igen.

"Er det, fordi jeg er sammen med din lillesøster? Eller tanken om, at jeg har taget hendes mødom? Bare fordi jeg ikke går rundt og knalder en fucking verdenskendt,"

"Så hvad? Vil du tæve mig? Ha, det ville jeg sgu gerne se. Og desuden ved jeg godt, at du fucking ikke er jomfru, din lille luder,"

Smilende rystede jeg på hovedet, da hans ord gentog sig i mit hoved. Han vidste ingenting om mig, og derfor skulle det heller ikke gå mig på. I stedet rettede jeg endnu engang min opmærksomhed mod manden, der meget vel kunne være en bodyguard og kiggede afventende på ham, og det fik ham til at fortsætte.

"Du bedes følge med mig," og som det var sagt, begyndte jeg at panikke sådan halvt indeni, hvilket fik mig til at kigge hjælpeløst over på Manny, der bare grinede af mig og skubbede mig væk. Det ændrede ikke på, at jeg var blevet pænt bange. Hvad havde jeg nu gjort? Jeg mener, jeg må jo have gjort et eller andet.

Du gør meget galt, så jeg ved ikke helt, hvilken ting det er.

Hold bare mund.

Stille fulgte jeg med ham, og jeg fik da også et par blikke fra nogle af teenagepigerne, da jeg gik forbi dem. Igen blev mit navn vist på nogles læber, hvilket jeg udelukkende kunne se, da musikken var rimelig høj herinde. Der var gået et par sange siden ALAYLM, men jeg havde ikke rigtig fulgt med. Faktisk havde jeg haft for travlt med at tænke, og det var faktisk ikke særlig praktisk.

Min hjerne fulgte mindre og mindre med jo længere vi gik, og jeg vidste virkelig ikke, hvor vi var på vej hen. Det endte med, at vi gik helt ud af salen, hvilket fik panikken i mig til at vokse sig endnu større. Hvor skulle vi hen? Hvad ville han? Hvad nu hvis han ville kidnappe mig? Oh my god, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg tror ikke, der sker noget, siden Manny kunne være så rolig. Desuden spurgte han også pænt.

Nok fordi vi var foran en masse mennesker, ikke.

Måske, måske ikke.

Nu gør du mig altså virkelig nervøs.

Lær det haha.

Jeg tog en dyb indånding, som han jo så uheldigvis hørte. "Bare rolig, jeg skal altså ikke til at voldtage dig eller sådan noget, vel," grinede han, men det fik mig kun til at blive lidt mere nervøs. Jeg havde aldrig tænkt på, at han i realiteten kunne det. Måske sagde han bare det der for at berolige mig og gøre mig mindre skeptisk? Ja, det tror jeg.

Stop nu, Faith.

Hvorfor?

Fordi du får intet ud af det.

Nånå.

Vi gik lidt længere, og pludselig blev musikken højere igen. Jeg så skilte, hvor der stod 'BACKSTAGE' på, og hurtigt begyndte mit hjerte at slå hurtigere i takt med, at min fangirl var ved at blive sat fri. Jeg skulle ind backstage. Jeg skulle møde Justin i levende live, face to face. Jeg ville komme til at møde ham. JEG VILLE KOMME TIL AT RØRE HANS TING. Måske nakke dem og sælge dem hæhæ.

Nej, sådan er jeg ikke.

Sleet ikke...

Hvad hentyder du til?

Oh, ingenting.

"Damerne først," grinede manden, der tydeligvis havde set mit mærkelige ansigt, der virkelig var blevet spændt, og i stedet for at gå ind som enhver anden person ville gøre, løb jeg nærmest ind og begyndte at pille ved alle hans ting og råbe nogle mærkelige ting op, som I slet ikke har lyst til at vide.

"Oh shit, det er hans underbukser! Og hey, Jerry er jo stor, oh my god!" hvinede jeg og begyndte at lugte til diverse ting og kaste rundt med dem. Det var virkelig vildt det her. Hvis det var en drøm, ville jeg helst ikke vågne op fra den. Bare leve i den for evigt. Så ville jeg kunne lugte til hans ting for evigt og være totalt skør for evigt yes.

Men (desværre) blev det hele afbrudt af en vis intro, der startede. Jeg kendte den alt for godt, og jeg havde stået og set på alle de piger, der fik æren at være ved siden af ham under den, og var blevet virkelig misundelig på dem. Jeg havde altid ønsket at kunne blive OLLG, og det var jeg sådan set bange for, at det var ved at ske.

Igen begyndte jeg at mumle meningsløse ord, da bodyguarden fra før førte mig ud på scenen, og straks blev jeg blændet af noget lys, da jeg hjælpeløst prøvede at finde Manny. Hende havde jeg skam ikke glemt, selvom jeg havde fangirlet som var det løgn.

Nyd det nu bare. Dit idol står og er ved at kramme dig.

HVAD SIGER DU?! ER HAN VED AT KRAMME MIG?! Tror snart jeg besvimer øh.

Og jeg nåede ikke engang at råbe op om det, før et par muskuløse arme svang sig om mig, og jeg fik et mindre heart attack ved det. Han var lige ved at dræbe mig lige det, men heldigvis skete det ikke. Jeg ville leve det her fuldt ud og nyde det. Jeg havde for travlt med at fangirle til at trække vejret ordentligt, så jeg stod egentlig bare og lignede et forskræmt egern, der hyperventilerede.

Jeg synes, du sammenligner mange med egern i dag?

Jada, jeg er vel bare i egern humør i dag.

