Skyscraper (Justin Bieber er kendt)

Amanda Luisa Simonsen på 17 år fra Danmark, er for 7'ende gang på "ferie" i New York. Hun er datter af en rig finansmand, som dårligt har tid til hende. Når han endelig har tid til hende, så kan Amanda tage til "takke" for, at den smule opmærksomhed hun får af sin far er lutter kritik og lussinger i ny og næ. Nok er hendes far stor finansmand og tjener styrtende med penge, men alt hvad der betyder noget i hans liv, er arbejde, rejser, kvinder og lidt for meget wiskey til tider. Ja, Amanda har en skidt far og kærlighed skal hun søge længe efter. Amanda har da haft kærester, men på én eller anden måde går de i stykker efter et par uger til en måned. Hun kan ikke holde til de forhold, da alt går op i meningsløs sex. Amanda lider meget indvendigt og én dag i New York, tager hun en dramatisk beslutning, da hun står nede foran storbyens høje skyskrabere. Vil hendes liv ende eller vil en "engel" fra en helt anden verden redde hende?

160Likes
201Kommentarer
58229Visninger
AA

6. Ryan Seacrest og masser af kærlighed i luften!

Amanda's synsvinkel:

Hvor jeg dog nød, at Justin ville give sig så meget tid til mig, for jeg havde da godt på fornemmelsen, at han ellers nok havde en ret stram tidsplan. Bare følelsen, at der virkelig var én ud over Mia, der godt kunne omfavne mig. Det betød meget for mig. Jeg fik lov til at følge med ham hen til Ryan Seacrest. Jeg fandt det enormt hyggeligt og spændende på én gang. Så mødte jeg ikke kun én kendt person i dag, men oven i købet to? 

Jeg holdte mig lettere i baggrunden, da min generthed overtog mig. Det var til trods for, at vi i øjeblikket var backstage i studiet. Jeg lagde mærke til hvor meget gas Justin og Ryan tog på hinanden. Noget sagde mig, at de vidst var blevet fine venner? Justin kiggede tilbage på mig, eftersom jeg stod et stykke bag dem på gangen op ad væggen. Justin smilte svagt og hintede med hovedet til at jeg skulle komme hen til ham og Ryan. Jeg gik forsigtigt over til dem. Jeg kunne mærke mine kinder brænde af generthed. Justin grinte lidt. 

"Mandy, say hello to Ryan Seacrest!", sagde Justin med et stort smil. Var det flirtende eller var det bare mig? Never mind! Hvem ville dog flirte med mig? Eller? Nu var jeg bare forvirret som jeg så ofte var. Jeg smilte genert til Ryan og rakte høfligt hånden frem mod ham. Han gav mig hånden og jeg kunne sagtens mærke at manden havde et fast håndtryk. 

"A plessure to meet you, Mandy!", små-grinte han. Jeg fniste genert. 

"Thanks!", svarede jeg genert og trak min hånd til mig. Pludseligt gik Ryan igen, netop som han var kommet. Jeg forstod ikke helt. Jeg smilte akavet til Justin. 

"Where did he go?", spurgte jeg med et lille smil. Justin smilte charmerende. 

"He was going back to the second part of his talk show. He should just greet you quickly. I gotta go change before the interview. I should be in the studio for about twenty minutes. Feel free to stand behind the camera crew along with Scooter and watch the interview, if you like? I will leave you for a while. Is that okay?", forklarede Justin med et sødt smil. Jeg nikkede med et stort smil. 

"I'd love to. Thank you Justin and break a leg!", svarede jeg med et stort rødmende smil. 

"Pokkers rødmen!", tænkte jeg irriteret. Mig og min dumme usikkerhed. Justin nikkede med et smil. 

"Thank you, Mandy!", svarede han med et stort smil og jeg fik et kort knus af ham inden han gik mod omklædningsrummet. Syntes helt sikkert, at min dag allerede havde vendt sig til den mest spændende dag jeg længe havde haft. Det var utroligt, at jeg slet ikke havde tænkt på døden, siden Justin havde reddet mig. Han var altså min skytsengel uanset hvordan jeg vendte eller drejede den. Jeg var ham evigt taknemmelig. 

