Skyscraper (Justin Bieber er kendt)

Amanda Luisa Simonsen på 17 år fra Danmark, er for 7'ende gang på "ferie" i New York. Hun er datter af en rig finansmand, som dårligt har tid til hende. Når han endelig har tid til hende, så kan Amanda tage til "takke" for, at den smule opmærksomhed hun får af sin far er lutter kritik og lussinger i ny og næ. Nok er hendes far stor finansmand og tjener styrtende med penge, men alt hvad der betyder noget i hans liv, er arbejde, rejser, kvinder og lidt for meget wiskey til tider. Ja, Amanda har en skidt far og kærlighed skal hun søge længe efter. Amanda har da haft kærester, men på én eller anden måde går de i stykker efter et par uger til en måned. Hun kan ikke holde til de forhold, da alt går op i meningsløs sex. Amanda lider meget indvendigt og én dag i New York, tager hun en dramatisk beslutning, da hun står nede foran storbyens høje skyskrabere. Vil hendes liv ende eller vil en "engel" fra en helt anden verden redde hende?

160Likes
201Kommentarer
59796Visninger
AA

13. "Don't you worry!"

Justin's synsvinkel:

Var alligevel lidt vildt, at se Mandy på flere forsider på aviser og ugeblade. Jeg vidste egentligt godt at det ville ske, men sjovt nok kom det alligevel lidt bag på mig. Det var mærkeligt, at bare de billeder af mig og hende hånd i hånd, bare gjorde savnet værre end det var.

Jeg sukkede svagt og valgte at vende min fulde opmærksomhed på alle de Belieber's der kom én efter én eller i grupper for at møde mig ved meet&greet. Jeg havde godt nok svært ved at smile særligt meget og for første gang var det ikke på grund af kærestebrud med Selena, men fordi jeg savnede Mandy helt vildt.

Ja, det var nærmest til det ekstreme. Som jeg sikkert havde nævnt før, så havde hun virkelig slået benene væk under mig. Ret underligt, for pigen havde psykiske problemer, men måske det var beskyttertrangen, der vældede op i mig? Jeg turde dårligt nok, at lade hende være alene med sig selv. Hun bekymrede mig virkelig, når jeg ikke anede noget om hvad hun foretog sig?

Jeg havde ikke troet, at det kunne være så anstrengende at kæreste med en pige der havde psykiske problemer? Måske jeg alligevel havde taget det store spring en anelse for hurtigt?

"Fuck det Justin! Du kan ikke svigte Mandy nu? Så tarvelig er du altså ikke!", tænkte jeg i en indre magtkamp. Tror seriøst jeg så de næste mange minutter for mig som en film, der blev spolet stærkt fremad. Jeg kørte i zombie-tilstand, da jeg tog imod de næste mange fans til fotograferingen. Jeg nikkede blot med et svagt smil og krammede flygtigt på de forbi-passerende asiater. 

"Justin, you have to take yourself together!", kom Scooter pludseligt hen og sagde til mig midt i hvor to piger på 14-15 års alderen ellers var ved at stille dem op ved hver side af mig. Jeg nikkede med et suk og havde alligevel svært ved at smile.

"Justin?", gentog Scooter. Jeg så hen på ham. Scooter gav mig tegn til at smile. Så jeg seriøst så sur eller ked ud? Jeg nikkede og tog mig sammen. Kastede tankerne om Mandy fra mig væk for en tid......

Jeg følte mig helt drænet til aften efter koncerten, men det afholdte mig ikke fra at tage i byen, for jeg havde virkelig brug for at flytte tankerne væk fra Mandy. Hun bekymrede mig virkelig meget og jeg kunne bare ikke holde ud, at skulle tænke på hende hvert andet sekund, hvor det for det meste var bekymringer. Jeg endte i en random natklub, som var taget ud fra en sience fiction film. Det var helt vildt, som de asiater kunne overdrive lyseffekter og hvad ved jeg. 

Selv om jeg selvfrølgelig befandt mig i VIP loungen, så fjernede det ikke konklussionen, at der var dukket et hav af ret kønne asiatiske piger op omkring mig. De var alle ellevilde for at komme til at snakke med mig og helt sikkert mere end bare at snakke? Jeg var jo ligesom ikke født i går. Jeg måtte ærligt indrømme, at jeg godt nok skulle spidse mine ører ret meget for at kunne følge med, hvad de hver især prøvede at sige til mig. 

