Skyscraper (Justin Bieber er kendt)

Amanda Luisa Simonsen på 17 år fra Danmark, er for 7'ende gang på "ferie" i New York. Hun er datter af en rig finansmand, som dårligt har tid til hende. Når han endelig har tid til hende, så kan Amanda tage til "takke" for, at den smule opmærksomhed hun får af sin far er lutter kritik og lussinger i ny og næ. Nok er hendes far stor finansmand og tjener styrtende med penge, men alt hvad der betyder noget i hans liv, er arbejde, rejser, kvinder og lidt for meget wiskey til tider. Ja, Amanda har en skidt far og kærlighed skal hun søge længe efter. Amanda har da haft kærester, men på én eller anden måde går de i stykker efter et par uger til en måned. Hun kan ikke holde til de forhold, da alt går op i meningsløs sex. Amanda lider meget indvendigt og én dag i New York, tager hun en dramatisk beslutning, da hun står nede foran storbyens høje skyskrabere. Vil hendes liv ende eller vil en "engel" fra en helt anden verden redde hende?

160Likes
201Kommentarer
59233Visninger
AA

29. Finansmanden...

"Justin's synsvinkel:

"Thank you Melbourne... You guys were awesome! Keep believing! Love ya!", råbte jeg pænt forpustet og træt, men glad for en vel overstået aften uden de store problemer.

Jeg smuttede ned i gulvlemmen på den øverste del af scenen. Jeg var ikke sen til at gribe fat i headsettet og tage det af mig. Jeg kom om backstage og Scooter kom som oftest mig i møde med et stort og smøret smil på læben.

"Awesome kid!", udbrød han.

Ja, hvad skulle manden ellers sige? Det plejede som regel at køre fint gang på gang, selv om der havde været hændelser i løbet af min Believe tourné. Det var mærkeligt at tænke på at jeg kun havde havde to optrædender tilbage. Èn i Adelaide og én i Perth, så var min Believe tourné slut. Jeg var efterhånden også godt udbrændt.

Kunne nok ikke overkomme meget mere andet end de få arrangementer jeg havde i vente og det var med garanti, at Mandy skulle være med til løjerne. Det ville jeg bestemt ikke lade hende gå glip af. Scooter rækkede mig et lille håndklæde og jeg var ikke sen til tage imod det og tørrede det værste sved væk fra ansigtet og min nøgne overkrop.

"By the way Justin...", begyndte Scooter, da vi banede os vej mod omklædningsrummet.

Jeg stoppede op undervejs og så undrende på ham.

"Ya?", spurgte jeg interesseret. Scooter smilte svagt.

"There's a gentleman who wants to talk to you. He don't want to introduce himself. He says, that he's a businessman who wants to talk business with you!", forklarede Scooter.

Jeg så undrende på Scooter med panderynken.

"What? That sounds weird? Why on earth does he want to talk business with me, and who is this guy?", spurgte jeg lettere forvirret. Scooter rystede på hovedet.

"I have no idea Justin, but he wait for you in the dressing room!", svarede Scooter bestemt.

Jeg nikkede og smilte svagt og trak på skuldrene.

"Well, I can always ask him what he want?", svarede jeg med et svævende spørgsmål.

Scooter nikkede med et lille smil. Jeg begav alene hen til mit omklædningsrum og åbnede døren og ganske rigtigt, der sad en ret velklædt forretningsmand i den lille sofa, der stod i hjørnet af rummet. Han smilte høfligt og rejste sig og kom hen og gav mig hånden. Jeg smilte afslappet.

"Nice to meet you mr. Bieber, I'm Simon Johnson, financier!", præsenterede han sig.

Jeg smilte lettere undrende. Finansmad? - Og hans navn? Hvorfor syntes jeg at hans navn virkede underligt bekendt? Jeg stod og skulede svagt til ham.

"Are you sure, that your real name is Simon Johnson, and not John Simonsen?", spurgte jeg prøvende.

Dét hér virkede næsten for mystisk og havde jeg ret i mine fornemmelser, så var jeg helt sikker på hvad jeg ville gøre ved denne mand. Desværre for denne mand, så havde han nogle ansigtstræk, der faktisk godt kunne minde om en hvis piges ansigtstræk.