Justin forsvandt ind ad en dør, som jeg kunne forestille mig, var omklædningen, så jeg begav mig mod studiet og blev mødt af en masse publikummer, der sad på rad og række, mens Ryan sad på podiet, eller en scene eller hvad man nu kaldte det, mens han sad og underholdte publikummerne med en masse nyttige og mindre nyttige nyheder og jokes, som han nærmest hældte ud af sine skjorteærmer. Ja, altså det var ligesom et udtryk, ikke? 

Jeg kunne se Scooter sidde på en lettere høj sort klapstol bag nogle kameramænd, hvor han betragtede Ryan med yderst opmærksomhed, ligesom publikummerne. Jeg gik hen til ham og en teknisk assistent så mig og hun smilte. Hun kom med en stol til mig, så jeg satte mig næsten ved siden af Scooter. Scooter opdagede mig hurtigt og et smil kom fra ham. Han nikkede og vendte sin opmærksomhed mod udsendelsen igen. Jeg var nok lettere ukoncentreret, da jeg ikke fulgte med i 100% hvad Ryan sad og snakkede om? Det var dog kun lige indtil:  

"- He has won over 100 awards since he came with one hit after another hit with songs like Baby, Boyfriend, Heartbreaker and he is currently taking his fans by storm with the song Lolly, as he raps with on along with Maejor Ali and Juicy J. He will continue with his Believe touring in Asia, please welcome to today's guest, Justin Bieber!", kom det fra Ryan, så jeg pludesligt vågnede op til dåd. Jeg klappede ivrigt ligesom Scooter og resten af publikummerne. Justin kom ind på scenen og jeg tror desværre at jeg kom til at savle lidt. Han havde skiftet til en casual ternet skjorte hvor han havde rullet ærmerne op og havde hoppet i et par smarte off-white baggy bukser. Han havde smidt den røde cap og havde fået stylet sit hår. Ja, han så virkelig godt ud, men hvornår gjorde han ikke det? Justin smilte stort og vinkede til alle og jeg tror sandelig, at jeg fik øjenkontakt med ham i nogle sekunder, så jeg underligt nok fik varmen af det. 

"Heeeey!", råbte han glad til alle. Publikum faldt til ro og Justin gav et specielt håndtryk til Ryan inden han satte sig til rette i en meget komfortabel minisofa. 

"Welcome Justin!", startede Ryan ud, mens der stadigt var nogle fra publikum der piftede og hujede. Justin grinte stort. 

"Thank you!", svarede han som om han blev helt forlegen. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over det. Hvor var han bare enorm nuttet at se på. Ja, lige nu kunne jeg virkelig godt følge Justin's fans, hvorfor de blandt andet var så vilde med ham. Justin var jo vildt sexet, sød og underholdende så det sagde spar to. Ja, jeg måtte ærligt indrømme, at jeg nok var pænt jaloux på den pige, som Justin måtte date for tiden. Jeg vidste ikke om han stadigt var sammen med hende Selena Gomez, for jeg fulgte virkelig ikke rigtigt med i Justin's liv overhovedet. 

Jeg vidste bare, at han så bragende godt ud og så kunne jeg godt lide hans musik. Hans musik var så alsidig og catchy og ikke bare sukkersøde kærlighedssange. Ja, jeg mente seriøst at han havde et vildt stort talent og det kunne måske undre andre og nok også mig selv lidt, at jeg ikke var fan af ham? Mine private problemer havde nok altid været undskyldning for, at jeg ikke begav mig ud i den fanting-ting-noget. Måtte dog indrømme, at efter jeg havde lært Justin at kende lidt, så voksede der nok en lille bitte fan inden i mig. Han gav mig i alt fald hjertebanken. 