Deres sammenblanding af forvrænget engelsk og deres eget modersmål, lød som nærmest volapyk i mine ører. Oftest tror jeg bare, at jeg sad og nikkede og lod som om jeg forstod det. Jeg forstod da noget, men bare ikke alt! Skal jeg være ærlig? Så rørte det mig heller ikke specielt, for alt hvad jeg tænkte på var, at jeg bare skulle give den gas og more mig, så alle mine bekymringer for Mandy blev kastet bort for en stund.

"Do y haf a gurlfrend?", var der pludselig en lavstammet spinkel asiatisk pige, der spurgte mig. Hun havde en meget lårkort, stram pink og elastisk skinnende, stropløs kjole på og de vildeste tårnhøje pink stiletter på. Jeg smilte svagt og drak af min ølflaske. Jeg rystede på hovedet, da jeg ikke ville afsløre Mandy for omverdenen endnu. Pigen smilte flirtende til mig og hun begyndte at røre på mit lår, måske rettere rage på mig. Jeg følte det pænt intimiderende. Nok ville jeg med garanti nyde det, men jeg kunne ikke og især ikke efter Mandy huserede mine tanker endnu engang. 

"Excuse me!", svarede jeg blot og jeg rejste mig akavet fra sofaen. Pigen og alle de andre jeg efterlod, så alle skuffede ud i ansigterne. Det eneste jeg kunne var at grine smøret over det. Det var pænt utroligt, så lidt der skulle til, for at skuffe dem. 

Jeg bevægede mig over til den ene side af baren og fandt Alfredo og Dan siddende i dyb samtale med hinanden og to lidt ældre piger, der kunne minde om nogen i tyverne, men jeg var nu ikke sikker, for der var et eller andet med, at asiater bare så så unge ud alle sammen og mange havde de sygeste baby-faces, så de forvirrede så meget. Ja, jeg kunne ofte spekulere om de var 14 år eller ti år ældre. Alt afhang af deres tøjstil og deres opførsel. Temmelig forvirrende! 

"What's up, Justin? Are you having fun?", spurgte Alfredo lalleglad mens han gav mig et skulderklap, da jeg satte mig ved siden af ham. Jeg smilte svagt.

"Well, sort of? Or, no, I actually don't!", svarede jeg lettere ligegyldigt med en rynken på næsen. Alfredo grinte smøret og inden jeg fik set mig om, så kom Tay og Chelle hen til os. De havde helt sikkert været ude og danse, for de så ret så svedige ud. De fik dem sat sig ved siden ad mig, eller det ville sige, at Chelle gjorde eftersom der kun var en ledig barstol, så Tay stilte sig bare ved siden af hende. Jeg følte bare at de sad og stor-hyggede dem alle sammen, mens jeg bare sad og stirrede ned på min ølflaske der, alligevel snart var tom. 

Jeg følte mig fastlås over, at jeg ikke bare kunne tale åbent om mine følelser og bekymringer for Mandy. Ingen vidste overhovedet, at jeg havde et forhold med hende. End ikke min mor eller Scooter. Vores forhold var hemmeligt, selv om de i medierne havde rejst undring om at jeg havde fået en ny kæreste i Mandy, som medierne heldigvis ikke vidste hvem var. Hun var blot den mystiske pige, som jeg havde holdt i hånd med, ikke andet. 

Det var kun min mor, Kenny, Scooter og Chelle, der vidste at jeg havde fået mig en sød veninde i Mandy, men at der var mere imellem os en bare venskab, det var der ingen der vidste. Jeg havde også været omhyggelig med ikke at blive opdaget min forelskelse i Mandy. Jeg syntes ligesom ikke det vedkom nogen som helst, at jeg datede Mandy lige nu. Hun var min hemmelige kæreste i så lang tid, det lod sig gøre. 

