Skyscraper (Justin Bieber er kendt)

Amanda Luisa Simonsen på 17 år fra Danmark, er for 7'ende gang på "ferie" i New York. Hun er datter af en rig finansmand, som dårligt har tid til hende. Når han endelig har tid til hende, så kan Amanda tage til "takke" for, at den smule opmærksomhed hun får af sin far er lutter kritik og lussinger i ny og næ. Nok er hendes far stor finansmand og tjener styrtende med penge, men alt hvad der betyder noget i hans liv, er arbejde, rejser, kvinder og lidt for meget wiskey til tider. Ja, Amanda har en skidt far og kærlighed skal hun søge længe efter. Amanda har da haft kærester, men på én eller anden måde går de i stykker efter et par uger til en måned. Hun kan ikke holde til de forhold, da alt går op i meningsløs sex. Amanda lider meget indvendigt og én dag i New York, tager hun en dramatisk beslutning, da hun står nede foran storbyens høje skyskrabere. Vil hendes liv ende eller vil en "engel" fra en helt anden verden redde hende?

160Likes
201Kommentarer
58216Visninger
AA

9. The first kiss and the last!

Justin's synsvinkel:

Så nærmede jeg hende. Jeg turde vove at tage chancen alligevel. Trods mine evindelige modarumenter der havde været undervejs, men jeg kunne ikke stoppe mig selv. Hun var alt for tiltrækkende og det gjorde mig vanvittig. Jeg vidste, at der var en risiko ved at indlade mig på det hér jeg havde kørende, men hun dragede mig. Hun var for god til at være sand. Nok havde hun det svært, men det var som om at hendes problemer blev overskygget af hendes sødme og hendes smukke væsen. 

Ja, folk ville sikkert sige at jeg var vanvittig? Jeg kom helt hen til hende og jeg så hende blot i øjnene. Følte et øjebliks forvirring over mig selv. Var det nu det rigtige jeg gjorde? Jeg havde flettet fingre med hende under bordet, smilt flirtende til hende hele tiden og hendes kys i bilen sad stadigt som et svagt minde på mine læber. 

"What?", spurgte hun stille og kiggede lettere op på mig. Ja, hun var ikke lige så høj som jeg, men var da højere end min mor. Jeg tog en dyb vejrtrækning. Hun higede efter svar og jeg forstod hende virkelig godt. Jeg smilte akavet og tøvede med det jeg virkelig gerne ville. Kysse hende! 

Føle og smage de fantastiske læber hun havde, men jeg havde en pludselig stopklods i mig selv. Min plan havde slået fejl! Planen om, at jeg havde taget beslutningen om at ville kysse hende, og ikke bare det, men faktisk at jeg ville HAVE hende! Jeg sukkede svagt. Jeg kunne ikke. Hun havde nok af problemer i forvejen. Jeg måtte nok hellere holde mig til at være hendes ven i stedet! 

Jeg smilte og lagde mine arme om hende til et inderligt knus. 

"Nothing cute. I wanted to make sure that everything was okay with you?", hviskede jeg ømt ved hendes øre. Hun fniste kunne jeg høre. Nøj, hvor hun fristede mig. Jeg ville så gerne. Ville så gerne smage hendes læber! Få lov til at vide at hun kun var min og ingen andens. Jeg sukkede hårdt. Hvem narrede jeg egentligt? 

"Are you okay, Justin?", spurgte hun stille i vores knus. Jeg smilte over det. Kunne hun virkelig høre mit suk? Hun var bare så dejlig at holde om. Ja, jeg nød, at stå og holde tæt om hende. Det var da helt klart bedre end slet ingenting og når der ikke kunne være noget kys, så var dette inderlige knus klart at fortrække. Hun sukkede selv svagt, kunne jeg høre. Jeg smilte ud i luften og nød hendes duft af én eller anden god parfume hun havde på halsen. Ja, den duft havde boret sig som et varigt minde i mig, siden duften kom fra hende, da jeg reddede hende tidligere i dag. 

"In fact, there is a question that bothers me!", svarede hun stille. 

