Skyscraper (Justin Bieber er kendt)

Amanda Luisa Simonsen på 17 år fra Danmark, er for 7'ende gang på "ferie" i New York. Hun er datter af en rig finansmand, som dårligt har tid til hende. Når han endelig har tid til hende, så kan Amanda tage til "takke" for, at den smule opmærksomhed hun får af sin far er lutter kritik og lussinger i ny og næ. Nok er hendes far stor finansmand og tjener styrtende med penge, men alt hvad der betyder noget i hans liv, er arbejde, rejser, kvinder og lidt for meget wiskey til tider. Ja, Amanda har en skidt far og kærlighed skal hun søge længe efter. Amanda har da haft kærester, men på én eller anden måde går de i stykker efter et par uger til en måned. Hun kan ikke holde til de forhold, da alt går op i meningsløs sex. Amanda lider meget indvendigt og én dag i New York, tager hun en dramatisk beslutning, da hun står nede foran storbyens høje skyskrabere. Vil hendes liv ende eller vil en "engel" fra en helt anden verden redde hende?

160Likes
201Kommentarer
59388Visninger
AA

16. Gamle svin!

Amanda's synsvinkel:

Vi nærmede os bordet på restauranten. Vi var ikke på the Blue Lantern denne gang, men en anden, som min far's forretningsforbindelser åbenbart havde valgt ud. Jeg så usikkert over mod bordet hvor jeg opdagede tre mænd. En herre med hvidt trimmet fuldskæg og små-fed på en alder mellem 60-80 år, der typisk nok lignede en gammel gris, da han så mig komme pænt gående ved min far's side. Jeg slugte en klump i halsen. 

Der sad to andre mænd omkring min far's alder og de rejste dem alle tre på én gang, da jeg og min fra kom hen til bordet hvor ved min far trak stolen ud for mig og jeg satte mig tilpas i den, mens de tre mænd satte dem igen. Ja, typisk manér. Men i de finere kredse hed det bare, at mændene altid rejste dem for kvinderne og lod kvinderne sætte sig først, før mændene satte sig til rette igen. 

Det hele blev ikke bedre af at mændene absolut skulle stirre vammelt på mig og sende mig flirtende smil. Total klamt! De to af dem kunne være min far og den gamle mand var bare så gammel at han kunne være en onkel eller en skide bedstefar. 

"Yirk!", tænkte jeg, mens jeg nervøst bed mig let i underlæben. Jeg blev selvfølgelig anbragt mellem den gamle mand og min far. Jeg sukkede svagt. 

"Nu opfører du dig ordenligt!", hørte jeg et øjebliks hviskende ord fra min far bag ved min ryg, inden han selv satte sig. Mændende smilte på en temmelig creepy måde til mig og jeg kunne ikke gøre andet end at nikke med et lille smil. 

"This is my daughter, Amanda! She is with us tonight to join us!", begyndte min far hans præsentation om mig over for mændene. Jeg sukkede svagt, da de alle tre sad og smilte klamt til mig. Virkelig klamt! 

"How old are you, Amanda?", spurgte én af mændene på min far's alder. Jeg smilte svagt.

"I'm seventeen!", svarede jeg hudløst ærligt ud af posen. Min far afbrød mig.

"Haha, my daughter is joking. She just turned eighteen years!", svarede min far med et slesk smil, så jeg straks bemærkede alle mændene stirre med smøret smil til mig. Føj, hvor jeg hadede min far. Han skulle ikke vinde så let over mig. Hvor end meget jeg havde lovet at makke ret efter min far, så orkede jeg ikke endnu en aften med gramsen på låret eller det der kunne være værre? Jeg tog min pung op fra min sorte clutch og min far gloede undrende, men jeg var fucking kold over for ham. Jeg fiskede efter mit sygesikringsbevis og kastede det uden tøven over til én af mændene, der gloede måbende på det. Min far's høje tindinger hævede sig vredt, kunne jeg se ud af øjenkrogen, men hvor ligeglad var jeg bare?

"Well, your daughter is right. She's only seventeen, but she still turns years on October 18, so that's almost secondary!", grinte manden smøret, mens han lagde mit sygesikringskort midt på det runde bord. Min far ændrede sit små-vrede ansigt til et smøret og slesk smil. Jeg sukkede. Mændene var fandeme ligeglade. De så mig åbenbart som myndig, selv om der stadigt var en lille måneds tid til min atten års fødselsdag. Min far grinte bare og greb ud efter champagneglasset, der stod foran ham og løftede det mod de andre.