... Nej... Bare nej.

Okay?

Jeg blev langsomt sat ned på en eller anden stol, en krans kom over mit hoved, og jeg fik øjenkontakt med ham, mens han sang for mig. Tænk, at han stod og direkte sang til mig. Det var ufatteligt, at han overhovedet stod og optrådte her, og jeg var så tæt på scenen. Men dette.... Det overgik helt klart mine forventninger for aftenen.

Og da jeg så kom ud backstage igen, kunne jeg stadig næsten ikke trække vejret. Jeg blev ført ud af nogle bodyguards, og Justin var i gang med at slutte det hele af, og jeg begyndte at undre mig over, hvorfor det overhovedet var mig, der blev OLLG. Folk ville sikkert begynde at tro, at jeg fik alt for meget specialbehandling, og jeg mener slet ikke, jeg fortjente det. Der var så mange piger, der ville dræbe for at være det sted, jeg var, men jeg tog det bare fra dem for næsten af dem.

Jeg fik faktisk lidt dårlig samvittighed, når det blev sagt på den måde. De fortjente det. Han var deres idol, og jeg havde jo allerede nok, hvis man tog det som en directioners synsvinkel.

Ved du hvad, Faith? Du fortjente det.

Jeg ved det... Nej, vent. Hvad?

Jeg siger, at du fortjente det. Du har fortjent at komme væk fra alt det med Zoe bare for et øjeblik, og det kom du også. Jeg er faktisk stolt af dig.

Wow.

Du vil huske, jeg har sagt det her for evigt, ikke?

Jep.

Og jeg vil komme til at høre for det?

Helt klart.

Åh gud.

"Faith, du ser virkelig godt ud i dag," var der en, der komplimenterede, og jeg vendte mig kort rundt, og jeg så hurtigt Justin var på vej over mod mig. Han endte med at stå virkelig tæt op ad mig, hvilket faktisk ikke rigtig fik mig til at fangirle. Jeg følte mig mere ubekvem, da det meget let kunne misforstås det her. Nervøst fik jeg viklet mig ud af hans greb, og jeg skulle lige til at gå, da jeg så noget velkendt lyst hår, der så ned i en mobil.

"Oh shit, det er hans underbukser! Og hey, Jerry er jo stor, oh my god!" lød det, og straks lød der et højt Horan-grin, som jeg kendte alt for godt. Ej, det her det skete bare ikke, vel. Han måtte ikke se min indre fangirl slippe løs, for den var virkelig alt for pinlig og mærkelig. Der kan du jo bare se. Jeg tag fat i hans underbukser, råbte et eller andet mærkeligt og lugtede til dem.

Du må bare lade være med at reagere sådan.

Det er Justin Bieber! Det kan jeg da ikke?

Det har jeg fattet. Du har ikke nok hjernekapacitet i dig.

Jeg kan vel have dig i den, og du fylder sådan pænt meget og er så irriterende. Det kan sikkert godt passe.

Fuck dig. Så hårdt.

Jeg må hellere takke nej.

Niall kiggede over på mig og begyndte bare at grine endnu mere. Nar. Rødmen steg i min krop, og jeg havde mest af alt bare lyst til at forsvinde ud af den blå luft, men selvfølgelig var gud ikke med mig igen i dag. Han var ligesom heller ikke med mig, da min lærer satte Logan og mig i samme gruppe, damn. Pølle med en ordentlig spand tis ovenpå.

De ville aldrig glemme det, og det klip ville sikkert være overalt i morgen, men på den anden side, kunne jeg ikke være mere ligeglad med det, for alle har jo en fangirl inde i sig. Min blev bare vist foran de forkerte mennesker og set af de mennesker, der bare kom i den perfekte timing til at se det. Ej hvor fedt.

Men på den anden  side, burde han virkelig ikke være her uden nogen grund. Havde han planlagt det hele? Bare så han kunne få en video og flække af grin over det hver gang han så den? Det håber jeg virkelig ikke for ham, for så ville jeg seriøst dræbe ham.

"Din nar. Du har planlagt det hele," grinede jeg og puffede til ham, men han rystede bare ivrigt på hovedet. Godt forsøgt, men jeg troede altså ikke på, at det ikke var ham, for hvem skulle det ellers være? Justin kunne jo ikke vide, at jeg ville være her i dag, så der måtte jo være en, der havde sagt til ham, at han skulle vælge mig som OLLG.

"Jeg fik lidt hjælp fra Manny," smilede han, og det fik mig til at ryste opgivende på hovedet. Hvorfor skulle han være så bedårende og sød? Virkelig, jeg har kendt ham i 15 år, og jeg ved det altså stadig ikke. Han var bare sig selv, og det var altså også virkelig dejligt, at vi kunne være det. Vi kunne te os som vanvittige, og vi ville ikke dømme hinanden.

"Jeg hader dig," jeg tog mine arme om hans hals, og han begyndte hurtigt at grine højt. Åh gud, hvor jeg da elskede det grin. Det var så dejligt, og jeg havde fået æren af at være i selskab med det i 15 år. "Hvis hade mener at elske, så ved jeg det," smilede han charmerende, og jeg begyndte at grine.

"Det gør det vel nok,"

***

Omg awh. Det her er bare så sødt hæhæ. Så her kom der lige et hurtigt kapitel til jer, inden jeg tager over og fejrer min bedstemors fødselsdag hæhæ.

Uh og deres outfits... KOMMER HER.

Faiths:


Mannys:


Elsker jer.<3x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...