The Difference Between Love and Cheating | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2016
  • Status: Igang
Zoe Parker og Niall Horan har altid fremstået som det perfekte par i medierne. Søde ord, beskrivelser om, hvor fantastiske de er sammen og hvor godt hun passer til titlen som Nialls prinsesse er hvad, der render rundt overalt i medieverden for tiden. Men ikke alt er, som medierne får det vist som.
Alt imens Niall bliver mere og mere deprimeret uden nogen ved hvorfor, lever Zoe livet. Og da alt synes at være umuligt, spørger han sin bedste veninde, Faith Brown til hjælp, der med det samme hjælper ham med at komme op på hesten igen.
Men da Faith finder Zoe i sengen med en af Nialls bedste venner, får hun en større trang til at støtte Niall gennem den tid, han er ved at tage igennem. Men hvad sker der så, når Niall finder ud af det hele? Og hvad med Faith? Hvad ender hun med at gøre?
Velkommen til The Difference Between Love and Cheating - en movella fyldt med utroskab, sårede følelser og opspirende kærlighed.
**Der vil forekomme upassende sprog og erotiske scener**

62Likes
91Kommentarer
11014Visninger
AA

14. 10 - "Du ved godt, jeg hader dig."


"Hit me with your best shot."

Pat Benatar - Hit me with your best shot

Da jeg trådte ind på skolen, havde jeg mest af alt bare lyst til at forsvinde. Jeg orkede ingenting, jeg var forvirret og jeg havde bare ikke lyst. Ikke i dag. Lørdagens hændelser havde været for meget for mig, og det forvirrede mig en del, da Niall kyssede mig. Han kyssede mig... som om han virkelig mente det?

Jeg mener, vi er jo kun venner, ikke? Og han har en kæreste, så vi kan altså ikke blive mere end det.

Ja, smarte I er jo allerede mere end det. Venner med fordele?

Det er lige meget. Ja, vi kysser måske engang imellem, men han har stadig en kæreste, som han skal være loyal overfor.

Som er ham utro uden han ved det. Hvorfor holdt du dig overhovedet tilbage i går?

Jeg ved det faktisk ikke. Måske ville jeg bare ikke have, at han skulle gå hen og være lige så slem som Zoe?

Hun går i seng med en anden end ham, smarte. Han vil aldrig gå så langt ud, og det ved du godt.

Jeg sukkede irriteret over mine egne tanker og forbandede min samvittighed i at lade mig komme på tanken om, hvad forskellene mellem Zoe og Niall var. De var jo begge utro og lige meget hvilket form for utroskab, så er man stadig utro, og sådan er det bare. Og der lukker vi bare emnet, for vi ved alle sammen, at det er rigtigt nok.

Med faste skridt var jeg langt om længe kommet til mit skab og fandt mine bøger til næste time, inden noget stoppede mig. Det var i dag, jeg skulle arbejde sammen med Logan. Lad mig bare dø nu, okay. Jeg magtede ham bare ikke (det gør jeg aldrig), og at det var mandag, gjorde det bare endnu værre. Vi ville sikkert komme op at skændes om alt muligt latterligt og ikke få lavet noget som helst, men i øjeblikket var jeg bare ligeglad. Jeg ville bare væk herfra.

Irriteret bankede jeg mit hoved ind i skabslågen mange gange efter hinanden, hvilket faktisk fik en del til at kigge. Dog kunne jeg ikke være mere ligeglad. Jeg var træt af at være i gruppe med Logan, og hvis jeg var heldig ville mit hoved være på rette plads i aften og jeg ville slippe fra det uden en skramme. Og det håbede jeg også på. Det er så lavt at slå en pige, virkelig.

"Hvad fuck har du gang i?" grinede en stemme drillende bag mig, og det fik mig til at give ham fingeren. Han vidste helt klart, hvad det her gik ud på, og han benyttede selvfølgelig lejligheden til at irritere mig på. Dejlig ven, ikke? "Hvad ser det ud til? Dør halvt inden jeg dør helt til religion," vrissede jeg, men det lod han bare passere og grinede endnu højere.

Dumme retarderede abe.