"Cheers, gentlemen. Lets hope we get an unforgettable evening with great results!", udbrød min far. De andre hilste på ham med deres glas og kiggede der efter på mig. Jeg lod mit glas stå. Jeg vidste, at jeg blev pjattet af alkohol om det så var små eller større mængder. Ikke at jeg ville kunne finde på at indlade mig med noget med nogen af disse mænd, men jeg vidste, at hvis jeg blev beruset, så blev jeg pjattet og lettere omgængelig og det var ikke særligt fedt at tænke på. 

"Cheers to the lovely young lady!", sagde én af mændene pludseligt. Jeg tøvede og gloede bare på det høje og yndefulde champagneglas med en lysegul sprudlende og kølig væske der lokkede afsindigt, men jeg ville ikke. Jeg mærkede et puf fra højre side og jeg vendte min opmærksomhed mod min far. "Amanda!", hviskede han lettere irriteret. Jeg sukkede og greb ud efter glasset og smilte svagt.

"Cheers!", mumlede jeg forsigtigt til mændene, der alle tre sad og smilede som en omgang liderbukke. Det vendte sig i mig og jeg nippede forsigtigt af den meget velsmagende og kølige væske. Jeg havde det ikke godt i mig selv. Jeg havde virkelig lyst til at flygte. Jeg stilte glasset og rejste mig og straks gloede alle mændene på mig og min far vel at mærke. 

"Hvor skal du hen?", spurgte han irriteret. Jeg smilte falsk. 

"Jeg skal lige ud og pudre min næse!", svarede jeg med et sarkastisk smil. Ja, den sætning lød så pæn. Ergo, jeg kunne have sagt at jeg skulle ud og lægge en snickers i wc'et, men den slags sagde man bare ikke. Det var så lige dét, at jeg IKKE skulle på toilettet, men havde bare brug for luft fra de vamle blikke. Min far nikkede.

"Lad der ikke gå for længe, der skal bestilles mad om lidt!", svarede min far med et falsk smil. Jeg nikkede.

"Bare bestil for mig, far!", svarede jeg med et falsk og kærligt smil. Hadede dette skuespil. Men min far krævede virkelig, at jeg opførte mig som en god datter og at andre skulle få af opfattelse, at jeg og min far havde et nogenlunde normalt forhold til hinanden. Til at brække sig over! Min far nikkede med et ledt smil.

"Gør jeg så, lad der ikke gå for længe!", svarede han. Jeg nikkede blot og bevægede mig ud i den luxuriøse hall mod dametoilettet. 

Restauranten var tilknyttet et hotel, men ikke et hvilket som helst hotel. Royal Astoria! Èt af de finere hoteller der var 6 stjernet. Jeg følte flere øjne på mig, men tog mig ikke af det. 

Jeg åbnede døren til dametoilettet og blev mødt af en kraftig middelaldrende kvinde med brunt opsat hår og en Jackie Kennedy-lignende kjole-ting-ting i knaldrød. Det var tydeligt at damen var rig med alle hendes overdrevne smykker hun havde om armene og halsen. 

En anden ung dame, der nok var sidst i tyverne stod og smilte til mig. Hun var ret høj og slank med langt blond glat hår. Hun mindede mig lidt om Carmen Electra i blond, slankere og højere udgave. Ja, hun var ikke grim. 

Jeg fiskede min iPhone op og kørte en finger over displayet og opdagede intet. Ingen sms eller opkald. Jeg sukkede hårdt. Jeg besluttede mig for at skrive en besked til Justin, selv om han nok lå og sov, men jeg havde bare brug for at fortælle ham, hvordan jeg havde det. 

"Hey Justin. Do not hope this message wakes you in your lovely sleep, but I just need to scoop out a little of my feelings. I am right now at a restaurant with my dad for a business dinner and the men who are there, sit and eat me with their eyes. I'm really not cool with it. Wished I could be with you instead. Somewhere there's more safe and secure! :'(Miss you! - Mandy. - Amanda." 

Jeg begav mig ud af toilettet igen, til stor undren for de to andre kvinder, der var der. Jeg gik med forsigtige skridt mod bordet hvor min far og de tre mænd sad og snakkede. Jeg tog en dyb indånding på vejen der hen. 