"Pokkers Amanda, kan du da ikke bare lade være med at skulle forelske dig i alle de lækre fyre bare fordi de krydser din vej?", tænkte jeg irriteret på mig selv. Ja, utroligt nok kendte jeg mange lækre fyre og jeg havde også haft sexuelle oplevelser med mange af dem, men på én eller anden måde, så kunne de forhold jeg havde haft aldrig rigtigt holde i længden og jeg vidste ikke hvorfor? Justin var enormt sød og for en gang skyld en fyr, jeg følte mig godt tilpas sammen med uden der havde været noget intimt imellem os, men helt ærligt ikke? Hvad skulle han dog også ville med sådan én som mig? Jeg var bare en dum pige i mængden, der bar på hemmeligheder og havde problemer til halsen. Jeg fortjente ikke sådan én som ham. Dog fandt jeg det utroligt, at han gerne ville have mig lidt på slæb. Seriøst, gjorde han den slags ting for flere af hans fans, så forstod jeg virkelig godt hvorfor de elskede ham så meget. Han var jo virkelig næstekærlig, omsorgsfuld, pokkers sød og charmerende, så det gav mig sommerfugle i maven. Ja, nu siger jeg det igen: Heldige pige, der måtte være hans kæreste! Jaloux? Ja, det var jeg så SIKKERT! 

Justin og Ryan sad og hyggesnakkede om en masse omkring Justin's karriere og hvad han skulle og den slags. Pludseligt kom emnet piger på bordet og selvfølgelig blev jeg endnu mere nysgerrig. 

"Justin, we all know more or less to that long relationship you had with Selena Gomez. Clearly there's some time back been a lot about you two should have been dating again. Is that official, or is it true what Selena have alleged, that it is over?", spurgte Ryan med et bredt smil. Justin smilte med løftet øjenbryn til publikum, så publikum ikke kunne lade være med at pifte og huje. Justin grinte lettere akavet og satte sig afslappende tilbage i sofaen og så på Ryan med et let bid i underlæben. 

"No, it's true. Selena is right. We are not together anymore!", grinte Justin smøret. Ryan lænede sig lettere frem. 

"So you're single now, or is there a lucky girl out there that we do not know about?", spurgte Ryan med et drislk grin. Justin grinte smørret og og satte sig forover med foldede hænder og gloede et øjeblik nede i gulvet. Han kiggede op igen med et grin eftersom flere fra publikum hujede og pludseligt råbte en tilfældig fra publikum til både Justin's, Ryan's, min, Scooter's og publikummernes overraskelse. Jeg kiggede tilbage på pigen der skjulte sig halvt mellem alle publikummerne, men Justin kunne sikkert se hende rigtigt. 

"I would like to date you, Justin!", råbte pigen. "Oh my God!", tænkte jeg hurtigt. Justin grinte smøret og nikkede og jeg forstummede fuldstændigt. Ryan grinte også og publikummerne hujede. Jeg så Ryan hviske noget til Justin et kort øjeblik og Justin nikkede med et smøret smil. Ryan rettede sig tilbage på sin plads. 

"What a deal! Think Justin will even respond!", forklarede Ryan med et grin. Jeg måbede. Jeg vidste godt, at jeg ikke havde en jordisk chance hos Justin, men jeg måtte indrømme, at jeg blev ked og skuffet indvendig. Jeg havde virkelig håbet, nu hvor jeg havde været så heldig, med at jeg havde fået lidt opmærksomhed fra ham. Jeg havde jo følt mig virkelig heldig, at det lige skulle blive selveste Justin Bieber, der havde reddet mig og taget mit hjerte med storm. Hvor meget jeg end ville kæmpe for ham, så var det en stor betonklods der tyngede på mine skuldre. Min ydmyghed, generthed og den bange grå mus tog over mig. Så jeg turde ikke at stille mig op for at protestere, men det kunne jeg jo i princippet heller ikke tillade mig, for der var jo intet imellem Justin og mig på den måde. Jeg sukkede. Justin smilte charmerende hen mod pigens retning. 

"I'm really honored, but I'm busy at the moment, so I do not want to engage me in intimate relationship yet, but I will write it behind my ear and I'll let you know when I'm fresh on a date. You can just follow me on Twitter, and I'll find you. What is your name in there?", kom det med et smøret grin fra Justin. Jeg åndede lettet op over hans svar, men blev faktisk også lettere ked, eftersom han sagde, at han ikke havde tid til dates. Pigen svarede ham og Justin nikkede. Jeg sukkede. En date med Justin, skulle jeg vidst lede længe efter. 

"What about that sweet girl I greeted out backstage that you have brought with you?", spurgte Ryan pludseligt og han fik straks Justin's opmærksomhed. Mit hjerte bankede pludseligt voldsomt. "Oh my!", tænkte jeg og følte at jeg svedte i mine håndflader. Justin smilte smøret. 