Og da de ord var sagt inde i mit hoved, tog jeg min bog og smækkede skabslågen hårdt i, inden jeg fnøs irriteret og vendte mig om for at gå hen til klasselokalet. Hvorfor skulle han grine af mig? Han vidste hvor meget jeg hadede den dreng, og det var slet ikke sjovt. Jeg var sikker på, det ville blive et blodbad eller sådan noget.

Desuden var jeg også ret så oprevet i dag med alt det med Niall og Zoe. Hele mit hoved var bare et stort rod, som jeg bare havde lyst til at rydde op på, men det kunne jeg bare ikke.

Jeg tror mange havde prøvet at være i sådan en situation, men det var første gang, jeg nogensinde havde oplevet at have den følelse... som om mit hoved kunne eksplodere når som helst og hvor som helst på grund af overlast. Hvor træls.

Endnu engang sukkede jeg irriteret, da jeg åbnede døren til klasselokalet og med det samme gav alle i rummet et dræberblik. Det var bare ikke en af mine god dage i dag, og det kan vi vist alle blive enige om, ikke? Jeg var sur på alt og alle, der nærmede sig mig, og jeg orkede ingenting. Plus at det var mandag. En dårlig bonus, ej hvor dejligt.

Heldigvis havde jeg i det mindste ikke set Lily og Logan stå og æde hinanden op på stedet, så det var da klart en god ting. Det ville jeg slet ikke kunne overvære i øjeblikket, og jeg ville sikkert også 'komme til' at slå ham eller sådan noget. Og det ville slet ikke være godt. Det ville sikkert være omkring i medierne på nul komma fem, da jeg havde fundet ud af, at nogle af dem på skolen var stikkere for de der magasiner. Klamt.

Det fandt jeg ud af, da jeg engang så en forside, hvor der stod ordret; Niall Horans bedsteveninde? Eller luder? Og jeg blev så ked af det. Der var ingen andre end 3.g'erne, der kom til de der fester, så det måtte jo være en eller anden fra årgangen. Og ja, det var i år, det var sket. Du vil ikke engang vide, hvor lang tid Niall havde brugt på at få mig i bedre humør. Og hvilke ting han gjorde...

Nej, få tanken væk fra det igen.

Hvorfor? Det kan godt være, at det var sådan... pænt mærkeligt, men det er da rimelig nice.

At prøve på at twerke, når man ikke kan finde ud af det,  er ikke nice. Trust me.

Nånå, hvis du siger det.

Mit ansigt var måske lidt for koldt, for da Josh trådte ind i lokalet, faldt han næsten helt bagover. Et smil fandt sin vej hen over min mund. Hvad nyttede det overhovedet at være så negativ? Ingenting. Det var latterligt at spilde sin tid og energi på, og så smittede det sikkert også af på andre.

Jeg ville faktisk også gerne vide, om Zoe var til stede på skolen i dag, og det måtte Josh i den grad vide. Han var falkeøje, og han så alt og alle, når de eller det kom ind på skolen. Ej, det var bare for sjov.

Nej hvor sjovt. Jeg glemte helt at grine.

Hold mund.

"Nogle spor af Zoe i dag?" Spurgte jeg for at få lidt information, lige da han satte sig. Ikke, at jeg forventede, at han vidste det. Det var jo bare for sjov, det jeg tænkte før. Ergo, var han ikke falkeøje. Men man kunne jo altid håbe på, at han vidste det. Forresten overså man hende ikke, når hun først var på skolen, så på den anden side burde han virkelig vide det.

"Nej," sagde han kort, og jeg sad egentlig bare og gloede ud i luften, inden det egentlig gik op for mig, hvad han egentlig sagde. Hun var her ikke, og det kunne jeg ikke være mere glad for på dette tidspunkt, da jeg højest sandsynligt ville flippe skråt på hende overfor hele skolen, og det vil ingen nyde noget af. Og jeg siger dig; ingen.

"Jeg fandt hende ligge nøgen i armene på en anden fyr end Niall i lørdags," hviskede jeg så lavt, så ingen kunne høre det. De behøvede ikke at vide, det var Zayn, jeg talte om, for det ville bringe alle i problemer, og Zoe ville få hate. Den hate, som hun i bund og grund fortjente fuldt ud, og som jeg med glæde ville deltage i.

