Skyscraper (Justin Bieber er kendt)

Amanda Luisa Simonsen på 17 år fra Danmark, er for 7'ende gang på "ferie" i New York. Hun er datter af en rig finansmand, som dårligt har tid til hende. Når han endelig har tid til hende, så kan Amanda tage til "takke" for, at den smule opmærksomhed hun får af sin far er lutter kritik og lussinger i ny og næ. Nok er hendes far stor finansmand og tjener styrtende med penge, men alt hvad der betyder noget i hans liv, er arbejde, rejser, kvinder og lidt for meget wiskey til tider. Ja, Amanda har en skidt far og kærlighed skal hun søge længe efter. Amanda har da haft kærester, men på én eller anden måde går de i stykker efter et par uger til en måned. Hun kan ikke holde til de forhold, da alt går op i meningsløs sex. Amanda lider meget indvendigt og én dag i New York, tager hun en dramatisk beslutning, da hun står nede foran storbyens høje skyskrabere. Vil hendes liv ende eller vil en "engel" fra en helt anden verden redde hende?

160Likes
201Kommentarer
58217Visninger
AA

18. Just waiting patiently!

Justin's synsvinkel:

Det var hårdt at tænke på, at Mandy havde måtte gennemgå sådan en grov behandling og tro mig, men jeg var ved at skide i bukserne af skræk over, at være lytter til hendes far's mishandlinger over for sin datter. 

Al den skrig, gråd og de slag og bump jeg kunne høre i mobilen, havde chokeret mig. Bare tanken om, at jeg intet kunne gøre, for havde jeg været til stede, så havde jeg ikke været et øjeblik i tvivl om, at jeg havde grebet ind og helt sikkert selv gået amok på hendes far. 

Ja, på det grundlag havde jeg nok kastet angsten væk for en stund. Bare tanken om, hvad der i værste tilfælde kunne have været sket med Mandy, hvis ikke hun havde fået hjælp af hende den mystiske Abigail og sluppet væk? 

Ja, jeg turde seriøst ikke at tænke på de konsekvenser det havde fået, hvis det var sket? 

Jeg sukkede og takkede Gud endnu en gang for, at Mandy havde formået at komme væk i live og i nogenlunde god behold. 

Jeg måtte indrømme, at jeg sad bare og stak til maden. Mine tanker hvilede konstant på hende og jeg gruede stadigt for, at hendes far ville finde ud af hvor hun var på vej hen. 

Jeg mærkede en arm om min skulder og jeg vendte blikket mod hende og fangede hendes kønne brune øjne. 

"Calm down Justin. Everything will alright. Mandy is certainly well on her way to the airport!", kom det opmuntrende fra Chelle. Jeg smilte svagt og nikkede. 

"Eat Justin. You should need a lot of energy in the arena, but you are of course aware!", tilføjede Chelle med et lille smil, mens hun gav mig et let knus bagfra, hvor hun stod. Jeg nikkede med et svagt smil.

"I will!", mumlede jeg og straks mærkede jeg, at Chelle gik væk fra mig. Jeg sukkede og tog endnu en skefuld med macaronibogstaver. Lidt skør tanke, at det skulle være i bogstaver? Noget producenten måtte have opfundet for børnenes skyld? Jeg smilte svagt over den pludselige tanke. Der var gået nogle timer siden jeg sidst havde snakket med Mandy, hvor hun var på vej til lufthavnen og jeg havde ikke hørt fra hende, så jeg besluttede mig for at prøve at ringe til hende. Jeg fiskede min iPhone op fra min bukselomme der var oven på midt af låret. Yup, baggy jeans, you know? Jeg lagde min ske med min venstre hånd på tallerkenen. Yup, jeg var venstrehåndet! Surprise! Jeg kørte min pegefinger hen over displayet for at låse op. Der var åbenbart kommet en besked fra Mandy og den havde jeg ikke engang mærket til? Mystisk.