Ikke fordi hun var maskulin at se på, slet ikke. Hun var jo smuk. Manden skulede til mig og gik halvt rundt om mig. Jeg vovede ikke at fjerne blikket fra ham.

"You suggesting, that I'm lying?", spurgte han på en skummel måde, mens han pegede på sig selv.

Puha, jeg kunne selvfølgelig tage fejl, men seriøst, lige den måde han skulede på, det var som at se hende skule. Jeg grinte sarkastisk og nikkede. Manden stoppede op og så lettere utilpas ud.

"John, you can't hide yourself. I know who you are, you are Amanda's father and don't try to fool me because I see a lot of similar between you and Amanda. Why are you following her? Can't you just let her be? She's happy with me.", forklarede jeg bestemt.

John fnyste og nærmede sig mig og jeg trådte et skridt bag ud. Han begyndte at grine ondt.

"Haha, this is quite interesting. Justin Bieber is afraid of me? This here is just getting better and better!", grinte han smøret. Jeg så på ham med et løftet øjenbryn. 

"I'm NOT afraid of you John, but even though you don't know me, then I actually know you, and you are a very bad man. I hate you for everything. Normally I don't wish something like that to others, but this here, I wish you could suffer, suffer for all those years you have brought all the pain to Amanda.

- She doesn't deserve a life in living pain and she doesn't deserve to live a life in fear and especially, she doesn't deserve to have a monster as a father like you and the last thing John, she is way to good for you.

- You should be in jail! You should try to deal with all that pain you have been giving to Amanda and if you don't get out of here, then I'm afraid that I'm going to kick your motherfucking ass! Are you with?", stod jeg og truede ham med.

John trådte et skridt nærmere mig og jeg agtede at blive stående denne gang. Jeg havde svoret over for Mandy, at jeg ville være der for hende og at jeg ville passe på hende. Nu skulle prøven stå. Han kom så tæt på mig, at jeg kunne føle hans ånde tæt på mig.

"You're just a kid with bad influence. Don't you know that I actually know how much the media stalking you? You are just like stupid and you are acting like an idiot! You've just digged your own grave.

- You are going down Beaver! Believe me, I suing you, because you are the one who are doing the crime here. You are the one who has kidnapped my daughter! Just wait... You can say bye bye to your career!", svarede han hårdt mens han prikkede mig hårdt i brystet på mig.

Fuck, hvor jeg kogte af raseri. Jeg tænkte slet ikke klart nu, så på grund af al den smerte han havde pålagt Mandy, så tog min ulmende vrede overhånd, så jeg straks knyttede min venstre næve og tyrede ham én på siden af næsen. 

"Aaaarrg! You bastard!", skreg han og han tog sig til sin blødende næse.

Han så olmt på mig og straks gik døren op og jeg så både Scooter og Kenny stå og se undrende ud hvad pokker der foregik?

"What is going on here?", udbrød Scooter målløs. John fnyste og jeg så på ham.

"Believe me Beaver, you are going down!", sagde han olmt og han banede sig vej imellem Scooter og Kenny.

"IT'S BIEBER, YOU MORON!", råbte jeg ophidset af raseri efter ham.

Scooter var ikke sen til at komme hen for at få mig til at falde til ro.

"Hey hey hey, easy Justin. Sit down and tell us what's going on?", forklarede Scooter beroligende, mens han fik mig til at sætte mig ned i make-up stolen.

Jeg følte at hjertet sad op i halsen på mig, af bar vrede. Jeg tvang mig til at kæmpe imod Scooter's beroligende greb. Jeg ville ikke være hér. Jeg ville tilbage til hotellet og passe på Mandy, for jeg var virkelig bange for, at han muligvis skulle vide hvor hun opholdte sig. Jeg så bedende på Scooter.

"Scooter, we have to go back to the hotel immediately! I think Mandy is in danger!", udbrød jeg frustreret.

Scooter og Kenny så undrende på mig.

"Hey hey, wait a minute Justin, who was this guy?", spurgte Scooter mig indgående.

Jeg så op på ham, eftersom både han og Kenny tvang mig til at blive siddende mens vi snakkede.

"It was Mandy's father. I'm afraid that he will hurt her again. We can't stay here. I have to go back to her right now!", forklarede jeg frustreret. Både Scooter og Kenny nikkede forstående.

