Skyscraper (Justin Bieber er kendt)

Amanda Luisa Simonsen på 17 år fra Danmark, er for 7'ende gang på "ferie" i New York. Hun er datter af en rig finansmand, som dårligt har tid til hende. Når han endelig har tid til hende, så kan Amanda tage til "takke" for, at den smule opmærksomhed hun får af sin far er lutter kritik og lussinger i ny og næ. Nok er hendes far stor finansmand og tjener styrtende med penge, men alt hvad der betyder noget i hans liv, er arbejde, rejser, kvinder og lidt for meget wiskey til tider. Ja, Amanda har en skidt far og kærlighed skal hun søge længe efter. Amanda har da haft kærester, men på én eller anden måde går de i stykker efter et par uger til en måned. Hun kan ikke holde til de forhold, da alt går op i meningsløs sex. Amanda lider meget indvendigt og én dag i New York, tager hun en dramatisk beslutning, da hun står nede foran storbyens høje skyskrabere. Vil hendes liv ende eller vil en "engel" fra en helt anden verden redde hende?

160Likes
201Kommentarer
58235Visninger
AA

20. En nagende frygt

Justin's synsvinkel:

Jeg vågnede stille, hvor ved jeg lå tæt ind til Mandy. Jeg kunne mærke al hendes varme fra hendes nøgne og bløde hud strømme igennem til mig. Hun duftede utroligt nok vildt dejligt. Jeg rykkede mig tættere på, hvad jeg overhovedet kunne formå. Puttede mig så tæt på hende som overhovedet muligt og flettede min venstre hånd ind i hendes højre der lå halvt under hendes hovedpude.

Den var helt sikker! Jeg var drønhamrende forelsket i hende. Der var intet at gøre. Jeg måtte pænt overgive mig. Hun havde været vildt dejlig i sengen i nat og noget havde sagt mig, da vi blot havde været i gang i et lille kvarters tid, hvor åben hun var omkring sex.

Hun havde ikke virket synderlig uerfaren, men det rørte mig heller ikke overhovedet. For damn, hvor kunne den pige sutte pik så det sagde spar to. Ja, jeg brokkede mig ikke.

Jeg gav hende nogle små kys i hendes varme nakke. Hendes hår duftede skønt. Ja, jeg ved det, jeg er mærkelig, men jeg kunne simpelhen ikke få nok af hende og hendes duft. Jeg ville indsnuse alt hvad jeg kunne fra hende, så jeg kunne gemme det i mine minder. I'm crazy, I know!

Hun lå og mumlede svagt, mens jeg kyssede hende stille i nakken. Noget sagde mig, at hun var vildt træt, for hun rørte slet ikke på sig. Jeg kunne ikke lade være med at smile smøret over hende. Jeg anede virkelig ikke hvor længe jeg bare lå på siden op ad hende og bare stirrede på hende.

Jeg trak min hånd ud af hendes og begyndte at nusse hende blidt med min pegefinger langs hendes bløde skulder og hendes arm. Frem og tilbage, hele tiden.

Hun begyndte at røre på sig og straks vendte hun sig på ryggen med et smil på læben. Jeg fik et mindre chok over, at se hendes ansigt rigtigt. Hun havde ret i går. Det var bestemt ikke noget morsomt syn.

Jeg fik helt ondt ad hende og bare tanken om igen, hvilket mareridt hun havde måtte gennemleve, så fik det desværre mine tårekanaler til at løbe i vand og jeg kunne desværre ikke holde mine små hulk væk.

Tårerne banede vejen ned ad mine kinder og jeg kom vist desværre til at græde ned på hendes hals.

Hun glippede øjnene op og desværre så hun mig græde. Hun lagde en hånd om min kind og jeg fangede hendes blik. Hun så nærmest bekymret ud i ansigtet. Hun tørrede mine tårer væk fra mine kinder. 

"Why are you crying?", spurgte hun stille. Jeg rystede på hovedet. 

"Nothing baby!", snøftede jeg stille.

Mandy smilte kærligt og trak mit ansigt ned til hendes og sekunder efter smagte jeg på hendes læber. Jeg omfavnede hende straks uden tøven og nød bare hendes dejlige mund. Hun var så dejlig og jeg ville helst ikke slippe hende igen, hvis jeg kunne undgå det. Hun var min og jeg ville gøre alt for at passe på hende......

Jeg svang det store hvide badehåndklæde omkring livet på mig. Så mig hurtigt i spejlet og så hvor ulet mit hår var.

