Skyscraper (Justin Bieber er kendt)

Amanda Luisa Simonsen på 17 år fra Danmark, er for 7'ende gang på "ferie" i New York. Hun er datter af en rig finansmand, som dårligt har tid til hende. Når han endelig har tid til hende, så kan Amanda tage til "takke" for, at den smule opmærksomhed hun får af sin far er lutter kritik og lussinger i ny og næ. Nok er hendes far stor finansmand og tjener styrtende med penge, men alt hvad der betyder noget i hans liv, er arbejde, rejser, kvinder og lidt for meget wiskey til tider. Ja, Amanda har en skidt far og kærlighed skal hun søge længe efter. Amanda har da haft kærester, men på én eller anden måde går de i stykker efter et par uger til en måned. Hun kan ikke holde til de forhold, da alt går op i meningsløs sex. Amanda lider meget indvendigt og én dag i New York, tager hun en dramatisk beslutning, da hun står nede foran storbyens høje skyskrabere. Vil hendes liv ende eller vil en "engel" fra en helt anden verden redde hende?

160Likes
201Kommentarer
58221Visninger
AA

3. Longing for a beautiful view!

Justin's synsvinkel:

"At 1:15 you have a interview at Ryan Seacrest. At 2:30's late lunch with your mother on the blue lantern and after that we past the hospital and greet some children on the children's department. At 6:30, we need to meet with Usher and Marshall ... ", blafrede Scooter i én køre.

Jeg vågnede hurtigt til dåd. "Marshall who?", spurgte jeg undrende og brød derved ind i Scooter's smørre af hvad jeg skulle for dagen. Scooter kiggede op fra planen og så på mig.

"Marshall, you know Eminem?", smilte Scooter. Jeg smilte svagt og nikkede.

"Oh him!", svarede jeg blot lavmeldt. Jeg kiggede ud af vinduet igen og fokuserede blot på alle de forbipasserende new yorkere.

"New York, en bid af den store verden!", tænkte jeg, mens jeg flyttede blikket op mod en meget høj skyskraber, som vi holdte udenfor pga rødt lys i trafikken. En by der gemmer på skatte og drømme, der kan blive til virkelighed! Kan en stor stjerne som jeg virkelig have drømme? Tro mig, det KAN lade sig gøre!

Nu tænker du sikkert: "Kan Justin Bieber virkelig tillade sig at drømme?" Så svarer jeg blot: "Ja, det kan han!" Jeg drømte ikke om mere rigdom, men drømte om andre ting. Sådan noget som kærlighed, fred i verden og ikke mindst en verden uden alverdens sygdomme og fattigdom. En stor drøm om en verden uden bekymringer. Dog kunne jeg ikke komme uden om, at jeg ligesom mange andre bare var et menneske og bekymringer havde jeg nok af.

Skulle jeg minimere mine drømme til blot en enkelt og ret selvvisk drøm, så drømte jeg om "Pigen" og nu mente jeg det, at jeg sagde pigen, for det skulle være hende, der kunne slå benene væk under mig. Det blev ikke Selena, som jeg ellers havde et inderligt ønske om for år tilbage. Skuffelserne strømmede stadigt ud af mig, fordi jeg havde så svært ved at give helt slip på hende. Hun var seriøst min drømmepige, som jeg troede jeg skulle leve mit liv med og få børn med, men det blev ikke hende. Jeg sukkede.

Pigerne havde strømmet ind og ud af mit liv det sidste stykke tid og alligevel havde jeg ikke formået at finde den rigtige. Modeller efter modeller, sangerinder og få tilfældige piger i nattelivet. Engangsknald! Næsten alle sammen, blot for at give mig en kort tilfredsstillelse. Søgte jeg de forkerte steder? Eller søgte jeg overhovedet?

Jeg vendte min opmærksomhed mod Scooter igen, som stadigt sad og remsede programmet op for i dag. Jeg havde ikke lyttet efter de sidste minutter fordi mine tanker var et andet sted. Det kunne i realiteten også være ligegyldigt, for jeg fulgte jo bare med som en lille veldresseret hund i snor. Sådan var jeg. Jeg gjorde som regel hvad der blev sagt, selv om jeg kunne tage mig visse friheder, som hverken pressen, medierne eller offentligheden brød sig om.

"Herregud, jeg pissede jo bare i en gulvspand i en restaurant, fordi alt var optaget på toiletterne! Det gjorde sgu da ikke noget?", bare tanken om det fik mig til at grine og Scooter så uforstående på mig.

"What's so funny Justin?", spurgte han undrende. Jeg fik grint færdigt og rystede på hovedet.

"Nothing Scooter!", svarede jeg blot. "When is it time for some fun?", spurgte jeg seriøst. Scooter smilte svagt og han kiggede på sit armbåndsur. 

"Well, we do have a break before one o'clock. Then we have three hours for spare. What do you wanna do, Justin?", spurgte Scooter med et bredt smil.