Et par af mændene så mig komme gående og straks rejste de sig alle sammen, ja selv min far. Han stod med et stort klæbrigt smil til mig og trak min stol ud for mig, hvor efter jeg satte mig forsigtigt. Hvor havde jeg bare en nagende ønske om at komme væk herfra, men jeg måtte slå koldt vand i blodet, for der var trods alt ikke sket noget endnu. 

Jeg valgte at sidde i min egen verden, da alt den forretningssamtale ikke ragede mig en skid. 

Et par tjenere kom pludseligt med overdådige tallerkener af mad og der blev anbragt en hummerret foran mig. Jeg sukkede svagt. Det var ofte det jeg kunne forvente mig, af min far. Det var ikke fordi, at jeg hadede retten, men en bøf med bløde løg eller en omgang spaghetti med kødsovs, havde nu også været på sin rette plads. 

Min far stirrede afventende på min respons over min ret. Han forventede respekt. Yup! Jeg smilte falsk med et lille nik til ham, som blot for at påskønne hans "fine" gestus. Han smilte og rettede sin opmærksomhed mod sin egen mad. Selve middagen gik nogenlunde fint, selv om jeg følte, at mændene sad og overbegloede mig ved hver eneste bevægelse jeg lavede. 

Mændene sad og blev mere og mere berusede og efter selve middagen, hvor jeg forsigtigt sad og stak lidt til et overdådigt stykke chokoladekage med kage-icing på toppen og en lille klat softice til ved siden af, så sad min far og mændende og drak rigeligt af de våde varer. Det lovede slet ikke godt. Min far's forretningsaftale var ligesom i hus og jeg ville hellere væk herfra eller hjem i min egen trygge seng. 

Mod mit ønske, så mærkede jeg pludselig en klam hånd fra min venstre side, der ragede løs op under min kjole ved knæet. Følelsen var lagtfra den følelse, som da Justin lagde sin hånd på mit lår. Jeg følte mig rigtigt dårligt tilpas og jeg havde ikke lyst til at kigge hen på den gamle mands klamme ansigt. Jeg havde i løbet af forretningsmiddagen bidt mærke i at manden var mange millionær, måske mere, men det fjernede ikke konklusionen, at manden var en gammel, klam gris, der åbenbart mente, at det var helt i orden, at sidde og rage på en 17 årig uskyldig pige. Jeg tog diskret min hånd under bordet og skubbede den klamme hånd væk. Han så på mig med et vammelt smil og gav mig blot øjnene, som skulle se flirtende ud men i det hér tilfælde fik ham til at ligne en ulækker trold. Nok var han gammel, men han var ikke grim hans alder taget i betragning, men jeg var absolut heller ikke interesseret det mindste i gamle ulækre svin, der troede at de kunne opføre dem som det passede dem, bare fordi de havde fantasillioner på deres bankkonto. Jeg prøvede at koncentrere mig om min kage igen og der gik blot max et par minutter, så begyndte "Besse" gu fandeme at rage på mig igen og lige ledes listede han hånden op under min stramme kjole. Jeg blev pænt mopset og skubbede mindre diskret hans hånd væk igen. 

"Hands off grampa!", udbrød jeg lettere mopset. Manden begyndte gu' fandeme at grine på en klam måde. Min far sad blot og gav mig øjnene, som om jeg havde sagt noget mærkeligt. Jeg sukkede. 

"Hi John. How much do you want for that I can have a night with your angel there?", spurgte én af mændene pludseligt min far. Jeg var i chok! Det spurgte manden bare ikke om. Jeg frygtede virkelig, at min far ville gå med til tilbudet. Min far grinte bare og tog en ordenlig slurk af sin malt wiskey. 

"How much will you offer, Charlie?", spurgte min far med et tørt grin. Jeg var i chok.

"Far? Det kan du da ikke bare gøre? Dit svin!", udbrød jeg frustreret og jeg frygtede slet ikke min far's hånd i mit ansigt. Ja, tro det eller lade være, men jeg ville hellere få en lussing af min far, end at skulle gå i seng med en mand, der var dobbelt så gammel som jeg. Min far grinte bare.