Han tog det faktisk meget pænt. Jeg havde forventet, at han ville blive forbløffet og flippe sådan fuldstændig ud, som jeg jo havde gjort. Han nikkede bare, som om han egentlig havde set den komme, og så begyndte han at stirre fraværende ud i luften. Hm, mærkeligt.

"Josh..?" jeg vinkede kort hen over hans øjne, og lige da han skulle til at åbne munden og sige noget, ringede klokken, og han pustede næsten lettet ud. Jeg havde ikke engang lyst til at spørge efter det, og hvis han ville være så hemmelighedsfuld, ville jeg da heller ikke snakke med ham. Vi har et venneforhold, hvor vi accepterer, når vi ikke vil snakke om et emne, hvorimod jeg med Niall havde et, hvor han tvang mig til at sige alt.

Næsten alt. Han tvang dig ikke i lørdags.

Jeg havde jo stukket ham en løgn.

Han ved, at du løj ham direkte op i ansigtet, smarte.

Whatever. Det er ligemeget.

"Bare gå i jeres grupper igen og fortsæt,"  irriteret sukkede jeg over hans stemme, inden jeg rev min computer til mig og gik med sløve skridt hen mod Logan, hvorimod Josh... han smilede flirtende til Samantha, og hun begyndte da også hurtigt at fnise som en gal. Åh gud, han hånede mig jo næsten, den retarderede abe.

"Hey Faith! Vi smutter over i grupperummet," stemmen tilhørte Logan, og bare ved lyden af hans stemme havde jeg lyst til at begå selvmord, da jeg med sikkerhed alligevel ville dø i denne time. Seriøst, jeg ville hellere dø end at være sammen med den person, der udnyttede min lillesøster for groft, ad. Han havde sikkert også taget hendes mødom...

LAD VÆRE MED AT TÆNKE SÅDAN NOGET, ALTSÅ.

HAHAHA, jeg ville grine hvis han havde.

Nej du ville ej, for hvis du gjorde det, ville det ikke blive særlig rart for nogen af os.

Nånå.

Men jeg kunne selvfølgelig ikke gøre andet end at følge efter ham, selvom alt indeni mig skreg til mig, at jeg skulle lade være. Jeg havde virkelig ikke lyst til det, men det måtte gøres. Hvis jeg ikke fik noget modgang i livet, ville det blive et kedeligt liv. Godt nok var det her en lidt... forkælet-møgunge-form for modgang i mit liv. Der er jo andre, der har meget større problemer.

Men dette var alligevel et stort problem for mig. Ligesom jeg også havde et stort problem med Zoe i øjeblikket, har jeg altid haft et stort problem med Logan. Lige siden jeg mødte ham, kunne jeg se, at han bar var en af de der irriterende og højrøvede fyre, der havde alt for høje tanker om sig selv.

Jeg var kommet til grupperummet og satte mig ned med et bump ved siden af ham. Jeg fik kvalme af bare at sidde ved siden af ham, og vreden kogte bare i min krop over den egentlig rimelig ligegyldige ting. Men jeg kunne ikke gøre for det. Hver gang, jeg var i nærheden af ham, blev jeg vred og fik kvalme og sådan er det altså bare.

"Okay, så jeg har nogle krav, jeg lige skal være sikker på, skal være opfyldt... for det første, skal det ikke være for langt, for jeg orker ikke at huske særlig meget. For det andet..." resten fadede bare langsomt ud, for jeg gad bare virkelig ikke at høre på alt det lort, han lukkede ud. Bare fordi han ikke gik efter en god karakter, var det ikke en grund til, at jeg ikke skulle gå efter sådan en karakter.

I stedet begyndte jeg at skrive noget grundviden, jeg egentlig allerede vidste om det, og så kunne jeg lave noget grundigere research senere. Jeg var ligeglad med, hvad han ville sige til den mængde tekst, som jeg egentlig var begyndt at skrive ned, for jeg vidste allerede en masse om jøderne. For eksempel jødeforfølgelsen ved 2. verdenskrig og sådan noget.

Da jeg var nået til mit tiende fact, fik jeg åbenbart ikke lov til at skrive mere, for jeg blev afbrudt af en yderst irriterende stemme.