Nøjagtig samme måde, som da jeg i sin tid begyndte at date Selena. Vi formåede at få medierne og resten af omverdenen til at tro, at jeg og Selena bare var ganske almindelige venner, der så til hinanden nu og da. Vi narrede medierne i ca tre måneder, men så gik den heller ikke længere, da vi blev afsløret at kysse med hinanden på en fælles ferie. 

Kunne jeg holde medierne nogenlunde væk fra Mandy, så ville det være en stor bonus, da de ikke skulle grave dem frem til hvor mange problemer Mandy havde. Verden ville gå i stå over sådanne informationer, hvis de fandt frem til, at jeg kærestede med en pige der havde alvorlige psykiske problemer. Ja, så ville de helt sikkert tænke, at den helt sikkert var rablende gal med Justin Bieber! 

"Hey?", hørte jeg en sød pigestemme, som jeg da heldigvis kendte med det samme. Jeg fjernede mit trance-blik på min ølflaske og kiggede til venstre side og så ind i et par kønne mørkebrune øjne. Ja, Chelle var en køn pige, uden tvivl. Jeg smilte svagt. 

"You seemed so distant past several hours, Justin? Indeed, since we traveled from New York!", spurgte Chelle. Jeg smilte svagt og nikkede blot. Hun tøvede ikke at omfavne mig og jeg fandt det bare rart, at jeg trods alt ikke var overladt helt til mig selv. Chelle var en fantastisk anstandsdame, men jeg så hende nu mere som en storesøster. 

"Something you want to talk about?", spurgte hun i lidt højere tone tæt ved mit øre, netop på grund den høje og støjende musik og bass, der dunkede vildt i gulvet, så jeg næsten følte at bassen kunne flytte på barstolen jeg sad på. Ja, der var virkelig gang i den og uden tvivl var det endnu mere vildt neden under i det store offentlige diskotek, hvor VIP's selvfølgelig godt måtte gå ned, hvis de havde lyst, dog ikke omvendt. Jeg valgte dog at blive hvor jeg var. Jeg skulle ikke risikere at blive overfaldt af en helvedes masse mennesker. Ja, sjovt som jeg kunne finde tanken mere sikker ved at sidde på kanten af taget på en skyskraber med en pige i mine arme, end at bevæge mig ned i et offentligt diskotek med tusindevis af mennesker. Syg tanke ikke? Jeg trak mig ud af Chelle's knus og rystede let på hovedet med et suk. 

"I can't!", svarede jeg blot. Chelle så skeptisk på mig. Hun smilte svagt og tog mig i hånden. 

"You can not fool me, Justin! Come with me!", svarede Chelle og straks rejste hun sig og trak mig med sig. Jeg efterlod min tomme ølflaske og de andre ved baren og holdte godt fast i Chelle's hånd, hvor ved vi pludseligt gik ud af bagdøren til natklubben. Vores bil holdte nogle meter væk og chaufføren stod ude foran bilen og røg en smøg, men han så os straks. Han var ikke synderlig høj, men en ganske hygsommelig og lettere robust asiat i sit fineste puds. Han åbnede døren til bilen for os. Jeg satte mig ind og Chelle satte sig ved siden af. 

"Are we already heading back to the hotel?", spurgte jeg med en lettere skuffet udtryk. Ja, man kunne være fristet til at tro, at jeg havde foretrukket at tage hjem og så bare sove, men jeg havde virkelig ikke lyst. Jeg ville more mig, men havde svært ved det. Ret forvirrende, ikke? Chelle smilte. 

"No, not if you do not fancy? We can go for a ride, then we can talk in peace!", svarede hun med et smil. Jeg nikkede med et smil.

"Okay!", svarede jeg lettere opmuntret. Tanken om, at hun ville give sig tid til at snakke med mig i stedet for at drikke og more sig på natklubben, trøstede mig til en vis del. Vi kørte afsted og byen blev overstrålet af en masse neonskilte, der lyste i flere farver og utroligt nok det end lød, så var der vildt mange mennesker ude. Seriøst, Asien var jo overbefolket! Tror aldrig jeg ville kunne holde ud at bo nogen steder i hele Asien. Tror bare jeg havde det fint med at være canadisk-amerikaner og bo i Atlanta frem over. Vi havde kørt lidt og Chelle rømmede sig.