"Okay, modtaget for cirka en time siden!", tænkte jeg. Ja, der havde jeg været gående, for jeg havde absolut ikke siddet ved min mad i en time endnu. Jeg gik ind i samtalen og læste:

"I managed Justin. I am so relieved. There is a plane in about one and a half hour. I will use the spare-time to get sorted me fairly well at the airport. I look like shit. People stare strange and compassionate to me. Several have stopped me and asked if I was okay? I'll go over to the ambulance area and get a handle on my face and my wrist, I think it is sprained or broken?:( It's at least very hurt. I can probably reach getting bought me a pair of shoes at the airport, because I have NO shoes. Did not get them packed, because everything had to go fast in a smoking hurry, so I run now around the ruined black nylon stockings and tight evening dress. well, I am far from a pretty sight, but I am safe now and soon I am on the way to Asia and the world's nicest guy! Looking forward to be in your arms :o* Your Baby, Mandy. - My Boo <3" 

Jeg smilte lettet over den besked, men jeg kunne ikke lide tanken om, at hun rendte rundt i den redelighed. Jeg besluttede mig for at prøve at ringe hende op. Måske hun stadigt opholdte sig i lufthavnen?

"Duuut ... duuu ... Hello?", hørte jeg den søsdeste stemme i hele universet. Hun lød glad og tilfreds i stemmen, så bekymringerne røg med det samme på gulvet. 

"Hey Baby. I just read your message. I had seriously not discovered it before now. I sit and eat dinner and it won't be long before I will go to the arena. I'm thinking about you a lot, almost all the time. What are you doing right now?", spurgte jeg med et smil, mens jeg greb fat i skeen og proppede endnu en mundfuld macaroni i munden. Jeg hørte et lille fnis i den anden ende. Ja, jeg var ikke i tvivl, hun havde det godt nu og det var også klart det vigtigste for mig, at vide lige nu. 

"Well, I am on a typical disabled toilet and take care of myself. I have found me a pair of yellow Converse in one of the stores and I also fell over something more comfortable clothes in a clothing store, which I going to wear in a moment. I only in underwear right now and take care of myself. Hopefully I'm gonna look more respectable. LOL!", fniste hun.

Uha, i undertøj? Ja, jeg fik helt forkerte tanker lige nu. Ikke godt! Bare tanken om at se hende nøgen gav mig en kvart boner under bordet. Heldigvis var der ingen der kunne se det. Jeg smilte smøret.

"What about your face and your wrist? Was it bad?", spurgte jeg med et lille svagt smil. Jeg hørte et lille fnis.

"Yes, I feel better now. I look like Rocky Balboa in the face, but luckily for me nothing bad happened to my face. I've got a big black eye and a small tear in my lower lip. My wrist is luckily only sprained. Well, I struggling a little foundation on the face, so you can not see the blue I have around my eye and nose, but I'm better now Justin. I have to be on the plane here within twenty minutes before departing. Then I'm soon on the plane. I can't wait to be together with you again.", grinte hun i den anden ende. Jeg var virkelig lettet. Hun tog det bare så flot og jeg var virkelig stolt af hendes kæmpen og mod til at stikke af fra sådan en djævel hun havde i sin far. Hun måtte bestemt ikke have det nemt. Jeg nikkede.

"It's great, baby. Then I will not bother you more, because I can hear you just need to achieve in your clothes and have you sorted completed before the flight departs. I am looking forward to you coming. I can hardly wait!", grinte jeg lettet og lykkelig på én gang.

"Okay Justin. See you sexy!", grinte Mandy i den anden anden. Jeg kunne ikke lade være med at grine smøret. Nå, så hun synes jeg var lækker? Ja, det kunne jeg jo ikke brokke mig over. 

"Yes, we do so my sexy girlfriend!", grinte jeg smøret.

"I'm not sexy!", grinte hun frækt.

Det skulle hun da ikke bestemme?

"Oh YES you are!", grinte jeg smøret. Hun grinte i den anden ende.

"Okay, you control yourself!", grinte hun frækt. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Hun var sgu så pokkers dejlig og hun gav mig de vildeste sommerfugle i maven.

"See you Justin!", tilføjede hun med en kærlig stemme.

"See you Baby!", svarede jeg med et stort smil og jeg hørte et lille fnis fra hende, inden der blev lagt på. Jeg smilte smøret og lagde min iPhone i min bukselomme igen og sørgede for at spise færdig. Maden var blevet kold. 

"Yirk!", udbrød jeg og tøvede ikke med at rejse mig, for at gå hen og få en ny, varm portion......