"Hallo, hører du overhovedet efter, hvad jeg siger? Jeg sagde, at det ikke skulle..." vreden steg op i min krop. Hvordan kunne han i det hele taget tro, at jeg ville lytte til noget af det lort, han lukkede ud? Hvordan kunne han overhovedet tro at han var sådan en, der bare kunne hundse rundt med alt og alle? Måske fik han min lillesøster med på den, men han ville aldrig få mig. Aldrig.

"Du lukker alligevel så meget lort ud? Det kan godt være, at du tror du er så hellig, at du kan hundse rundt med alle, men det kan du altså ikke med mig, så luk den ædespalte. Hvis du alligevel ikke har intensioner om at lave noget, kan du alligevel bare gøre dig lidt nyttig og gøre det," sagde jeg roligt, og det fik ham til at  tie stille og stirre irriteret på mig. "Oh, og du ved godt, at jeg hader dig, ikke?" tilføjede jeg  og smilede provokerende til ham, men det gjorde ham bare sur.

Ikke smart, Faith.

Jeg ved det godt! Men jeg kunne ikke håndtere mig selv, sorry.

Det er okay, du sagde da i det mindste lidt grimt.

"Er det, fordi jeg er sammen med din lillesøster? Eller tanken om, at jeg har taget hendes mødom? Bare fordi jeg ikke går rundt og knalder en fucking verdenskendt," grinede han hånligt. Den anden  sætning han sagde, fik mit pis op at koge, så jeg var ikke herre over mine egne handlinger længere.

"Hvad fuck?! Har du fucking taget hendes mødom?!  Din fucking lille svin!" hvæsede jeg vredt og lavede store bevægelser med mine arme. Jeg måtte modstå trangen til at slå ham, og det skal lige siges, at det var virkelig svært. "Og jeg knepper fandeme ikke min bedste ven! Og jeg knepper heller ingen andre, oh. My. God," det sidste blev bare hvisket ud, hvilket frembragte en ro i min krop.

Ja, slap lige af Faith. Så slemt er det vel ikke?

Jo det er! En piges mødom er noget af det mest dyrebare for en pige.

Ja, okay. Jeg kan godt se, hvor du vil hen med det.

Nemlig.

"Hun fucking stoler på dig. Siden i nu har haft sex må hun jo stole på dig. Hvis hun kommer såret hjem efter at have været hos dig, så..."

"Så hvad? Vil du tæve mig? Ha, det ville jeg sgu gerne se. Og desuden ved jeg godt, at du fucking ikke er jomfru, din lille luder," grinede han hånende  og kiggede på mig nærmest udfordrende. Vreden begyndte for alvor at pumpe rundt i min krop, og jeg måtte for alvor prøve at modstå trangen til at slå ham, men alligevel. Hvis han ville se det, måtte han da gerne det.

Nej Faith. Slem Faith!

Han pisser mig virkelig af. Må jeg ikke nok slå ham? Please?

Hmm... Okay da! Men kun fordi det er dig, og du viser en bad-girl side.

Som det var sagt inde i mit hoved, fløj min hånd gennem luften og lidt efter lod et klask. Et støn lød. I første omgang så det ikke ud til at røre ham særlig meget, for han rettede sig bare op igen, men den teori blev hurtigt ændret, da hans vrede øjne mødte mine. Hvis han ville slå mig igen, var han godt nok lav. Så ville jeg da for alvor ikke se, hvad Lily så i ham.

Efter et par sekunder kunne jeg høre mig selv skrige. Det gik hurtigt, og jeg nåede ikke engang at registrere hans hånd i min mave og derefter i mit hoved. Jeg vidste selvfølgelig godt, at han havde et problem med vrede, men det at slå en pige på grund af det, forstod jeg virkelig ikke. Han var så respektløs, og i dette øjeblik ville jeg næsten ønske, at han faldt død om på stedet.

"Du ved ingenting om mig! Og det kommer du fucking aldrig til!" kunne jeg lige bære at råbe, før jeg hørte et par råb omme bag mig, inden det hele blev sort.