"What ever!", mumlede jeg ligeglad og traskede direkte ind i stuen i suiten, hvor jeg så Mandy sidde på en besynderlig måde med sine ben op under sig på stolen ved spisebordet med kun en  morgenkåbe omkring sig, mens hun sad med siden til ved bordet og bladrede i et random ugeblad og med en smurt bagel i den anden hånd.

Hun havde vist en anelse smørreost siddende i mundvigen, men det virkede ikke til, at hun lod sig mærke af det?

Damn, hun var da helt optaget? Hun havde slet ikke kigget op fra det blad endnu.

Jeg satte mig ved bordet over for hende og langede ud efter en bagel og først dér så hun op og smilte med lukket mund eftersom hun havde mad i munden.

Hun tyggede sig om munden og tog en slurk af sin appelsinjuice og stilte der efter glasset, for så at sætte sig rigtigt på stolen over for mig. 

"I did not heard you?", grinte hun stille. Jeg smilte bare, mens jeg smurte nutella på min bagel. Yup, jeg har vist en sød tand? Sig det ikke til nogen!

"You were so busy in the magazine, what are you reading?", smilte jeg smøret og tog en bid af min bagel. Hun fniste. 

"Hehe nothing special!", svarede hun bare. Jeg smilte bare. Det måtte vel have været interessant, siden hun havde været så langt væk i det?

"I don't believe that, what is it that is so interesting?", spurgte jeg yderligere med et lille grin. Mandy smilte svagt og rakte bladet. Jeg tog imod det og så hvad det præcist var. Jeg smilte svagt over billederne der var taget i New York af mig og en mystisk brunette med Ray Ban solbriller, sort strikhue på vej ind til restauranten the Blue Lantern. Jeg pegede med et smøret grin. 

"That's us, baby!", grinte jeg smøret. Hun så på mig med et svagt smil. 

"Oh really?", svarede hun bare sarkastisk. Jeg løftede det ene øjenbryn. Hvad mente hun lige med  det svar?

"Does it bother you?", spurgte jeg med et svagt smil. Hun sukkede og rakte over fadet på bordet og tog en banan, som hun skrællede. Hun så ikke ligefrem overlykkelig ud over billederne. 

"What is it that bothers you at the pictures?", spurgte jeg undrende. Hun sukkede og tog en bid af sin banan. Mmh, den banan i hendes mund gav mig et øjebliks fuldstændig forkerte tanker. LOL.

"Have you seen what kind of a magazine it is, Justin?", spurgte hun mig. Jeg rystede på hovedet og gav mig til at se forsiden af bladet. Jeg kunne se, at det var US Weekly. Typisk amerikansk ugeblad. 

"Well, ya that's US Weekly, and?", svarede jeg og så spørgende på hende. Hun smilte svagt. 

"Yup, and who lives in New York and probably reads that kind of magazines?", spurgte hun med et trist smil. Jeg nikkede. Tror endelig jeg fattede den. 

"Your dad?!", svarede jeg i et slags spørgsmål. Mandy nikkede, smed bananskrællen på tallerkenen og rejste sig med et suk og hun stilte sig ved siden ad mig. 

"Now there's just that the pictures of us probably will not be the only one! Just so you are aware of it, baby?", svarede jeg. Mandy nikkede. 

"Ya, I know!", svarede hun med et suk. 

"And it would have just been nice with a head start before it was aired, the two of us are together. So for the sake of my father. Otherwise I think in reality I would be indifferent to the kind of images, if it wasn't because I feared my father?", fortsatte hun med et suk. Jeg nikkede. Jeg kunne sagtens følge hende. Hun bøjede sig forover mig og fangede min mund i et kort men dejligt kys. Hun smilte. 

"I will take a shower. When was it we were going to leave?", spurgte hun. Jeg smilte. 

"Within the next two hours!", svarede jeg med et smil. Mandy nikkede og forsvandt ind i soveværelset. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på billederne i ugebladet igen. Jeg sukkede. Det måtte seriøst være rædselsfuldt, at gå og frygte for at blive fundet af sådan en psykopat, som hendes far var. Jeg holdte stadigt fast i, at jeg ikke på nogen måde ville svigte hende. Jeg ville støtte hende og stå ved hendes side, så meget som jeg kunne......