"Okay? Like what?", spurgte jeg interesseret og vi slap ud af knuset. Jeg fangede hendes blik. Hun smilte rødmende. 

"Well!", hun nølede lidt og kiggede genert væk et øjeblik, før hun rettede blikket på mig igen. Jeg nikkede som respons for, at hun altså havde min fulde opmærksomhed. Hun grinte lettere fjantet. 

"Well, I don't know how to ask? Hahaha..", grinte hun forlegent. Jeg grinte selv. Noget sagde mig, at hun havde lidt svært ved at få det sagt. Jeg smilte og jeg var bare stadigt i min drømmeverden, så jeg tøvede ikke med at tage fat om hendes hånd. Hun fniste genert og jeg elskede det helt vildt. 

Jeg kunne ikke lade være med at bide mig nervøst i underlæben og tro mig, men jeg opdagede faktisk at hun gjorde det samme. Hun fniste og kiggede på vores hænder der holdte i hånd. Jeg følte en enorm stor trang til at flette mine fingre ind i hendes, men jeg lod være. 

"Well, the finger merge under the table inside the restaurant. What was that for?", fniste hun. Mit hjerte slog virkelig kolbøtter lige nu. Jeg grinte akavet. 

"Well?", svarede jeg nervøst. Hun så afventende på mit ærlige svar. Jeg havde så meget lyst til at overfalde hendes mund lige nu. Jeg slap hendes hånd og vendte mig bort fra hende. 

"Aaaarrrh, I don't know?", sagde jeg højt og irriteret på mig selv og jeg kørte mine håndflader gennem mit hår af bare frustration over, at jeg ikke bare kunne tage mig sammen til at springe på hende. Hun var så dejlig, at det gjorde helt ondt i maven på mig. Jeg hørte et lille fnis bag mig og derefter en hånd hvilende på min højre skulder. 

"Do you like me, Justin? Well really like me?", spurgte hun bag mig. Jeg sank en klump og jeg greb efter hendes hvilende hånd på min skulder med min venstre hånd. Jeg nød virkelig hendes måde at røre ved mig på. Jeg kunne mærke at vi vist begge havde fået bygget noget op sammen på så kort tid. ja, vi svingede bare så godt sammen, at det drev mig til vanvid indvendigt. Jeg nikkede, men vendte mig ikke om. Jeg sukkede og vidste ikke om hun havde lagt mærke til, at jeg havde nikket? 

Jeg lagde mærke til at hun kom hen og stilte sig foran mig og jeg så hende. Vores hænder havde ikke sluppet hinanden. Hun smilte svagt på en akavet måde. Vi sagde ingenting og pludseligt følte jeg at tiden bare stod fuldstændig stille. Jeg kunne høre hendes åndedrag, så meget at jeg følte at jeg kunne høre hendes hjerte slå. Jeg ved, at den slags ikke lod sig gøre, men jeg befandt mig i en verden hvor der ingen andre var ud over hende og jeg. Hun så mig dybt i øjnene, slap min hånd, for der efter at lægge sine arme om min nakke. 

Jeg kunne ikke fjerne blikket fra hendes og jeg mærkede at hun trak sig tættere på end før og pludseligt mærkede jeg hendes næsetip på mine læber. Okay, jeg kunne ikke holde den længere. Jeg lagde mine arme om hendes lænd og og jeg følte alt forsvinde omkring os, da jeg forsigtigt gav hendes næsetip et lille blidt kys, hvor efter hun kom med et suk og tippede hendes hovedet en anelse bag over og sekunder efter stilte hun sig på tær og jeg mærkede hendes læber strejfe mine. 

"Så Justin, nu giver du hende, hvad hun vil have!", tænkte jeg hurtigt og jeg smagte straks på hendes læber. Damn, jeg var ude hvor jeg ikke kunne bunde. Hun var vildt dejlig og smagte fantastisk og hun gjorde det hele så meget bedre, da min mund blev invaderet af hendes dejlige tunge. Jeg var bare solgt. Jeg havde slet ikke lyst til at slippe hende nu. Mit hjerte slog så hårdt i brystet, at jeg var bange for at det pludseligt ville stoppe bare på grund af hende. 