"So, tell me?", spurgte hun. Jeg sukkede og nikkede og så lettere usikkert på hende.

"Everything?", spurgte jeg forsigtigt. Chelle nikkede med et sødt smil.

"Everything you feel to tell or talk about?", svarede hun. Jeg nikkede.

"Okay!", svarede jeg med et hårdt suk.

"It's Mandy! There is some information I have left out around her. Course you know very well that she has mental problems, but she is struggling. It's just that I go and I'm concerned for her all the time. Yeah, I really love her amazingly enough, for she is a wonderful sweet girl and although the way to meet her for the first time, something was different and quite creepy in a special way, so I really have no regrets that she has been a girlfriend of mine, because she's really cute!", forklarede jeg stille. Chelle smilte med et lille grin. 

"You really like her, right?", grinte hun svagt. Jeg så overrasket på hende med blussende kinder. Jeg nikkede med et lille smil. 

"Please, do not tell anyone? It's a secret!", udbrød jeg med rødmen i mine kinder. Chelle smilte og nikkede og hun omfavnede mig.

"I'll promise to keep it a secret!", svarede hun i knuset. 

"Thanks Chelle. It means a lot to me!", svarede jeg taknemmeligt mens jeg trak mig ud af knuset med hende.......

Jeg smed mig træt ned i sengen. Så på mit Rolex. "3.23!", mumlede jeg ned i puden. Jeg havde egentlig ikke drukket særligt meget alligevel, men havde da efter den lille køretur med Chelle fået danset og drukket lidt med hende og de andre, så alt i alt, havde det været en okay nat. Jeg vendte mig på siden og greb ud efter min iPhone, som jeg faktisk havde efterladt i opladeren på sengebordet. Havde ikke villet tage den med mig i byen. Jeg kørte min tommelfinger hen over skærmen og så straks at jeg havde modtaget to mms'er fra Mandy. Jeg smilte lidt og åbnede den første:


"Hi sweetie. I just wanted to send a few pictures of me. This is my friend, Mia, who took both pictures of me. This led taken about two weeks ago when we were going to a private party. It is taken place in our hall in Dianalund in Denmark. Do not be fooled by my brown eyes, it's just contact lenses. LOL;)" 
Jeg kunne ikke lade være med at spærre øjnene bare en anelse op. Hun var virkelig smuk og det at jeg for første gang kunne se hvordan hun så ud  i kjole og stilletter, gjorde mig ret glad. Hun skjulte virkelig godt, at hun kæmpede med psykiske problemer. Noget sagde mig, at hun havde for vane, at dække over det og så bare ligne en pige der havde styr på det meste og var populær. Jeg sukkede med et svagt smil og scrollede ned til næste mms:

 


"A picture Mia took, for about two months ago. We played super models. LOL. After all it's a little strange and probably unrealistic pictures of me, but I just thought that you should have something nice to look at! :) Hope you do not think that's weird? Just want to tell you that I had a rather great day today. I was at Ground Zero and laid flowers and prayed along with some completely random New Yorkers, I sent a lot of compassionate thoughts to all those who were killed on Sept. 11, 2001. It was all so emotional and made ​​me understand how fragile life can be. I was selfish when I would try to commit suicide, but you saved me Justin and finally I understand that it was meant that I should not give up on the way, I do not intend to do now. I will fight all I can and with the idea that you will support me, then I know that everything will be great no matter how adversity I probably ever will have. Has done anything good, because when I got home, then I threw all my saved razor blades right out of the container and I stick now to wax. LOL :D Miss you very much. Hope all goes well on the other side of the world? Kisses from New York. Your Mandy. - My Boo <3" 
Åh, hun gjorde mig virkelig glad og jeg følte straks en del af bekymringerne forsvandt som dug for solen fra min mave. Min smukke kæreste, der gjorde fremskridt. Kunne jeg blive mere lettet end det jeg var nu? Jeg besluttede mig for at sende hende et godt billede af mig selv kun til hende, selv om hun i realiteten kunne se alle billeder af mig på nettet, men jeg syntes nu alligevel, at hun fortjente et af mig, nu hvor hun havde været så sød at sende et par smukke billeder af hende selv.........

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...