Amanda's synsvinkel:

Det var en lidt mærkelig følelse, da jeg stod i lufthavnen igen med Justin, hans venner og resten af hans crew. Gal, der var mange faktisk. Tænk at de kunne holde styr på alle dem? Justin havde selvfølgelig sit eget fly, men der var åbenbart nogle tekniske problemer, så nu stod vi her og blomstrede. Heldigvis havde vi denne del af lufthavnen i fred, så vi kunne gøre hvad der passede os. 
Jeg var gået over for at købe to kopper varm chokolade til Justin og mig. Jeg lod godt mærke til at lufthavnspersonalet ikke kunne styre deres nysgerrighed med hensyn til os alle sammen, navnligt en vis hr Bieber, var vel ret interessant? Jeg kunne blot smile smøret over det. 
Jeg gik med forsigtige skridt tilbage til Justin og de andre. De så i altfald ikke ud til at kede dem. De havde slæbt en gettoblaster med dem og hele denne del af lufthavnen rungede ud med hip hop, r'n'b, dance osv, mens Justin og flere af hans dansere holdte "dansekonkurrence". 
Jeg havde aldrig set Justin danse eller optræde som sådan, så jeg måtte seriøst krybe til korset. Han var jo vildt dygtig. Han var langt fra hvad jeg havde troet muligt om ham. Ikke det med, at han bare var en stor stjerne der kunne synge, men at han også kunne danse vildt fedt og at det slet ikke generede ham, at bruge en masse tid med sit crew. Ja, han opførte sig nærmest som om, at alle var hans venner? Det var de måske på en måde også. Det beviste bare, at han havde et virkelig godt sammenhold med dem og det kunne jeg selvfølgelig kun glæde mig over. 
Jeg gik pænt uden om "danse-ringen" og satte mig veltilfreds på den nogenlunde komfortable sofa, som Justin og jeg havde fået lov til at sidde på. Der var da også andre siddepladser, men ikke nær så komfortable. 
Ja, der kunne jeg så lige fryde mig lidt over, at jeg havde lidt førsteret, blot fordi jeg var stjernens kæreste. Lidt heldig må man da godt få lov til at føle sig, ikke? 
Pludselig stoppede de musikken og flere begyndte at beat-boxe og jeg mente seriøst, at det lød bare vildt godt. Justin stilte sig over for en anden og så begyndte han at synge en sang sammen med ham den anden, som jeg slet ikke kendte. Selv om der ikke var musik til, så lød det bare vildt godt:

"Wait just a minute

Can you wait just a minute?

Baby girl just a minute
Wait just a minute, just wait just a minute

Well if you walk with me
Well if you take my hand babe
We can go to a place you ain't never seen before

Slow dance in the moonlight
I'm just tryna set the mood right
I'm just doing what I do
Do it over and over and over

Quickily wanna run with me now
Swiftly just come with me now
Footsteps go to the beat now
Over and over and over

It’s just the way that, the way that
The way that you do it, babe
Oh I can say that, say that, say that
I behave, but I'd be lying babe
Let's run away for a minute
Away for a minute babe
Let's run away for a minute
Play for a minute babe


Hold up, I don't need no love
I said that with a straight face, baby that's poker
Feel a lil sober, got it mixed in my soda
I clean up good, aropa, dopa
Baby I'm the shit but that's a good odor
I'm a young star but my money look Yoda
Crib on the ocean, backyard boat shit
You hating on the internet, I couldn't even notice
Tickets no service, we at the top working
Pop-pops is lurking, told her "don't get nervous"
I don't swerve Suburbans, this a gold derby
Ferarri's and horses, I snap like tourist
No rug, I floor it, girl, come feel important
I'm all about a dollar, babe, banks call me Georgi
9-5 Rollie, 96 Kobe, tonight we gon' ball like Ginobili
You know me, I'm just tryna...

Slow dance in the moonlight
I'm just tryna set the mood right
I'm just doing what I do
Do it over and over and over

Quickily wanna run with me now
Swiftly just come with me now
Footsteps go to the beat now
Over and over and over

It’s just the way that, the way that
The way that you do it, babe
Oh I can say that, say that, say that
I behave, but I'd be lying babe
Let's run away for a minute
Away for a minute babe
Let's run away for a minute
Play for a minute babe

T-Raww, JB
Too fly never stop
No I..."

Selv om jeg aldrig havde hørt den før, så kunne jeg ikke lade være med at savle mere eller mindre over hvor sexet Justin's stemme havde lydt og så DEN lyrik? Nok ikke helt uskyldig, når man nu tænkte over det? Eller også var det mig der fortolkede den anderledes? Uanset hvad, så lød Justin sexet, men hvornår gjorde han ikke det? 