"She's just one of my dearest friends!", smilte han charmerende. Jeg var målløs. Så kunne Justin godt lide mig, godt nok kun som venner, men jeg var virkelig inde i varmen. Ryan nikkede. 

"Mmmhmm!", mumlede Ryan, som om han ikke troede et døjt på Justin's udtalelse. Justin grinte rødmende. 

"She is! She's a great girl! Cross my heart!", svarede Justin, mens han gjorde et krydsende tegn foran sit bryst. alle i studiet grinte og Ryan nikkede, men  så ikke helt overbevist ud. 

"Okay, you know best!", svarede Ryan med et skud fra hoften. Justin nikkede med et akavet og rødmende grin og publikummerne grinte bare. Jeg kunne heller ikke lade være med at grine. Var sjovt at se, at Justin bare sad der og grinte rødmende. Han så seriøst vold-charmerende ud. 

"Justin Bieber everybody!", præsenterede Ryan endnu engang og rakte hånden mod Justin. Justin rejste sig med et stort smil og vinkede og vi klappede alle sammen, da Justin forlod studiet. Jeg tøvede ikke at rejse mig og det var vidst heller ikke for tidligt, for det gjorde Scooter også, så vi fulgtes ud til Justin backstage. 

"Did you enjoy it, Mandy?", spurgte Scooter mig, mens han lagde armen om min skuldre. Jeg nikkede med et lille smil. Vi mødte Justin ude bag ved. Jeg blev mødt af et stort smil fra ham. 

"You were great Justin!", jublede jeg og jeg tror at jeg var lidt for overstadig, da jeg kom til at omfavne ham, men det virkede ikke til, at Justin havde det mindste imod det. 

"Thank you, sweetie!", svarede han stille i vores knus. Jeg ville ikke gøre mig alt for akavet, så jeg trak mig hurtigt ud af vores knus. Justin smilte charmerende. 

"I and Scooter going out to lunch with my mom now. Wanna join us?", spurgte Justin med et smil. Jeg rødmede og indvendigt jublede jeg så meget, at jeg helt sikkert slog kolbøtter i hovedet og skreg af lykke. 

"Are you sure?", spurgte jeg genert og usikkert. Justin nikkede med et kærligt smil og lagde sin arm over mine skuldre. 

"Yes, else I wouldn't ask you about something like that. You deserve a little encouragement and I promise you that my mother is fantastic. She will definitely like you!", svarede Justin med et sødt smil. Jeg rødmede og nikkede. 

"I would love to!", svarede jeg forsigtigt og mine følelser tog overhånd, så jeg kom til at kysse ham flygtigt på hans kind. Jeg kunne bande og svovle over mine til tider sindsyge indfald. Justin så overrasket på mig. 

"What was that?", spurgte han i et overrasket smil. Jeg rødmede endnu mere. 

"Oh! Nothing Justin! Sorry!", svarede jeg pinligt berørt. Justin grinte sødt. 

"Do not apologize cute. It's okay!", svarede Justin med et lille grin. Jeg nikkede flovt. Justin blinkede med det ene øje, så jeg mærkede varmen i kroppen brede sig. Han rakte hånden mod mig. 

"Well, shal we go?", spurgte han i et lille grin. Jeg nikkede og smilte og tog imod hans hånd. Selv om vi hverken flettede fingre eller var kærester, så kunne jeg ikke takke nok for, at han gerne ville holde mig i hånden. Måske han endelig havde forstået, at jeg følte mig tryg ved at holde ham i hånden? Jeg sukkede med et lille smil, mens vi gik bagom ud til bilen, hvor Justin's bodyguard og Justin's anstandsdame stod og ventede på os. Så skulle lille jeg til frokost med Justin, selv om hans mor og Scooter også ville være til stede, men jeg glædede mig alligevel. At foretage mig ting og oplevelser med Justin, var som det rene magi. Min frelser, min engel! 

Vi satte os ind i bilen og straks kørte vi afsted. Flere fans skreg efter Justin og bilen. Fans der havde stået ude på den anden side af afspærringen. Justin rullede vinduet ned og stak hovedet ud og vinkede til dem.