***

Selvfølgelig var han stærkere end mig. Hvordan kunne jeg overhovedet tro, at jeg rent faktisk kunne tæve ham? Jeg mener, jeg var sikkert ikke sur nok, for når jeg var virkelig sur, kunne jeg sikkert godt. Men det kunne jeg ikke nu, og jeg havde det også af lort. Min kind var hævet og var begyndt at blive blå/lilla, og mit hoved dunkede som en sindssyg.

Jeg vidste ikke engang, hvor jeg var henne. Hvor heldig kan man da lige være? Rummet var da i hvert fald ejet af en smagløs, gammel tante eller sådan noget, for væggene var skrig gule og gulvet var grønt. Grimt, siger jeg dig bare.

Men da døren gik op, genkendte jeg straks ansigtet. Det var vores rektor, Mrs. Swansea, der bestemt ikke var rar, når det kom til sådan noget som elevers opførsel. Åh gud, det her tegner ikke godt.

"Mrs. Swansea, jeg..."

"Du skal ikke sige noget. Du skal mest af alt bare hvile dig. Logan skal du ikke tænke på, han er blevet sendt hjem og der er blevet ringet til hans forældre. Jeg ved godt, hvordan han er, og det er da noget jeg har lært med de cirka tre år med ham. Øjenvidner har fortalt det hele, og jeg kan ikke tolerere det han sagde og gjorde," et overrasket smil kom over mine læber, da alle de ord røg ud af hendes mund, og jeg begyndte straks at takke hende for alt muligt, jeg egentlig ikke vidste hvad.

"Jeg har ringet til dine forældre, der desværre ikke havde mulighed for at hente dig nu. Jeg fandt en anden løsning og ringede til din ven. Niall, hedder han vist, og han tilbød straks sin hjælp. Han sidder udenfor nu," denne gang var det ikke noget glad, der kom frem. Hvis han var her, ville han helt sikkert blive overfaldet eller sådan noget. Derudover ville jeg slet ikke have, at han skulle have noget med det her at gøre. Jeg havde mest lyst til bare at holde det som en hemmelighed og aldrig sige noget til ham, men det blev det vist heller ikke til. På den anden side, ville det heller ikke være en særlig god idé.

Han kendte mig bedre end nogen anden, og han ville helt sikkert gennemskue mig, selvom jeg havde foundation på og alt muligt make up, som jeg sikkert ikke ville kunne lide at have på. Det gik ikke, og det var måske også en god idé, at han var her lige nu. Jeg havde brug for støtte til at komme igennem det der.

Det gik op for mig, at jeg havde siddet og kigget ned i gulvet i et stykke tid, så jeg skyndte mig hurtigt at rette blikket op mod rektoren. Hun vidste tydeligvis, hvad det gik ud på, så hun åbnede bare døren for mig, og det kunne jeg ikke lade være med at smile af. Hun var virkelig sød til tider, men til andre tider kunne hun godt nok være lidt sur at høre på uha.

"Husk at drikke masser vand, det hjælper på hovedpinen," sagde hun, og lige i det øjeblik lød det faktisk som om, at det var min mor, der snakkede til mig, hvilket det jo så (heldigvis) ikke var.

Hvorfor heldigvis?

Urgh, havde den besvimelse ikke fået dig ud af hovedet?

Kun lige i starten. Jeg skulle lige vågne op, hvilket jeg gjorde lidt senere end dig. Tilbage til mit spørgsmål.

Fordi jeg helst ikke vil have min mor som rektor. Det forstår du vel?

Jaja.

Jeg rystede kort på hoved, hvilket frembragte en hovedpine, og det fik mig hurtigt til at stoppe med det. I stedet trådte jeg bare ud af døren, og det første, jeg kunne mærke, var et par stærke arme, der greb fat om mig og mit navn røg ud af hans mund mange gange efter hinanden. Det gik også hurtigt op for mig hvem det var, for det var kun ham, der kunne få mig til at føle mig så tryg med det samme.

Det var kun Niall. Jeg havde lige pludselig glemt alt om min vrede til Logan og glemt alt om den hovedpine hans mange slag i mit hoved havde forårsaget. Jeg glemte alt om, hvad han havde sagt og alt om, at det bare var en dårlig dag i dag. Nu var den god. Og det var kun hans skyld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...