De dansede videre bag efter og jeg havde lyst til at skrive en besked til Mia, for at fortælle hvor meget jeg nød samværet med Justin. Ja, det var gået op for mig, at jeg bare ikke kunne holde noget hemmeligt for hende. Jeg smilte smøret bare ved tanken om det.
Jeg fik fisket min iPhone op og låste den op over displayet. Mit hjerte slog pludseligt en helvedes masse oktaver over, da jeg opdagede, at min far havde ringet til mig fire gange og at der var modtaget en besked fra ham. Jeg gruede for det værste og jeg åbnede hans samtale. Jeg læste med væmmelse:

"Hah! Du har blot bevist, at man ikke skal give op og det har jeg så sandelig heller ikke tænkt mig. Abigail stak mig i ryggen, men ved du hvad? Det er fandeme ikke hende jeg er vred på, men dig din møgsæk. Er du klar over hvor meget jeg har måttet ofre for, at du skulle have en god uddannelse, fremtid og at jeg har forkælet dig med rejser, tøj, bilen i Danmark, alle dine smykker og dyre mærkevarer og så er takken fandeme, at du stikker af fra mig? Hvad fanden går der af dig? Din utaknemmelig so! Jeg skal nok finde frem til dig og jeg er sgu ikke født i går. Tror du ikke, at jeg godt er klar over at du er sammen med den berømte knægt, Justin Bieber? Yup, jeg har sgu set dig gå hånd i hånd med ham i ugebladene. Jeg skal sgu nok finde ud af hvor du er! Bare vent! - John." 

Jeg burde føle mig i sikkerhed hos Justin, men jeg frygtede alligevel. Hvad hvis min far formåede at finde ud af hvor vi var henne, eller rettere hvor jeg var? Justin satte sig glad og lettere svedig og forpustet ved siden af mig og jeg fik straks et kys på kinden af ham, men jeg havde svært ved at smile. Han så spørgende på mig. 

"Are you okay, baby?", spurgte han undrende. Jeg mærkede en tåre bane sin vej ned ad min kind.

"Oh no, now what?", spurgte han yderligere. Jeg rystede på hovedet.

"Nothing!", mumlede jeg blot og stirrede på min iPhone jeg havde i hånden. Jeg mærkede en arm lægge sig om nakken på mig, så jeg et kort øjeblik så en arm med en masse tattoos lægge sig om mig. 

"How can it be nothing, when you sit and cry? You do not fooling me!", hviskede Justin tæt ved mit øre. Jeg sukkede og tørrede mine tårer væk fra mine kinder. Jeg vendte mit ansigt mod ham og så ham ind øjnene. Jeg kunne sagtens se, at han faktisk bekymrede sig om mig. Jeg nikkede stille og så ned i skødet på mig selv.

"Alright, it is my father. I have four missed calls from him and he has since sent me a threat message!", svarede jeg stille og så op på Justin igen. Han sagde ikke noget, men sad blot og stirrede bekymrende. 

"Can I see it?", spurgte han bestemt og rakte hånden frem. Jeg så mut på ham.

"You would not understand anything of the message, Justin. Everything is written in Danish!", svarede jeg stille. Han nikkede stille.

"Well, you can probably translate it for me?", spurgte han med et løftet  øjenbryn. Jeg sank en klump og nikkede med et lille suk. Han smilte svagt til mig og jeg gik ind i min far's besked igen og læste op for ham nærmest ord-korrekt:

"Hah! You have just proven that one should not give up and I am not going to. Abigail stabbed me in the back, but you know what? It's not fucking her I'm angry at, but you, your bitch. Are you aware of how much I had to sacrifice that you should have a good education, future and that I have spoiled you with travels, clothes, car in Denmark, all your jewelry and expensive brands and then thanks fucking that you run away from me? What the hell's wrong with you? Your ungrateful bitch, I'll find you and I'm not fucking born yesterday. Do not you think that I am well aware that you are with the famous kid, Justin Bieber? Yup, I've fucking seen you walking hand in hand with him in the magazines. I'll find you! Just wait!", sagde jeg lavt, så Justin kun lige kunne høre det som den eneste. Han trak mig ind til sig i et varmt knus. 

"Yes, it was certainly a threat that would matter. Do not worry baby. I'll take care of you, we must fight together. You are not alone in this. Something tells me that he is not in prison yet. There's probably missing some more visible evidence? We'll get him in jail. Do not worry. I take care of you!", forklarede han stille. Jeg nikkede og knugede mig tættere på ham. 
Hvorfor var jeg så bange alligevel? Nok fordi jeg vidste hvor slem min far faktisk kunne være. Han var mit evige mareridt!......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...