"Of course Justin. You're right! Let's go!", kom det prompte fra Scooter.

De slap grebet på mig og vi var hurtige ude af døren. Jeg turde ikke tage nogle chancer hvis hendes far var på vej hen til hende. Man kunne aldrig vide sig helt sikker?.........

 

Amanda's synsvinkel:

Brett var blevet ved mig, for Justin var usikker på om jeg kunne klare mig selv. Han var lige nede og købe noget lækkert, så vi kunne se film. Jeg havde nakket en af Justins t-shirts, og havde et par shorts på.

Jeg kom ud fra soveværelset, og fik et chok.

Jeg fik øjenkontakt med ham.

"Din lille smatso! Jeg siger dig, du kommer til at fortryde det her!", råbte han.

Jeg begyndte at ryste.

"Hvordan er du kommet ind?", spurgte jeg stille.

Han grinede.

"Jeg havde faktisk troet, at han ville have en eller anden vagt til at passe på dig. Men her er du, din lille smatso, helt ubeskyttet! Hvor er han dum!", han gik hen til mig.

Jeg bakkede bagud, og gjorde mig klar.

Han rørte mig, og jeg skreg.

"Help me! Somebody help me!", skreg jeg om og om igen.

Han slog mig hårdt i ansigtet.

"Hold kæft din luder!", råbte han.

Jeg græd og mærkede en hånd falde over mit ansigt igen.

Der løb noget vådt ned af mit ansigt. Jeg bed ham i hånden, og han skreg op. Jeg løb ud på altanen. Hvor jeg kunne se Justin, han var med hurtige skridt på vej ind.

"Justin look!", sagde Scooter og pegede op på mig.

"Justin?! Help me! Help me Justin!", skreg jeg.

Han styrtede ind af indgangen.

Min far greb fat i mig igen, og holdt stramt fast. Jeg skreg op ad smerte.

Da døren brasede op, og Justin kom ind, med de andre efter sig.

"Justin! Help me!", græd jeg.

Min far strammede grebet om mig, jeg skreg af smerte.

"Let go of her!", råbte Justin.

"I'm calling the cops!", sagde Scooter.

Min far rettede mig op.

"Hør her din smatso, hvis du ikke får ham til at flytte sig.... så ved jeg ikke hvad jeg vil gøre, lige her, lige nu, foran din lille kæreste!", sagde han hårdt.

Justin kiggede forvirret på os begge.

"Don't listen to him Mandy! Don't believe his words!", sagde Justin.

Tårerne løb ned af mine kinder.

"Jeg skal nok", sagde jeg.

Min far slap grebet lidt.

"You need to let me go Justin, I'm not good for you!", sagde jeg med tårerne løbende ned af mine kinder. "You can't protect me forever, just let him take me. Please", sagde jeg.

Justin begyndte osse at græde.

"No baby, I'm not gonna let him take you! I can't live without you!", sagde han grædende.

"Justin look me in the eyes!", sagde jeg.

Han gjorde det, og jeg blinkede til ham.

"I know what I'm doing, just let me go!", sagde jeg.

Han rynkede sine øjenbryn.

"I can't keep you", sagde han stille.

Min far trak mig med ud, men da vi kom til elevatoren. Sparkede jeg med mit ben, så jeg ramte ham lige i kuglerne. De andre kom løbende. Min far sad foroverbøjet og kæmpede med alle sine beskidte ord.

Jeg tog fat i hans ører, og hamrede mit knæ op i ansigtet på ham. Han faldt ned på gulvet. Justin omfavnede mig hårdt, jeg lagde mit hoved ved hans skulder.

"If he ever does that again, I swear to god, I will kill him!", sagde han hårdt.

Jeg trak hårdt i den t-shirt han havde på...

Han holdte om mig. Bare holdte, ikke noget andet.

"This wasen't suposed to happen! I should have protected you myself. Not Brett, what if he took you, what if he kill you?", spurgte han grødet.

Jeg lagde min hånd på hans kind, og kiggede ham ind i øjnene.

"I'm right here, not in the hotel, not in Australia, but in your arms! And I will always be there. Justin I love you, more than my heart can take!", sagde jeg med et stille smil.

Han smilede.

"You're not in my arms baby, but in my heart!", sagde han og kyssede mig.

Jeg kyssede igen, og rullede op på ham....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...