Jeg indså nu, at jeg havde taget fejl af hende. Hun havde psykiske problemer, ja helt sikkert! Men det var ikke kun meningen at jeg skulle redde hende, jeg skulle også være hendes. Jeg vidste det bare. 

"Justin?" hørte jeg en velkendt kvindestemme i det fjerne. 

"Min mor!", tænkte jeg og straks slap jeg Mandy's mund og efterlod hende helt fortumlet. Hun så forvirret omkring og hun opdagede vist også min mor dukke op bag fra nogle store planter der stod og prydede for indgangen til selve restauranten. Jeg stod og smilte pinligt berørt. Håbede til en vis del, at min mor ikke havde set noget? Hun ville helt sikkert tro, at jeg var mindre vanvittig? Jeg havde for pokker kun kendt Mandy i ca fire timer, max fem, men hvem tæller? Ikke jeg. Mandy havde slået benene væk under mig. 

Ja se, det var det jeg havde ment tidligere idag, før jeg stødte ind i Mandy. Hun var min drømmepige, jeg kunne bare mærke den slags. 

Min mor kom over til os. Hun smilte stort og klappede hænderne sammen. Havde hun set noget? Mandy stod bare og fniste stadigt lettere fortumlet over vores kys. Ja, havde jeg ikke mandet mig op, så var jeg sikkert vaklet eller faldet om på gulvet, for WOW for en pige Mandy var! 

"What are you two doing out here? Aren't you come and join for some dessert?", grinte min mor, mens hun lagde hver en arm på Mandy's og på mine skuldre. Total akavet og pinlig situation her. Det virkede dog ikke til, at min mor havde opdaget noget? Jeg grinte smøret. 

"Well, we just fell into conversation!", svarede jeg med et akavet grin. Min mor grinte. 

"Well, that may ye also do inside with us! Come in! I want pancakes with ice cream, what about you?", spurgte min mor, mens hun gik i midten af os og førte os ind i restauranten igen. Jeg sukkede svagt. 

"Ja, men der inde kan vi jo ikke 'snakke' med hinanden!", tænkte jeg. For det var langtfra snak der fyldte mine tanker lige nu. Lige i øjeblikket fyldte der mere kys i tankerne på mig. 

Vi satte os og jeg smilte til Mandy. Hun smilte men pludseligt sad hun og rykkede hun sig over til mig. Jeg forstod ikke. 

"It's very faint, but you have some of my red lip gloss seated at the corner on your mouth!", hviskede hun tæt ved mit øre. Jeg følte varmen vælde frem i kinderne. Fuck, hvor pinligt. Min mor sad bare og smilte til mig, men hvordan skulle jeg få det lipgloss fjernet uden at tiltrække yderligere opmærksomhed? 

Jeg begyndte at hoste falsk, for derefter at gribe efter den store serviet og så begyndte jeg at tørre mig diskret om munden. Fedt trick, I know! Jeg nåede at se på den turkisfarvede serviet, at der var en svag afmærkning af lipgloss, inden jeg foldede servietten og lagde den under tallerkenen. 

Mandy sad bare og fniste smøret og jeg kunne heller ikke holde masken længere, så det endte med at vi sad og var færdige af grin begge to. Min mor, Scooter, Chelle og Kenny sad blot og stirrede underligt på mig og Mandy, men gæt lige hvor pokkers ligeglad jeg var lige nu. Jeg og Mandy morede os over hvor tæt på vi var blevet opdaget vores tungekys, vi morede os over alt det akavede og over at vi endelig bare kunne give los for latteren. Ja, jeg tror i hele taget, at vi morede os, fordi vi havde det så skidegodt sammen. Jeg frydede mig i altfald....