Jeg vendte mit blik mod alle de forbipasserende skyskrabere. Jeg pegede bare på de tilfædige og rankstående bygninger. 

"I would like to go up in one of them. Would really like to see the city from above!", svarede jeg med et smil. Scooter nikkede med et smil og et løftet øjenbryn. 

"Isn't it too simple or too boring for Mr. Bieber?", grinte Scooter med et smøret grin. Jeg lænede mig frem over mod ham og daskede ham på det ene knæ med min røde cap. Jeg kunne ikke lade være med at grine. 

"No, it isn't. It's a while ago since last time I was enjoy such a view. I can never get tired of the cool air and the stunning vistas, each one building offers! Come on Scooter, Please?", tiggede jeg med et nuttet udtryk.

Ja, mange piger elskede mine til tider nuttede og skøre udtryk og jeg vidste at de gav bonus i sidste ende. Scooter nikkede med et lille grin. 

"Okay Justin, you get it the way you want it!", svarede Scooter. Jeg jublede lettere overdrevent.

"Yay!", svarede jeg med et stort smil og hoppede let i passagersædet, som jeg havde helt for mig selv, eftersom Scooter sad på det andet passagersæde over for mig, hvor Chelle sad ved siden af.

Ja, Chelle var altså min anstandsdame, ikke andet, til trods for at hun var en vildt smuk pige sidst i tyverne. Jeg jublede blot for at få bare lidt spænding og alsidigtet ud af mine ellers ret stramme programmer. Ja, man kunne sagtens kalde mig et karrieremindet menneske.

Jeg kunne dog godt skelne karriere fra privatlivet, for der SKULLE absolut være tid til familien og min pige, når jeg endelig havde én.

"So wich one?", spurgte Scooter med et smil, mens han kiggede rundt til begge sider på alle de store skyskrabere der omkransede bylivet.

Jeg smilte bredt og kiggede til begge sider og endelig faldt blikket på en stor skyskraber hvor det var en hel stor shoppingcenter i sig selv. Masser af mennesker der strømmede ind og ud af bygningen.

"That one!", svarede jeg glad og pegede i retningen af centret. Scooter vendte sig lettere om i bilen og kiggede selvsamme vej, som jeg pegede ud. Han så på mig.

"Seriously? You have probably discovered that it is a shopping center, Justin? There are many people inside and many tempting shops!", svarede Scooter med et smøret smil. Jeg grinte charmerende.

"So what?  I would really like go up there!", grinte jeg. Scooter nikkede med et stramt smil.

"Okay, here we go!", svarede han og jeg frydede mig bare.

"YES!", frydede jeg mig og Scooter fik vores chauffør til at dreje ind mod bygningens enorme parkeringskælder.

Ja, tro det eller lad være, men jeg glædede mig som en lille dreng til at komme helt op til toppen. Elskede udsigterne og spændningen over hvad jeg måtte komme til at se. Dog havde jeg slet ikke tænkt på, at for at nå toppen, så skulle jeg med elevatoren. "Shit!", udbrød jeg pludseligt gruende. Jeg hadede elevatorer og kunne jeg undgå dem, så gjorde jeg ALT for det.

Scooter grinte uforstående, mens han åbnede bildøren for at gå ud, til han stod sammen med Kenny og Chelle ved sin side ude foran bilen. Jeg sad og tøvede lettere. Skulle jeg virkelig? Ville jeg virkelig ofre en tur i en skide elevator for at opnå en pokkers lækker udsigt over New York? Jeg tøvede meget. Scooter stak hovedet ind ad døråbningen. 

"Do you regret Justin?", grinte Scooter. Jeg så lettere forskræmt på ham.

"I hate elevators!", svarede jeg gruende og jeg kiggede gennem vinduet over mod elevatordørene der ventede os. Scooter grinte.

"Ya, I know you do, but you will have to take the elevator to reach all the way up to the top, Justin and you know it. Consider it a bit like your career! This is almost the same!", grinte Scooter frydende. Jeg så på Scooter med et sarkastisk smil.

"Ya, I know!", svarede jeg lettere skræmt. Jeg steg ud af bilen med lettere overtagelse og jeg kunne mærke at mine håndflader blev mere og mere svedige. Lige meget hvor mange gange jeg havde været i en elevator, så fjernede det ikke konklusionen, at elevatorer skræmte mig enormt. Bare tanken om at sidde fast i en elevator. Jo tak, det havde jeg prøvet før og det var langtfra sjovt! Vi gik samlet hen til elevatoren. Jeg ventede nervøst på at dørene ville åbne sig. Jeg så på Scooter. 

"How far are we going up?", spurgte jeg forsigtigt. Min krop rystede og det var ikke fordi, at jeg frøs, selv om folk kunne være fristet til at tro det, nu hvor jeg havde min Lakers tank top på og grå baggy bukser på. Intet på armene! Nope, sådan var jeg. Jeg tog mine Ray Bans i ansigtet, blot for en smule anonymitet! Hah! Mig? Anonym? Det var vidst en by i Rusland.