"Ved du hvad? Det ville bare være så perfekt, for så kunne jeg da slippe for at høre på dig der hjemme!", svarede min far med et ondt grin. Jeg tøvede ikke med at rejse mig fra bordet. "SVIN!", skreg jeg ind i hovedet på min far, mens flere tårer rendte ned ad mine kinder. Jeg fattede hverken min far eller de tre mænd der bare grinte ad mig. 

"You're a pig, you are a pig and you are an old clammy horny pig and you know what my father is? He is the biggest pig and I hate him more than the plague, I hope you all can burn up in hell!", skreg jeg frustreret, mens jeg pegede på dem én efter én. Jeg var rasende. hele restauranten forstummede fuldstændigt. Min far rejste sig arrigt og uden han tænkte sig om, så fløj en højre hånd ind i hovedet på mig, så jeg i næste sekund lå så lang som jeg var på gulvet, mellem flere borde og gæster på restauranten. Alle gloede mærkeligt på os. Jeg græd af smerte og over, at jeg var blevet set ned på, på den grusomme måde. En ung mand, der var tjener ville komme mig til undsætning og hjælpe mig op. 

"You leave her alone buddy, or I'll get you fired from the restaurant on the spot!", råbte min far vred og beruset op. Tjeneren så blot med lede på min far og straks hjalp tjeneren mig på benene. 

"Your upper class snob. I'm not afraid of your threats. I knew enough by us to take my work seriously. Think that there really is so mean people among the rich today? What has this poor girl done to you?", kom det fra tjeneren af. Jeg så med lede hen på min far, der stod og fnyste. 

"He's my father, unfortunately!", svarede jeg med afsky. Tjeneren så chokeret på mig. 

"What? The devil here is your father?", spurgte tjeneren mig. Jeg græd og nikkede og jeg begynde at spæne væk. Det var ret besværligt, at løbe med stiletter, men jeg var helt sikker nu. Jeg ville ikke finde mig i mere. Jeg løb ud på gaden og hoppede ind i den første limousine der holdte udenfor hotellet. 

"Where to miss?", spurgte chaufføren. Jeg græd voldsomt. 

"On Park Lane Blv 21354!", udbrød jeg hulkende. Chaufføren nikkede og drejede ud fra parkeringsbåsen. 

"Can you drive faster? I want to reach home quickly!", græd jeg frustreret.

"Of course, Miss!", svarede han blot. Jeg kunne mærke min iPhone vibrere voldsomt i min taske. Jeg tog den op og så at Justin ringede. Jeg kunne ikke lade være med at græde af lettelse over, at han ringede. 

"Justin?", hulkede jeg.

"Oh no baby. I really do not like to hear you cry. What happened?", spurgte han med en bekymret stemme. Jeg hulkede voldsomt. Bægeret var virkelig flydt over. 

"Justin, where are you? I come to you!", græd jeg. 

"Well baby, I're in Asia you know!", svarede Justin med en overrasket stemme.

"I know Justin, but I have to gone in a hurry. Where are you? Then I'm leaving New York tonight!", hulkede jeg. 

"Okay baby, I'm still in Bangkok!", svarede Justin træt. Jeg nikkede selv om han ikke kunne se mig. 

"Okay, I'm coming. I'll call when I'm at the airport in Asia, I will go now, I'm busy!", svarede jeg grådkvalt. Jeg hørte et suk i den anden ende. 

"You do not want to tell what's going on?", spurgte Justin bestemt i telefonen. Jeg græd stille. 

"I will tell you when we meet, I am really busy! Goodbye my love!", svarede jeg grådkvalt. 

"Okay baby. Be careful. I look forward to see you!", svarede Justin med et efterfølgende suk. Jeg nikkede og kiggede frustreret ud af bagruden i limousinen, for at se, om min far havde sat sig efter mig. Kunne dårligt se noget i mørket hér, selv om der var tusindvis af neonskilte og lys fra alle steder hér i New York. 

"Bye Justin!", svarede jeg forsigtigt og lagde på. Bilen standsede uden foran vores opgang. 

"Can I get you to wait here until I get back? I need to pack some clothes and my passport!", spurgte jeg forhippet. Chaufføren nikkede. 

"I'm waiting for you, Miss!", svarede han. Jeg nikkede og skyndte mig ud og ind i opgangen. Jeg skulle bare op og pakke en hurtig kuffert i en fart. Det kunne ikke gå stærkt nok og det var med tanken om, hvis min far var i hælene på mig.........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...