Efter et par timer i restauranten, sad vi i bilen igen. Vi var sjovt nok nærmest helt stille. Det var akavet og underligt. Jeg skulle videre til hospitalet med de andre for at hilse på en masse syge børn og derefter kaldte mødet med Usher og Eminem inden jeg skulle til Asien. Det gjorde ondt i min mave, bare tanken om at skulle forlade Mandy og New York, men sådan var det bare. Jeg havde en tourné jeg ikke bare kunne svigte. Vi var som tavse. 

Jeg sad med Mandy's iPhone og tastede mit mobilnummer ind. Hun sad ligeledes med min og tastede ind. Vi fik byttet telefonerne tilbage og nu holdte vi uden for indgangen til dér hvor hun boede med sin far. Jeg kunne se en høj mørk fyr med en høj rød hat stående uden for indgangen. Ja, fint så det ud og jeg kunne sagtens se, at vi var ved den luxuriøse del af New York. 

Mandy sukkede hårdt og jeg kunne se begyndende tårer i hendes øjenkroge. Damn, det var hårdt det hér. Jeg omfavnede hende straks og jeg nød hendes arme om min nakke. Jeg havde bare så meget lyst til at kysse hende, men jeg kunne ikke her. Ikke foran Chelle, Scooter, min mor og Kenny. Det føltes underligt. Jeg vendte min opmærksomhed mod Scooter. 

"Is it okay that I just quickly follow Mandy inside? I'll hurry back, fast as possible!", sagde jeg bestemt. Både Scooter og min mor nikkede. Jeg smilte og så det som et øjebliks chance. Jeg så med et smil på Mandy. 

"I'll follow you!", sagde jeg til hende. Mandy nikkede med et lille bedrøvet smil. Jeg gik ud af bilen og nød, at der ikke rigtigt var nogle mennesker hér. Det var en fredelig gade i øjeblikket, hvis man kunne kalde den det? Klart bedre end overbefolket af alt for nysgerrige blikke. Jeg tog imod Mandy og straks da hun kom ud, så gloede ham dørvagten helt vildt på os. Ja, jeg var sikkert genkendt, men jeg lod mig ikke genere af den slags. Jeg tog Mandy i hånden og hun overraskede mig pludseligt. 

"Hey Jones!", sagde hun glad til den mørke fyr. Okay, de kendte åbenbart hinanden godt? 

"Miss Simonsen!", nikkede han hilsende med hovedet inden vi nåede indenfor i opgangen. Mandy smilte bedrøvet.

 "I'll miss you, Justin! Do you promise to call and write as often as possible?", spurgte hun med et snøft. Jeg nikkede med et bedrøvet smil. 

"Only if you also promise me to do the same?", svarede jeg ved at kaste spørgsmålet retur. Hun kom med et kort lille grin, mens en tåre rendte ned ad hendes kind. Jeg smilte svagt og omfavnede hende. 

"I promise you Justin!", svarede hun i vores knus. Det svar håbede jeg også på. Jeg trak mig lidt væk fra hende og så hende dybt i øjnene. 

"A kiss goodbye before I leave?", spurgte jeg stille. Hun nikkede med flere tårer rendende ned ad hendes kinder. Jeg tøvede ikke et sekund med at smage på hendes dejlige læber og sekunder efter smagte jeg hendes tunge. Stod det til mig, havde jeg bare mere lyst til at smutte væk sammen med hende, men jeg kunne ikke. 

"Dyyyt dyyyt!", hørte jeg det typiske bilhorn dytte efter mig ude fra gaden. Jeg slap hendes dejlige mund og så et øjeblik på de læber jeg nu skulle undvære et stykke tid. De læber der smagte så sødt. Søde, bløde og fantastiske læber! 

"Goodbye my love!", hviskede jeg bedrøvet. Mandy begyndte at hulke voldsomt, da jeg slap min omfavnelse om hende.

"Goodbye Justin, my angel!", græd hun. Jeg mærkede straks tårerne rende ned ad mine kinder. Fuck, tænk at få timer med en pige, der var fremmed kunne vende op og ned på mit kærlighedsliv? Aldrig havde jeg følt så stærkt for en pige før, ikke engang for Selena............

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...