"Love you Bangkok!", råbte jeg og mens jeg blev sænket hurtigt ned gennem scenen, hørte jeg de sædvanlige skrig og skrål fra alle mine Belieber's i arenaen. Gal, de kunne virkelig skrige. Det var jo ikke noget nyt, men alligevel lidt rart, at jeg havde ørepropper i. Jeg hoppede ned fra platformen og bevægede mig mod backstage. Gal, hvor jeg svedte og Scooter var heller ikke sen til at række mig et håndklæde. Jeg tøvede ikke et sekund med at køre mit håndklæde gennem min dryppende hår. Ja, det dryppede seriøst af sved. Vildt klamt, men på den anden side, så ville du heller ikke selv kunne undgå at svede til den store guldmedalje, hvis du ligesom jeg opholdte dig så længe på en scene, mens du sprang, dansede og hoppede rundt for fulde gardiner. Ja, jeg gav mig altid fuldt ud af mig selv ved mine optrædener, om jeg så var så tæt på at være mere død end levende, så gjorde jeg alt for at levere et show der sagde spar to. Selv om jeg var i top-form, så kunne det bare ikke undgåes, at jeg stod endnu engang og hev grundigt efter vejret. 

"Are you okay Justin, or should we heave a doctor over to you?", spurgte Scooter, mens han rakte mig en iskold kildevand, som jeg ikke tøvede at bunde på no time. Jeg rystede let på hovedet.

"I'll be fine!", svarede jeg med et smil og hev lettere efter vejret. Scooter nikkede og klappede mig på min nøgne ryg.

"That's great!", svarede han. Mod bagudgangen, blev jeg som sædvanlig overfaldet af flere journalister, der stilte mig spørgsmål, men jeg syntes bare ikke, at jeg kunne overkomme så meget af det lige nu. Jeg var udmattet, træt og ville bare gerne tilbage til hotellet og få mig et afslappende bad. Jeg rakte hånden mod de anmasende kameraer og mikrofoner, for at skubbe udstyret væk fra min rækkevidde. 

"Not now, thank you!", udbrød Scooter for mig, mens han holdte mig let om min ryg. Ja, han forstod virkelig når jeg ikke lige kunne overkomme mere. Han vidste at jeg de sidste par dage havde været et mindre nervrag uden videre blot på grund af Mandy. Jeg havde brug for noget ro og jeg ville helt sikkert først have meget mere ro i sindet, når først hun var i mine arme......

Jeg nød endelig at smide mig i sengen med kun håndklædet om livet efter et rart og langt bad. Ja, her kunne jeg i realiteten godt holde ud at ligge for en tid. Jeg satte mig lettere træt op i sengen og rækkede ud efter min laptop, der lå på hjørnet af dobbeltsengen og hoppede straks ind på Twitter og skrev en ny statusopdatering:

"@justinbieber: Then I can soon expect a visit from a dear friend. Looking forward to see her again. :) But I am not looking for tomorrow. Think I will be quite as unhappy, as it namely is a year ago that I had to say goodbye to my lovely Mrs. Bieber, my Avalanna Roth! :'( I will make a big memorial for you tomorrow, you have my word! I will always love and miss you, my angel! <3"

En par tårer begyndte allerede at trille stille ned ad min kind, bare tanken om hende. Ja, hun ville aldrig blive glemt, for jeg elskede og savnede hende helt vildt. Stakkels pige, der kæmpede så bravt i knap syv år og kræften vandt desværre over hende i sidste ende.

Jeg hørte min iPhone vibrere fra sengebordet af, så jeg tøvede ikke med at tjekke den. Jeg blev helt glad inden, da jeg så, at det var Mandy der havde skrevet. 

"Well, I do not know about you? But I stand and waiting here at the airport! Are you coming or someone from your crew and get me?;) - My Boo <3"

Jeg spærrede øjnene op. Var hun allerede ankommet? Jeg så hurtigt på uret på min iPhone og kunne pludseligt godt se på tiden, at det vidst passede meget godt. Jeg tøvede ikke med at skrive igen:

"Yes, of course I come, my love. Rush me everything I can. Which gate are you on? - Justin."

Der gik kun et øjeblik, så havde hun svaret:

"Sounds good. Will wait for you. Sitting next to gate 32, has dark blue skinny jeans, a yellow over-sized top and yellow Converse, but I actually sits almost alone here. Most people are gone. LOL. Hurry Justin! I miss incredibly much a decent bed to sleep in. I'm seriously tired! LOL! - My Boo <3"

Jeg kunne ikke lade være med grine smøret. Ja, hun skulle nok få lov til at få noget søvn. Jeg var selv ret smadret, så hun var bestemt ikke ene om det. Jeg rejste mig fra sengen og sendte endnu en besked til hende:

"Okay, I hasten! Kiss, kiss! - Justin." Straks sprang jeg hen til min kuffert og fandt noget ganske simpelt tøj frem og tog på........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...