"We'll see Justin!", svarede Scooter blot med et smøret smil og i samme øjeblik åbnede dørene sig. Vi gik ind i elevatoren alle fire. Jeg skimmede hurtigt elevatorknapperne igennem til den øverste.

"Fyrre etager? Damn!", tænkte jeg. Der var langt op, men det havde ikke været den højeste bygning jeg havde været oppe i. Men det fjernede ikke konklusionen, at den var virkelig høj! Bare vi ikke ville sidde fast. Jeg så op på elevatortallene på den lille skærm, som skiftede fint. Et pludseligt lille ryk kom i elevatoren, da vi nåede op på fjortende etage, så jeg hurtigt hægtede mig om Chelle. Hun grinte blot.

"Easy Justin. Nothing happens!", grinte hun. Jeg slap hende forsigtigt igen. Scooter og Kenny stod blot og smilte med smøret smil til mig. Ja ja, ingen tvivl om, at de morede sig over mig. Elevatoren standsede ved syttende etage og dørene åbnede sig. Jeg havde afsindigt meget lyst til at gå ud, men Scooter stoppede mig ved døren.

"Not so fast kid!", grinte han og jeg fik et øjebliks kontakt med en mor i trediverne med tre unger på slæb og en indkøbsvogn foran sig. Hun så meget undrende på mig.

"Aren't you...", spurgte damen og Scooter brød ind og skubbede mig tilbage i elevatoren. 

"Sorry, ma'am, but we are going up!", sagde Scooter med et svagt smil til damen. Damen så undrende mod mig, mens elevatordørene lukkede stille i.

"Aren't you Justin Bieber?", nåede hun at spørge om inden dørene lukkede helt i igen. Jeg kunne ikke lade være med at grine stille og de andre så på mig.

"What?", grinte jeg bare, mens de bare gloede på mig. Jeg smilte smøret. 

"Well, I do have older fans too than just teenagers! The lady there just might well be a fan since she asked me?", grinte jeg smøret. De gloede bare på mig, mens de rystede på hovedet og de vendte deres blikke mod elevatorens etagetæller. Jeg grinte blot. De var jo udemærket godt klar over at jeg havde ret. Jeg havde fans i flere aldersgrupper. Jeg stod blot og koncentrerede mig om at more mig over det før-skete øjeblik, blot for at lede tankerne væk fra at jeg faktisk stod i en elevator. Tankerne var blot kortvarige og straks slog realiteten mig, at vi stadigt stod i elevatoren.

Pludselig skete det jeg frygtede. Elevatoren stoppede. "FUCK!", råbte jeg skrækslagent. Scooter kom hen og omfavnede mig.

"Calm down kid!", prøvede han at berolige mig. Jeg vidste bare, at jeg aldrig skulle have gjort dette hér. Jeg fortrød bitterligt. MEGET endda! Chelle trykkede på alarmknappen, men så kørte elevatoren pludseligt videre op. Jeg åndede lettet op og Scooter slap knuset om mig.

"Are you okay Justin?", spurgte han mig. Jeg nikkede med en klump i halsen.

"We can go nowhere but up!", små-sang Chelle med et lille grin, så jeg ikke kunne lade være med at grine selv.

"Haha very funny Chelle!", grinte jeg sarkastisk. Vi fortsatte op og endelig uden flere problemer undervejs, nåede vi langt om længe toppen.

Dørene åbnede sig og jeg nærmest løb ud på mellemgangen og hvis jeg havde overdrevet, så havde jeg lagt mig ned og kysset gulvet af glæde over, at være i god behold. Der var heldigvis ikke så mange mennesker heroppe, men en del gik rundt. Det så dog ud til at være turister de fleste af dem. Gal, der var mange japanere med deres overdimentionerede kameraer. Ja, bare de ikke tog billeder af mig, så var jeg lykkelig.

Vi nåede hen mod nogle glasdøre hvor der stod et skilt ovenover: "View", stod der på skiltet og dørene åbnede sig. Vi gik i samlet flok op af de fem trin der førte op til udsigten. Jeg blev mødt af en del mennesker og en enorm blæst, så jeg fik lettere kuldegysning på armene, selv om vi var i september måned og der til stadighed var lune grader, men okay, jeg havde ikke taget højde for, hvor sindsygt blæsende koldt det var fyrre etager oppe. Hah, højde! You get it? 

"Are you freezing Justin?", spurgte Chelle. Jeg smilte og rystede på hovedet. 

"No, I will survive. Lets enjoy the view! Would you like to take a few pictures of me with my iphone right over there, Chelle?", spurgte jeg med et charmerende smil. Chelle smilte og nikkede. "Sure Justin!", svarede hun og jeg gik med mit lille følge rundt ved udsigten og skabte vidst nok en lille smule opmærksomhed fra nogle af de andre civile mennesker omkring? LOL......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...