"I love you, Justin!", kunne jeg høre flere råbe udefra. Justin grinte og vinkede.

"I love you too! You are all my girls!", råbte Justin, mens han grinte. Jeg så hurtigt flere piger i lidt forskellige aldre og skikkelser løbe ved siden af bilen, mens de fulgte med deres telefoner og kameraer. Jeg tøvede ikke med at smide mine Ray Bans i ansigtet på mig selv. De skulle seriøst ikke tage billeder af mig. Det var jeg virkelig ikke meget for. 

"Hey, do you have Selena in the car?", råbte et par lidt for nysgerrige piger der løb troligt ved siden af. Jeg måbede. Jeg lignede da ikke Selena? Gjorde jeg? Altså jeg havde ligesom hue og solbriller på. Mit lange lysebrune hår og røde læber kunne vel næppe sammenlignes med Selena's? Eller kunne det? Jeg gemte blot mit ansigt den anden vej og så hen på Justin's anstandsdame, der sad og små-grinte på en akavet måde. Justin grinte bare og fjernede ikke sin opmærksomhed fra sine fans der stadigt rendte ved siden af bilen. Ja, der var sindsygt mange fans omkring, så bilen kunne ikke engang køre hurtigt væk. 

"No, it's just a friend!", svarede Justin med et grin. 

"But it really looks like Selena?", gentog en anden pige, der også løb ved siden af. Wow, var de piger udenfor bare blinde eller hvad, eller kunne de bare ikke se mig ordenligt, nu hvor jeg sad i lettere mørke her i bilen. Justin grinte bare og vinkede. 

"You are too funny girls! Take good care of yourselves! Love you!", grinte Justin og han vinkede og sendte luftkys til alle pigerne, der lige var indenfor rækkevidde af ham, inden han rullede med besvær vinduet op igen, fordi der var en masse pige-hænder der blev ved med at stikke ind ad vinduet. Justin grinte og fordi der var et par piger, der bare ikke ville fjerne deres hænder med det samme, så begyndte Justin at sidde og kilde deres hænder i deres håndflader og jeg kunne bare høre hvor meget pigerne hvinede over, at han kildede deres hænder. 

"I love you Justin!", blev der råbt igen flere gange og hvor meget end Justin sad og kildede deres hænder ved den næsten oprullet vindue, så fjernede pigerne sig ikke. Justin var bare færdig af grin. Han kiggede hen på mig. 

"Have you seen cute? They just not give up!", grinte Justin smøret. Jeg vippede mine solbriller ned på næsetippen og så på ham. Jeg kunne ikke lade være med at grine selv. 

"You certainly have the world's best fans?", svarede jeg med et grin. Justin nikkede med et stort grin. 

"Yep, and I LOVE them!", nærmest råbte han og jeg kunne ikke lade være med at grine. Det var helt vildt det her. Jeg havde aldrig været ude for så meget interesse omkring mig før, selv om det var pga Justin. Jeg nød faktisk den store opmærksomhed og ingen tvivl om at det morede Justin fuldt ud. Han rullede lidt ned i vinduet igen. 

"Hey girls. I'm really sorry, but it is time to leave you now, I love you! Never say never!", råbte Justin endnu engang og jeg hørte en masse gråd og skrig og hvin fra pigerne omkring. Hænderne fra vinduet forsvandt og Justin kunne endelig rulle vinduet helt op og jeg mærkede at bilen satte farten op. Jeg så hurtigt ud af bagruden, at den kæmpe massemængde af fans  forsvandt langsomt, jo længere bilen kom væk derfra. Jeg vendte mig om igen og blev mødt af et stort smil fra Justin. 

"Yes, that was it! Lunch is calling!", grinte Justin og han blinkede charmerende med det ene øje til mig, så jeg smeltede vildt indvendig. Damn, kunne jeg ønske mig nogen bedre dag end den jeg havde lige idag? Jeg følte endelig en lykkerus i min krop. En følelse jeg ikke havde følt i mange år. Sidst jeg havde en lignende følelse, var da jeg var syv år gammel og min mor stod og skubbede til mig, mens jeg gyngede. En lykkerus jeg havde savnet inderligt og som jeg troede var glemt, men den havde blot været gemt. Justin havde pustet den til livs!........ 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...